Peter Malling <malling@iname.com> skrev i en
nyhedsmeddelelse:5ce29695.0208291253.305514f1@posting.google.com...
> Min mor, som er 74 år, er blevet indstævnet og vil i den forbindelse
> sandsynligvis skulle møde i retten som vidne/parthaver. Hun er
> imidlertid 74 år og har dårligt hjerte (har tidl. opereret, får
> medicin og står muligvis overfor en bypass i nærmeste fremtid). Hun er
> hunderæd for at skulle møde i retten, det vil være et kæmpe psykisk
> pres for hende, og hun er virkelig bange for at hjertet ikke vil kunne
> tage det. Hendes læge fraråder på det kraftigste at hun udsætter sig
> for den belastning.
>
> Er der ikke mulighed for at hun kan aflægge sin vidneforklaring på
> anden vis? Det drejer sig om en banal sag mod en flyttemand som har
> afgivet et telefonisk tilbud, men så senere har skruet voldsomt prisen
> op, og i øvrigt ikke udførte flytningen som aftalt, med annulering som
> konsekvens. Vidneforklaring vil primært gå på hvad der blev sagt under
> telefonsamtaler og møder mellem hende og flyttemanden.
>
> Jeg synes at der da må være alternative muligheder, f.eks. at afgive
> skriftlig vidneforklaring. Hvad gør man f.eks. i voldssager, hvor
> offeret er blevet invalideret og som følge heraf ikke kan møde i
> retten?
>
> Mvh Peter
Hej Peter
Noget decideret juridisk svar kan jeg ikke give, men hvis jeg var dig, ville
jeg skrive et pænt brev til den ret, hun skal møde i med en kopi af brev fra
lægen, hvori der står forklaret, hvorfor hun ikke bør møde. Mon dog ikke, at
retten kan se det rimelige i, at hun afgiver skriftlig forklaring i stedet
for.
MVH Rikke
--
Du kan finde ideer til aftensmaden,
aktiviteter med ungerne, sparetips,
læse om hjemmefødsler og meget
mere på:
www.rikkebachmann.webbyen.dk