/ Forside / Interesser / Fritid / Motorcykler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Motorcykler
#NavnPoint
dova 9238
pallenoc 4816
pallebhan.. 3536
masteraug.. 3050
nilsg 2382
jakjoe 2110
transor 2030
CLAN 1915
Sunowich 1420
10  3773 1345
Jørund: Lidt information!
Fra : Sports-MC / Claus Be~


Dato : 11-07-02 22:04

De sidste dage har været meget svære og det er med tungt hjerte jeg
vidergiver disse oplysninger.

De fleste af jer ved sikkert nu, at Jørund havde et alvorligt uheld på
Nürburgring Nordschleife søndag aften.

Jørund døde tidligt mandag morgen af sine kvæstelser på hospitalet i
Koblenz kl. 02:48. Han var ikke alene; Bente hans elskede kone, jeg hans
gode ven og Tanja hans ven og 'Teamchef' fra vores Seriensport eventyr
var hos ham da han forlod os.

Jørund følte aldrig nogen smerter i forbindelse med ulykken og var ikke
ved bevidsthed før han sov stille ind. Lægerne oplyste, at hvis han
havde overlevet ville skaderne på hans hjerne være så alvorlige, at han
ikke længere ville være den Jørund vi kendte og holdt af, så alt i alt
tror jeg det var det bedste for ham, omstændighederne taget i
betragtning.

Datoen for begravelsen er ikke fastlagt endnu, men den bliver
offentliggjort på hans hjemmeside når den er kendt - og jeg vil forsøge
også at få den postet her i NG. Det skal dog foregå i den Norske
Sømandskirke:
Kong Haakons Kirke
Ved Mønten 9
2300 København S

Hans kollegaer har spurgt og fået tilladelse af Bente til, at bevare
hans hjemmeside for eftertiden. Jeg synes det er en meget flot gestus og
jeg vil gerne takke dem for dette.

Jeg arrangerer sammen med Mike Frison fra http://www.nurburgring.de en
indsamling til en krans m. blomster fra hans venner fra hele verden -
både fra real-life og dem der kun kendte ham fra cyberspace. Hvis du har
lyst til at deltage kan du indbetale dit bidrag på: 6100-4447726 (SEB,
Vognmagergade 9, 1120 København K).

Hans venner fra de tre Nürburgring boards har startet en indsamling til
støtte for hans kone Bente. Hvis du ønsker at være med til at hjælpe
Bente kommer der et link til detaljer i morgen!

Hvis du indbetaler skal jeg bede dig være venlig at skrive en mail til:
inmemoriam@sports-mc.dk
- hvor du oplyser dit navn og om dit bidrag er til blomster eller Bentes
hjælp!

Jørund døde mens han gjorde det han brændte for; Det han elskede
allerhøjest her i livet. Vi diskuterede ofte risikoen ved at køre race
og muligheden for en ulykke af denne karakter blev også vendt. Jørund
gav udtryk for, at et liv uden motorcykler og race ikke var en reel
mulighed; Race var selve glæden og brændstoffet i hans liv, aksen som
alt andet i hans liv drejede sig om.

Det billede af Jørund der står klarest for mig, er fra vores
Dauerprüfung på Oschersleben i Maj. Vi havde netop kørt hvad der vel er
vores hårdeste dogfight overhovedet, over 8-10 omgange på en drivende
våd bane. Da 'teamchefen' vinkede os ind, fulgtes vi ad den bagerste
langside mens vi trykkede hænder og gennem regnvåde visirer så jeg hans
øjne der udstrålede den mest intense fornøjelse og gnistrende glæde ved
kampen. Mange dage efter var vi stadig 'høje' af oplevelsen. Det er
øjeblikke som disse der gør, at jeg ved hvorfor Jørund og vi andre
accepterer risikoen ved at køre race.

Jørund min ven, du er allerede voldsomt savnet; Jeg glæder mig og ser
frem til vi igen skal køre race sammen...

Til vi mødes igen,
Claus

Der ligger et fotoalbum med billeder af Jørund på:
http://www.nurburgring.org/joerund/photos.html

Jørunds gæstebog på hans hjemmeside fungerer nu som kondolancebog:
http://www.motorcycle-dk.com/en/guestbook/

--

-----------------------------------------------------------------------
Sports-MC.dk Fax: +45 3833 4071
Tomsgaardsvej 76 - 1 Phone: +45 3833 4070
2400 Copenhagen e-mail: info@sports-mc.dk
DK - Denmark www: http://www.sports-mc.dk
VAT number: 17 70 71 40



 
 
Armand (11-07-2002)
Kommentar
Fra : Armand


Dato : 11-07-02 23:49


Sports-MC / Claus Bernth <claus-bernth@sports-mc.dk> skrev i en
news:3D2DF2C8.9A9B6BEB@sports-mc.dk...
>
>............. Hvis du har
> lyst til at deltage kan du indbetale dit bidrag på: 6100-4447726 (SEB,
> Vognmagergade 9, 1120 København K).

"SEB" ??????

> Hvis du indbetaler skal jeg bede dig være venlig at skrive en mail
til:
> inmemoriam@sports-mc.dk
> - hvor du oplyser dit navn og om dit bidrag er til blomster eller
Bentes
> hjælp!

Jeg opfatter desværre ovenstående, som en slags pres til at tage
stilling til om man kun vil vise deltagelse (á: Blomster), eller
engagere sig i enkens stilling :-/

Kan det ikke omformuleres så ingen bliver skræmt fra at følge en
indskydelse til blomster?

Når dato'en er kendt, er det forøvrigt også enkelt at få sendt en buket
igennem Interflora/lign. !

--
Armand.



Mads Stetter (12-07-2002)
Kommentar
Fra : Mads Stetter


Dato : 12-07-02 05:59


"Armand" <armand@mc-chaufforerne.dk> skrev i en meddelelse
news:agl2lo$2eqr$9@news.cybercity.dk...
> > Hvis du indbetaler skal jeg bede dig være venlig at skrive en mail
> >til:
> > inmemoriam@sports-mc.dk
> > - hvor du oplyser dit navn og om dit bidrag er til blomster eller
> >Bentes
> > hjælp!
>
> Jeg opfatter desværre ovenstående, som en slags pres til at tage
> stilling til om man kun vil vise deltagelse (á: Blomster), eller
> engagere sig i enkens stilling :-/
>
> Armand.
>

Hmmm... det er da meget reelt på den måde Claus har fået formuleret sin
mail!

Ellers et godt initiativ... også det med indsamlingen til hans kone, selvom
de jo ikk hjælper på sorg! :-/

Det er trist....


--
Mvh Mads Stetter
DT125R
RF400R



Armand (12-07-2002)
Kommentar
Fra : Armand


Dato : 12-07-02 14:20


Mads Stetter <m_stetter@hotmail.com> skrev i en
news:aglnn6$en5$1@sunsite.dk...
>
> "Armand" <armand@mc-chaufforerne.dk> skrev i en meddelelse
> news:agl2lo$2eqr$9@news.cybercity.dk...
> > >
> > Jeg opfatter desværre ovenstående, som en slags pres til at tage
> > stilling til om man kun vil vise deltagelse (á: Blomster), eller
> > engagere sig i enkens stilling :-/
> Hmmm... det er da meget reelt på den måde Claus har fået formuleret
sin
> mail!

Det var ikke for at revse; men snarere for at gøre opmærksom på den måde
at jeg (som udenforstående) umiddelbart vægtede ordvalget!

Det sømmer sig ikke at debattere i slige situationer, hvorfor jeg har
sagt mit sidste ord i denne sag!

--
Armand.




Mads Stetter (12-07-2002)
Kommentar
Fra : Mads Stetter


Dato : 12-07-02 14:42


"Armand" <armand@mc-chaufforerne.dk> skrev i en meddelelse
news:agmltk$137j$2@news.cybercity.dk...
>
> Det sømmer sig ikke at debattere i slige situationer, hvorfor jeg har
> sagt mit sidste ord i denne sag!
>
> --
> Armand.
>

Helt afgjort.... det var heller ikk fordi jeg ville lave det store parlør ud
af det....


--
Mvh Mads Stetter
DT125R
RF400R





Lars Knudsen (12-07-2002)
Kommentar
Fra : Lars Knudsen


Dato : 12-07-02 07:14

> "SEB" ??????

http://www.seb.dk vil jeg formode.

/lars

Sports-MC / Claus Be~ (12-07-2002)
Kommentar
Fra : Sports-MC / Claus Be~


Dato : 12-07-02 08:10

Armand wrote:

> Sports-MC / Claus Bernth <claus-bernth@sports-mc.dk> skrev i en
>
> > Hvis du indbetaler skal jeg bede dig være venlig at skrive en mail
> til:
> > inmemoriam@sports-mc.dk
> > - hvor du oplyser dit navn og om dit bidrag er til blomster eller
> Bentes
> > hjælp!
>
> Jeg opfatter desværre ovenstående, som en slags pres til at tage
> stilling til om man kun vil vise deltagelse (á: Blomster), eller
> engagere sig i enkens stilling :-/

Armand, det er på ingen måde tilsigtet. Som jeg skrev var det hans nære
venner på nürburgring boardsne der ville samle ind til hans kone også. Jeg
skrev mest ovenstående her i NG så folk vidste at begge initiativer var
iværkset. En tilsvarende mail er sendt på engelsk til nürburg boardsne,
derfor.

> Kan det ikke omformuleres så ingen bliver skræmt fra at følge en
> indskydelse til blomster?

Jeg synes det er meget flot af folk, at donere til blomster især når det for
manges vedkommende drejer sig om en person de kun kendte via mail/ng eller
via enkelte møder.

Jeg tror at hvis man læser min mail igen vil man forstå meningen - at dette
er en sidste gestus for (for mig) en meget god ven der desværre ikke er her
mere. Hvis nogen føler at der lægges pres på dem er det absolut ikke
tilsigtet og det beklager jeg - det var ikke hensigten.

Vh,
Claus


--

-----------------------------------------------------------------------
Sports-MC.dk Fax: +45 3833 4071
Tomsgaardsvej 76 - 1 Phone: +45 3833 4070
2400 Copenhagen e-mail: info@sports-mc.dk
DK - Denmark www: http://www.sports-mc.dk
VAT number: 17 70 71 40



Claus Rittig (12-07-2002)
Kommentar
Fra : Claus Rittig


Dato : 12-07-02 15:49

"Sports-MC / Claus Bernth" <claus-bernth@sports-mc.dk> skrev i en meddelelse
news:3D2E80E4.BC238ED7@sports-mc.dk...

> Armand, det er på ingen måde tilsigtet.

Det ved vi godt. Det ved Armand også.

> Jeg synes det er meget flot af folk, at donere til blomster især når det
for
> manges vedkommende drejer sig om en person de kun kendte via mail/ng eller
> via enkelte møder.

Flot og flot... Jeg tror det er naturligt. Vi bor i en stor verden, men
dette hersens net giver os minoritetsgrupper med bizarre hobbyer mulighed
for at komme i sludder med ligesindede. Om man har sludret over en øl nede i
klubben eller man har sludret herinde eller via mail-lister - så har man et
forhold til hinanden, og så sætter det følelser igang når nogen pludselig
dør.

Jeg tror der kommer flere penge på blomsterkontoen end der er plads til
blomster ved bisættelsen, så jeg hoppe på indsamlingen til familien - de får
brug for lidt ro nu.

Rittig




Morten Dahl (19-07-2002)
Kommentar
Fra : Morten Dahl


Dato : 19-07-02 00:23


"Claus Rittig" <ClausRittig@Hotmail.Com> skrev i en meddelelse
news:3d2eecc0$0$46205$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> "Sports-MC / Claus Bernth" <claus-bernth@sports-mc.dk> skrev i en
meddelelse
> news:3D2E80E4.BC238ED7@sports-mc.dk...

> dør.
>
> Jeg tror der kommer flere penge på blomsterkontoen end der er plads til
> blomster ved bisættelsen, så jeg hoppe på indsamlingen til familien - de
får
> brug for lidt ro nu.
>

Som sagt i en anden tråd.

Uden at kende til Jørund´s økonomiske situation, og uden at forklejne
initiativet til indsamlingen., så er det enken mest har brug for nu, og i
lang tid fremover, at Jørund´s nærmeste venne og bekendtskabskreds bevarer
kontakten til hende for på denne måde " at tilbagebetale alle de gode timer
i hans nærvær". Hun får virkeligt brug for det.

--

Morten Dahl



Poul B-H (12-07-2002)
Kommentar
Fra : Poul B-H


Dato : 12-07-02 00:56

Er der nogen forklaring på at det kunne gå så galt ? Vi plejer jo at
fortælle os selv og alle andre, at det slet ikke er farligt på en racerbane.
Selvom det var Nordschleife, er det vel ret usædvanligt at folk bliver dræbt
der.
Dette ikke for at snage, men for at vi alle kan lære af andres uheld, og
måske undgå dem.

Poul B-H





Steen Schmidt (12-07-2002)
Kommentar
Fra : Steen Schmidt


Dato : 12-07-02 01:05

> Selvom det var Nordschleife, er det vel ret usædvanligt at folk bliver
dræbt
> der.

Dødsfald på Nordschleife sker desværre én til to gange om ugen

Mvh
Steen


Claus Rittig (12-07-2002)
Kommentar
Fra : Claus Rittig


Dato : 12-07-02 15:53

"Steen Schmidt" <sschmidt@nospam.dk> skrev i en meddelelse
news:f2pX8.1365$QP6.402260@news010.worldonline.dk...
> > Selvom det var Nordschleife, er det vel ret usædvanligt at folk bliver
> dræbt
> > der.
>
> Dødsfald på Nordschleife sker desværre én til to gange om ugen

Og Nordschleife er ikke en racerbane egentlig. Det er forholdene alt for
farlige til (ingen afkørselsmuligheder de fleste steder). Det lægges der nu
heller ikke just skjul på hverken blandt Ringers eller netsites med info.

Jeg tror jeg læste noget om 2-3 intensiv indlæggelser om ugen.

Rittig



Pernille (12-07-2002)
Kommentar
Fra : Pernille


Dato : 12-07-02 15:17

Tak Claus ! for oplysningerne, og den gribende beretning.

Kærlig hilsen
Pernille og Claus Henriksen






Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177519
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408652
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste