Findes der regler for hvor megen trafik det offentlige må belaste en vej
med, når vejen vel at mærke ikke er konstrueret til tung trafik?
I den by hvor jeg bor, forsøger man, at lede trafikken væk fra hovedgaden,
dels ad en nyanlagt vestligere vej, og dels ad en østligere vej (jeg bor på
denne vej). Det er denne østligere vej som spørgsmålet vedrører. Et samlende
punkt for alle tre vejstykker er en busterminal ved en S-station.
For 10 år siden kørte der ganske få biler på vejen, men i takt med
trafikomlægningen er intensiteten steget, såvel i antal køretøjer, som i
deres størrelse/vægtklasse (bl.a. busser som vejer godt til). Naturligvis er
hverken mit, eller naboernes huse ved at ryste fra hinanden, men ganske ofte
kan jeg høre at en bus er på vej, ikke via lyd fra bussen, men fordi nogle
tallerkener i et væghængt skab ryster. Somme tider om morgenen kan jeg også
mærke på rystelserne i min vandsend, at et tungt køretøj kommer forbi, men
så er jeg altså også vågen.
Der er en dialog med kommunen med henblik på at søge en bedre fordeling af
trafikmønsteret, der har været afholdt borgermøde, og nedsat arbejdsgrupper,
hvor jeg selv skal deltage i en af dem. (Første møde i næste uge).
Dalogen kører ganske fornuftigt, og alle erkender at "min" vej ikke er
hensigtsmæssig sin nuværende form til den aktuelle trafik, men det giver
samtidig også åbning for to meget forskellige lønningsmuligheder.
Ikke for at gentage mig selv alt for mange gange, men hvis jeg, og mine
naboer, er bange for at rystelserne vil have samme effekt som metaltræthed,
hvorledes beskytter vi os da bedst muligt? Eksisterer der objektive regler
for hvilken opbygning en vej skal have (trace og vejkasse) for at kunne
klare en given trafikbelastning?
Hilsen
Jørgen
|