/ Forside / Interesser / Hus og have / Hus og have / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Hibiscus, beskæring af
Fra : Trine Kornum Christi~


Dato : 28-07-02 21:44

Hej

Jeg har ikke læst gruppen før, kun lige skimmet den sidste måneds
indlæg, så hvis jeg træder nogen over tæerne, så giv lige et vink
inden i træder hårdt igen, ik? :)

Jeg har lidt problemer med mine hibiscus (hawaiiblomster). De startede
sæsonen med at smide næsten alle bladene. Der er nu vokset nye frem og
de har blomstret pænt. De har masser af plads og de står lyst. Jeg har
ladet mig fortælle at det kan være fordi jeg ikke har klippet dem ned,
så det vil jeg jo gerne gøre til næste sæson, selvom min samling er
vokset betragtelig i løbet af sommeren. Men hvordan?

Desværre er det ikke lykkedes mig at finde ud af hvornår og hvordan.
Skal de klippes efterår, vinter eller forår? Hvor langt skal de klippes
ned? Skal de klippes på en speciel måde?

Efter at have været væk en god uge, hvor de har stået på et fugtigt,
mørkt sted har jeg kunne se en klar bedring i bladenes tilstand. Er det
noget der er smart at gøre engang imellem?

Som I nok kan høre, så mangler jeg noget viden om denne dejlige blomst.
Kender I til bøger, blade eller hjemmesider hvor jeg kan læse mere om
pasningen og historien?

Jeg håber der er nogen af jer derude der kan hjælpe mig.

Mvh Trine, som håber på at hun har fundet en spændende gruppe.

--
Nyhedsgrupper er ikke Jeopardy, svar efter spørgsmålet!
http://usenet.dk
http://www.triane.dk, hvis du mangler et sted at sove i Nordjylland

 
 
Preben Mikkelsen (28-07-2002)
Kommentar
Fra : Preben Mikkelsen


Dato : 28-07-02 21:58


"Trine Kornum Christiansen" <news@trinekc.dk> skrev i en meddelelse
news:u3cu34m7u.fsf@trinekc.dk...
>

[snip....]

> Desværre er det ikke lykkedes mig at finde ud af hvornår og hvordan.
> Skal de klippes efterår, vinter eller forår? Hvor langt skal de klippes
> ned? Skal de klippes på en speciel måde?

Det er en god ide at klippe Hibiscus tilbage i marts måned, men det på ingen
måde kritisk hvornår du gør det. Under varmere himmelstrøg bruges planten
bl.a. som hækplante og klippes ofte uden at det giver problemer. Så du kan
bare gå igang med saksen... (

mvh

Preben



Trine Kornum Christi~ (28-07-2002)
Kommentar
Fra : Trine Kornum Christi~


Dato : 28-07-02 23:15

"Preben Mikkelsen" <oz1dx@image.dk> writes:

[snip....]

> Det er en god ide at klippe Hibiscus tilbage i marts måned, men det på ingen
> måde kritisk hvornår du gør det.

Hvor langt skal de klippes ned? Jeg vil skyde på at de skal klippes,
så de er ca. 10-15 cm over jorden, men jeg tør ikke rigtig bare give
mig i kast med det, tænk hvis jeg klipper dem så langt ned at de ikke
kommer sig igen.

Men tusind tak for det hurtige svar.

Mvh Trine

--
Nyhedsgrupper er ikke Jeopardy, svar efter spørgsmålet!
http://usenet.dk
http://www.triane.dk, hvis du mangler et sted at sove i Nordjylland

Pia J (29-07-2002)
Kommentar
Fra : Pia J


Dato : 29-07-02 06:39

Jeg har 2 som - tror jeg - på et tidspunkt sidste år fik for meget gødning
som sved alle rødderne - de blev helt slatne og mistede bladene. Den ene er
fra en stikling jeg tog for 15 år siden og har tit været studset. Den anden
en supermarkedsvariant.

Jeg klippede dem helt ned, så de stod med 10 cm nøgne, tørre grene.
Efterlod kun de største "stammer", alle små kom væk. Efter mindre end en
måned skød den gamle med nye blade over det hele, den er i år så stor så jeg
ikke ANER hvad jeg skal gøre med den, når jeg nu flytter til et hus med
normale vindueskarme...

Den anden mistede det halve af grenene helt ned til rødderne, resten
plantede jeg om og den blomstrer ligeledes flittigt og er ca. 40 cm høj.

Du kan altså beskære så kort du vil, og når du vil, men gør du det for tæt
på sommeren, får du ingen blomster den sommer. Klip så det yderste skud vil
komme frem på undersiden, ellers får du en masse grene som vokser indad.

Min mormor plejede at sige om den, at den trivedes med fødderne i vand og
hovedet i brand. Det passer meget godt. Moderat gødning om sommeren hjælper,
men husk, ikke i tør jord.

:Pia


Vagn Torup & Rikke B~ (28-07-2002)
Kommentar
Fra : Vagn Torup & Rikke B~


Dato : 28-07-02 22:36


Trine Kornum Christiansen <news@trinekc.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:u3cu34m7u.fsf@trinekc.dk...
> Hej
>
>
> Som I nok kan høre, så mangler jeg noget viden om denne dejlige blomst.
> Kender I til bøger, blade eller hjemmesider hvor jeg kan læse mere om
> pasningen og historien?
>
> Jeg håber der er nogen af jer derude der kan hjælpe mig.
>
> Mvh Trine, som håber på at hun har fundet en spændende gruppe.
>
> --
> Nyhedsgrupper er ikke Jeopardy, svar efter spørgsmålet!
> http://usenet.dk
> http://www.triane.dk, hvis du mangler et sted at sove i Nordjylland

Hej Trine
Vi har stort held med hibiscus hjemme hos os. Det er nærmst træer de 2 af
dem.
Vi har altid stillet dem så lyst som overhovedet muligt. Et vindue stik syd
og du kan have dem storblomstrende hele året nå ja, måske tager de en pause
på 1 mdrs. tid i december, men det er da også alt.
Husk endelig masser af vand og gød dem en gang om ugen fra april til
oktober. Det er vigtigt at de har underskål så evt. overskydende vand kan
hældes fra. De kan godt rådne, selv om de drikker rigtig meget.
Vi har altid beskåret vores om efteråret, men ikke hvert år. Vi har bare
gjort det når vi synes, de trængte til at komme lidt i facon og har derfor
også klippet om jeg så må sige efter behov - altså vores behov.
Om det er den autoriserede måde at behandle planten på aner jeg ikke, men
det har virket for os nu i 7 år.

MVH Rikke


--
Du kan finde ideer til aftensmaden,
aktiviteter med ungerne, sparetips,
læse om hjemmefødsler og meget
mere på:
www.rikkebachmann.webbyen.dk




H. Olesen (03-08-2002)
Kommentar
Fra : H. Olesen


Dato : 03-08-02 13:35

On 28 Jul 2002 22:43:49 +0200, Trine Kornum Christiansen
<news@trinekc.dk> wrote:

>Jeg har ikke læst gruppen før, kun lige skimmet den sidste måneds
>indlæg, så hvis jeg træder nogen over tæerne, så giv lige et vink
>inden i træder hårdt igen, ik? :)

Det skal vi nok. Men du skal ikke været bekymret, vi er flinke folk i
denne gruppe. Vi gider bare ikke køb/salgs-annoncer.

>Mvh Trine, som håber på at hun har fundet en spændende gruppe.

Velkommen til usenets absolut bedste gruppe


--
Mange havehilsener Helle
http://www.havesiden.dk
***Det er bedre at have jord under neglene end at have jord i
hovedet***

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177514
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408612
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste