---

Der var engang et gammelt egetrae som stod helt alene paa
en maegtig stor eng. Saa langt det kunne se til alle sider
var der ingen andre traeer, kun graes og atter graes, og
nede ved aaen som loeb gennem engen nogle pilebuske.

Hele vinteren stod traeet trist til mode i den kolde
blaest og de lange moerke naetter, foerst om foraaret
livede det op naar fuglene begyndte at synge og bygge
reder mellem dets grene. Paa engen begyndte blomsterne at
springe ud, foerst kom maelkeboetterne som tusinde taendte
lanterner i det lysegroenne graes og siden kom der endnu
flere, engkabbelejer, laebeloes, klinte og blaahat, og
alle slags insekter floej summende fra blomst til blomst.

Men naar sommeren rigtig tog fat, naar luften flimrede af
varme og alt i naturen sydede af liv og vaekst, da kunne
det ske at traeet fik besoeg af en pige som kom ud paa
engen for at lege. Sommetider loeb hun omkring paa jagt
efter guldsmede, selvfoelgelig uden at kunne fange dem.
Eller hun satte sig i graesset og flettede blomsterkranse
til at tage paa hovedet, som en prinsessekrone, for at
holde paa det lange viltre haar. Hun kunne ogsaa finde paa
at skaere pilefloejter, og hvis ikke det ville lykkes for
hende at faa den god nok, saa tog hun bare et graesblad,
holdt det stramt mellem sine tommelfingre og blaeste i
det, et langt, haest og klagende floejt.

Men naar hun var blevet traet og varm af at loebe omkring,
satte hun sig i skyggen af egetraeet, mens hun drak
saftevand og spiste kringle til som hun havde haft med i
sin skuldertaske. Saa haendte det undertiden at hun
klatrede op i traeet og gemte sig mellem loevet. Hvis hun
sad musestille et stykke tid kunne ske at en roedstjert
satte sig taet ved og saa paa hende med det ene oeje, som
om den spekulerede paa om hun var levende eller bare en
livloes ting.

Og egen blev altid maegtig oplivet af pigens besoeg. Hvis
solen skinnede om morgenen taenkte den hele tiden paa om
hun ville komme, men hvis vejret gennem laengere tid var
koldt og graat blev den mere og mere trist til mode, for
saa var det naesten sikkert at hun ville blive borte.
Allermest trist var den lange vinter, da blev hun helt
vaek, og sommerfugle og blomster var der heller ingen af.
Kun nogle spurve og mejser blev tilbage blandt dens grene,
en enkelt krage flaksede hen over dens bladloese krone,
kaldende sin ensomme kra-kra.

Saadan forloeb nogle aar men pigen blev stoerre og
stoerre, klogere og klogere, og mere fornuftig.
Efterhaanden blev hun saa fornuftig at hun hverken gad
flette blomsterkranse eller smide snoge ud i aaen for at
se dem svoemme. Der kom endda et foraar hvor hun slet ikke
viste sig. Foerst hen paa sommeren dukkede hun op, men da
var hun sammen med en ung mand som egetraeet aldrig havde
set foer. De satte sig i traeets skygge, begyndte at
kysse og sige ting til hinanden som mildt sagt var noget
sludder. Egen blev naturligvis godt aergelig over at se og
hoere dette, men kunne jo ingenting goere, stum som den
var og ude af stand til at bevaege sig.

Det allervaerste var dog at den unge mand pludselig rejste
sig, tog en kniv frem og begyndte at skaere i barken.
Han lavede to store hjerter med bogstaver i og gennemboret
af pile. Det syntes pigen var noget saa romantisk, hun
kyssede ham for niogtyvende gang som tak for hans
kunstneriske indsats og sammen gik de bort med armene om
hinandens liv. Ingen af dem kom nogensinde tilbage.

Men det vidste det gamle egetrae intet om, for al saften i
dets stamme sivede langsomt ud af de hjerter der var
skaaret i barken, og med saften sivede osse livet bort.
Bladene visnede aldeles og blev aldrig groenne igen.
Grenene toerrede ud og blaeste ned i stormvejr, barken
loesnede sig saa baenkebidere og tusindben kunne tage
bolig i det troeskede ved, indtil traeet en skoenne dag
var raadnet aldeles bort.

--

" 21 dage i juli " af Kasper Ginning. Forlaget Attika.

---

T'abula R'asa <tabularasa@nym.alias.net> ulejligede sig med at
skrive:

> Der var engang ... [SNIPPER lige resten]

Læste det for ikke længe siden og tænkte på dit tidligere indlæg...
Jeg var lige ved at poste et link til 21 dage i juli, men fortrød igen
og så smider du det herind... Det føles underligt...

Det er så bittersød en historie... Smukt!

Knus Gudrun

Blandt mennesker er der langt flere kopier end originaler.
Citat: Pablo Picasso

---

---

---

PSW:

>> Hvordan fandt du [laes: Gudrun] i oevrigt frem til bogen [laes:
>> " 21 dage i juli "]? Og hvad synes du om den, eks. holdt op mod dine
>> egne oplevelser? Maaske det bare er mig. Maaske man noedvendigvis
>> skal vaere paedofil, for at foele sig ramt her, eller maaske have
>> kendt een...

