/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
[OTD version 2] Fundatsændring til dk.vide~
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 25-08-02 13:05

Sendt til dk.admin, dk.admin.opslag og dk.videnskab.jura
Followup-To: dk.admin

Hej alle

Dette er version 2.Vi har været igennem en omfattende runde hvor
de principielle synspunkter har været vendt grundigt. Fint nok.
Der er ingen grund til at gentage de argumenter der har været
fremført. Den følgende diskussion skal altså primært dreje sig om
at få formuleringen i orden så den udtrykker hensigten med
gruppen klart. Man kan godt forholde sig til det selv om man ikke
ønsker en ændring.
Det skal naturligvis ikke udelukke indlæg om *nye* principielle
forhold man måtte komme i tanker om, men eventuelle nye deltagere
bør sætte sig ind i den gamle debat inden de tager hul på den
slags emner.

Kommentarer:
Teksten er en skønsom blanding af min oprindelige og de forslag
der er kommet, men der er lavet meget om.

Jeg har fjernet afsmittet med hvad den hierarkiske placering ikke
betyder. Der er til gengæld beholdt det afsnit der beskriver
banale spørgsmål, og der er også andre steder hvor det fremgår at
emnevalget er bredt.

Ligeledes har jeg (næsten) helt fjernet beskrivelsen af hvem der
må deltage. Dels gav det anledning til meget kritik, dels er det
egentlig ligegyldigt. Som udgangspunkt kan alle jo deltage.

Jeg har dog ladet Lottes to linjer stå (mærket med ;) selv om jeg
nok helst vil af med dem også, men det er jeg ikke helt sikker
på. Er det ikke nærmest indlysende? Det skulle vel kun tages med
hvis man er nervøs for at nogen kunne føle sig udstødt?

Ligeledes er jeg ikke helt tilfreds med "uden garanti" i andet
afsnit. Forslaget (Jakobs) lød: "... Spørgsmål om konkrete
sager/situationer accepteres som generelle spørgsmål. ..." og det
lød for mig som om man kun fik tågede og teoretiske svar, men der
svares jo ret konkret. Jeg overvejede også "uforpligtende", men
droppede det hurtigt igen. Det lyder som om man alligevel gerne
må give en sludder for en sladder.

Man kan også mene at det er en lidt underlig sammenblanding af
generelle og konkrete ting i ønskes/ønskes ikke-afdelingen.

Jeg har medtaget Jakobs oprindelige begrundelse som pkt. 4a.

Nu er jeg spændt på jeres kommentarer.


1. Gruppenavn:
dk.videnskab.jura


2. Beskrivelse:
Juridiske emner.


3. Fundats:
Formålet med gruppen er seriøs diskussion af juridiske emner.
Deltagerne opfordres til at begrænse deres svar til de områder
hvor de har konkret juridisk viden under en eller form, herunder
f.eks. uddannelse, praktisk arbejde og personlige erfaringer.

Det indskærpes at dk.videnskab.jura er ikke stedet for egentlig
juridisk rådgivning, men derimod nyhedsgruppen for seriøs
diskussion af juridiske emner. Spørgsmål om konkrete
sager/situationer accepteres og behandles uden garanti.

; Gruppen er for alle interesserede der kan bidrage med juridisk
; relevante spørgsmål og svar uden at komme i modstrid med
; ovenstående.

Ønskes:
Juridiske spørgsmål og kvalificerede svar derpå.

Spørgsmål om alle de praktiske forhold omkring jura,
retssystemet, politiets arbejde - f.eks. hvordan en retssag
foregår, rettigheder og pligter som vidne, hvad der sker når man
afgiver forklaring til politiet i forbindelse med en sag osv.

Henvisninger til relevante artikler/web-sites.

Ønskes ikke:
Ukvalificerede svar på juridiske spørgsmål.

Indlæg baseret på personlige holdninger, moralske domme eller
egentlige gætterier.

Politisk prægede diskussioner, diskussioner om rimeligheden af
lovene eller af juraens samfundsmæssige eller sociale betydning.

Kommerciel annoncering.


4. Begrundelse:
Der har været en del indlæg der giver udtryk for personlige
meninger og gætterier uden nogen baggrund i juridisk viden.

4a. Oprindelig begrundelse:
I en række grupper dukker juridiske spørgsmål (navnlig om
ophavsret, købsret og aftaleret) fra tid til anden op i
diskussionerne. En grundig behandling og drøftelse af de
involverede spørgsmål og problemer vil imidlertid ofte falde
uden for den enkelte gruppes emne. Der er endvidere et behov for
at brugere af edb og Internet kender de gældende juridiske
regler, da de ellers risikerer at blive ufrivillige lovbrydere.
Med en samlet jura-gruppe vil adgangen til relevant information
lettes.


5. Eksisterende trafik:
Gruppen findes allerede og fungerer.


6. Forslag til navn(e):
dk.videnskab.jura


7. Moderering:
Nej


8. Forslagsstiller:
Bertel Lund Hansen   nospam@lundhansen.dk

Oprindelig forslagsstiller til dk.videnskab.jura:
Jakob Paikin


9. Debatperiode:
17/8-2002 - 8/9-2002

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/


 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408907
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste