On Thu, 15 Feb 2001 19:27:47 +0100, "Extase" <zarahdk@hotmail.com>
wrote:
>Hej Gruppe
>
>Så er jeg endnu een der springer ud af skabet som skabslæser. Jeg har fulgt
>gruppen i lidt over et halvt år og har selv fået mange tanker og idéer af at
>læse med.
Hej SF,
Jeg er også skablæser, on and off, jeg har ikke bidraget specielt
meget til gruppen, men vælger kun at skrive når jeg har noget på
hjerte. Det sker ikke så tit
>Nu har jeg selv noget på hjertet jeg går og tumler lidt med. Jeg er en
>pigepå 21 og nyforelsket. Har fundet en dejlig kæreste der er en del år
>ældre end mig selv. Det er ikke et problem for nogen af os, og jeg nyder for
>en gang skyld at ha' fundet end der tør sige mig imod og også acceptere og
>respekterer vi ikke er enige om alting.
Det er dejlligt at høre, at du har fundet en fyr som du har det godt
sammen med og som du kan tale med. Lad være med at spekulere på
aldersforskellen, så længe I er glade for hinanden, så er der vel
ingen problemer i det. Jeg er 39 og min kone er 29, det er aldrig
noget vi tænker over. Vi har andre "forskelle" som er mere åbenbare
(hun er sort, jeg er hvid), men det er en halt anden historie....
>Der er bare en lille ting der går mig lidt på. Han holder igen på sig selv
>og er meget beskyttende da hans følelsesliv for nylig har været igennem en
>masse rod. Det sidder stadig i hans system og jeg forstår ham fuldt ud. Men
>det gør at jeg ofte er meget tvivlende på ham og ikke aner hvordan jeg skal
>læse ham. Han bliver selvfølgelig ked når jeg spørger direkte hvor jeg har
>ham og hvad han føler. Min fornuft siger jeg skal tage det med ro og give
>tiden en chance. Men med mine erfaringer ved jeg hvor naiv jeg kan være og
>derfor har jeg behov for at vide hvad det er jeg har at forholde mig til.
>Jeg ved det ikke er fair at jeg dømmer ham ud fra min fortid.. men det er jo
>også lidt det han gør med mig.
Jeg tror, at jeg ved hvad han føler. Jeg har selv været igennem en
masse rod før jeg mødte min kone, og det sætter sine præg på en eller
anden måde. Min eks kæreste forsøgte selvmord, låste mig ude af huset,
nægtede mig adgang til mine ting, forsøgte på alle punkter at ødelægge
mit liv (familie, venner, arbejde, osv, osv), det var en meget hård
omgang. Min nuværende kone forstod ikke helt, hvad der var sket (vi
snakker ikke meget om eks'er), og flere gange forstod hun ikke helt
mine beslutninger og grunden til, at jeg nogle gange var lidt stille.
En aften fortalte jeg hende, hvad der var sket, og hvorfor jeg havde
reageret, som jeg gjorde. Hun blev meget overrasket og ked af det på
mine vegne, og pludselig forstod hun en hel masse. Jeg kan egentlig
kun bebrejde mig selv, at jeg ikke gjorde dette på et tidligere
tidspunkt, det havde gjort tingene meget nemmere. Men, vi mænd har
nogle gange en vis stolthed, vi vil ofte hellere slås med problemerne
og tankerne selv, end at lade vores partner hjælpe.
>Er det urimeligt at jeg tænker sådan, da forholdet stadig er meget nyt og
>jeg føler stadig der er mange ting jeg ikke kender ved ham endnu. Skal jeg
>bare stoppe lidt op og puste ud og lade ham blive tryg ved mig.
Helt ærligt, så tror jeg at han skal skal føle sig mere tryg ved dig,
og føle sig mere i stand til at fortælle, hvad han tænker på. Der kan
vel ikke ske noget ved at opfordre ham til at åbne sig op, men han er
nødt til at vide, at det får ikke nogen indflydelse på jeres forhold,
du vil tværtimod have det nemmere ved at forstå ham, og de ting han
har inde i sit hovede.
Held og lykke,
Lars