Hej NG
I tv-avisen har DR kunnet vise, hvordan en mand, A, der har boet fremlejet i
en anden mands, Bs, lejlighed, har fået fat i Bs personnummer. Ved hjælp af
dette alene har A kunnet bestille sygesikringsbevis og dåbsattest i Bs navn.
Med Bs sygesikringsbevis og dåbsattest i hånden er det derefter lykkedes A
at få udleveret et pas hos politiet i Bs navn men med As billede i, da
politiet jo ikke ved, hvordan B ser ud. Derefter har det naturligvis været
en snild sag at lænse Bs konto, etc., når man har et gyldigt pas med billede
i.
Hvordan i alverden kan det lade sig gøre at få udleveret pas alene ved at
troppe op med sygesikringsbevis og dåbsattest? Jeg har altid lært, at der
findes to former for gyldig billedlegitimation i Danmark: pas og kørekort.
Hvis man vil have et nyt kørekort må man vise sit pas og vice versa. Hvis
man f.eks. ikke har noget kørekort, og skal have lavet et pas, må man skaffe
underskrifter fra vidner, som kan dokumentere, at man er den, man giver sig
ud for at være.
Er det fuldstændig forkert opfattet?
|