---

Hvordan er reglerne vedrørende bodeling, når et fællesejet sommerhus skal
deles?

Baggrund - i et mere end 35 års ægteskab, der nu skal opløses, er der et
sommerhus, som blev anskaffet i slutningen af 70'erne. Kun manden skrev
under på skøde og lån, men begge parter har haft arbejde og hvor den ene
(manden) har afholdt udgifter til husholdning har den anden afholdt de faste
udgifter. Det er et aktiv begge parter har brugt og nydt.

Under skilsmissen er det nu kun de faste udgifter der afholdes - ingen af
partnerne bruger sommerhuset. Kan manden, den part der har afholdt de faste
udgifter under ægteskabet, kræve halvdelen af de faste omkostninger (lån,
vand, elektrictet mv.) betalt af den anden part indtil sommerhuset bliver
solgt? Vil det gøre nogen forskel, såfremt manden vælger at købe konen ud
med hensyn til de faste udgifter der påløber OP TIL dette udkøb?

Sommerhuset har været vurderet af en ejendomsmægler. Det er denne vurdering
der ligger til grund for et evt. udkøb - naturligvis. Og såfremt det sælges
er det jo salgsprisen. Da manden mener at vurdering er sat alt for højt,
ønsker han pt. ikke at købe konen ud.

Spørgsmålet er blot hvordan de faste omkostninger der afholdes NU OG HER
skal afregnes mellem partnerne.

Nogen der har et bud?

--
Mvh.
P. Larsen

---

"P. Larsen" wrote:
>
> Hvordan er reglerne vedrørende bodeling, når et fællesejet sommerhus skal
> deles?

Vi ta'r det lige i små skridt.

Sommerhuset er ikke fællesejet, men ejet af manden.
Friværdien skal (formentlig) deles som fællesbo.
Betaling og anvendelse har mindre betydning, når blot
begge har bidraget (totalt set) og anvendt det nogenlunde
ligeligt.

Friværdien, der skal deles, er mægler vurderingen,
minus evt. restgæld på lån i huset.
Bemærk, der kan ikke her trækkes evt. mægler eller andre
handelsomkostninger fra.
Udgifter indtil bodeling er fortsat fælles og kan
(muligvis, afhænger af, hvad der ellers er med i bodelingen)
trækkes fra i friværden før deling.

Hvis hustruen ønsker huset, gælder det samme.

Ønsker ingen part huset, kan det sættes til salg, og det vil
så være nettoproveneau efter salget, der fordeles, altså
modregnet liggeomkostninger og handelsomkst, men så skal
det være aftalt i selve bodelingen.
Det går ikke, hvis manden først vil have det, og så senere
ønsker at sælge.

Jeg håber, jeg har ramt de fleste af dine spørgsmål, ellers
er du velkommen igen.

--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.

---

Erik G. Christensen wrote:
> "P. Larsen" wrote:
>>
>> Hvordan er reglerne vedrørende bodeling, når et fællesejet sommerhus
>> skal deles?
>
> Vi ta'r det lige i små skridt

> Sommerhuset er ikke fællesejet, men ejet af manden.
[cut resten af informativt indlæg]

Den forstår jeg ikke. Er dansk lov sådan, at selvom man er gift, er der
stadig særeje på aktiver anskaffet UNDER ægteskabet? Jeg mente ikke det
havde praktisk betydning hvem der skrev under på kontrakter i et ægteskab?
Med andre ord, hvis manden ikke kan betale lånet, hæfter konen (når manden
er eneste underskrift på skødet) så ikke? Hvis det ikke er sådant, hvordan
finder man så ud af, hvem aktiver tilhører?

> Friværdien, der skal deles, er mægler vurderingen,
> minus evt. restgæld på lån i huset.
> Bemærk, der kan ikke her trækkes evt. mægler eller andre
> handelsomkostninger fra.

Hvad er begrundelsen til, at disse omkostninger ikke er fælles? Hvis
sommerhuset sælges som del af skilsmissen må disse omkostninger da også være
fælles? (det skal nævnes, at en dommere har pålagt salget såfremt manden
ikke kunne stille garenti for et tilbagekøb - gør det nogen forskel?).

> Ønsker ingen part huset, kan det sættes til salg, og det vil
> så være nettoproveneau efter salget, der fordeles, altså
> modregnet liggeomkostninger og handelsomkst, men så skal
> det være aftalt i selve bodelingen.

Liggeomkostninger? Hvad er det?
For en læmand som mig, lyder det som om, at omkostninger til salg (mægler
mv.) kan KUN modregnes, når sommerhuset sælges. Hvis manden vil købe konen
ud, skal HAN (som skøde-underskriver) afholde disse omkostninger alene?

