serse@diku.dk (Per Erik Rønne) mælte sligt:
>Nu har jeg efterhånden hørt meget om Tidehverv, men er der nogen der kan
>fortælle mere dybtgående om fænomenet?
Fra "Gyldendals Religionsleksikon: Religion/Livsanskuelse":
*Tidehvervsbevægelsen.* "Tidehverv" er navn på et dansk, teologisk
tidsskrift, og Tidehvervsbevægelsen er betegnelse for en gruppe præster og
teologer der er knyttet dertil. I begyndelsen af 1920'rne udsprang
Tidehvervsbevægelsen af et opgør med al sammenblanding af kristendom og
pietistisk eller human religiøsitet. Bevægelsen er en selvstændig dansk
parallel til den tyske dialektiske teologi. Første generation i
Tidehvervsbevægelsen omfattede bl.a. G. Brøndsted (1885-1959), N. I. Heje (f.
1891), K. Olesen Larsen (1899-1964) og Tage Schack (1892-1945). I anden
generation er en af de ledende skikkelser S. Krarup (f. 1937) - /Litt.:
Tidehverv. En antologi,/ udvalg ved L. Grane, 1967. Torben Bramming:
/Tidehvervs historie,/ 1994.
Fra "Danmarks Kirkehistorie" af Martin Schwartz Lausten, s. 305-306:
Tidehvervsfolkene var påvirket af Karl Barth til at begynde med, de havde
personlig kontakt med ham og hans meningsfæller og kaldtes i mange år
"barthianere". Men det er dog værd at understrege, at hele bevægelsen var
udpræget dansk. Dens indhold var ikke en tillært lektie, for baggrunden skal
også søges i de personlige forhold og i skuffelsen over, at lederne ikke ville
tage imod kritik af den forlorne vækkelseskristendom, den sentimentale
Jesusforkyndelse og moralisme. De rettede deres angreb mod liberalteologiens
idealistisk prægede kristendomsforståelse, som især kom til orde i KFUM, mod
den pietistiske forkyndelse i Indre Mission og mod de fleste koryfæer i kirke-
og universitetslivet. Tidehvervsfolkenes polemiske tone var af en hidtil
ukendt styrke og barskhed. Modstanderne kaldte den arrogant og flabet. Selv
hævdede de, at det var "sagen", ikke personerne, det drejede sig om. Mere end
Karl Barth betød for dem Søren Kierkegaard og beskæftigelsen med Luther.
Desuden fik også Rudolf Bultmanns bibelkritiske og eksistensfilosofiske
arbejde (se s. 307) stor indflydelse. I øvrigt medførte Karl Barths udvikling,
at afstanden til ham hurtigt øgedes, og da han i 1933 besøgte Danmark lagde
han luft mellem sig og Tidehverv. "Barth er ikke barthianer", noterede en
dansk avis ved den lejlighed.
Tidehvervsfolkene understreger stærkt afstanden mellem mennesket og Gud.
Mennesket lever i total synd, og synd betyder ikke enkeltsynder og moralske
fejltrin, som blot kan gøres godt igen og gøres overkommelig. Synd er
menneskets totale intethed over for Gud. Derfor er der intet i mennesket, man
kan "bygge på" for at nå Gud. Hverken religiøse oplevelser, følelser, moralske
dyder eller fromhed hjælper noget her. De vender sig stærkt imod
"KFUM-religiøsiteten". Man kan ikke tro på sin egen tro, men troen hviler i
ordet om Kristus: "... vi er ved at kvæles i subjektivisme og oplevelsesjagen,
selvbeskuelse og selvnydelse... Vi må høre op med at tale om os selv og i
stedet tale om Gud," som en af bevægelsens førende teologer, /K. Olesen
Larsen/ (1899-1964) udtrykte sig. Gud er den, der fælder dom over mennesket og
den, der giver sin nåde. På denne baggrund bliver der ikke plads for et
traditionelt fromhedsliv eller en særlig kristen moral. Det jordiske liv skal
leves i kald og stand. Man er udlvereret til sin næste, og der kan ikke gives
konkrete anvisninger på, hvorledes næstekærlighedsbudet skal opfyldes. Det må
man afgøre i øjeblikkets situation: "hverdagskristendom er det, vi vil"
(Gustav Brøndsted).
Tidehverv er blevet en udpræget teologbevægelse. Foruden opgøret med
samtidens kirkelighed er der i Tidehvervskredse foregået en debat om Søren
Kierkegaard. Man har beskæftiget sig meget med Rudolf Bultmann, fremført
kulturkritik og foretaget et opgør med det menneskesyn, man sporer bag
"velfærdsstaten".
Dertil vil jeg henvise til Kristeligt Dagblads tema om Tidehverv på
<
http://www.religion.dk/tema:fid=100003340> og bladets egen hjemmeside på
<
http://www.ahrendtsen.dk/tidehverv.htm>.
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
Gud, som troner fra Fortids Dage, vil høre og ydmyge dem - Sela. Thi der
er ingen Forandring hos dem, og de frygter ikke for Gud. På Venner lagde
han Hånd og brød sin Pagt. Glattere end Smør er hans Mund, men Hjertet
vil Krig, blødere end Olie hans Ord, skønt dragne Sværd. (Psalme 55:20-22)