On Tue, 30 Jul 2002 14:14:14 +0200, Michael Vittrup
<babyford@miba.auc.dk> wrote:
>Jeg vil derfor gerne høre musikerne her i gruppen om hvad I gør når I
>føler at I begynder at stå i musikalsk stampe? Er der nogle fif der kan få
>mig op på sadlen igen? Inderst inde vil jeg jo et eller andet sted gerne
>lære det, men det er det der med tålmodigheden...
Prøv at overveje hvorfor (og hvormeget) du gerne vil være musiker.
Hvis du finder nogle gode grunde, så find nogen at spille med, det er
altid godt at have nogen, der kan holde en lidt til ilden. Som Erik
Clausen engang sagde: "At klare sig selv, er ikke det samme som at
klare sig alene." Et alternativ er at få noget undervisning, men man
lærer ikke at spille af en ugentlig lektion, heller ikke selvom man
øver sig meget på det man får for. Man er nødt til at kæmpe lidt med
tingene selv. Jeg kender ingen musikere, der ikke har lært sig selv
det meste af det de kan, for så at få sat noget af det på plads, når
de fik undervisning.
Ligegyldigt hvordan du vender og drejer det, vil der altid være op og
nedture. Nogle dage vil fingrene ikke som du, og enkelte øjeblikke
flyder musikken direkte fra hjernen (eller hjertet) over i
instrumentet, uden man er bevidst om at man selv er mellemleddet.
Et godt lille tip til at få øvet så meget som muligt, er at lægge sit
instrument et sted, hvor det er i vejen. Så kommer man ofte til at
spille en smule, når man alligevel skal flytte det. Min erfaring er at
det er langt bedre at få øvet en smule hver eneste dag, end at øve
meget, og så holde et par dages pause.
Musiker skal man kun forsøge at blive, hvis man ikke kan lade være,
men mindre kan måske også gøre det. Det er jo mange der har det fint
med at kunne spille lidt guitar eller klaver, uden de af den grund kan
kaldes musikere.
--
Robert Piil
http://piil.org