Hejsa,
Det var dog en grotesk strækkelig historie - mangler ord.
INTET kan måle sig med hvad jeg har oplevet, men alligevel så har jeg
haft klaget og vandt sagen. Min højt elskede British Shorthair måtte til
vagtlægen da han havde urinvejsinfektion igen. Det var tilfældigvis den
samme der havde vagten og af den grund bad jeg om den samme medicin som
jeg havde fået før, da infektionen ikke var blevet behandlet
tilstrækkeligt. Det ville hun ikke, så jeg måtte afsted med ham, og hun
tog div. prøver. Hun havde dog ikke svar før med det samme, men gav ham
en indsprøjtning og jeg fik en recept med hjem. Jeg hentede pillerne
næste dag (lørdag) og begyndte behandlingen som forskrevet. Katten var
klart påvirket, men jeg gjorde jo som hun forskrevet. Mandag tidlig
morgen ved 5 tiden vågende jeg med en kat i hovedet. Jeg mumlede noget
om at han bare kunne hoppe ned fra sengen, men da han ikke gjorde det,
måtte jeg bære ham ned. Dette blev ikke vellykket da katten var
fuldstændig panisk. Jeg kunne på ingen måder røre ham og jeg blev godt
og grundigt forskrækket. Jeg gik ind i stuen for at hente en plaid som
jeg kunne ligge om katten, og på den måde fik jeg flyttet ham. Jeg
ringede til min dyrlæge så snart han åbnede for telefonen og var også
der nede i løbet af en halv time. Det vidste sig at katten var blevet
blind. Min dyrlæge er en dygtig mand og er samtidig specialist på øjne.
Han gav al mulig behandling og eftersyn hver anden dag, men katten fik
aldrig synet igen. Ifølge dyrlægebogen ang. medicinering stod der hvad
katten skulle ha haft. Jeg havde taget medicinen med og det vidste sig
at katten havde fået 4 gange så høj dosis som tilladt. Senere viser det
sig at overdosering giver problemer med synet - både hos mennesker og
hos dyr. Jeg klagede og efter lang tids venten fik jeg svaret fra den
højeste instans at dyrlængen havde handlet uforsvarligt, Jeg fik min
ret, men det hjælper jo ikke katten. Ydermere fik jeg en erstatning og
som side gevinst havde producenten sendt besked rundt til samtlige
dyrlæger (det har de ihvertfald sagt til mig), at dette middel kunne
give blindhed. Sagen endte da godt, men katten led. Det tog lang tid for
ham at vænne sig til at være blind og jeg måtte vænne mig til at katten
ikke længere sad og studerede fulge o.a. godt. Han havde et godt liv, og
var stadig min elskede kat. Desværre måtte jeg aflive ham da han blev
alvorligt syg, men hverken min kæreste eller jeg glemmer ham. Desværre
er det sørgeligt at opleve at nogle dyrlæger ikke kan leve op til deres
ansvar. Ikke har morale eller etik.
Dette vi har oplevet kan ikke måle sig med det Breth og Smed har
præsteret, men jeg ville alligevel fortælle om det jeg havde oplevet.
Hilsen
Betina
Postet fra
http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk