/ Forside / Interesser / Fritid / Musik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Musik
#NavnPoint
Nordsted1 29914
ans 21076
dova 20615
Klaudi 18463
Kazistuta 18027
3773 17729
boibbo 13999
o.v.n. 13226
refi 11088
10  tedd 8824
Den danske sang
Fra : Peter Brandt Nielsen


Dato : 21-07-02 11:43

For nu at fortsætte den "positive" trend, Troels ønskede at starte
med finessetråden - og med emnelinje lånt fra Klaus Lynggaard og
en vis gammel dansk sang:

Der er visse danske sange, som ikke har været store hits, og som
af en eller anden grund ikke har status som klassikere, men som
jeg alligevel finder helt fantastiske. Jeg vil godt høre, om andre
vil dele med mig, hvilke sange I har det på samme måde med -
altså hvilke danske sange, I kan anbefale, og som ikke er nogen,
vi nødvendigvis allesammen kender i forvejen.

Det er Anne Linnet, der fik mig til at starte denne tråd, og mine
eksempler er disse par sange, begge fra "Min sang":

"Mild, lattermild og gavmild". En vidunderlig Linnet-sang med
tekst af Johannes Møllehave. En glidende, dansende melodi på
en klangfuld bund og med tekst, der i sætninger som "Gådefuldt
er overskuddet hos dig" fokuserer både på det glade og det lidt
mystiske.

"Levende hænder". Ligeledes melodi af Linnet og tekst af Mølle-
have. Musikalsk er tonen lidt af den samme som ovenover beskrevet,
men med et særligt dramatisk præg, som passer til teksten.

For begge indspilninger gælder det også, at brugen af kor er
eminent. Man hører tydeligt bl.a. Lis Sørensen, men alligevel
træder Linnets stemme tydeligt frem. Fælles for de to sange er
også, at de viser Linnets bedste evner som sangskriver, især
hendes evne til at give sangene en naturlig, glidende fremdrift på
trods af varierede melodiske stemninger.

(Det er svært at beskrive musik, men jeg har da gjort et forsøg!)


--
Peter Brandt Nielsen
http://brandtnielsen.adr.dk


 
 
Karina Hjorth (21-07-2002)
Kommentar
Fra : Karina Hjorth


Dato : 21-07-02 12:33

Jeg vil godt bidrage med et Shubidua nummer: "En sang for livet" - næppe
heller et nummer så mange mennesker kender, men det sætter virkelig tankerne
igang og handler om AIDS. Jeg kan blot citere det ene vers:

Jeg stod ved hans side da solen gik ned
han døde fordi han for sent fik besked
den der vil leve beskytter sig selv
idag kan din kærlighed slå dig ihjel.

Et rigtig smukt nummer - lidt sørgelig, men stadig med en tone af håb.

Et enkelt andet nummer jeg også lige vil nævne i denne sammenhæng er "Den
blå vogn", som handler om organdonation... Først tror man, sangen handler om
en spritbilist, der har kørt en lille pige ned, og som nu svæver mellem liv
og død, men det viser sig, at hun i stedet lider af en leversygdom, og da
spritbilisten næsten kører sig selv ihjel, slukkes der for respiratoren og i
sidste ende redder hans død den lille pige.

Begge sange er ikke nogle typiske Shubidua-sange - der er ikke så pokkers
meget "leg med ordene", som de ellers er kendte for, og det er nok også
derfor, de ikke er blevet de store hits. Men det er synd, for det er
virkelig nogle gennemtænkte numre med et par meget alvorlige budskaber.

Jeg kunne nævne mange andre Shubidua-numre, men så ville folk nok hurtigt
blive trætte af mit indlæg, så jeg holder mig til de to, jeg netop har
nævnt.

Mvh
Karina

--
http://www.shubidua.nu/salimata/
- dedicated to my foster child from Mali

http://www.shubidua.nu
- dedicated to the best band ever.

http://gurliklubben.cjb.net
- dedicated to the best fans ever.


Åge Halldorsson (21-07-2002)
Kommentar
Fra : Åge Halldorsson


Dato : 21-07-02 13:53


Peter Brandt Nielsen <peterbrandtnielsen@hotmail.com> skrev i en
nyhedsmeddelelse:ahe3fn$s69$1@sunsite.dk...

> Der er visse danske sange, som ikke har været store hits, og som
> af en eller anden grund ikke har status som klassikere, men som
> jeg alligevel finder helt fantastiske.
SVAR: Der er ret mange danske plader som ikke har været det helt store hits,
men som alligevel burde være berettiget til at være det. Det gælder nok især
perioden da Dansktoppen ikke havde nogen tidsbegrænsning (Nu er den 15 uger)
og dengang der udkom mange singleplader. Det betød at plader havde meget
bedre muligheder for at blive store hit. Når en singleplade blev testet og
klom ind på listen, blev der der tit i så lang tid at man ikke nåede at
teste bagsiden, før den næste singleplade kom. Derfor fik man dårligt
kendskab til bagsiden. den dag i dag er der mange plader fra perioden i
70-erne som jeg ikke kender. det drejer sig altid om bagsider, som aldrig
blev spillet.
Jeg har fået kendskab til flere af dem, da radio Nibenitten har et
program hver uge, hvor de vender de store danske singler, s¨vi får kendskab
til bagsiden. de er som regel lige så gode som forsiden.

Jeg vil godt høre, om andre
> vil dele med mig, hvilke sange I har det på samme måde med -
> altså hvilke danske sange, I kan anbefale, og som ikke er nogen,
> vi nødvendigvis allesammen kender i forvejen.
SVAR: Jo altså, i kender jo nok den engelske plade ";My boy lollipop". Den
kom på dansk i 1970-erne, med Helle. Den hed "Ham der Frederik". Den blev
som i nok ved et stort hit, men bagsiden er også god. Det er den ret ukendte
"Skal vi plukke jordbær i min have" (og det skal i ikke, det skal jeg nok
selv).

Altså:

Skal vi plukke jordbær i min have (Helle)






Ingrid (23-07-2002)
Kommentar
Fra : Ingrid


Dato : 23-07-02 12:25

> Jeg vil godt høre, om andre > vil dele med mig, hvilke sange I har det på
samme måde med -
> altså hvilke danske sange, I kan anbefale, og som ikke er nogen,
> vi nødvendigvis allesammen kender i forvejen.

Jeg kan anbefale mange mindre kendte tv-2 sange, en af mine favoritter er
Der Trænger Til At Blive Skovlet Noget Sne.

Her er en lille klip :

Og det hænger mig ud af halsen, jeg har gennemskuet alt
det er for meget , det er for lidt, det er for ondt, det er for galt
jeg anråber himlen og jeg sværger til Gud
det var slet ikke sådan mit liv skulle se ud

Så er det at jeg endelig går nedenom og hjem
og finder dig ventende igen og igen
du siger ikke noget, men jeg kan se på dit blik
at der skal handles hurtigt før vi glider væk

Det er ikke særlig meget, men det er nogengange nok
sådan at sidde og sige ingenting til solen den står op
i morgen blir til dag og jeg mener at kunne se
at der trænger til at blive skovlet noget sne...

Find hele teksten her :
http://www.tv-2.dk/albums/cd14.html#11


Hilsen
Ingrid
http://www.iblog.dk/tv2blog - mere tv-2 om lidt ...



Peter G. (24-07-2002)
Kommentar
Fra : Peter G.


Dato : 24-07-02 11:02

In article <ahe3fn$s69$1@sunsite.dk>, Peter Brandt Nielsen
<peterbrandtnielsen@hotmail.com> wrote...


> Der er visse danske sange, som ikke har været store hits, og som
> af en eller anden grund ikke har status som klassikere, men som
> jeg alligevel finder helt fantastiske. Jeg vil godt høre, om andre
> vil dele med mig, hvilke sange I har det på samme måde med -
> altså hvilke danske sange, I kan anbefale, og som ikke er nogen,
> vi nødvendigvis allesammen kender i forvejen.


