---

Jeg læste lige i et gammelt blad om de projekterede kæmpeluftskibe, der
skulle kunne løfte 160 tons. Det er helt fint, den kommer glidende og en
kran hiver den store last ombord, og den flyver videre. Det slugte jeg råt,
sådan måtte det jo kunne komme til at fungere. Men det kan det vel ikke? Med
mindre den samtidig afleverer noget andet af samme vægt? Og hvornår skulle
det forekomme, at man har brug for at få læsset 160 ton af, netop der hvor
der skal hentes 160 ton (evt. i ét stykke)?
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

jeg tror du kan få lidt information på denne side.
http://www.cargolifter.de/2002/repository/splash.html

de vil vidst gerne bruge luftskibene til f.eks. nødhjælps transport, hvor
det ikke er sikkert at vejene er farbare

mvh.
Martin Søndergård


"Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> skrev i en meddelelse
news:3d30ad97$0$80785$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Jeg læste lige i et gammelt blad om de projekterede kæmpeluftskibe, der
> skulle kunne løfte 160 tons. Det er helt fint, den kommer glidende og en
> kran hiver den store last ombord, og den flyver videre. Det slugte jeg
råt,
> sådan måtte det jo kunne komme til at fungere. Men det kan det vel ikke?
Med
> mindre den samtidig afleverer noget andet af samme vægt? Og hvornår skulle
> det forekomme, at man har brug for at få læsset 160 ton af, netop der hvor
> der skal hentes 160 ton (evt. i ét stykke)?
> --
> M.V.H.
> Preben Riis Sørensen
> preben@esenet.dk
>
>

---

Martin Søndergård <moes@mail.tele.dk> skrev i en
news:agqgss$lg9$1@sunsite.dk...
> jeg tror du kan få lidt information på denne side.
> http://www.cargolifter.de/2002/repository/splash.html
>
> de vil vidst gerne bruge luftskibene til f.eks. nødhjælps transport, hvor
> det ikke er sikkert at vejene er farbare
>
> mvh.
> Martin Søndergård


Tak, jeg ser de vil bruge ballastvand. Det er dog ikke nogen let opgave at
have et bassin med 160 000 liter vand og en superpumpe klar på modtagestedet
for en nødhjælpslast. Eller vil man mon dér sige farvel til en masse dyr
Helium?

--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

Man kunne jo også komprimere overskuds-heliumet...

/ZIGGE

"Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> skrev i en meddelelse
news:3d30cbbe$0$46191$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> Martin Søndergård <moes@mail.tele.dk> skrev i en
> news:agqgss$lg9$1@sunsite.dk...
> > jeg tror du kan få lidt information på denne side.
> > http://www.cargolifter.de/2002/repository/splash.html
> >
> > de vil vidst gerne bruge luftskibene til f.eks. nødhjælps transport,
hvor
> > det ikke er sikkert at vejene er farbare
> >
> > mvh.
> > Martin Søndergård
>
>
> Tak, jeg ser de vil bruge ballastvand. Det er dog ikke nogen let opgave at
> have et bassin med 160 000 liter vand og en superpumpe klar på
modtagestedet
> for en nødhjælpslast. Eller vil man mon dér sige farvel til en masse dyr
> Helium?
>
> --
> M.V.H.
> Preben Riis Sørensen
> preben@esenet.dk
>
>

---

Jens Sigurdson <zigge@privat.dk> skrev i en
news:3d30d5a0$0$13941$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Man kunne jo også komprimere overskuds-heliumet...

Med en tonstung kompressor og nogle d.o. trykbeholdere. Men det ville være
en mulighed. Hvad gør man?

Nu vi er ved Helium. Hvordan skaffer man sig overhovedet Helium? Hver gang
der bliver lavet noget, forsvinder det jo op i den blå luft på et eller
andet tidspunkt.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

Preben Riis Sørensen <preben@esenet.dk> wrote:
....
> Nu vi er ved Helium. Hvordan skaffer man sig overhovedet Helium? Hver gang
> der bliver lavet noget, forsvinder det jo op i den blå luft på et eller
> andet tidspunkt.

Formentlig er det også netop derfra, man 'genudvinder' det?

--
med venlig hilsen
Hans

---

"Preben Riis Sørensen" wrote:
>
> Nu vi er ved Helium. Hvordan skaffer man sig overhovedet Helium? Hver gang
> der bliver lavet noget, forsvinder det jo op i den blå luft på et eller
> andet tidspunkt.

Så vidt jeg husker er det en bestanddel af naturgas, fx i Nordsøen.
Det er klart at der er fare for at man opbruger al helium på Jorden,
men jeg véd ikke hvor store reserver der skønnes at eksistere.

Helium dannes dog til stadighed inde i Jorden ved alfahenfald af uran
og thorium og deres datter-atomkerner.

Men den helium der undslipper til atmosfæren, diffunderer ud i det ydre
rum og går tabt for os jordboere.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> wrote:
....
> Men den helium der undslipper til atmosfæren, diffunderer ud i det ydre
> rum og går tabt for os jordboere.

Men der er da et 'fast' (lavt) indhold af He i atmosfæren, ikk'?


--
med venlig hilsen
Hans

---

"Hans H.V. Hansen" wrote:
>
> Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> wrote:
> ...
> > Men den helium der undslipper til atmosfæren, diffunderer ud i det ydre
> > rum og går tabt for os jordboere.
>
> Men der er da et 'fast' (lavt) indhold af He i atmosfæren, ikk'?

Jo, for der er jo en ligevægt mellem processen hvor helium slipper
fri fra jord- og havoverfladen, og processen hvor helium undviger til
det ydre rum.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

"Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> wrote in message
news:3D31D30B.AD4FDB2D@jeppesn.dk...

> Men den helium der undslipper til atmosfæren, diffunderer ud i det ydre
> rum og går tabt for os jordboere.

Er det virkelig rigtigt? Shit, mand - så må vi passe godt på ikke at slippe
ballonen :)

Gælder det samme med brintgas? (som jo dog ikke ligefrem er et sjældent
grundstof på jorden

Hvordan er det nu med en blandet gas (flere slags molekyler) i termodynamisk
ligevægt... Vil de forskellige gasarter have samme fordeling af energi pr.
molekyle? Eller er det pr. masse, eller hvordan?
Hvis det er pr. molekyle, vil heliumatomerne jo i gennemsnit have meget
større fart end de tungere gasser - og det er så forklaringen på at de
forlader denne jord?


Mvh. Bjarke

---

Bjarke Dahl Ebert wrote:
>
> > Men den helium der undslipper til atmosfæren, diffunderer ud i det ydre
> > rum og går tabt for os jordboere.
>
> Er det virkelig rigtigt? Shit, mand - så må vi passe godt på ikke at slippe
> ballonen :)
>
> Gælder det samme med brintgas? (som jo dog ikke ligefrem er et sjældent
> grundstof på jorden

Ja, det mener jeg.
Det er naturligvis kun molekylær brint (H2), ikke brint i kemiske
forbindelser.

>
> Hvordan er det nu med en blandet gas (flere slags molekyler) i termodynamisk
> ligevægt... Vil de forskellige gasarter have samme fordeling af energi pr.
> molekyle? Eller er det pr. masse, eller hvordan?
> Hvis det er pr. molekyle, vil heliumatomerne jo i gennemsnit have meget
> større fart end de tungere gasser - og det er så forklaringen på at de
> forlader denne jord?

Du er inde på det helt rigtige. Den kinetiske energi ½·m·v² vil være
identisk fordelt for alle type molekyler. Derfor vil et brintmolekyle
hvis masse er en 16.-del af et iltmolekyle, have en 4 gange så stor
fart som iltmolekylet.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> wrote:
.....
> Du er inde på det helt rigtige. Den kinetiske energi ½·m·v" vil være
> identisk fordelt for alle type molekyler. Derfor vil et brintmolekyle
> hvis masse er en 16.-del af et iltmolekyle, have en 4 gange så stor
> fart som iltmolekylet.

Ja, det passer her, fordi begge nævnte molekyler er toatomige (5
frihedsgrader).
Derfor vil en del af deres kinetiske energi (KE) være rotatorisk -
hvilket ikke gælder for inaktive luftarter.
Men om det gør nogen forskel mht. deres tilbøjelighed til at undslippe
atmosfæren, kan jeg ikke lige gennemskue - det er vist KE _pr.
frihedsgrad_, der er proportional med T?


--
med venlig hilsen
Hans

---

Hans H.V. Hansen wrote:
> Ja, det passer her, fordi begge nævnte molekyler er toatomige (5
> frihedsgrader).
> Derfor vil en del af deres kinetiske energi (KE) være rotatorisk -
> hvilket ikke gælder for inaktive luftarter.
> Men om det gør nogen forskel mht. deres tilbøjelighed til at undslippe
> atmosfæren, kan jeg ikke lige gennemskue - det er vist KE _pr.
> frihedsgrad_, der er proportional med T?

Det er energien (kinetisk som potentiel) pr. frihedsgrad, som i
gennemsnit er ½kT. En frihedsgrad er i denne sammenhæng defineret som
et led i energiudtrykket, der er kvadratisk i de valgte koordinater.
Fordi translatorisk kinetisk energi er ½mv_x² + ½mv_y² + ½mv_z², har
ethvert molekyle 3 translationsfrihedsgrader og en
translationskinetisk energi på 3kT/2.

Hvis molekylet også har indre frihedsgrader (kan rotere og vibrere),
tildeles det bare tilsvarende mere energi, men det ændrer ikke på, at
der netop er 3kT/2 til rådighed for at undslippe tyngdekraften. Så det
skulle være lige let for brint- og heliummolekyler at undslippe, fordi
de er lige tunge/lette.
--
Jonas Møller Larsen

---

Scripsit Jonas Møller Larsen <jml@phys.au.dk>

> Så det skulle være lige let for brint- og heliummolekyler at
> undslippe, fordi de er lige tunge/lette.

Øh, så er det da vist tung brit du har fat i...

--
Henning Makholm "Nemo enim fere saltat sobrius, nisi forte insanit."

---

Henning Makholm wrote:
> Scripsit Jonas Møller Larsen <jml@phys.au.dk>
>
>>Så det skulle være lige let for brint- og heliummolekyler at
>>undslippe, fordi de er lige tunge/lette.
>
>
> Øh, så er det da vist tung brit du har fat i...


Nåja, pånær "numerical factors of the order of one"

--
Jonas Møller Larsen

---

"Jeppe Stig Nielsen" skrev i en meddelelse > >
> Så vidt jeg husker er det en bestanddel af naturgas, fx i Nordsøen.

Ja og i visse amerikanske naturgasforekomster, ja der udgør He helt op til
7%

kilde: www.webelements.com

VH

Carsten