> Det går ikke, hvis manden først vil have det, og så senere
> ønsker at sælge.

Dvs. når sommerhuset først er sat til salg, har manden mistet retten til at
købe konen ud?

> Jeg håber, jeg har ramt de fleste af dine spørgsmål, ellers
> er du velkommen igen.

Okay - det gjorde jeg så :)
Takker igen for hurtigt og informativt svar.

--
Mvh.
P. Larsen

---

"P. Larsen" <bitdeb@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:akbj8e$h41$1@sunsite.dk...
>
> Den forstår jeg ikke. Er dansk lov sådan, at selvom man er gift, er der
> stadig særeje på aktiver anskaffet UNDER ægteskabet?


Nej. Sådan er det ikke :

Lov om ægteskabets retsvirkninger:

§ 15. Alt hvad ægtefællerne ejer ved ægteskabets indgåelse eller senere
erhverver, indgår i almindeligt formuefællesskab mellem dem, for så vidt det
ikke er gjort til særeje, jf § 28.

Jeg mente ikke det
> havde praktisk betydning hvem der skrev under på kontrakter i et ægteskab?
> Med andre ord, hvis manden ikke kan betale lånet, hæfter konen (når manden
> er eneste underskrift på skødet) så ikke?


Det har i høj grad praktisk betydning hvem der skriver under. Ægtefæller
hæfter normalt ikke for hinandens gæld.

§ 25.Enhver af ægtefællerne hæfter med den del af fællesboet, hvorover han
råder, og med sit særeje for de ham påhvilende forpligtelser, hvad enten de
er opstået før eller under ægteskabet.

Hvis det ikke er sådant, hvordan
> finder man så ud af, hvem aktiver tilhører?

Hvis mandens navn står på skødet er det en kraftig indikation af at han ejer
aktivet.

PH

---

"P. Larsen" <bitdeb@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:akbj8e$h41$1@sunsite.dk...

[klip]

>
> Den forstår jeg ikke. Er dansk lov sådan, at selvom man er gift, er der
> stadig særeje på aktiver anskaffet UNDER ægteskabet? Jeg mente ikke det
> havde praktisk betydning hvem der skrev under på kontrakter i et ægteskab?
> Med andre ord, hvis manden ikke kan betale lånet, hæfter konen (når manden
> er eneste underskrift på skødet) så ikke? Hvis det ikke er sådant, hvordan
> finder man så ud af, hvem aktiver tilhører?

Jeg tror, at der skete en misforståelse. Huset ejes af manden.
Formueordningen er fælleseje. (Huset er ikke i sameje).

Da skal huset (eller friværdien) deles. Omkostningerne skal også deles.

/Peter

---

"P. Larsen" wrote:

> Med andre ord, hvis manden ikke kan betale lånet, hæfter konen (når manden
> er eneste underskrift på skødet) så ikke?

Rigtig, svaret af andre.

> > Ønsker ingen part huset, kan det sættes til salg, og det vil
> > så være nettoproveneau efter salget, der fordeles, altså
> > modregnet liggeomkostninger og handelsomkst, men så skal
> > det være aftalt i selve bodelingen.
>
> Liggeomkostninger? Hvad er det?

Det er omkostninger til huset, ejendomskat, forsikring, renter m.v.
(omkostninger i den tid, der går til salget sker, da "ligger" man
med et hus til salg.)

> For en læmand som mig, lyder det som om, at omkostninger til salg (mægler
> mv.) kan KUN modregnes, når sommerhuset sælges. Hvis manden vil købe konen
> ud, skal HAN (som skøde-underskriver) afholde disse omkostninger alene?

Manden skal ikke betale skødeomkostninger, da han jo allerede har
skøde på huset. Og der er jo ingen udgift til mægler, når han
selv overtager det, derfor kan han heller ikke få det ekstra, som det
ville være at modregne en fiktiv udgift, der ikke er afholdt.
>
> > Det går ikke, hvis manden først vil have det, og så senere
> > ønsker at sælge.
>
> Dvs. når sommerhuset først er sat til salg, har manden mistet retten til at
> købe konen ud?

Nej, nu blander du tingene sammen

Som du har oplyst ovenfor, ER huset sat til salg før bodeling.
Så bliver det solgt til trediemand, er det netto beløb til
deling. Men overtager manden det af boet, kan der kun modregnes
de faktisk betalte udgifter, og det er som nævnt ikke skødeomkst.
og der kan nok handles lidt billigere med mæglerhonorar.
Men overtagelsesprisen er stadig mæglervurdering.

--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.