Jeg ville så gerne have bidraget til denne tråd men mit førstevalg lider
af to fejl. Det _er_ en klassiker og den er norsk. Mortensen/Griegs
"Kringsatt av fiender". En af de mest positive og smukkeste nordiske
sange jeg kender, og selvom den kære Kim Larsen udelod det vigtige andet
vers i sin liveversion, er den (på trods af sit lidt for pop-rockede
præg) ikke helt ueffen.

[Hmmm, gad vide om man kunne få Wolfstone til at lave en version af den]

Ellers har jeg endnu en svaghed for C.V. Jørgensens "Indian Summer". Men
den er jo også en klassiker. Hans "Altmuligmanden" og "Lokomotivation"
bør også høres.

--
M.v.h. / Kind regards, Peter.
Klip venligst overflødige citater væk og svar nedenunder
http://www.usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Peter Brandt Nielsen (24-07-2002)
Kommentar
Fra : Peter Brandt Nielsen


Dato : 24-07-02 16:40

"Peter G."
> Jeg ville så gerne have bidraget til denne tråd

Jamen, det var da altid noget!

> men mit førstevalg lider af to fejl. Det _er_ en klassiker og den er norsk.

Det går jo så nok.

> Mortensen/Griegs "Kringsatt av fiender". En af de mest positive og
> smukkeste nordiske sange jeg kender, og selvom den kære Kim
> Larsen udelod det vigtige andet vers i sin liveversion, er den (på
> trods af sit lidt for pop-rockede præg) ikke helt ueffen.

Jeg kender den godt. Ikke Kim Larsens version, men den blev
sunget entusiastisk i gymnasiets musiktimer. Det kunne være, man
skulle finde en indspillet version.

> Ellers har jeg endnu en svaghed for C.V. Jørgensens "Indian Summer". Men
> den er jo også en klassiker. Hans "Altmuligmanden" og "Lokomotivation"
> bør også høres.

Jae, se ham her C.V. Jørgensen er jeg jo ikke rigtig blevet opdraget
med, så det er ikke en helt dum anbefaling. Man må vel kunne
låne ham på biblioteket.


--
Peter Brandt Nielsen
http://brandtnielsen.adr.dk


Peter G. (25-07-2002)
Kommentar
Fra : Peter G.


Dato : 25-07-02 16:19

Peter Brandt Nielsen <peterbrandtnielsen@hotmail.com> wrote...

[Om "Kringsatt av fiender"]

> Jeg kender den godt. Ikke Kim Larsens version, men den blev
> sunget entusiastisk i gymnasiets musiktimer. Det kunne være, man
> skulle finde en indspillet version.

Kender alle ikke "Kringsatt av fiender" gennem deres musiktimer i
folkeskolen/gymnasiet? :)

Kim Larsens kan findes på pladen "Kim I Circus". Jeg ved at Lene Siel
også har indspillet den. Derudover kender jeg ikke til flere versioner.

> Jae, se ham her C.V. Jørgensen er jeg jo ikke rigtig blevet opdraget
> med, så det er ikke en helt dum anbefaling. Man må vel kunne
> låne ham på biblioteket.

Opsamlingen "Skygger & Magi" kan anbefales. Den har et pænt udvalg af
hele hans repetoire og indeholder førnævnte numre.

--
M.v.h. / Kind regards, Peter.
Email address works.
Klip venligst overflødige citater væk og svar nedenunder
http://www.usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Peter Brandt Nielsen (28-07-2002)
Kommentar
Fra : Peter Brandt Nielsen


Dato : 28-07-02 16:48

"Peter G."
> Kender alle ikke "Kringsatt av fiender" gennem deres musiktimer i
> folkeskolen/gymnasiet? :)

Jo, sådan cirka. Der var en meget entusiastisk musiklærer på vores
gymnasium, som også fik alle til at synge den som fællessang ved
1.g'ernes forårskoncert.

Og tak for henvisningerne.

--
Peter Brandt Nielsen
http://brandtnielsen.adr.dk



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409071
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste