/ Forside / Interesser / Fritid / Motorcykler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Motorcykler
#NavnPoint
dova 9238
pallenoc 4816
pallebhan.. 3536
masteraug.. 3050
nilsg 2382
jakjoe 2110
transor 2030
CLAN 1915
Sunowich 1420
10  3773 1345
Helt klart en fed hjelm >> Schuberth Conce~
Fra : Peter König


Dato : 10-07-02 21:59

Da min gamle hjelm var nået op på en alder af 12 år og der var kommet en del
vindstøj i den, måtte jeg indkøbe en ny.
Har her til eftermiddag købt en sølvgrå Schuberth Concept hos Aagensen MC i
Rødovre - det er en fed fornemmelse at køre med en sprit ny hjelm i den
prisklasse.

--
MVH Peter König
Honda VF 1000 F






 
 
Jacob (11-07-2002)
Kommentar
Fra : Jacob


Dato : 11-07-02 14:25

"Peter K?ig" <mbi@indbakke.dk> wrote in message news:<3d2d103e$0$13968$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk>...
> Da min gamle hjelm var nået op på en alder af 12 år og der var kommet en del
> vindstøj i den, måtte jeg indkøbe en ny.
> Har her til eftermiddag købt en sølvgrå Schuberth Concept hos Aagensen MC i
> Rødovre - det er en fed fornemmelse at køre med en sprit ny hjelm i den
> prisklasse.

OK - hvis du sammenligner Concept'en med en 12år gammel hjelm, så må
det jo være som at havne i paradis.
Men m.h.t. til støjen er en klap-hjelm bladt de mest støjende hjelme
på markedet. Desuden har jeg hørt, at de ikke har samme brudstyrke som
en alm. interalhjelm (slag/styrt imod kæbepartiet).
Yes I know - det er en meget populær hjelm og mange er glade for den
(spec. den indbyg. "solbrille"), men medaljen har altid en bagside.

Med venlig mc-hilsen

JPG

Jørgen Winther (11-07-2002)
Kommentar
Fra : Jørgen Winther


Dato : 11-07-02 21:47


"Jacob" <jpglln10@worldonline.dk> wrote in message
news:d44c2724.0207110525.35f4231a@posting.google.com...
> OK - hvis du sammenligner Concept'en med en 12år gammel hjelm, så må
> det jo være som at havne i paradis.

Jeg har de seneste 3 - 4 år brugt en Shoei XR-800 hjelm, som er meget
støjsvag og sidder perfekt (og som ikke ændrer pasform med tiden). Den er nu
skiftet ud med en Shubert Concept. På nogle punkter er Concept'en klar bedre
end Shoei'en!

> Men m.h.t. til støjen er en klap-hjelm bladt de mest støjende hjelme
> på markedet.

Skægt nok så er støjen markant værre med Concept'en, når jeg kører på
Trophy'en, mens den er nogenlunde uændret, når jeg kører på CB 7½'eren. Det
med støj har givetvis noget med den totale pakke (mc, fører og hjelm) at
gøre, og kan ikke lastes hjelmen alene.

> Desuden har jeg hørt, at de ikke har samme brudstyrke som
> en alm. interalhjelm (slag/styrt imod kæbepartiet).

Det ved jeg så ikke noget om - man kan jo bare håbe...

> Yes I know - det er en meget populær hjelm og mange er glade for den
> (spec. den indbyg. "solbrille"), men medaljen har altid en bagside.

Det er rigtigt, man kan sjældent finde et produkt, der bare er perfekt på
alle måder (undtagen WD-40 .

Solskærmen er næsten uundværlig, når man først har prøvet den. Fremragende
idé!!!

De øvrige gode punkter:
1. Let at tage på og af, også/især for en brillebærer. Concept'en har et
kabel-system, der åbner begge sider samtidigt med blot en knap. Jeg kender
ikke andre system-hjelme, så jeg ved ikke om det er normalt, men det er i
hvert fald smart.
2. Udluftningen er til UG! Der er flere udluftningssystemer, og de fungerer
faktisk, i modsætning til Shoei'en. Hvis man udnytter alle mulighederne kan
man få næsten lige så meget vind om ørerne, som hvis man kører uden hjelm!
3. Hjelmen føles meget rummelig indeni, og dette gør den meget behagelig at
have på, selv hvis man skulle have klaustrofobiske tendenser (afhængigt af,
hvor stærke de tendenser er, vil jeg tro).
4. Visieret er anti-dug behandlet - og det virker! Kun hvis man putter et
vådt hovede ind i hjelmen risikerer man dug. Ellers kan man holde stille med
visiret lukket, uden at det dugger. På Shoi'en skal man køre 50, før man kan
risikere at lukke visiret helt - så ved bykørsel har jeg altid kørt med det
åbent.
5. Der er faktisk forskel på støjniveauet, afhængigt af, om visiret er åbent
eller lukket. Hvor Shoei'en altid dæmper al lyd meget, så kan man på
Concept'en selv regulere ved at åbne visiret mere eller mindre - dermed kan
man vælge at høre efter detaljer i motorlyden eller andet, man mått have
interesse i; eller man kan bogstaveligt taget lukke for det.
6. Concept'en har en altomsluttende facon, på den måde, at den også er
lukket omkring halsen, hvor Shoei'en er åben nedadtil. Dette betyder, at
Concept'en altid sidder hvor den skal, mens Shoei'en bliver løftet opad ved
høje hastigheder i en ikke helt foroverbøjet position (som man nu sidder på
de to nævnte mc'er).
7. På Shoei'en falder visir-skruerne hele tiden af - de skruer sig selv løs!
(jeg har dog talt med flere brugere, der ikke havde dette problem, men også
hørt om andre, der havde. På min hjelm var det et klart problem). På
Concept'en er der ikke noget, der kan falde af (har i hvert fald ikke
oplevet det endnu).
8. Der er indbygget plads til højttalere og mikrofon, til f.eks.
samtaleanlæg. Dog kan jeg vanskeligt forestille mig, at man vil kunne høre
andet end vindstøjen, når man kører med motorvejsfart.

Ulemperne er få, men de er der:
1. De skruer/håndtag, der holder visiret på plads, giver nogen vindstøj. På
Trophuen så meget, at jeg er nødt til at køre med ørepropper ved længere
ture med mere end byfart.
2. Kindpuderne er ikke så kraftige, og dermed kan man (med min hovedfacon)
mærke, at hjelmen kan vrikke lidt fra side til side, især i høj fart.

Åh ja, jeg skylder vel lige at sige, at på Bantam'en, der jo er uden kåbe,
kan man ved topfart slet ikke høre nogen vindstøj i Concept'en - dette kan
dog skyldes, at man i det hele taget ikke kan fornemme meget andet end det
formidable 2-takts brøl, denne fine lille motorcykel kan præstere

--
Jørgen
Triumph Trophy 1200 '94
Honda CB 750 F2 '85
BSA Bantam 175 '67
m.fl.



MrWhite (07-08-2002)
Kommentar
Fra : MrWhite


Dato : 07-08-02 08:16

Det er en rigtig fed hjelm. Jeg købte en for et par år siden da jeg
kørte europa rundt i tre måneder, og jeg finder den frem når jeg skal på
længere ture. Støjsvag, godt ventileret med et dejligt stort visir. Og
når man kører sidst på eftermiddagen på snoede bjergveje i sydeuropa,
men konstant vekslen mellem skygge og solen lige i skallen, så er det
indbyggede solvisir alle pengene værd.

Morten Jensen
Honda CB500T

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177519
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408658
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste