---

Hej igen

situationen forbedres ikke af at jeg har en kæreste....eller tror jeg har
en...som jeg har stået i forhold til i over ½ år. Jeg har endog været gravid
med ham, men tabte barnet. Han har en søn med det han kalder for sin eks.
Ikke desto mindre fandt jeg via et større "detektivarbejde" ud af at han er
flyttet tilbage til eksen, som han har været fra et kort stykke tid. Han har
ikke fortalt mig dette. Men er blevet ved med at mødes med mig. Jeg havde
aldrig fundet ud af det hvis ikke jeg havde ringet til eksen,.og fået fat i
ham. Det viste sig at han hele tiden havde boet der. Ikke desto mindre
bliver han krampagtigt ved at holde fast på at han kun bor der, og at han
kun er hendes bofælle som han kalder hende. Han påstår at han ikke har været
i seng med hende, og at de ikke danner noget par, at det er mig han elsker
og bla bla bla. Han bor der kun for sin egen og for sønnens skyld. Min egen
opfattelse er at han har røvrendt os begge, for han er ligesom begyndt at
trække følehornene til sig. Og bliver ved med at påstå at han synes at det
er synd for mig at jeg skal stå model til hans forhold til hende. Men han
vil ikke flytte, ikke før han har fundet noget andet at bo i. Dette har han
sagt i ½ år. Før sommer var vi ved at flytte sammen, men pludselig fra den
ene dag til den anden, ja så går der længere tid mellem at vi ses, og det er
nok mig der er den der opsøger ham hver gang. Han vil ikke have at jeg
ringer til hans eks, som han selv siger, fordi hun kan blive ubehagelig
overfor mig, men jeg tror selv at det er fordi han intet har fortalt om mig,
skønt han påstår at han har. Men hvorfor bliver han ved med at mødes med
mig. Vi dyrker ikke altid sex, så det er ikke kun derfor. Skal jeg
konfrontere ham med hende. Gå til bekendelse over for hende, eller skal jeg
bare lade som ingenting, skønt han har holdt mig og sandsynligvis også hende
for nar i ½ år.

Jeg er desperat, for jeg elsker ham af hele mit hjerte, til trods for at han
absolut er min diamentrale modsætning. Han er narcissist samt lystløgner, og
jeg ved godt at jeg er bedst tjent uden ham. Men han kan gøre med mig hvad
han vil og jeg kommer kravlende tilbage til ham. Han bryder aftaler med både
hende og med mig. Men vi bliver. Idag skiltes vi som venner, og jeg kan da
mærke at når han kysser mig så mener han det. Men han har forbasket travlt
med at komme afsted. Altid med en eller anden undskyldning. Hvad skal jeg
tro, og hvad ville I gøre, hvis I altså havde haft det samme psykiske
problem som mig. Tror I at eksen har en klemme på ham, han har delt
forældrerettighed.

Jeg håber at høre fra nogen der har været i samme situation som mig, for det
er ved at drive mig til vanvid.

med venlig hilsen

Ulla

---

Cut!

Mvh Henrik Andersen


"ulla" <kaaber@it.dk> wrote in message
news:ah44ur$951$1@news.cybercity.dk...
> Hej igen
>
> situationen forbedres ikke af at jeg har en kæreste....eller tror jeg har
> en...som jeg har stået i forhold til i over ½ år. Jeg har endog været
gravid
> med ham, men tabte barnet. Han har en søn med det han kalder for sin eks.
> Ikke desto mindre fandt jeg via et større "detektivarbejde" ud af at han
er
> flyttet tilbage til eksen, som han har været fra et kort stykke tid. Han
har
> ikke fortalt mig dette. Men er blevet ved med at mødes med mig. Jeg havde
> aldrig fundet ud af det hvis ikke jeg havde ringet til eksen,.og fået fat
i
> ham. Det viste sig at han hele tiden havde boet der. Ikke desto mindre
> bliver han krampagtigt ved at holde fast på at han kun bor der, og at han
> kun er hendes bofælle som han kalder hende. Han påstår at han ikke har
været
> i seng med hende, og at de ikke danner noget par, at det er mig han elsker
> og bla bla bla. Han bor der kun for sin egen og for sønnens skyld. Min
egen
> opfattelse er at han har røvrendt os begge, for han er ligesom begyndt at
> trække følehornene til sig. Og bliver ved med at påstå at han synes at det
> er synd for mig at jeg skal stå model til hans forhold til hende. Men han
> vil ikke flytte, ikke før han har fundet noget andet at bo i. Dette har
han
> sagt i ½ år. Før sommer var vi ved at flytte sammen, men pludselig fra den
> ene dag til den anden, ja så går der længere tid mellem at vi ses, og det
er
> nok mig der er den der opsøger ham hver gang. Han vil ikke have at jeg
> ringer til hans eks, som han selv siger, fordi hun kan blive ubehagelig
> overfor mig, men jeg tror selv at det er fordi han intet har fortalt om
mig,
> skønt han påstår at han har. Men hvorfor bliver han ved med at mødes med
> mig. Vi dyrker ikke altid sex, så det er ikke kun derfor. Skal jeg
> konfrontere ham med hende. Gå til bekendelse over for hende, eller skal
jeg
> bare lade som ingenting, skønt han har holdt mig og sandsynligvis også
hende
> for nar i ½ år.
>
> Jeg er desperat, for jeg elsker ham af hele mit hjerte, til trods for at
han
> absolut er min diamentrale modsætning. Han er narcissist samt lystløgner,
og
> jeg ved godt at jeg er bedst tjent uden ham. Men han kan gøre med mig hvad
> han vil og jeg kommer kravlende tilbage til ham. Han bryder aftaler med
både
> hende og med mig. Men vi bliver. Idag skiltes vi som venner, og jeg kan da
> mærke at når han kysser mig så mener han det. Men han har forbasket travlt
> med at komme afsted. Altid med en eller anden undskyldning. Hvad skal jeg
> tro, og hvad ville I gøre, hvis I altså havde haft det samme psykiske
> problem som mig. Tror I at eksen har en klemme på ham, han har delt
> forældrerettighed.
>
> Jeg håber at høre fra nogen der har været i samme situation som mig, for
det
> er ved at drive mig til vanvid.
>
> med venlig hilsen
>
> Ulla
>
>

---

"ulla" <kaaber@it.dk> skrev i en meddelelse
news:ah44ur$951$1@news.cybercity.dk...


> Han er narcissist samt lystløgner, og
> jeg ved godt at jeg er bedst tjent uden ham. Men han kan gøre med mig hvad
> han vil og jeg kommer kravlende tilbage til ham. Han bryder aftaler med
både
> hende og med mig. Men vi bliver. Idag skiltes vi som venner, og jeg kan da
> mærke at når han kysser mig så mener han det. Men han har forbasket travlt
> med at komme afsted. Altid med en eller anden undskyldning. Hvad skal jeg
> tro, og hvad ville I gøre, hvis I altså havde haft det samme psykiske
> problem som mig. Tror I at eksen har en klemme på ham, han har delt
> forældrerettighed.
>
> Jeg håber at høre fra nogen der har været i samme situation som mig, for
det
> er ved at drive mig til vanvid.

Smid ham ad helvede til hurtigst muligt! Det er hårdt, men nødvendigt, for
du må videre i stedet for at spilde din tid som deltidselskerinde eller
"bolleven".

Find en anden, selv om det er forbandet svært.

Jeg har selv haft (og har stadig) store problemer med at være for monogam.
Det har åbentbart skræmt alle mine tre kærester lige i armene på daværende
kammerater, og jeg hader mig selv for at jeg ikke bare spontant kan gå ud og
score, fordi jeg simpelthen tænker for meget på følelser. og er for bekymret
for at blive såret.

Men som der hele tiden bliver sagt: "Bare rolig, du skal nok finde en ny
kæreste"...

Det har min bedste ven (han har netop som den eneste aldrig lavet dèt trick
på mig, selv om jeg har kendt ham i ca. 13 år) i hvert fald sagt de sidste 4
år!

Jeg vil under alle omstændigheder hellere være single end at være til nar,
for det har jeg prøvet et par gange for meget...

Og jo, man kan være noget så selvudslettende masochistisk når man virkelig
er forelsket, jeg kender det desværre godt....

--
Mvh
Anders Peter Johnsen

---

"Anders Peter Johnsen" <anderspj@post.tele.dk> wrote in message
news:3d360a4f$0$54739$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

> Smid ham ad helvede til hurtigst muligt! Det er hårdt, men nødvendigt, for
> du må videre i stedet for at spilde din tid som deltidselskerinde eller
> "bolleven".
>
> Find en anden, selv om det er forbandet svært.

Disse skråsikre anbefalinger om hvad andre bør gøre, minder mig om da min
datter på 15 kom hjem fra besøg hos nogle jævnaldrende fyre i omegnen, som
hun havde truffet pr chat fra min computer.

Hun fortalte at de spillede computer og hun så på
og fik søde komplimenter
- og jeg tænkte at "dem er hun for god til."

Men jeg nærede mig for at moralisere - folk ved hvad der er godt for dem
selv, på det stadie hvor de er. Man ved hvad man har, og man ved ikke hvad
man får.

Da næste aften "Døde Poeters Klub" var i TV og vi så den og Robin Williams
skrev "Carpe Diem" på tavlen, så oversatte og forklarede jeg "Grib dagen,
dvs..." og hun afbrød at det har hun lært syv gange i skolen. Et er teori,
et andet praksis.
----------------------------
Jeg tror også at de fleste såkaldt pædofilmisbrugte børn, ved hvad der er
godt for dem selv, når de forfører en voksen til at genital-lege.Og det man
ikke dør af, bliver man stærkere af.

OM DEN BEHANDLERSKABTE SYNDSBEVIDSTHED/SKYLDFØLELSE

"Hvem kalder du slet? - Den der altid vil skamme ud.

Hvad er for dig det menneskeligste? - at spare nogen for skam.Nietzsche