|
|
 | Vindmøller igen -
Fra : Rømer |
Dato : 02-09-02 14:06 |
|
I løbet af sådan en varm sommer hører vi jo gentagne gange om de af
iltmangel plagede, danske fjorde.
Kunne man forestille sig en række vindmøller langs disse, hvis eneste opgave
var at trække en pumpe, der trak atmosfærisk luft ned i dybet - eller
pumpede vandet nede fra dybet op for at gennemlufte det - lidt som en
akvariepumpe.
Ville det være en farbar vej ? Jeg kan selvfølgelig godt se, at vi får et
problem, hvis alle de indre farvande skal luftes, men begrænsede områder som
fx. Mariager Fjord og lignende kunne vel godt hjælpes?
Leo
| |
 Martin Kristensen (02-09-2002)
| Kommentar
Fra : Martin Kristensen |
Dato : 02-09-02 14:54 |
|
Rømer wrote in message <3d7362ed$0$142$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk>...
>I løbet af sådan en varm sommer hører vi jo gentagne gange om de af
>iltmangel plagede, danske fjorde.
>Kunne man forestille sig en række vindmøller langs disse, hvis eneste
opgave
>var at trække en pumpe, der trak atmosfærisk luft ned i dybet - eller
>pumpede vandet nede fra dybet op for at gennemlufte det - lidt som en
>akvariepumpe.
>
>Ville det være en farbar vej ? Jeg kan selvfølgelig godt se, at vi får et
>problem, hvis alle de indre farvande skal luftes, men begrænsede områder
som
>fx. Mariager Fjord og lignende kunne vel godt hjælpes?
Problemet er vist mest landbrugets kvælstofudledning, så det er nok her man
skal sætte ind, f.eks. ved at forarbejde gyllet i stedet for bare at sprede
det på markerne. Svjv eksisterer der nogle gode teknologiske muligheder for
gylleforarbejdning, så det er nok bare et spørgsmål om tid før problemet
med iltsvind er løst - lige som de fleste andre miljøproblemer.
/Martin
| |
Hans H.V. Hansen (02-09-2002)
| Kommentar
Fra : Hans H.V. Hansen |
Dato : 02-09-02 15:08 |
|
Martin Kristensen <cruSpAmSuCkSzer@gjk.dk> wrote:
....
> Problemet er vist mest landbrugets kvælstofudledning, så det er nok her man
> skal sætte ind,...
Nå, da da...har du været på ferie - eller blot sprunget 'Lomborg'-tråden
over?
Nu får vor ven, Per A. Hansen, da vist en prop! :)
--
med venlig hilsen
Hans
| |
 Martin Kristensen (03-09-2002)
| Kommentar
Fra : Martin Kristensen |
Dato : 03-09-02 01:17 |
|
Hans H.V. Hansen wrote in message
<1fhw4n6.1m0oxqg1c5soj9N%h2vh@post6.tele.dk>...
>Martin Kristensen <cruSpAmSuCkSzer@gjk.dk> wrote:
>...
>> Problemet er vist mest landbrugets kvælstofudledning, så det er nok her
man
>> skal sætte ind,...
>
>Nå, da da...har du været på ferie - eller blot sprunget 'Lomborg'-tråden
>over?
>Nu får vor ven, Per A. Hansen, da vist en prop! :)
Nu følger jeg ikke så meget med i denne gruppe, så jeg har ikke fået
checket den Lomborg-tråd ud.
/Martin
| |
Per A. Hansen (02-09-2002)
| Kommentar
Fra : Per A. Hansen |
Dato : 02-09-02 20:43 |
|
Martin Kristensen <cruSpAmSuCkSzer@gjk.dk> skrev i en
news:akvqgk$1l59ql$1@ID-118575.news.dfncis.de...
> Rømer wrote in message <3d7362ed$0$142$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk>...
> >fx. Mariager Fjord og lignende kunne vel godt hjælpes?
>
> Problemet er vist mest landbrugets kvælstofudledning, så det er nok her
man
> skal sætte ind, f.eks. ved at forarbejde gyllet i stedet for bare at
sprede
> det på markerne. Svjv eksisterer der nogle gode teknologiske muligheder
for
> gylleforarbejdning, så det er nok bare et spørgsmål om tid før problemet
> med iltsvind er løst - lige som de fleste andre miljøproblemer.
Nej. Iltsvind hænger sammen med høj temperatur og vindstille.
Uanset hvordan man forarbejder gylle ( separation) så er det
kvælstoffet, der er det mest værdifulde stof i gyllen. Det skiller
man sig ikke af med - det er uændret mængde uanset teknik.
Iltsvindet skyldes at organisk stof bruger ilt.
De organiske stoffer kan stamme fra byernes renseanlæg
( som i Mariager Fjord i 1997) - det kan stamme fra grønalger,
der ikke er spist op af fødekæden - det kan stamme fra kvælstoffikserende
alger, der er døde. I gamle dage var udslip af ensilagesaft en
almindelig årsag til fiskedød i vandløb - det samme gælder for gylle.
I fjordene kan der desuden komme stoffer ind med tidevandet -
herunder kvælstof.
At lave reguleringer i landbruget løser ikke nogen problem
her. Men det er da altid en god ide at håndtere specielt
gylle optimalt - og her mangler der lidt endnu - så din ide med
forarbejdning er skam noget der arbejdes med.
Bioscan arbejder med gylleseparering.
Hvis du følger med i aktiekurserne vil du se, at det ikke er
på dette felt man skal sikre sig en tryg alderdom.
--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen
| |
Hans H.V. Hansen (02-09-2002)
| Kommentar
Fra : Hans H.V. Hansen |
Dato : 02-09-02 15:00 |
|
Rømer <romer@esenet.dk> wrote:
> Ville det være en farbar vej ? Jeg kan selvfølgelig godt se, at vi får et
> problem, hvis alle de indre farvande skal luftes, men begrænsede områder som
> fx. Mariager Fjord og lignende kunne vel godt hjælpes?
Næppe! Problemet er vel især, at iltsvind fortrinsvis optræder i
vindsvage perioder! :)
--
med venlig hilsen
Hans
| |
Rømer (02-09-2002)
| Kommentar
Fra : Rømer |
Dato : 02-09-02 18:39 |
|
Naturligvis - men selvom vinden ikke er kraftig nok til at sikre
tilstrækkeligt med bølger/cirkulation, kunne der jo godt være nok til lidt
vinger..selv 
Leo
| |
Niels Erik Danielsen (02-09-2002)
| Kommentar
Fra : Niels Erik Danielsen |
Dato : 02-09-02 20:41 |
|
"Rømer" <romer@esenet.dk> wrote in message
news:3d7362ed$0$142$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> I løbet af sådan en varm sommer hører vi jo gentagne gange om de af
> iltmangel plagede, danske fjorde.
> Kunne man forestille sig en række vindmøller langs disse, hvis eneste
opgave
> var at trække en pumpe, der trak atmosfærisk luft ned i dybet - eller
> pumpede vandet nede fra dybet op for at gennemlufte det - lidt som en
> akvariepumpe.
>
Dengang jeg gik på Teknikum i Viborg, havde vi en underviser der arbejde med
Miljø på Viborg Amt, og bla. havde arbejdet med at gemmenlufte Hald sø med
100% O2.
Der var opstillet nogle store ilt tanke som var forbundet til et rørsystem
med nogle dyser, der var forankeret i bunden af søen. Forankringen
forhindrede at dyser og rør ikke steg op til overfladen.
Projektet blev afsluttet i slutningen af 80'erne.
Han forklarede hvorfor der blev brugt ilt fra tanke, og ikke atmosfærisk
luft, men jeg har desværre glemt forklaringen.
Jeg mener at det havde noget med at det højere partial tryk af ilt skulle
til for at det kolde vand under tryk (søen er dyb) ville optage ilten.
Nu er Kemi desværre ikke lige min stærke, men der er sikkert andre der kan
forklare hvorfor.
| |
Niels Erik Danielsen (02-09-2002)
| Kommentar
Fra : Niels Erik Danielsen |
Dato : 02-09-02 20:46 |
|
"Niels Erik Danielsen" <ned@post6.tele.dk> wrote in message
news:3d73bd93$0$59343$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> "Rømer" <romer@esenet.dk> wrote in message
> news:3d7362ed$0$142$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> > I løbet af sådan en varm sommer hører vi jo gentagne gange om de af
> > iltmangel plagede, danske fjorde.
> > Kunne man forestille sig en række vindmøller langs disse, hvis eneste
> opgave
> > var at trække en pumpe, der trak atmosfærisk luft ned i dybet - eller
> > pumpede vandet nede fra dybet op for at gennemlufte det - lidt som en
> > akvariepumpe.
> >
Jeg fandt lige det her link.
Anlæget er åbenbart stadig i drift..
http://www.hn.dk/DK/chapter04/dansk/sorest.htm
| |
Jeppe Stig Nielsen (02-09-2002)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 02-09-02 21:20 |
|
Niels Erik Danielsen wrote:
>
> Jeg fandt lige det her link.
> Anlæget er åbenbart stadig i drift..
> http://www.hn.dk/DK/chapter04/dansk/sorest.htm
En udmærket beskrivelse der også nævner de efterspurgte fordele ved at
bruge ren O2 frem for atmosfærisk luft.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Per A. Hansen (02-09-2002)
| Kommentar
Fra : Per A. Hansen |
Dato : 02-09-02 20:33 |
|
Rømer <romer@esenet.dk> skrev i en
news:3d7362ed$0$142$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> I løbet af sådan en varm sommer hører vi jo gentagne gange om de af
> iltmangel plagede, danske fjorde.
> Kunne man forestille sig en række vindmøller langs disse, hvis eneste
opgave
> var at trække en pumpe, der trak atmosfærisk luft ned i dybet - eller
> pumpede vandet nede fra dybet op for at gennemlufte det - lidt som en
> akvariepumpe.
Det var en udmærket ide.
Problemet er vel nok, at iltsvind kommer i vindstille
perioder, hvor vindmøllerne ikke laver strøm. Det
ved jeg en del om fra vore egne møller.
En måske bedre ide er at anvende en bølgehøvl, som der er
forsøg med.
Spørgsmålet er vel egentlig, hvor effektiv det er at boble
luft ned i vandet. En akvariepunpe leverer ikke megen
ilt til vandet - det sker ved diffusion - dens største
betydning er at skaffe cirkulation i vandet.
Det mest effektiv våben mod iltsvind er at skabe omrøring
i vandet - mere blæsevejr - tak.
--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen
| |
Jens Harming (04-09-2002)
| Kommentar
Fra : Jens Harming |
Dato : 04-09-02 09:12 |
|
Ideen er meget god.
Men...der er et praktisk problem. For at ilten skal kunne opløses i vandet,
skal der være et vist tryk. Det vil i praksis sige at luften skal pumpes ud
i en 30-40 meters dybde.
Det er således ikke alle steder der har den nødvendige dybde.
Har desværre ingen referencer, men husker en udsendelse hvor det blev
drøftet.
| |
|
|