/ Forside / Teknologi / Hardware / Mac / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Mac
#NavnPoint
UlrikB 4810
kipros 1675
Klaudi 1010
myg 920
pifo 907
Stouenberg 838
molokyle 830
Bille1948 815
rotw 760
10  EXTERMINA.. 750
Store overvejelser
Fra : Andreas N Rasmussen


Dato : 17-07-02 19:05

Hej med Jer,

Efter en veloverstået MWNY keynote, uden de store overraskelser, må jeg
jo desværre nok erkende at der ikke kom en ny PowerBook. Bevares,
MacWorld er jo den store forbruger event, så det er da logisk nok, men
jeg havde sat mig for at vente med køb indtil efter, hvis /hvis/ der
skulle ske noget overraskende.

Det efterlader mig dog desværre i lidt af et dilemma. Skal jeg vente til
Seybold - eller bare til den nuværende PowerMac kampagne er overstået -
for at se om der kommer en 1Ghz model, eller skal jeg smadre sparegrisen
nu og købe mig en pbg4/800 med hele svineriet?

Jeg er nogenlunde afklaret med at det skal være en PowerBook, og nu ved
jeg at f.eks. Morten vil sige, at jeg skal købe nu for man kan altid
blive ved med at vente, og så får man jo aldrig en ny. Det er for så
vidt muligt også sandt, men en af grundene til at jeg ventede til efter
MWNY var at jeg købte den så den var så ny som mulig, til når jeg skal
tilbage til skolebænken her til september. Imellemtiden har jeg
imidlertid ændret mine studieplaner, så jeg har faktisk slet ikke brug
for en ny mac.

Gode idéer, og erfaringer modtages med kyshånd. Det er jo lidt af en
afskrivning.

anr (som leder efter en ny mailadresse)

"They say the greatest tragedy is when a father outlives his son.
I've never fully understood why that is. Frankly, I can see an up
side to it."
-Abraham "Grampa" Simpson

 
 
Henrik Münster (17-07-2002)
Kommentar
Fra : Henrik Münster


Dato : 17-07-02 20:36

Andreas N Rasmussen <anrNOTPART@OFMAILmac.com> wrote:

> Efter en veloverstået MWNY keynote, uden de store overraskelser, må jeg
> jo desværre nok erkende at der ikke kom en ny PowerBook. Bevares,
> MacWorld er jo den store forbruger event, så det er da logisk nok, men
> jeg havde sat mig for at vente med køb indtil efter, hvis /hvis/ der
> skulle ske noget overraskende.

Til gengæld kom den iMac, vi lige stod og ventede på. Det er da bare
lækkert. Og så kom der en masse dejlig software. Software er meget
virgtigere end hardware. Software uden hardware er som en fisk uden en
cykel.
Men helt ærligt, så var der vel ikke rigtig nogen, der
forventede nye bærbare. De er jo næsten lige blevet opdateret.

> Det efterlader mig dog desværre i lidt af et dilemma. Skal jeg vente til
> Seybold - eller bare til den nuværende PowerMac kampagne er overstået -
> for at se om der kommer en 1Ghz model, eller skal jeg smadre sparegrisen
> nu og købe mig en pbg4/800 med hele svineriet?

Jamen, det synes jeg da. Ved den sidste opdatering fik den lige det
sidste, den manglede, efter min mening: Højere opløsning og bedre
grafikkort, bedre køling og dermed mindre blæserstrøg og endelig bedre
Airport-forbindelse. Men personligt ville jeg nu nok nøjes med den
lille. Er den store virkelig merprisen værd? Jeg tror ikke, den er
mærkbart hurtigere. Skærm, grafikkort og resten af computeren er jo den
samme. Jeg tvivler på, at den er prisforskellen værd, men mindre man har
meget brug for den ekstra processorkraft.

> Gode idéer, og erfaringer modtages med kyshånd. Det er jo lidt af en
> afskrivning.

Jeg har lidt med, at jeg på et tidspunkt synes, computeren er god nok,
og så køber jeg. Som eksempel kan nævnes, at jeg ikke synes, en G3
processor er god nok på en ny computer. Kom der en iBook med G4, ville
jeg nok overveje det. Jeg synes heller ikke, en skærmopløsning på
1024x768 er god nok. Det er jo det, min nuværende gamle iMac har. Det
udelukker altså iBook og den hidtidige G4 iMac. Men den nye iMac 17" er
lige sagen. Hvis jeg havde penge og købte den indenfor kort tid, ville
jer ikke ærgre mig, hvis der kom en 1 GHz model til jul. Jeg ærgrede mig
heller ikke, da der kom en ny iMac fire måneder efter min nuværende blev
købt. Den nye var på 266 MHz mod mins 233 MHz. Det kan man næppe mærke.
Så find ud af, hvilke krav du stiller og køb, når du kan få dem
opfyldt til en rimelig pris. Vær så glad for din gode trofaste Mac. Den
bliver ikke ringere, selv om der kommer en ny model.
--
Henrik Münster
Esbjerg
Danmark

Martin Bredthauer (17-07-2002)
Kommentar
Fra : Martin Bredthauer


Dato : 17-07-02 22:06

Henrik Münster <henrik@muenster.dk> wrote:

> Til gengæld kom den iMac, vi lige stod og ventede på.

Ja den 17" widescreen er kanon fed - sådan burde den ha' set ud fra
starten af, men så havde den nok ikke været til at betale.

--
Mvh
Martin

Peter Gersmann (17-07-2002)
Kommentar
Fra : Peter Gersmann


Dato : 17-07-02 22:24

Martin Bredthauer wrote:
> Henrik Münster <henrik@muenster.dk> wrote:
>
>
>>Til gengæld kom den iMac, vi lige stod og ventede på.
>
>
> Ja den 17" widescreen er kanon fed - sådan burde den ha' set ud fra
> starten af, men så havde den nok ikke været til at betale.
>

Den ser ud til at være langt bedre dimensioneret. Prisforskellen er
heller ikke så stor. Dog havde det været rart med en uden DVD-brænder
for hvem har 50,- til 1 skive. Det er bestemt ikke alle. Så havde den
været billigere, hvilket i min bog er en god ting. Nuvel - det er en
flot maskine og jeg kan godt lide idéen med bredformat. Alle de ting i
Photoshop hænger jo ude på siderne, og det er der plads til her.

Nu mangler vi bare at de alm. LCD skærme får den nye teknologi.

Interessant var det også med HP LaserJet 2200 - det er altså ikke en
model HP/Compaq har introduceret. At de introducerer den på MacWorld -
godt scoret af Apple.

Vh.
Peter Gersmann


Martin Bredthauer (17-07-2002)
Kommentar
Fra : Martin Bredthauer


Dato : 17-07-02 22:40

Peter Gersmann <sitescripter.nothere@mac.com> wrote:

> Dog havde det været rart med en uden DVD-brænder
> for hvem har 50,- til 1 skive.

50% af Apple iMac kunder ka' ikke ta fejl:

"They want the Superdrive." citat: S. Jobs

Jeg har selv et DV videokamera og til mine færdige film fra iMovie ville
DVD mediet bare passe pi... godt. Det ærger mig at iDVD ikke ka' bruges
sammen med en ekstern dvdbrænder.

--
Mvh
Martin

Peter Gersmann (17-07-2002)
Kommentar
Fra : Peter Gersmann


Dato : 17-07-02 23:05

Martin Bredthauer wrote:

> 50% af Apple iMac kunder ka' ikke ta fejl:
>
> "They want the Superdrive." citat: S. Jobs

Nu var det jo ligesom ikke sådan at der var det store valg mellem
SuperDrive og ikke SuperDrive før i slutningen af april

Siden har eMac så taget de økonomisk bevidste, hvilket må have ramt den
nederste model, og derfor kan procenten godt være gået op igen - men 50%
high-end. Blev der givet tal på antallet af solgte enheder?

//Peter


Martin Bredthauer (17-07-2002)
Kommentar
Fra : Martin Bredthauer


Dato : 17-07-02 23:11

Peter Gersmann <sitescripter.nothere@mac.com> wrote:

> Blev der givet tal på antallet af solgte enheder?

Nope. (Ikke i det jeg så omkring den nye iMac.)

--
Mvh
Martin

Henrik Münster (17-07-2002)
Kommentar
Fra : Henrik Münster


Dato : 17-07-02 23:48

Martin Bredthauer <mb@talent.dk> wrote:

> Peter Gersmann <sitescripter.nothere@mac.com> wrote:
>
> > Blev der givet tal på antallet af solgte enheder?
>
> Nope. (Ikke i det jeg så omkring den nye iMac.)

Kvartalsregnskabet er lige offentliggjort. Der blev i 3. kvartal. Der
blev solgt 378.000 iMac i 3. kvartal.
--
Henrik Münster
Esbjerg
Danmark

Peter Gersmann (18-07-2002)
Kommentar
Fra : Peter Gersmann


Dato : 18-07-02 07:41

Henrik Münster wrote:

> Kvartalsregnskabet er lige offentliggjort. Der blev i 3. kvartal. Der
> blev solgt 378.000 iMac i 3. kvartal.

Jamen det inkluderer også den gamle iMac og eMac. Det er ret umuligt at
se hvor stor en del af salget der trækkes af den nye iMac.

//Peter


Henrik Münster (18-07-2002)
Kommentar
Fra : Henrik Münster


Dato : 18-07-02 22:20

Peter Gersmann <sitescripter.nothere@mac.com> wrote:

> Henrik Münster wrote:
>
> > Kvartalsregnskabet er lige offentliggjort. Der blev i 3. kvartal. Der
> > blev solgt 378.000 iMac i 3. kvartal.
>
> Jamen det inkluderer også den gamle iMac og eMac. Det er ret umuligt at
> se hvor stor en del af salget der trækkes af den nye iMac.

Jeg ved det ikke. Selv om jeg er aktionær, har jeg faktisk aldrig fået
noget regnskab fra Apple. Mange andre firmaer sender nogle rigtig flotte
årsregnskaber. Jeg er egentlig imponeret. Det må være dyrt at sende dem
til de mange tusinde småaktionærer ligesom mig, der må være i hvert
firma.
--
Henrik Münster
Esbjerg
Danmark

Peter Kiil (18-07-2002)
Kommentar
Fra : Peter Kiil


Dato : 18-07-02 00:29

in article 3D35E120.2070109@mac.com, Peter Gersmann at
sitescripter.nothere@mac.com wrote on 17/07/02 23:23:

> Interessant var det også med HP LaserJet 2200 - det er altså ikke en
> model HP/Compaq har introduceret. At de introducerer den på MacWorld -
> godt scoret af Apple.

Hvis det er Laserjet 2200 generelt så er det ved at være en gammel
svend.....

http://www.laserjet.dk/printere.php3?lj=2200

--
/peter

"I'm not normally a religious man, but if you're up there, save me,
Superman! "
Homer Simpson.


Martin Edlich (18-07-2002)
Kommentar
Fra : Martin Edlich


Dato : 18-07-02 00:37

In article <B95BCA59.19F44%spam@kiil.net>, Peter Kiil <spam@kiil.net>
wrote:

> Hvis det er Laserjet 2200 generelt så er det ved at være en gammel
> svend.....

Det må være en typo, svjh kan man ikke købe den model mere.

--
MVH Martin Edlich, Magister Mundi sum! http://www.edlich.dk
Henvendelser til min e-mail adresse vil blive betragtet som et ønske
om at betale for support, hvilket takseres med 800 kr/time.
(medmindre jeg selv er ude om det, og det er Off Topic).

Peter Kiil (18-07-2002)
Kommentar
Fra : Peter Kiil


Dato : 18-07-02 01:44

in article newsspam4-35276D.01372418072002@dtext.news.tele.dk, Martin Edlich
at newsspam4@mail.edlich.dk wrote on 18/07/02 1:37:

> In article <B95BCA59.19F44%spam@kiil.net>, Peter Kiil <spam@kiil.net>
> wrote:
>
>> Hvis det er Laserjet 2200 generelt så er det ved at være en gammel
>> svend.....
>
> Det må være en typo, svjh kan man ikke købe den model mere.

Den lever endnu. Har opsat et par stykker inden for de sidste måneder.

--
/peter

"It's clearly a budget. It's got a lot of numbers in it."
George W. Bush.


Martin Edlich (18-07-2002)
Kommentar
Fra : Martin Edlich


Dato : 18-07-02 09:46

In article <B95BDBED.19F7B%spam@kiil.net>, Peter Kiil <spam@kiil.net>
wrote:

> Den lever endnu. Har opsat et par stykker inden for de sidste måneder.

Nyindkøbte?

Vi kunne kun få leveret efterfølgeren, der kommer standard med
duplexenhed (så man kan skrive sine manualer ud på begge sider).

--
MVH Martin Edlich, Magister Mundi sum! http://www.edlich.dk
Henvendelser til min e-mail adresse vil blive betragtet som et ønske
om at betale for support, hvilket takseres med 800 kr/time.
(medmindre jeg selv er ude om det, og det er Off Topic).

Christian Bech (18-07-2002)
Kommentar
Fra : Christian Bech


Dato : 18-07-02 10:49

On Thu, 18 Jul 2002 10:46:17 +0200, Martin Edlich
<newsspam4@mail.edlich.dk> wrote:

>In article <B95BDBED.19F7B%spam@kiil.net>, Peter Kiil <spam@kiil.net>
>wrote:
>
>> Den lever endnu. Har opsat et par stykker inden for de sidste måneder.
>
>Nyindkøbte?
>
>Vi kunne kun få leveret efterfølgeren, der kommer standard med
>duplexenhed (så man kan skrive sine manualer ud på begge sider).

Kære brevkasse

Vi fik ombygget vores 8500 til duplex for et par måneder siden, men
jeg er allerede løbet tør for manualer. Hvad skal jeg gøre?
--
Christian

Martin Edlich (18-07-2002)
Kommentar
Fra : Martin Edlich


Dato : 18-07-02 11:00

In article <ah62tf$s86$3@news.net.uni-c.dk>,
Christian Bech <bechd@mac.com> wrote:

> Vi fik ombygget vores 8500 til duplex for et par måneder siden, men
> jeg er allerede løbet tør for manualer. Hvad skal jeg gøre?

Kære ozon-afhængige person

Jeg vil forslå at du downloader alle de Linux-distroer du kan komme i
nærheden af, og så udskriver dokumentationen, man-siderne og kildekoden.
Det burde levere nok ozon til at opløse dine underbukser.

--
MVH Martin Edlich, Magister Mundi sum! http://www.edlich.dk
Henvendelser til min e-mail adresse vil blive betragtet som et ønske
om at betale for support, hvilket takseres med 800 kr/time.
(medmindre jeg selv er ude om det, og det er Off Topic).

Morten Reippuert Knu~ (18-07-2002)
Kommentar
Fra : Morten Reippuert Knu~


Dato : 18-07-02 19:25

On Thu, 18 Jul 2002 10:46:17 +0200,
Martin Edlich <newsspam4@mail.edlich.dk> wrote:

> med duplexenhed (så man kan skrive sine manualer ud på begge sider).

den er overflødig - der følger jo ikke længere en PF manual med
Office

--
Venlig hilsen Morten Reippuert Knudsen... <icq:13138233>

Bolig søges i KBH Besides, if you can't get a decent kernal panic
or two in a month, what's the point of living?

Peter Gersmann (18-07-2002)
Kommentar
Fra : Peter Gersmann


Dato : 18-07-02 07:43

Peter Kiil wrote:
> in article 3D35E120.2070109@mac.com, Peter Gersmann at
> sitescripter.nothere@mac.com wrote on 17/07/02 23:23:
>
>
>>Interessant var det også med HP LaserJet 2200 - det er altså ikke en
>>model HP/Compaq har introduceret. At de introducerer den på MacWorld -
>>godt scoret af Apple.
>
>
> Hvis det er Laserjet 2200 generelt så er det ved at være en gammel
> svend.....
>
> http://www.laserjet.dk/printere.php3?lj=2200
>

Så må det være 2300

//Peter Gersmann


Martin Bredthauer (17-07-2002)
Kommentar
Fra : Martin Bredthauer


Dato : 17-07-02 22:06

Henrik Münster <henrik@muenster.dk> wrote:

> Jeg synes heller ikke, en skærmopløsning på
> 1024x768 er god nok. Det er jo det, min nuværende gamle iMac har. Det
> udelukker altså iBook og den hidtidige G4 iMac.

Efter mine erfaringer med vores iMac DV så vil du opleve stor forskel på
en CRT iMac der kører 1024x768 og en LCD iMac med samme opløsning. Efter
min mening er CRT modellen ikke god nok i den høje opløsning til lange
arbejdsforløb.

> Hvis jeg havde penge og købte den indenfor kort tid, ville
> jer ikke ærgre mig, hvis der kom en 1 GHz model til jul. Jeg ærgrede mig
> heller ikke, da der kom en ny iMac fire måneder efter min nuværende blev
> købt. Den nye var på 266 MHz mod mins 233 MHz. Det kan man næppe mærke.

Ja det er sjovt som der er enkelte modeller, der bare "holder" længere
end andre. Min iMac DV 400 MHz er efter min mening også en af de
holdbare. Den var først med FireWire og den kan afvikle OS X på en
acceptabel måde.

Mht. TiBook så tror jeg at næste opdatering bliver et MHz hop, så hvis
man køber 667 modellen nu vil man kunne købe 800 modellen efter jul til
samme pris. Hvis det var mig ville jeg vente, hvis den kan undværes.


--
Mvh
Martin

Peter Gersmann (17-07-2002)
Kommentar
Fra : Peter Gersmann


Dato : 17-07-02 22:14

Henrik Münster wrote:

[om køb af TiBook]

> Men personligt ville jeg nu nok nøjes med den
> lille. Er den store virkelig merprisen værd? Jeg tror ikke, den er
> mærkbart hurtigere. Skærm, grafikkort og resten af computeren er jo den
> samme. Jeg tvivler på, at den er prisforskellen værd, men mindre man har
> meget brug for den ekstra processorkraft.

Det ser ikke ud til at Quartz Extreme kan køre på den nye iBook.
Spørgsmålet er om den mindste TiBook ikke er et fornuftigt valg.

Skal du bruge mere harddisk? Ville det ikke være sjovere at købe det i
form af en iPod?

Skal du bruge mere RAM - ja, det skal du vel så læg det til prisen (men
tal med din alm. forhandler om prisen).

Har du brug for indbygget AirPort kort?
Skal du bruge de sidste 133 MHz eller er det blær?

Prøv at lægge tingene sammen og fortæl!

Vh.
Peter Gersmann
- der også selv må skifte mailadresse :-/


Henrik Münster (17-07-2002)
Kommentar
Fra : Henrik Münster


Dato : 17-07-02 23:07

Peter Gersmann <sitescripter.nothere@mac.com> wrote:

> Henrik Münster wrote:
>
> [om køb af TiBook]
>
> > Men personligt ville jeg nu nok nøjes med den
> > lille. Er den store virkelig merprisen værd? Jeg tror ikke, den er
> > mærkbart hurtigere. Skærm, grafikkort og resten af computeren er jo den
> > samme. Jeg tvivler på, at den er prisforskellen værd, men mindre man har
> > meget brug for den ekstra processorkraft.
>
> Det ser ikke ud til at Quartz Extreme kan køre på den nye iBook.
> Spørgsmålet er om den mindste TiBook ikke er et fornuftigt valg.

Jeg mente nu også den lille TiBook. Det forekommer mig nu, at jeg har
læst, at iBook godt kan udnytte Quartz Extreme. Det skulle ikke være
krævet, men blot en fordel, med 32 MB RAM på videokortet.

> Skal du bruge mere harddisk? Ville det ikke være sjovere at købe det i
> form af en iPod?
>
> Skal du bruge mere RAM - ja, det skal du vel så læg det til prisen (men
> tal med din alm. forhandler om prisen).
>
> Har du brug for indbygget AirPort kort?
> Skal du bruge de sidste 133 MHz eller er det blær?
>
> Prøv at lægge tingene sammen og fortæl!

Netop. Man skal se på sit behov og sine ønsker, hvad de to ting så har
med hinanden at gøre Det er jo meget individuelt, hvad man lægger
vægt på. Jeg synes, der er en pæn prisforskel mellem de to
TiBook-modeller. De penge kan, som du skriver, bruges til andre ting.

> Vh.
> Peter Gersmann
> - der også selv må skifte mailadresse :-/

Nærigfryns! Det ender vel med, at der bliver prestige i at have en
..mac-adresse. Hvor er mit Visa-kort egentlig?
--
Henrik Münster
Esbjerg
Danmark

Martin Bredthauer (17-07-2002)
Kommentar
Fra : Martin Bredthauer


Dato : 17-07-02 23:08

Henrik Münster <henrik@muenster.dk> wrote:

> Det skulle ikke være
> krævet, men blot en fordel, med 32 MB RAM på videokortet.

Hos Apple står der nu "minimum 16mb" til QE.

--
Mvh
Martin

Martin Edlich (17-07-2002)
Kommentar
Fra : Martin Edlich


Dato : 17-07-02 23:21

In article <1ffhpdn.ft0drqeuk5kgN%henrik@muenster.dk>,
henrik@muenster.dk (Henrik Münster) wrote:

> Nærigfryns! Det ender vel med, at der bliver prestige i at have en
> .mac-adresse. Hvor er mit Visa-kort egentlig?

Fik du nogensinde solgt dine aktier?

--
MVH Martin Edlich, Magister Mundi sum! http://www.edlich.dk
Henvendelser til min e-mail adresse vil blive betragtet som et ønske
om at betale for support, hvilket takseres med 800 kr/time.
(medmindre jeg selv er ude om det, og det er Off Topic).

Henrik Münster (17-07-2002)
Kommentar
Fra : Henrik Münster


Dato : 17-07-02 23:52

Martin Edlich <newsspam4@mail.edlich.dk> wrote:

> In article <1ffhpdn.ft0drqeuk5kgN%henrik@muenster.dk>,
> henrik@muenster.dk (Henrik Münster) wrote:
>
> > Nærigfryns! Det ender vel med, at der bliver prestige i at have en
> > .mac-adresse. Hvor er mit Visa-kort egentlig?
>
> Fik du nogensinde solgt dine aktier?

Nej. Det har heller ikke været på tale for alvor. De skal jo gemmes til
noget godt. Desværre er aktiemarkedet en parodi for tiden. Og jeg ville
hade at sælge med et stort tab. Så vil jeg hellere vente, til de kommer
op igen. Og det skulle de da gerne.
--
Henrik Münster
Esbjerg
Danmark

Martin Edlich (17-07-2002)
Kommentar
Fra : Martin Edlich


Dato : 17-07-02 23:54

In article <1ffhrll.fmehc01kqzu9mN%henrik@muenster.dk>,
henrik@muenster.dk (Henrik Münster) wrote:

> Nej. Det har heller ikke været på tale for alvor. De skal jo gemmes til
> noget godt. Desværre er aktiemarkedet en parodi for tiden. Og jeg ville
> hade at sælge med et stort tab. Så vil jeg hellere vente, til de kommer
> op igen. Og det skulle de da gerne.

Det kommer jo an på hvor mange der hiver VISA-kortet frem

--
MVH Martin Edlich, Magister Mundi sum! http://www.edlich.dk
Henvendelser til min e-mail adresse vil blive betragtet som et ønske
om at betale for support, hvilket takseres med 800 kr/time.
(medmindre jeg selv er ude om det, og det er Off Topic).

Henrik Münster (18-07-2002)
Kommentar
Fra : Henrik Münster


Dato : 18-07-02 00:16

Martin Edlich <newsspam4@mail.edlich.dk> wrote:

> In article <1ffhrll.fmehc01kqzu9mN%henrik@muenster.dk>,
> henrik@muenster.dk (Henrik Münster) wrote:
>
> > Nej. Det har heller ikke været på tale for alvor. De skal jo gemmes til
> > noget godt. Desværre er aktiemarkedet en parodi for tiden. Og jeg ville
> > hade at sælge med et stort tab. Så vil jeg hellere vente, til de kommer
> > op igen. Og det skulle de da gerne.
>
> Det kommer jo an på hvor mange der hiver VISA-kortet frem

Det vil sige, at jeg skal bruge en masse penge på Apple-udstyr for at få
aktiekursen til at stige, så jeg ikke taber penge på mine aktier? Jeg
kan godt nok ikke lige gennemskue det nu, men der er s'gu noget galt
her.
--
Henrik Münster
Esbjerg
Danmark

Martin Edlich (18-07-2002)
Kommentar
Fra : Martin Edlich


Dato : 18-07-02 00:35

In article <1ffhs4z.1c89zdt1ciwzrjN%henrik@muenster.dk>,
henrik@muenster.dk (Henrik Münster) wrote:

> Det vil sige, at jeg skal bruge en masse penge på Apple-udstyr for at få
> aktiekursen til at stige, så jeg ikke taber penge på mine aktier? Jeg
> kan godt nok ikke lige gennemskue det nu, men der er s'gu noget galt
> her.

Bortset fra at det vist nogenlunde er den måde den amerikanske økonomi
fungerer på, så var det nu ikke dig jeg mente skulle hive kortet frem,
men alle de andre.

--
MVH Martin Edlich, Magister Mundi sum! http://www.edlich.dk
Henvendelser til min e-mail adresse vil blive betragtet som et ønske
om at betale for support, hvilket takseres med 800 kr/time.
(medmindre jeg selv er ude om det, og det er Off Topic).

Thorbjoern Ravn Ande~ (18-07-2002)
Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~


Dato : 18-07-02 10:26

henrik@muenster.dk (Henrik Münster) writes:

> Det vil sige, at jeg skal bruge en masse penge på Apple-udstyr for at få
> aktiekursen til at stige, så jeg ikke taber penge på mine aktier? Jeg
> kan godt nok ikke lige gennemskue det nu, men der er s'gu noget galt
> her.

Kan Nationalbanken gøre det med kronekursen, kan du vel også gøre det
med dine aktier.
--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://homepage.mac.com/ravn

Peter Gersmann (17-07-2002)
Kommentar
Fra : Peter Gersmann


Dato : 17-07-02 23:16

Henrik Münster wrote:
> Peter Gersmann <sitescripter.nothere@mac.com> wrote:
>>- der også selv må skifte mailadresse :-/
>
>
> Nærigfryns! Det ender vel med, at der bliver prestige i at have en
> .mac-adresse.

Så bliver det uden mig

800,- (+moms) for en e-mail adresse når jeg har x styk gennem min alm.
opkobling. Ja, der er iDisk, men så er det sjovere med en iPod.
Hastigheden er også bedre.

Det med kalendersynkronisering - det kræver jo at man kan få sin
arbejdsplads til at skifte over til en enkeltbruger kalender som kun
findes til mac. Tilsvarende med mobiltelefoni - hvis jeg havde en
high-end mobiltelefon så var det nok ikke min private kalender men
firmaets aftaler der lå på den.

Men den nye iMac - jo, den holder.

//Peter


Hanne Hertzog (19-07-2002)
Kommentar
Fra : Hanne Hertzog


Dato : 19-07-02 10:54

henrik@muenster.dk writes:
>
>Jeg ved det ikke. Selv om jeg er aktionær, har jeg faktisk aldrig fået
>noget regnskab fra Apple. Mange andre firmaer sender nogle rigtig flotte
>årsregnskaber. Jeg er egentlig imponeret. Det må være dyrt at sende dem
>til de mange tusinde småaktionærer ligesom mig, der må være i hvert
>firma.
>--
>Henrik Münster
>Esbjerg
>Danmark
Er dine aktier navnenoteret? Sikkert et dumt spørgsmål

Hilsen Hanne

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Giv Enterpol gødning og lad den blive storblomstrende.


Henrik Münster (19-07-2002)
Kommentar
Fra : Henrik Münster


Dato : 19-07-02 20:12

Hanne Hertzog <hanne@enterpol.dk> wrote:

> Er dine aktier navnenoteret? Sikkert et dumt spørgsmål

Bøøøhh? Hvor ser man det? Jeg har købt dem gennem min netbank ligesom de
andre, og de ligger i mit depot i banken. Mon ikke der er en forskel,
fordi det er udenlandske aktier? Jeg har heller aldrig fået noget
udbytte, selv om jeg mener at have læst, at Apple har betalt udbytte
sidste år. Fra flere af de andre har jeg nogle gange fået 4-500,- kr.
Hvis nogle af jer overvejer at investere sparepengene. Og hvis I
er i tvivl om, om I skal købe aktier eller smide pengene ned i et stort
hul ude i haven, så vil jeg råde jer til at begynde at grave. Det giver
langt det bedste afkast.
--
Henrik Münster
Esbjerg
Danmark

Pelle Hede (19-07-2002)
Kommentar
Fra : Pelle Hede


Dato : 19-07-02 20:22

Henrik Münster wrote:

> Hvis nogle af jer overvejer at investere sparepengene. Og hvis I
> er i tvivl om, om I skal købe aktier eller smide pengene ned i et stort
> hul ude i haven, så vil jeg råde jer til at begynde at grave. Det giver
> langt det bedste afkast.

Kære doktor Münster.

Jeg har læst Deres råd om at man skal grave et hul til sine sparepenge.
Nu er mit spørgsmål: Hvad gør man, når man ikke har adgang til en have?

--
Mvh
Pelle

Henrik Münster (19-07-2002)
Kommentar
Fra : Henrik Münster


Dato : 19-07-02 20:40

Pelle Hede <pelleh@mac.com> wrote:

> Henrik Münster wrote:
>
> > Hvis nogle af jer overvejer at investere sparepengene. Og hvis I
> > er i tvivl om, om I skal købe aktier eller smide pengene ned i et stort
> > hul ude i haven, så vil jeg råde jer til at begynde at grave. Det giver
> > langt det bedste afkast.
>
> Kære doktor Münster.
>
> Jeg har læst Deres råd om at man skal grave et hul til sine sparepenge.
> Nu er mit spørgsmål: Hvad gør man, når man ikke har adgang til en have?

Herovre plejer vi at gå ud på den jyske hede. Andre steder er der
normalt en park i nærheden. Og skriv endelig til mig og fortæl, hvor du
har gravet pengene ned. Gerne vedlagt et nøjagtigt kort.
--
Henrik Münster
Esbjerg
Danmark

Pelle Hede (19-07-2002)
Kommentar
Fra : Pelle Hede


Dato : 19-07-02 20:49

Henrik Münster wrote:

> Herovre plejer vi at gå ud på den jyske hede. Andre steder er der
> normalt en park i nærheden. Og skriv endelig til mig og fortæl, hvor du
> har gravet pengene ned. Gerne vedlagt et nøjagtigt kort.

Selvfølgelig, jeg har jo en farbror som er landmand. Ham må jeg hellere
få skrevet til. Men jeg tror nu at jeg hellere vil dele en sådan
hemmelighed med min egen læge, end at skulle fortælle halvdelen af
Esbjerg SuperDisk-gruppe om min økonomi. Det lugter lidt af at formanden
skal bruge penge udenom sekretæren.
Med hensyn til kortet, går det nok slet ikke. Jeg er så dårlig til at
navigere i den flade jydske hede. Der mangler nogle rigtige fjelde og
fjorde til at kunne markere på kortet. Det ville aldrig gå godt.

--
Mvh
Pelle

Peter Gersmann (19-07-2002)
Kommentar
Fra : Peter Gersmann


Dato : 19-07-02 22:41

Henrik Münster wrote:
> Pelle Hede <pelleh@mac.com> wrote:


>>Jeg har læst Deres råd om at man skal grave et hul til sine sparepenge.
>>Nu er mit spørgsmål: Hvad gør man, når man ikke har adgang til en have?
>
>
> Herovre plejer vi at gå ud på den jyske hede.

Uhhh - er der ikke snart motorvej over det hele?

Ang. at tallet omfatter gl. iMac, eMac og ny iMac så står det i Apples
Q10 papirer som er afleveret i forbindelse med kvartalsregnskabet. De
kan findes både på www.nasdaq.com under AAPL og på Apples site.

//Peter


Martin Edlich (19-07-2002)
Kommentar
Fra : Martin Edlich


Dato : 19-07-02 20:41

In article <pelleh-95E400.21215619072002@dknews.tiscali.dk>,
Pelle Hede <pelleh@mac.com> wrote:

> Hvad gør man, når man ikke har adgang til en have?

Du må godt låne min.

--
MVH Martin Edlich, Magister Mundi sum! http://www.edlich.dk
Henvendelser til min e-mail adresse vil blive betragtet som et ønske
om at betale for support, hvilket takseres med 800 kr/time.
(medmindre jeg selv er ude om det, og det er Off Topic).

Pelle Hede (19-07-2002)
Kommentar
Fra : Pelle Hede


Dato : 19-07-02 20:49

Martin Edlich wrote:

> > Hvad gør man, når man ikke har adgang til en have?
>
> Du må godt låne min.

Det er mægtigt flinkt af dig. Men jeg ser doktoren har skrevet et svar.
Forøvrigt, bor du ikke på Sjælland.

--
Mvh
Pelle

Christian Bech (19-07-2002)
Kommentar
Fra : Christian Bech


Dato : 19-07-02 21:22

On Fri, 19 Jul 2002 21:49:24 +0200, Pelle Hede <pelleh@mac.com> wrote:

> Martin Edlich wrote:
>
>> > Hvad gør man, når man ikke har adgang til en have?
>>
>> Du må godt låne min.
>
>Det er mægtigt flinkt af dig. Men jeg ser doktoren har skrevet et svar.
>Forøvrigt, bor du ikke på Sjælland.

Høh.
--
Christian

Pelle Hede (19-07-2002)
Kommentar
Fra : Pelle Hede


Dato : 19-07-02 21:29

Christian Bech wrote:

> Høh.

Nå ja, der var da vist noget med at du ikke betaler for de programmer du
bruger

--
Mvh
Pelle

Christian Bech (19-07-2002)
Kommentar
Fra : Christian Bech


Dato : 19-07-02 22:10

On Fri, 19 Jul 2002 22:29:19 +0200, Pelle Hede <pelleh@mac.com> wrote:

> Christian Bech wrote:
>
>> Høh.
>
>Nå ja, der var da vist noget med at du ikke betaler for de programmer du
>bruger

Spil du bare kæk. Jeg ved straffen kommer. Man slipper ikke godt fra
at fornærme Edlich.

Desuden aner jeg ikke hvad du taler om. Det bras jeg kommunikerer med
lige nu, har stadig nogle dages trial tilbage og det er ved gud ikke
de 30$ værd.
--
Christian

Martin Edlich (19-07-2002)
Kommentar
Fra : Martin Edlich


Dato : 19-07-02 22:30

In article <ah9v76$8ja$1@news.net.uni-c.dk>,
Christian Bech <bechd@mac.com> wrote:

> Man slipper ikke godt fra at fornærme Edlich.

Er jeg blevet fornærmet? Øv, det gik jeg glip af.

--
MVH Martin Edlich, Magister Mundi sum! http://www.edlich.dk
Henvendelser til min e-mail adresse vil blive betragtet som et ønske
om at betale for support, hvilket takseres med 800 kr/time.
(medmindre jeg selv er ude om det, og det er Off Topic).

Christian Bech (20-07-2002)
Kommentar
Fra : Christian Bech


Dato : 20-07-02 12:41

On Fri, 19 Jul 2002 23:29:30 +0200, Martin Edlich
<newsspam4@mail.edlich.dk> wrote:

>In article <ah9v76$8ja$1@news.net.uni-c.dk>,
> Christian Bech <bechd@mac.com> wrote:
>
>> Man slipper ikke godt fra at fornærme Edlich.
>
>Er jeg blevet fornærmet? Øv, det gik jeg glip af.

Pelle antydede, at du var jyde.
--
Christian

Martin Edlich (19-07-2002)
Kommentar
Fra : Martin Edlich


Dato : 19-07-02 22:01

In article <pelleh-D2DF01.21492419072002@dknews.tiscali.dk>,
Pelle Hede <pelleh@mac.com> wrote:

> Forøvrigt, bor du ikke på Sjælland.

Er jeg flyttet?

--
MVH Martin Edlich, Magister Mundi sum! http://www.edlich.dk
Henvendelser til min e-mail adresse vil blive betragtet som et ønske
om at betale for support, hvilket takseres med 800 kr/time.
(medmindre jeg selv er ude om det, og det er Off Topic).

Pelle Hede (19-07-2002)
Kommentar
Fra : Pelle Hede


Dato : 19-07-02 22:13

Martin Edlich wrote:

> Er jeg flyttet?

Jeg beklager dybt, hvis jeg har fornærmet dig. Men hvor bor du så?

--
Mvh
Pelle

Martin Edlich (19-07-2002)
Kommentar
Fra : Martin Edlich


Dato : 19-07-02 22:24

In article <pelleh-ACB284.23124219072002@dknews.tiscali.dk>,
Pelle Hede <pelleh@mac.com> wrote:

> Jeg beklager dybt, hvis jeg har fornærmet dig. Men hvor bor du så?

Hundige.

--
MVH Martin Edlich, Magister Mundi sum! http://www.edlich.dk
Henvendelser til min e-mail adresse vil blive betragtet som et ønske
om at betale for support, hvilket takseres med 800 kr/time.
(medmindre jeg selv er ude om det, og det er Off Topic).

Thorbjoern Ravn Ande~ (19-07-2002)
Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~


Dato : 19-07-02 23:30

Martin Edlich <newsspam4@mail.edlich.dk> writes:

> > Jeg beklager dybt, hvis jeg har fornærmet dig. Men hvor bor du så?
>
> Hundige.

Som rent sprogligt faktisk betyder noget med Hunnerne. Og det er godt
nok laenge siden.

Nu er der bare en Bilka.

--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://homepage.mac.com/ravn

Martin Edlich (19-07-2002)
Kommentar
Fra : Martin Edlich


Dato : 19-07-02 23:40

In article <kk1y9zmjvh.fsf@mimer.null.dk>,
Thorbjoern Ravn Andersen <thunderbear@bigfoot.com> wrote:

> Nu er der bare en Bilka.

Vi har også ænder i en lille sø.

--
MVH Martin Edlich, Magister Mundi sum! http://www.edlich.dk
Henvendelser til min e-mail adresse vil blive betragtet som et ønske
om at betale for support, hvilket takseres med 800 kr/time.
(medmindre jeg selv er ude om det, og det er Off Topic).

Thorbjoern Ravn Ande~ (19-07-2002)
Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~


Dato : 19-07-02 23:53

Martin Edlich <newsspam4@mail.edlich.dk> writes:

> > Nu er der bare en Bilka.
>
> Vi har også ænder i en lille sø.

Hvis der kan vaere mere end een and, er den ikke lille nok.

--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://homepage.mac.com/ravn

Martin Edlich (19-07-2002)
Kommentar
Fra : Martin Edlich


Dato : 19-07-02 23:55

In article <kkvg7bjpo4.fsf@mimer.null.dk>,
Thorbjoern Ravn Andersen <thunderbear@bigfoot.com> wrote:

> Hvis der kan vaere mere end een and, er den ikke lille nok.

Der må være derfor folk prøver at gøre den mindre ved at kaste deres
cykler og indkøbsvogne i den.

--
MVH Martin Edlich, Magister Mundi sum! http://www.edlich.dk
Henvendelser til min e-mail adresse vil blive betragtet som et ønske
om at betale for support, hvilket takseres med 800 kr/time.
(medmindre jeg selv er ude om det, og det er Off Topic).

Thorbjoern Ravn Ande~ (19-07-2002)
Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~


Dato : 19-07-02 23:57

Martin Edlich <newsspam4@mail.edlich.dk> writes:

>
> > Hvis der kan vaere mere end een and, er den ikke lille nok.
>
> Der må være derfor folk prøver at gøre den mindre ved at kaste deres
> cykler og indkøbsvogne i den.

Hvor mange af cyklisterne i denne gruppe er ogsaa gaaet over til
indkoebsvogn?


--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://homepage.mac.com/ravn

Morten Reippuert Knu~ (19-07-2002)
Kommentar
Fra : Morten Reippuert Knu~


Dato : 19-07-02 21:57

On Fri, 19 Jul 2002 21:21:56 +0200, Pelle Hede <pelleh@mac.com> wrote:

> Kære doktor Münster.
>
> Jeg har læst Deres råd om at man skal grave et hul til sine sparepenge.
> Nu er mit spørgsmål: Hvad gør man, når man ikke har adgang til en have?

Svend Auken skulle efter sigende have én til offentlig afbenyttelse?

--
Venlig hilsen Morten Reippuert Knudsen... <icq:13138233>

Bolig søges i KBH Besides, if you can't get a decent kernal panic
or two in a month, what's the point of living?

Pelle Hede (19-07-2002)
Kommentar
Fra : Pelle Hede


Dato : 19-07-02 22:13

Morten Reippuert Knudsen wrote:

> Svend Auken skulle efter sigende have én til offentlig afbenyttelse?

Han har ikke så meget at skulle have sagt, så det bekymrer jeg mig ikke
om.
Jeg har engang siddet i overfor ham i bussen og undret mig over
hvorfor han ikke kørte i sin ministerbil. Men så skete det som altid
sker, når jeg er tæt på en kendt person: jeg smilede forlegent til ham
og lod ham ellers være i fred.

--
Mvh
Pelle

Morten Reippuert Knu~ (19-07-2002)
Kommentar
Fra : Morten Reippuert Knu~


Dato : 19-07-02 21:56

On Fri, 19 Jul 2002 21:12:25 +0200, Henrik Münster <henrik@muenster.dk> wrote:

> Hvis nogle af jer overvejer at investere sparepengene. Og hvis I
> er i tvivl om, om I skal købe aktier eller smide pengene ned i et stort
> hul ude i haven, så vil jeg råde jer til at begynde at grave. Det giver
> langt det bedste afkast.

er det det som flyttes med skovlen

--
Venlig hilsen Morten Reippuert Knudsen... <icq:13138233>

Bolig søges i KBH Besides, if you can't get a decent kernal panic
or two in a month, what's the point of living?

thomas tomcat (19-07-2002)
Kommentar
Fra : thomas tomcat


Dato : 19-07-02 22:26

in article 1ffl6qe.1xcw7fj51conrN%henrik@muenster.dk, Henrik Münster at
henrik@muenster.dk wrote on 19/07/02 21:12:

> Hvis nogle af jer overvejer at investere sparepengene. Og hvis I
> er i tvivl om, om I skal købe aktier eller smide pengene ned i et stort
> hul ude i haven, så vil jeg råde jer til at begynde at grave. Det giver
> langt det bedste afkast.

Hvis du køber 1 aktie i Tivoli, får du gratis adgang til haven, med
ledsager. (men ved forlystelser skal du både stå i kø og betale billet).


Henrik Münster (21-07-2002)
Kommentar
Fra : Henrik Münster


Dato : 21-07-02 00:30

thomas tomcat <tomcat@pc.dk> wrote:

> Hvis du køber 1 aktie i Tivoli, får du gratis adgang til haven, med
> ledsager. (men ved forlystelser skal du både stå i kø og betale billet).

Det er DER, vi skal hen. Aktier med frynsegoder. For penge tjener man i
hvert fald ikke på dem for tiden. Jeg har aktier i B&O, så jeg får deres
flotte katalog sendt. Det er da meget lækkert. Det giver altid lidt
prestige at have det liggende på sofabordet, når der kommer gæster. Jeg
har også haft aktier i Carlsberg. De sendte desværre aldrig nogen
vareprøver, så de aktier solgte jeg igen.
--
Henrik Münster
Esbjerg
Danmark

Thorbjoern Ravn Ande~ (21-07-2002)
Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~


Dato : 21-07-02 00:40

henrik@muenster.dk (Henrik Münster) writes:

> har også haft aktier i Carlsberg. De sendte desværre aldrig nogen
> vareprøver, så de aktier solgte jeg igen.

Man KAN vel også blive træt af Citronvand?

Gad vide om man kan få vareprøver fra Bornholms Andelsmejeri - de har
en præmieret Danablue (som jeg har noget af i køleskabet. Lidt endnu).

--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://homepage.mac.com/ravn

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177515
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408625
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste