Jge kunne godt tænke mig at starte en debat omkring dette bud, da jeg
ikke kender den almindelige opfattelse af budet iblandt kristne i dagens
Danmark og gerne vil vide mere om både yngre og ældre kristnes
holdninger på området...
At budet står fast som et af Guds urokkelige bud er ikke at betvivle.
Men hvor langt gælder budet?
Hvad betyder det at ære sin fader og moder?
Jeg har ofte støt på den noget firkantede opfattelse, at det i det store
og hele betyder, at man skal "adlyde" dem - at man ikke skal sige dem
imod, men gerne tilrettelægge sit liv mere eller mindre efter hvad der
bedst muligt vil behage dem (og i hvert fald hvad der mindst muligt
kunne støde dem eller såre dem).
Hvor langt rækker den opfattelse og hvordan forklarer man dette i
forhold til en situation, hvor et "barn" er blevet voksent og skal leve
sit eget liv?
Hvad hvis "barnet" giftede sig og forældrene ikke ville acceptere valget
af mand eller hustru, hvor skal loyaliteten først og fremmest ligge? -
og hvem skal æres mest - ægtefællen eller forældrene?
Er der situationer der kunne retfærdiggøre en afskærring af kontakten
med forældrene?
Shalom
Isja
--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"