/ Forside / Karriere / Erhverv / Andet erhverv / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet erhverv
#NavnPoint
Nordsted1 1260
katekismus 960
ans 933
pifo 679
jakjoe 661
Benjamin... 550
Kortoverv.. 545
refi 518
dova 505
10  HelleBirg.. 475
brugtmoms
Fra : Thomas


Dato : 20-08-02 19:33

Hvordan er det nu med brugtmoms ?

Thomas



 
 
Henrik Nielsen (20-08-2002)
Kommentar
Fra : Henrik Nielsen


Dato : 20-08-02 21:20

"Thomas" <asdsa@adsd.dk> skrev i en meddelelse
news:aju20n$12gl$1@news.cybercity.dk...
> Hvordan er det nu med brugtmoms ?
>
> Thomas

Tjaa.. Du kan jo læse:
http://www.erhverv.toldskat.dk/obj.asp?thisID=12225.12225
og se om du får lige så lidt ud af det som jeg...

-Jeg regner med at ringe til T&S på et tidspunkt, for jeg syntes
ikke jeg får noget særligt ud af vejledningen.

--
Venligst
Henrik Nielsen
CDC - Config Data Consult
config@configdata.dk
57805262 / 22379837



DP (21-08-2002)
Kommentar
Fra : DP


Dato : 21-08-02 13:02

Brugtmoms er noget skidt ....

Man kan ikke fradrage moms for en vare, hvis du har købt den uden moms. Dog
skal du betale moms, hvis du vidresælger den som firma - det kaldes så
brugtmoms.

eks.
hvis du køber en vare for 100 kr. og sælger den for 150 kr., skal du betale
moms af differencen mellem salgspris og købspris - dvs.

150 - 100 = 50 - de 50 er så dit momsberettigede beløb (dvs. 10 kr. at
betali i moms)

Du giver så ikke en momsspecificeret faktura til køberen.
(dog kan det godt være, at du kan give køberen en faktura på 150 kr. heraf
moms 10 kr. - det ved jeg faktisk ikke)

Dp






"Thomas" <asdsa@adsd.dk> skrev i en meddelelse
news:aju20n$12gl$1@news.cybercity.dk...
> Hvordan er det nu med brugtmoms ?
>
> Thomas
>
>



alexbo (21-08-2002)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 21-08-02 17:38


Thomas <asdsa@adsd.dk> skrev

> Hvordan er det nu med brugtmoms ?
25% af merværdien.

Alex Christensen




Erik G. Christensen (21-08-2002)
Kommentar
Fra : Erik G. Christensen


Dato : 21-08-02 19:10

alexbo wrote:
>
> Thomas <asdsa@adsd.dk> skrev
>
> > Hvordan er det nu med brugtmoms ?
> 25% af merværdien.

Men vist kun for antikviteter og biler, eller andet, hvor
det købte kan identificeres og følges.

--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.

Elmo Jensen (21-08-2002)
Kommentar
Fra : Elmo Jensen


Dato : 21-08-02 21:36

Hej Thomas.

"Thomas" <asdsa@adsd.dk> skrev i en meddelelse news:aju20n$12gl$1@news.cybercity.dk...

> Hvordan er det nu med brugtmoms ?

Om brugtmoms siges der hos T&S, at såfremt man ønsker den nemmeste og hurtigste løsning rent regnskabsmæssigt, så er "Samlemetoden" klart at foretrække.

Den fungerer som udgangspunkt på følgende måde:

Du har i et kvartal købt brugte varer for kr. 500.000, og solgt tilsvarende brugte varer for kr. 800.000.

Så udgør momsgrundlaget for perioden:

varesalg kr. 800.000
- varekøb kr. 500.000
-----------------------
Forskel kr. 300.000
x 80% = kr. 240.000
===========

Skyldig moms for perioden udgør så:

25% af kr. 240.000 = kr. 60.000
==========


Venlig hilsen
Elmo Jensen



Lars Gosvig (23-08-2002)
Kommentar
Fra : Lars Gosvig


Dato : 23-08-02 06:29


Thomas <asdsa@adsd.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:aju20n$12gl$1@news.cybercity.dk...
> Hvordan er det nu med brugtmoms ?

Jeg har klippet følgende fra min egen beskrivelse i min bog. Det er de
samme informationer, som du kan finde i vejledningen fra T&S, men - påstår
jeg - skrevet i et mere "almindeligt" sprog. I må acceptere, det klodsede
lay-out. Jeg kan ikke finde ud af at tage formateringen med.

--
VH
Lars

Brugte varer
Salg af brugte varer er principielt momspligtigt, dvs. der skal betales moms
af den fulde salgspris. Dette kan give en uligestilling i de situationer,
hvor de brugte varer købes af private. Den private sælger skal ikke opkræve
moms, hvorved der ved videresalget bliver betalt moms af hele salgsprisen og
ikke kun af værditilvæksten eller avancen hos sælgeren.
I momsloven er der derfor åbnet mulighed for at anvende en række specielle
regler for handel med brugte varer. Konsekvensen er, at der kun bliver
beregnet moms af den avance, forhandleren opnår.
Brugte personmotorkøretøjer
Danske
Når en forhandler videresælger en brugt personvogn eller en brugt
motorcykel, skal der beregnes salgsmoms efter de almindelige regler. Fra den
beregnede salgsmoms kan fradrages et beløb, der beregnes således:

momssatsen _ = indkøbsprisen
(100 + momssatsen)

Hvis en brugt personvogn således købes for 100.000 kr., beregnes fradraget
til 20.000 kr. således:

25 x 100.000 = 20.000
(100 + 25)

Hvis et køretøj sælges med tab, kan sælgeren ikke modregne en beregnet moms
af tabet i øvrige eller kommende avancer.

Indkøbt i andre EU-lande
Hvis et brugt personmotorkøretøj købes i et andet EU-land med henblik på
videresalg i Danmark, skal den momssats, der var gældende på købstidspunktet
i det land, hvor køretøjet er købt, anvendes ved beregningen af fradraget.

Andre varer
Ved salg af andre brugte varer end personmotorkøretøjer skal der skelnes
mellem, om der kan opgøres en pris for den enkelte vare, eller om der er
tale om samlede køb eller salg.

Individuel pris
Hvis der kan opgøres både en købs- og salgspris for varen, skal grundlaget,
som momsen skal beregnes af, opgøres som 80 pct. af virksomhedens salgspris
÷ indkøbsprisen. Dette svarer til, at momsen beregnes som 20 pct. af
avancen, der anses som værende inkl. moms. Følgende eksempel belyser dette:

Indkøbspris 10.000 kr.
Salgspris 12.000 kr.
Avance 2.000 kr.
80 pct. af avancen 1.600 kr.
25 pct. moms heraf 400 kr.
Hvis avancen er negativ, kan der ikke beregnes en negativ moms, der kan
fradrages i andre avancer.


Samlede køb eller salg
Hvis der er tale om samlede opkøb i f.eks. dødsboer eller samlede salg,
findes der ikke en købs- eller salgspris for den enkelte vare.
I disse situationer opgøres beløbene samlet for perioden. Momsen beregnes
herefter på samme måde som ovenfor således:

Samlet køb i perioden 100.000 kr.
Samlet salg i perioden 140.000 kr.
Samlet avance i perioden 40.000 kr.
80 pct. af avancen 32.000 kr.
25 pct. moms heraf 8.000 kr.
Hvis avancen opgjort for perioden er negativ, kan det negative beløb
overføres til næste periode og modregnes i avancen for denne periode.

Generelle regler
Virksomheden skal føre et nøje regnskab over de brugte varer. Hvis der er
tale om køretøjer og varer, hvor der kan opgøres en individuel købspris,
skal hver enkelt vare tildeles et nummer, der skal indføres i regnskabet.
Hvis der er tale om samlede køb, skal der føres et regnskab med konti for
henholdsvis de samlede køb og de samlede salg (inkl. moms).
Ved fakturering skal det på fakturaen anføres, at varen er solgt under de
særlige brugtmomsregler, og at der ikke må tages fradrag for købsmomsen.
Momsen må ikke fremgå af fakturaen eller på anden måde kunne udledes heraf.




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste