Hej,
Jeg håber der er nogen der kan hjælpe mig med hvordan man skal gribe denne
sag an, men først historien bag:
Den 1. feb. 2001 omkring 20.30-21.00, fik jeg en opringning fra én gut i
Helsingør, som sagde at jeg havde ringet til ham ca. 19.45 (Det kunne han se
på sin nummerviser). Jeg sagde, at det havde jeg ikke, for jeg var ikke
hjemme på daværende tidspunkt, var først hjemme ca. 20.20 og iøvrigt kender
jeg ikke manden. Jeg finder senere samme aften ud af, at netop omkring
19.45, var der en kammerat der ringede til mig, men der var jo ikke nogen
hjemme.
Det fik en "alarm" til at ringe, da jeg (kan ikke huske datoen præcist, men
engang i december) fik et lignende opkald, fra en anden person, som sagde
det samme, men dengang slog jeg det bare hen, men undrede mig godt nok, for
jeg havde kun foretaget et opkald denne dag (til mine bedsteforældre) og jeg
fik forbindelse første gang, jeg havde altså ikke ringet galt, derfor denne
undren.
Nå, men 2. feb. ringer jeg så til fejlmeldingen og taler med en af disse
damer, som siger hun lige vil checke min telefonlinie. Hun ringer efter kort
tid tilbage og siger at der er intet galt og at hun iøvrigt kan se at det er
mit nummer hun kan se på skærmen, det bruger hun iøvrigt som argument for at
der intet er galt
. Hun siger så, at jeg vil få tilsendt en specificeret
udskrift, med opkald for de sidste 3 mdr., men i morgen er der gået 14 dage
og jeg har endnu ikke modtaget noget som helst og jeg har rykket 2 gange for
denne. Dette bekræfter jo stærkt min mistanke om, at der jo ER et eller
andet galt.
Det underlige er at min kammerat er fra Helsingør og ligeledes var han der
påstod at jeg havde ringet til ham. De har begge 4926xxxx tlf. numre. Og i
"december-tilfædet" er det det samme, bare 3315xxxx.
Jeg har nu kontaktet TDKs sikkerheds afdeling, som så vil checke om der har
været ulovlig indtrængen, hvilket jeg næppe tror der har været, da jeg har
ISDN. Mit eget bud er at der er rod i én eller anden central. Udover
telfonlinien har jeg en separat LAN-forbindelse hos CyberCity, men den går
jo først igennem TDKs serverer
Hvilke muligheder har man får at klage? og til hvem? TDK er tilsyneladende
ligeglade og det er jo uendeligt svært at få dem at indrømme at der er fejl
i deres system.
Mvh.
Søren