Gudrun skrev:

> Jeg var ikke klar over, at det er en bog... Jeg har et arbejde som
> tolk [spaendende. psw.], hvorfor jeg bl.a. faar udleveret forberedelses-
> materiale som inkluderer danske tekster. En af de tekster var denne
> her... Jeg skulle rydde op i mine papirer, goere klar til start paa
> arbejde og fandt saa teksten. Jeg genlaeste den og taenkte saa netop
> paa dig og din tidligere beskrivelse herinde.

> Da den blev analyseret i klassen, var der mange forskellige bud paa
> hvad teksten handlede om. Kun Ún fremkom med forslag om en paedofils
> kaerlighed til et barn og de andre, som var/er paedofil-forskraekkede
> afviste det med det samme, fordi de ganske enkelt ikke var klar til
> at forholde sig til det her med en voksens kaerlighed til et barn,
> som saa desvaerre vokser fra ham/hende.

Selve bogen, " 21 dage i juli " (fra 1977), er kort fortalt en skoen-
litteraer fortaelling om en mand paa 40 aar, som i omtalte periode
oplever et erotisk forhold til den her otteaarige pige.

Som jeg en smule usikkert erindrer, et sted imellem tungsind, flere
flasker roedvin og THC-holdige taager, beskriver du for ikke saa laenge
siden noget, der ligner historien til forveksling. Maaske den derfor
kunne vaere med til at saette flere ting paa plads i forhold til dine
egne oplevelser. Ginning beskriver i hvert fald en hovedperson, jeg saa
udmaerket evner at identificere mig med.

> Hvad syntes jeg selv? Tjaaa, umiddelbart laeste jeg den bare som en
> bittersoed kaerlighedshistorie, men da jeg genlaeste den var det med
> nye oejne... Jeg forstaar jo godt den smerte der er forbundet med et
> kaerlighedsforhold/en tiltraekning af den her karakter, men jeg sidder
> jo "i den anden ende" og har derfor en anden indgangsvinkel til den...

> Jeg synes det er en smuk historie - min oplevelse var smuk - men den
> smerte der var forbundet med tabet af denne her unge mand var saa
> intens, saa jeg, da jeg genlaeste historien, fokuserede og funderede
> meget over det tab et barn altid kommer til at opleve i forholdet til
> en voksen, som netop ikke foeler sig tiltrukket af barnet, naar det
> uafvendeligt bliver aeldre. Mit fokus laa der...

> Man goer boern fortraed, naar man som paedofil involverer sig intenst
> med dem, for siden at skulle forklare dem, at de ikke laengere er den
> man forelskede sig i - det forstaar boern ganske enkelt ikke...

Well, det er jeg efterhaanden ogsaa naaet frem, har fundet en reel
forstaaelse for, hvorfor man som paedofil ogsaa boer undgaa at skabe
alt for taette relationer til boernene omkring sig - men her er det
lettere sagt end gjort, hvad nedenstaaende ogsaa viser.

>> Jeg vil toemme det her glas med roedvin, skrue ned for The Cranberries
>> med albummet " No Need to Argue " og gaa i seng. Ha' det godt
>> et sted derude i moerket,

> Jeg havde det godt... Jeg noed den lune sommeraften - elskede intenst
> med min mand - og faldt stille i soevn taet paa ham... [...]

Som du har behandlet mig, oensker jeg kun det bedste for dig, saa det
glaeder mig oprigtigt at hoere. Her har den forgange uge vaeret et
synligt bevis paa, at historien gentager sig i det uendelige. Jeg har
moedt en ny smuk, fabelagtig, otteaarig pige, bl.a. derfor min sene
reaktion, men vaelger modsat dig at beholde oplevelserne, hvor de
fortsat aander og lever deres eget liv.

" Growing darkness taking dawn, I was "me", but now "me" is gone ",
James Hetfield, forsangeren fra Metallica, traeder i forgrunden og
faar de sidste ord med yndlingsnummeret " Fade to Black ".

Peter S. Winding, sexualkritisk antipaedagog og paedofil.
TabulaRasa@nym.alias.net

-- " ... Milla Millennium. "

---

T'abula R'asa <tabularasa@nym.alias.net> ulejligede sig med at
skrive:

[SNIP]

>Selve bogen, " 21 dage i juli " (fra 1977), er kort fortalt en skoen-
>litteraer fortaelling om en mand paa 40 aar, som i omtalte periode
>oplever et erotisk forhold til den her otteaarige pige.

Se, det er her jeg begynder at få nye tanker omkring den pågældende
lærer, som har valgt lige præcist dette uddrag som læsestof i den
omtalte klasse, for det signalerer, om noget, mod...

>Som jeg en smule usikkert erindrer, et sted imellem tungsind, flere
>flasker roedvin og THC-holdige taager, beskriver du for ikke saa laenge
>siden noget, der ligner historien til forveksling. Maaske den derfor
>kunne vaere med til at saette flere ting paa plads i forhold til dine
>egne oplevelser. Ginning beskriver i hvert fald en hovedperson, jeg saa
>udmaerket evner at identificere mig med.

Jeg tror bogen må lånes ved lejlighed - jeg vil læse den...

[SNIP]

>> Man goer boern fortraed, naar man som paedofil involverer sig intenst
>> med dem, for siden at skulle forklare dem, at de ikke laengere er den
>> man forelskede sig i - det forstaar boern ganske enkelt ikke...
>
>Well, det er jeg efterhaanden ogsaa naaet frem, har fundet en reel
>forstaaelse for, hvorfor man som paedofil ogsaa boer undgaa at skabe
>alt for taette relationer til boernene omkring sig - men her er det
>lettere sagt end gjort, hvad nedenstaaende ogsaa viser.

Det er såmænd altid lettere at love sig til forskellige gode
intentioner end det er at leve efter dem - det er vist uanset hvad vi
taler om, men jeg er alligevel meget glad for at vide, at du gør dig
tanker omkring ovenstående... Det gjorde frygteligt ondt dengang.

[SNIP]

>> Jeg havde det godt... Jeg noed den lune sommeraften - elskede intenst
>> med min mand - og faldt stille i soevn taet paa ham... [...]
>
>Som du har behandlet mig, oensker jeg kun det bedste for dig, saa det
>glaeder mig oprigtigt at hoere. Her har den forgange uge vaeret et
>synligt bevis paa, at historien gentager sig i det uendelige. Jeg har
>moedt en ny smuk, fabelagtig, otteaarig pige, bl.a. derfor min sene
>reaktion, men vaelger modsat dig at beholde oplevelserne, hvor de
>fortsat aander og lever deres eget liv.

Ja, historien gentager sig og gør godt en tid - jeg håber den tid
bliver lang for dig...

--
Knus Gudrun


Blandt mennesker er der langt flere kopier end originaler.
Citat: Pablo Picasso

---

PSW:

>> Selve bogen, " 21 dage i juli " (fra 1977), er kort fortalt en
>> skoenlitteraer fortaelling om en mand paa 40 aar, som i omtalte
>> periode oplever et erotisk forhold til den her otteaarige pige.

Gudrun skrev bl.a.:

> Se, det er her jeg begynder at faa nye tanker omkring den paagaeldende
> laerer, som har valgt lige praecist dette uddrag som laesestof i den
> omtalte klasse, for det signalerer, om noget, mod...

Eller afsloering af egen sexualitet. De fleste af os faerdes derude
blandt andre doedelige eksistenser...

>>> Jeg havde det godt... Jeg noed den lune sommeraften - elskede
>>> intenst med min mand - og faldt stille i soevn taet paa ham [...]

>> Som du har behandlet mig, oensker jeg kun det bedste for dig, saa
>> det glaeder mig oprigtigt at hoere. Her har den forgange uge vaeret
>> et synligt bevis paa, at historien gentager sig i det uendelige.
>> Jeg har moedt en ny smuk, fabelagtig, otteaarig pige, bl.a. derfor
>> min sene reaktion, men vaelger modsat dig at beholde oplevelserne,
>> hvor de fortsat aander og lever deres eget liv.

> Ja, historien gentager sig og goer godt en tid - jeg haaber den tid
> bliver lang for dig...

Ja, med mindre jeg render ind i alverdens ulykke, for det har det vist
sig, at jeg her fra mandag og frem til, well, som et minimum, naeste
sommerferie skal have hende i flere fag. Det forstaar du sikkert et
sted, jeg ser rigtig meget frem til.

Ha' det godt for nu, du soede
Peter

NB. Jeg har ikke glemt din sidste kommentar til mig, Anita.

--

Lay beside me, tell me what they've done
Speak the words I wanna hear, to make my demons run
The door is locked now, but it's open if you're true
If you can understand the me, then I can understand the you

" The Unforgiven II " [ReLoad], James Hetfield, Metallica.

---

T'abula R'asa <tabularasa@nym.alias.net> ulejligede sig med at
skrive:

Gudrun skrev bl.a.:

>> Se, det er her jeg begynder at faa nye tanker omkring den paagaeldende
>> laerer, som har valgt lige praecist dette uddrag som laesestof i den
>> omtalte klasse, for det signalerer, om noget, mod...

PSW skrev bl.a.:

>Eller afsloering af egen sexualitet. De fleste af os faerdes derude
>blandt andre doedelige eksistenser...

Netop...
Det var også det jeg tænkte, men som sagt - det kræver fandeme også
mod!

PSW skrev bl.a.:

>Ja, med mindre jeg render ind i alverdens ulykke, for det har det vist
>sig, at jeg her fra mandag og frem til, well, som et minimum, naeste
>sommerferie skal have hende i flere fag. Det forstaar du sikkert et
>sted, jeg ser rigtig meget frem til.

Det forstår jeg godt...
Uanset hvordan, så er det jo for alle mennesker dejligt, at se frem
til at tilbringe tid med mennesker vi på en eller anden vis er vilde
med - længere er den ikke...


Knus Gudrun

--

Blandt mennesker er der langt flere kopier end originaler.
Citat: Pablo Picasso