---

Jeg har spurgt på micorosoft.public.mac.office.word om det var muligt at
indstille autocorrect i Word X, så kolon altid bliver efterfulgt af stort
bogstav (altså, hvis et bogstav er lille efter kolon, bliver det automatisk
rettet til et stort). Det kan ikke lade sig gøre, fik jeg at vide. Da det er
sjældent, at stort bogstav kommer efter kolon, er det svært at lave en
regel. Jeg svarede, at på dansk kommer der næsten altid stort bogstav efter
kolon, men nu bliver jeg i tvivl: Er det noget uddødt, ligesom stort I i
'hvordan har I det? Altså fra før nederlaget i 1864?

--
David Blangstrup,
Allerød, Danmark
http://david.blangstrup.dk

---

David Blangstrup <david@blangstrup.dk> wrote:

> Jeg har spurgt på micorosoft.public.mac.office.word om det var muligt at
> indstille autocorrect i Word X, så kolon altid bliver efterfulgt af stort
> bogstav (altså, hvis et bogstav er lille efter kolon, bliver det automatisk
> rettet til et stort). Det kan ikke lade sig gøre, fik jeg at vide. Da det er
> sjældent, at stort bogstav kommer efter kolon, er det svært at lave en
> regel. Jeg svarede, at på dansk kommer der næsten altid stort bogstav efter
> kolon, men nu bliver jeg i tvivl: Er det noget uddødt, ligesom stort I i
> 'hvordan har I det? Altså fra før nederlaget i 1864?

Jeg ved det ikke.

Du kan spørge Dansk Sprognævn, de er der for det samme.

Ring eller mail, de svarer hurtigt og hjælpsomt.

http://www.dsn.dk/


--
Venlig hilsen Nina Storm

---

In article <B9505278.220B7%david@blangstrup.dk>,
David Blangstrup <david@blangstrup.dk> wrote:

> Jeg svarede, at på dansk kommer der næsten altid stort bogstav efter
> kolon, men nu bliver jeg i tvivl: Er det noget uddødt, ligesom stort
> I i 'hvordan har I det? Altså fra før nederlaget i 1864?

Det er hel klart et spørgsmål for sprog-gruppen <news:dk.kultur.sprog> :)


--
Michael Rasmussen, michael@irczone.dk
------------------------------------------------------------------------
»Life is about the journey. It's about where you're going.
It's not where you are«, Dean Kamen.

---

David Blangstrup skrev:

> Jeg svarede, at på dansk kommer der næsten altid stort bogstav efter
> kolon, men nu bliver jeg i tvivl: Er det noget uddødt [...]?

Nej, da. Læs i Retskrivningsordbogen, hvor der er en fin forklaring
(§11.3 i min udgave fra 1986). Jeg citerer en smule:

(3) EFTER KOLON
Første ord efter et kolon skrives som hovedregel med stort
begyndelsesbogstav:

Han spurgte om vej til Tivoli: Han er nok ikke her fra byen.
[...]

(a) Forklaringer og eksemplificeringer: I Forklaringer,
eksemplificeringer og lign. kan første ord efter kolon dog skrives med
lille. [...]

Sagen forholder sig således: huset (el. Huset) er for stort, så vi
har ikke råd til at bo i det.

(b) Efter kolon brugt som komma: Første ord efter et kolon skrives med
lille begyndelsesbogstav, når kolonet er brugt på samme måde som et
komma [...]

Der nedbrændte et par mindre bygninger: laboratoriet og kontoret.


Men ellers er det rette sted at spørge selvfølgelig dk.kultur.sprog.

--
Mvh.
Jesper Juellund Jensen
http://cyrk.dk/jjj/

---

On 9.7.2002 9:43, in article 1ff1rxa.1im8xrakmp86wN%jjj@cyrk.dk, "Jesper
Juellund Jensen" <jjj@cyrk.dk> wrote:

> David Blangstrup skrev:
>
>> Jeg svarede, at på dansk kommer der næsten altid stort bogstav efter
>> kolon, men nu bliver jeg i tvivl: Er det noget uddødt [...]?
>
> Nej, da. Læs i Retskrivningsordbogen, hvor der er en fin forklaring
> (§11.3 i min udgave fra 1986). Jeg citerer en smule:
>
> (3) EFTER KOLON
> Første ord efter et kolon skrives som hovedregel med stort
> begyndelsesbogstav:
>
> Han spurgte om vej til Tivoli: Han er nok ikke her fra byen.
> [...]
>
> (a) Forklaringer og eksemplificeringer: I Forklaringer,
> eksemplificeringer og lign. kan første ord efter kolon dog skrives med
> lille. [...]
>
> Sagen forholder sig således: huset (el. Huset) er for stort, så vi
> har ikke råd til at bo i det.
>
> (b) Efter kolon brugt som komma: Første ord efter et kolon skrives med
> lille begyndelsesbogstav, når kolonet er brugt på samme måde som et
> komma [...]
>
> Der nedbrændte et par mindre bygninger: laboratoriet og kontoret.
>
>
> Men ellers er det rette sted at spørge selvfølgelig dk.kultur.sprog.

Tak skal du have. Så jeg har altså ret: Normalt vil man skrive stort
efter kolon. Så er spørgsmålet bare: Kan jeg få Word X til at rette det
automatisk, hvis jeg skriver lille efter kolon? [Det er forbindelsen til
dk.edb.mac og Mac][Og ja, jeg ved, at jeg har overdrevet brugen af kolon her
]

--
David Blangstrup,
Allerød, Danmark
http://david.blangstrup.dk

---

in article B9506C5B.220C7%david@blangstrup.dk, David Blangstrup at
david@blangstrup.dk wrote on 09/07/02 10:32:

> Kan jeg få Word X til at rette det
> automatisk, hvis jeg skriver lille efter kolon?

Det vil jeg godt vædde en okay fl. whipski på!

Men det er længe siden, at jeg lavede en masse i Word97. Så min version 2000
ser helt anderledes ud, har jeg lige tjekket. Jeg har det ikke længere
siddende i fingrene.

Men hvis du vil finde dig i, at Word retter ALLE sætningers beg.bogstav til
stort, er det nemt nok: menuen Funktioner> Autokorrektur.

*

Hvis du KUN vil have det efter kolon, er det lidt mere indviklet. Sikkert
nemmest at lave en makro, og det kan jeg ikke lige huske, hvor sidder.

Find Michael B. Karbo's hæfter om Word. Her i byen har de dem på posthuset
og hos boghandleren (på mit står der 48 kr, for 80 sider). Den mands hæfter
er stinkende geniale til indføring i Word. Jeg var selv næsten ubekendt med
Word, men fordi Karbo skriver så pissegodt, fandt jeg snart ud at afrette
programmet til at opføre sig præcis, som jeg ville have det. Osse de mere
avancerede funktioner.

OBS. Han er ikke Mac mand. Hæfterne er skrevet til pc, men det meste af Word
er ligeglad, det er samme kommandoer, så det er stadig kronerne værd.

---

On 9.7.2002 12:10, in article B9508328.32D7%tomcat@pc.dk, "thomas tomcat"
<tomcat@pc.dk> wrote:

> in article B9506C5B.220C7%david@blangstrup.dk, David Blangstrup at
> david@blangstrup.dk wrote on 09/07/02 10:32:
>
>> Kan jeg få Word X til at rette det
>> automatisk, hvis jeg skriver lille efter kolon?
>
> Det vil jeg godt vædde en okay fl. whipski på!
>
> Men det er længe siden, at jeg lavede en masse i Word97. Så min version 2000
> ser helt anderledes ud, har jeg lige tjekket. Jeg har det ikke længere
> siddende i fingrene.
>
> Men hvis du vil finde dig i, at Word retter ALLE sætningers beg.bogstav til
> stort, er det nemt nok: menuen Funktioner> Autokorrektur.
>
> *
>
> Hvis du KUN vil have det efter kolon, er det lidt mere indviklet. Sikkert
> nemmest at lave en makro, og det kan jeg ikke lige huske, hvor sidder.

> Find Michael B. Karbo's hæfter om Word. Her i byen har de dem på posthuset
> og hos boghandleren (på mit står der 48 kr, for 80 sider). Den mands hæfter
> er stinkende geniale til indføring i Word. Jeg var selv næsten ubekendt med
> Word, men fordi Karbo skriver så pissegodt, fandt jeg snart ud at afrette
> programmet til at opføre sig præcis, som jeg ville have det. Osse de mere
> avancerede funktioner.

> OBS. Han er ikke Mac mand. Hæfterne er skrevet til pc, men det meste af Word
> er ligeglad, det er samme kommandoer, så det er stadig kronerne værd.

Tak

--
David Blangstrup,
Allerød, Danmark
http://david.blangstrup.dk

---

in article B9505278.220B7%david@blangstrup.dk, David Blangstrup at
david@blangstrup.dk wrote on 09/07/02 8:42:

> Er det noget uddødt, ligesom stort I i
> 'hvordan har I det?

Stort i i "hvordan har I det" er da ikke uddødt.. selv aviserne bruger det
stadig, og de er jo ellers hurtige med det nye komma, og al så' noget der.

---

On 9.7.2002 10:36, in article B9506D13.32C4%tomcat@pc.dk, "thomas tomcat"
<tomcat@pc.dk> wrote:

> in article B9505278.220B7%david@blangstrup.dk, David Blangstrup at
> david@blangstrup.dk wrote on 09/07/02 8:42:
>
>> Er det noget uddødt, ligesom stort I i
>> 'hvordan har I det?
>
> Stort i i "hvordan har I det" er da ikke uddødt.. selv aviserne bruger det
> stadig, og de er jo ellers hurtige med det nye komma, og al så' noget der.
>

Ah, det glæder migŠ
Hvordan har I det ellers? Nu kommer der jo hedebølge, og dårlig
samvittighed over at sidde indenfor foran sin iMac Men I tager måske
jeres iBook med til stranden? Knase knaseŠ

--
David Blangstrup,
Allerød, Danmark
http://david.blangstrup.dk

---

thomas tomcat skrev:

> Stort i i "hvordan har I det" er da ikke uddødt.. selv aviserne bruger det
> stadig, og de er jo ellers hurtige med det nye komma, og al så' noget der.

Tværtimod. Aviserne er temmelig konservative med hensyn til retskrivning
og kommatering. Der gik så vidt jeg ved også lang tid, før flertallet af
aviser gik over til bolle-å i sin tid. Er der overhovedet nogen aviser,
der bruger det nye komma?

--
Mvh.
Jesper Juellund Jensen
http://cyrk.dk/jjj/

---

Jesper Juellund Jensen <jjj@cyrk.dk> wrote:
>Er der overhovedet nogen aviser,
> der bruger det nye komma?

Politiken kører konsekvent grammatisk komma, de retter endda læserbreve
etc. til.

/Preben

---

On Tue, 9 Jul 2002 12:44:04 +0200, Preben Bødker Nielsen <gizmo@os.dk> wrote:
> Jesper Juellund Jensen <jjj@cyrk.dk> wrote:
>>Er der overhovedet nogen aviser,
>> der bruger det nye komma?
>
> Politiken kører konsekvent grammatisk komma, de retter endda læserbreve
> etc. til.

"det ny komma" er /også/ et gramattisk komme, pausekommaet dvs. "det
gamle nye komma" er ikke et grammatisk komma.

--
venlig hilsen Morten Reippuert Knudsen... <icq:13138233>

Bolig søges i KBH Besides, if you can't get a decent kernal panic
or two in a month, what's the point of living?

---

in article 1ff1xz1.qy3opv13ljvxyN%jjj@cyrk.dk, Jesper Juellund Jensen at
jjj@cyrk.dk wrote on 09/07/02 12:16:

>> Stort i i "hvordan har I det" er da ikke uddødt.. selv aviserne bruger det
>> stadig, og de er jo ellers hurtige med det nye komma, og al så' noget der.
>
> Tværtimod. Aviserne er temmelig konservative med hensyn til retskrivning
> og kommatering. Der gik så vidt jeg ved også lang tid, før flertallet af
> aviser gik over til bolle-å i sin tid. Er der overhovedet nogen aviser,
> der bruger det nye komma?

Nej okay, aviserne bruger ikke Det Nye Komma.

Men de bruger heller ikke "det gamle". For tiden læser jeg mest
WeekendAvisen og EkstraBladet. De bruger en små-tilfældig blanding. Nogen af
deres kommaer passer hverken i gammelt eller nyt komma. Enten fordi de bare
ikke kan finde ud af det, eller osse er det for bekosteligt at lave
gennemført korrekturlæsning.

Jeg sku nok have brugt et andet eksempel.. øøh jo. "selv aviserne bruger
stadig [stort i], og de er jo ellers straks med på vognen med at skrive nye,
smarte anglicismer, f.eks. succesfuld istedetfor det danske succesrig."

Dén passer ihvertfald. Eller, at skrive "han returnerede til Amerika"
istedetfor det danske 'han vendte tilbage til Amerika'. Og hans /hendes
istedetfor sin eller sit, dér hvor det passer.

Mine eksempler ikke har en dyt at gøre med stort i. Men det er alligevel
stadig normalt at skrive stort I. (selv aviserne gør det =-)

---

On Tue, 9 Jul 2002 12:16:06 +0200, jjj@cyrk.dk (Jesper Juellund
Jensen) wrote:

>thomas tomcat skrev:
>
>> Stort i i "hvordan har I det" er da ikke uddødt.. selv aviserne bruger det
>> stadig, og de er jo ellers hurtige med det nye komma, og al så' noget der.
>
>Tværtimod. Aviserne er temmelig konservative med hensyn til retskrivning
>og kommatering. Der gik så vidt jeg ved også lang tid, før flertallet af
>aviser gik over til bolle-å i sin tid. Er der overhovedet nogen aviser,
>der bruger det nye komma?

Det ved jeg ikke, men Berlingske Tidende har direkte gjort det til en
hjertesag at bevare det grammatiske.
--
Christian

---

Jesper Juellund Jensen <jjj@cyrk.dk> wrote:

> Er der overhovedet nogen aviser,
> der bruger det nye komma?

Desværre ikke endnu, for det ny komma er på mange måder godt, og det
ville være fedt hvis bare nogle få af de instiutioner der "går ud
offentligt", ville bruge det, så folk langsomt kunne vænne sig til det
og måske få lyst til at bruge det selv.

Det er måske 2% sværere at sætte end det traditionelle komma, men mange
% lettere at læse.
Synes jeg!

I øvrigt er de fleste af reglerne næsten identiske for de to
kommasystemer.
Lad os glæde os over at der er valgfrihed mellem de to systemer; det er
næsten lissom med mac og pc, ik'?

v.h
Martin

---

Martin Petersen <martinmarius@petersen.mail.dk> wrote:

> Det er måske 2% sværere at sætte end det traditionelle komma, men
> mange % lettere at læse.
> Synes jeg!

Er forskellen ikke bare, at der ikke længere skal komma foran, hvis der
og som kan byttes ud? Med mindre altså der kommer en sætning med både
udsagngsled og grundled bagefter. Så det nye komma er vel ikke sværere
at lære end det gamle. Men det er lidt svært at vænne sig til, da
kommaerne har det med automatisk at dukke op foran der/som.

> I øvrigt er de fleste af reglerne næsten identiske for de to
> kommasystemer.

Jeg var nu ved at gå lidt amok, da jeg læste reglerne for det nye komma.
Der er en masse muligheder for skøn. Er en bisætning så ubetydelig, at
den egentlig kunne være i parantes, kan man sætte komme omkring. Hvornår
er den lige præcis så ubetydelig? Det samme gælder det nu forsvundne
komma foran der/som. Det skal man stadig sætte, hvis den efterfølgende
sætning nærmest kunne være i parantes.
--
Med venlig hilsen
Henrik Münster
Esbjerg

---

Henrik Münster <muenster@mac.com> wrote:

> Martin Petersen <martinmarius@petersen.mail.dk> wrote:
>
> > Det er måske 2% sværere at sætte end det traditionelle komma, men
> > mange % lettere at læse.
> > Synes jeg!
>
> Er forskellen ikke bare, at der ikke længere skal komma foran, hvis der
> og som kan byttes ud? Med mindre altså der kommer en sætning med både
> udsagngsled og grundled bagefter. Så det nye komma er vel ikke sværere
> at lære end det gamle. Men det er lidt svært at vænne sig til, da
> kommaerne har det med automatisk at dukke op foran der/som.

Den væsentligste forskel er at der ikke længere skal komma FORAN en
bisætning. (Derfor satte jeg ikke komma i den forgående sætning.)
Så du skal nok udvide din version af reglen lidt; nemlig til at der
sjældent skal komma foran "at".
Så "det svære" er altså at man skal kunne kende forskel på hovedsætning
og bisætning, men når man så kan det, synes jeg bestemt ikke det er
indviklet med nyt komma.
(Læg mærke til i forgående sætning at der SKAL komma EFTER en bisætning,
i dette tilfælde mellem "det" og "synes". Men det skal der også iflg.
traditionelt komma.)

Dét med "der" og "som": Disse to ord indleder næsten altid de såkaldte
relative bisætninger. Skidt med det relative, men det at de er
bisætninger er vigtigt, og derfor bliver der kun ét komma i flg.
sætning:

"Den læge fra Esbjerg der i mac-gruppen begyndte at interessere sig for
kommasætning, cykler også en hel del."

>
> > I øvrigt er de fleste af reglerne næsten identiske for de to
> > kommasystemer.
>
> Jeg var nu ved at gå lidt amok, da jeg læste reglerne for det nye komma.
> Der er en masse muligheder for skøn. Er en bisætning så ubetydelig, at
> den egentlig kunne være i parantes, kan man sætte komme omkring. Hvornår
> er den lige præcis så ubetydelig? Det samme gælder det nu forsvundne
> komma foran der/som. Det skal man stadig sætte, hvis den efterfølgende
> sætning nærmest kunne være i parantes.

Ja, det kan virke bøvlet, men hvis en fiktiv indsættelse af ordet "for
øvrigt", "jo" eller en sænket stemmeføring lyder rigtigt, kan sætningen
tolkes som parantetisk. Man kan også sige at parantetiske sætninger "kan
undværes", mens ikke-parantetiske sætninger er stærkere bundet til det
der kommer før, og ikke kan undværes uden at meningen i høj grad går
tabt.

Ex. på parantetisk relativ bisætning: "Martin fra Århus, der går stærkt
ind for nyt komma, skriver i dk.edb.mac."

Mens denne IKKE er parantesisk:
"Den fyr der optog urimelig meget båndbredde med sin sprogsnak, kender
vi kun alt for godt."

Det rigtig fede ved nyt komma er at der ikke skal sættes komma når
bisætningen kommer lige efter "sin" hovedsætning. (Som fx. den
foregående sætning.) Eller tænk bare på sætninger som:'

"Jeg synes at macintosh-computere er driftskikre."

Her vil et komma foran "at" jo i høj grad "hakke meningen op".

Også længere kæder at sætninger hvor "den ene bisætning styrer den
næste", bliver i princippet kommafrie:

"Jeg bryder mig ikke om at computere går ned mens arbejdspresset er
allerstørst."

Så alt i alt: Nyt komma giver FÆRRE kommaer og en mere logisk opdeling i
meningshelheder. Reglerne er stort set de samme som for trad. komma, der
OGSÅ har mange indviklede regler, men altså bare med den lille finte der
siger: Nul komma foran bisætninger.
SÅ svært er det altså ikke, og hvis man skriver meget, synes jeg at det
er det bedste, og at det kan betale sig at lære.

Sikke en masse ...

Nu vil jeg se Tour de France og lade mac'en passe sig selv.

v.h
Martin

---

in article 1ff7msi.ykrm2g13fwlp0N%martinmarius@petersen.mail.dk, Martin
Petersen at martinmarius@petersen.mail.dk wrote on 12/07/02 14:05:

> Mens denne IKKE er parantesisk:
> "Den fyr der optog urimelig meget båndbredde med sin sprogsnak, kender
> vi kun alt for godt."

L O L =-)

ps, bare for at være lidt med på banen, jeg tror (() staves parenteser (ikke
paran-)

---

thomas tomcat <tomcat@pc.dk> wrote:

> in article 1ff7msi.ykrm2g13fwlp0N%martinmarius@petersen.mail.dk, Martin
> Petersen at martinmarius@petersen.mail.dk wrote on 12/07/02 14:05:
>
> > Mens denne IKKE er parantesisk:
> > "Den fyr der optog urimelig meget båndbredde med sin sprogsnak, kender
> > vi kun alt for godt."
>
> L O L =-)
>
> ps, bare for at være lidt med på banen, jeg tror (() staves parenteser (ikke
> paran-)

Du har fuldstændig ret. Og så er det man siger: "Slåfejl", ikke?
Martin

---

Martin Petersen <martinmarius@petersen.mail.dk> wrote:

> Den væsentligste forskel er at der ikke længere skal komma FORAN en
> bisætning. (Derfor satte jeg ikke komma i den forgående sætning.)
> Så du skal nok udvide din version af reglen lidt; nemlig til at der
> sjældent skal komma foran "at".
> Så "det svære" er altså at man skal kunne kende forskel på hovedsætning
> og bisætning, men når man så kan det, synes jeg bestemt ikke det er
> indviklet med nyt komma.
> (Læg mærke til i forgående sætning at der SKAL komma EFTER en bisætning,
> i dette tilfælde mellem "det" og "synes". Men det skal der også iflg.
> traditionelt komma.)

Ja tak. Med mindre bisætningen står som sidste led i en overordnet
bisætning. Jeg har lige set på §53 igen, og jeg giver op

> Så alt i alt: Nyt komma giver FÆRRE kommaer og en mere logisk opdeling i
> meningshelheder. Reglerne er stort set de samme som for trad. komma, der
> OGSÅ har mange indviklede regler, men altså bare med den lille finte der
> siger: Nul komma foran bisætninger.
> SÅ svært er det altså ikke, og hvis man skriver meget, synes jeg at det
> er det bedste, og at det kan betale sig at lære.

Jeg synes ærligt talt, det gamle var let. Der var nogle faste regler, og
dem havde jeg lært, så de lå i fingrene. Det er ikke let at lære en
gammel hund nye tricks.

> Sikke en masse ...
>
> Nu vil jeg se Tour de France og lade mac'en passe sig selv.

Lyder fornuftigt. Tak for de mange gode eksempler. Jeg vil kigge på dem
igen i et roligt øjeblik, hvilket nok bliver om ca. 30 år
--
Med venlig hilsen
Henrik Münster
Esbjerg

---

Henrik Münster <muenster@mac.com> wrote:

> Ja tak. Med mindre bisætningen står som sidste led i en overordnet
> bisætning. Jeg har lige set på §53 igen, og jeg giver op

Ja, det var det jeg skrev om en "kæde" af bisætninger. Hvis de er
"underordnet hinanden", skal der ikke komma mellem dem. Men hvor tit har
man den slags kæder?
Og hvornår har du egentlig sidst set på paragrafferne vedr. traditionelt
komma? De er ligeså indviklede, på mange måder sammenfaldende med nyt
komma, og de fleste sætter trad. komma med en hel del fejl. Man kan det
sådan til husbehov, ikke?

>
> Jeg synes ærligt talt, det gamle var let. Der var nogle faste regler,

De er præcis lige så faste i nyt komma. Faktisk er dette en af de gode
forskelle, synes jeg, på dette og det hedengangne pausekomma. Reglerne
er helt faste, med § 53 og det hele ...
Groft sagt er der bare én regel mere: Ikke komma foran en bisætning.

>og
> dem havde jeg lært, så de lå i fingrene. Det er ikke let at lære en
> gammel hund nye tricks.

Og det er nok her problemet ligger for mange. Man orker ikke at lære
det. Og det er da også helt i orden, vi har to systemer, vi har
valgfrihed, det er lige som med computer OS'er ikke? Der er heller ingen
grund til at blive direkte sur på PC-brugere, vel?


>
> Lyder fornuftigt. Tak for de mange gode eksempler. Jeg vil kigge på dem
> igen i et roligt øjeblik, hvilket nok bliver om ca. 30 år

Vi tales ved til den tid.

v.h
Martin

---

Martin Petersen <martinmarius@petersen.mail.dk> wrote:

> Ja, det var det jeg skrev om en "kæde" af bisætninger. Hvis de er
> "underordnet hinanden", skal der ikke komma mellem dem. Men hvor tit har
> man den slags kæder?

Om aftenen efter det er blevet mørkt når jeg er træt og øjnene er ved at
falde i og hovedet er ved at falde ned på tastaturet er det nogle gange
svært at holde rede på bisætningerne.

> Og hvornår har du egentlig sidst set på paragrafferne vedr. traditionelt
> komma? De er ligeså indviklede, på mange måder sammenfaldende med nyt
> komma, og de fleste sætter trad. komma med en hel del fejl. Man kan det
> sådan til husbehov, ikke?

Jeg har nu hidtil bildt mig ind, at jeg er ret god til det. Men jeg har
godt nok kun brugt min skolelærdom. Måske har jeg i virkeligheden glemt
en masse regler. Sådan går det som regel.

> Og det er nok her problemet ligger for mange. Man orker ikke at lære
> det. Og det er da også helt i orden, vi har to systemer, vi har
> valgfrihed, det er lige som med computer OS'er ikke? Der er heller ingen
> grund til at blive direkte sur på PC-brugere, vel?
>

Kan de heller ikke sætte komma?
--
Med venlig hilsen
Henrik Münster
Esbjerg

---

Martin Petersen <martinmarius@petersen.mail.dk> wrote:

> Og det er da også helt i orden, vi har to systemer, vi har
> valgfrihed, det er lige som med computer OS'er ikke?

Efter hvad jeg har forstået har man _ikke_ valgfrihed. Det havde man
tidl. da der var to ligestillet måder at sætte kommaer på. Men den nye
kommatering er nu den eneste rigtige måde at gøre det på. Det betyder
også at folkeskoler fremover kun må (bør) undervise i den nye
kommatering.

--
Mvh
Martin

---

Martin Bredthauer <mb@talent.dk> wrote:

> Efter hvad jeg har forstået har man _ikke_ valgfrihed. Det havde man
> tidl. da der var to ligestillet måder at sætte kommaer på. Men den nye
> kommatering er nu den eneste rigtige måde at gøre det på. Det betyder
> også at folkeskoler fremover kun må (bør) undervise i den nye
> kommatering.

Nej det er ikke rigtigt. Der er i dag to "legale" kommasystemer i
Danmark, "Grammatisk" eller "traditionelt" komma - og så "Nyt komma".
Og der ER valgfrihed.
Men selvfølgelig kan der være institutioner og fx. aviser og tidskrifter
der vælger at have en politik på området der gør at man kræver en
bestemt kommasætning.
I dag har mange ministerier og mange aviser således valgt at man sætter
traditionelt komma når man skriver for den pågældende institution.

Srognævnet ANBEFALER "Nyt komma", men en anbefaling er jo ikke det smme
som et direktiv eller en lov.

v.h.
Martin Petersen

---

Martin Petersen <martinmarius@petersen.mail.dk> wrote:

> Og der ER valgfrihed.

Øv - "Politikens nudansk grammatik" gi'r dig ret...

(Personligt synes jeg det er fjollet at ha' to systemer, for der sker
nok det samme med ny kommatering som med pause kommateringen - det bli'r
ikke brugt.)

--
Mvh
Martin

---

in article 1ffe1fp.5zbwtf1whr33qN%mb@talent.dk, Martin Bredthauer at
mb@talent.dk wrote on 16/07/02 0:35:

>> Og der ER valgfrihed.
>
> Øv - "Politikens nudansk grammatik" gi'r dig ret...
>
> (Personligt synes jeg det er fjollet at ha' to systemer, for der sker
> nok det samme med ny kommatering som med pause kommateringen - det bli'r
> ikke brugt.)

Jeg tror der sker, at rigtig mange mennesker bruger "lidt af hvert": lidt
pause, lidt 'før der&som' og et par 'før at', hvis jeg syns, der er for få.

---

thomas tomcat <tomcat@pc.dk> wrote:

> in article 1ffe1fp.5zbwtf1whr33qN%mb@talent.dk, Martin Bredthauer at
> mb@talent.dk wrote on 16/07/02 0:35:
>
> >> Og der ER valgfrihed.
> >
> > Øv - "Politikens nudansk grammatik" gi'r dig ret...
> >
> > (Personligt synes jeg det er fjollet at ha' to systemer, for der sker
> > nok det samme med ny kommatering som med pause kommateringen - det bli'r
> > ikke brugt.)
>
> Jeg tror der sker, at rigtig mange mennesker bruger "lidt af hvert": lidt
> pause, lidt 'før der&som' og et par 'før at', hvis jeg syns, der er for få.

Jeg kan godt se at der kan være problemer i at have to systemer.
Men det ville jo også give problemer, at indføre nyt komma som et diktat
for alle, eller at bibeholde et kommasystem, der efter min mening langt
fra er optimalt, som det eneste tilladte.
Selv håber jeg jo at folk lige så stille i løbet af en 20-30 år får
øjnene op for at nyt komma er det bedste. Så lad os nu se hvad der sker.
Hvis alle der bruger nyt komma nu, simpelthen bare skriver rigtig MEGET
i de kommende år, vil "alle" efterhånden vænne sig til det. Og bruge
det. På den måde vil "prøjserkommaet" lide en naturlig og værdig død.

v.h
Martin

---

in article 1ffemk5.bt9alvtm8st2N%martinmarius@petersen.mail.dk, Martin
Petersen at martinmarius@petersen.mail.dk wrote on 16/07/02 8:19:

> Hvis alle der bruger nyt komma nu, simpelthen bare skriver rigtig MEGET
> i de kommende år, vil "alle" efterhånden vænne sig til det. Og bruge
> det. På den måde vil "prøjserkommaet" lide en naturlig og værdig død.

Jeg deler ikke dit håb. Jeg har selv "nemt" ved at sætte prøjserkomma. Det
kan jeg omtrent gøre på auto: Hver gang, der er subjekt og verbum, skal der
komma. Simpelt.

Jeg bliver forfjamsket, når jeg forsøger at rode mig ud i at bedømme, hvad
der er bisætninger. Det syns jeg ikke er nemt. Jo, i mange tilfælde, men i
længere sætningskæder kommer jeg straks ud at skøjte. Og så går
(arbejds)tiden pludselig med det, istedetfor oversættelse, eller hvad jeg nu
laver.

Ku vel vænne mig til det. Men lige nu er jeg glad for ikke at have opgaver
for en redax, der kræver nykomma. Det ville tage mig længere tid. (men samme
honorar :-/)

---

thomas tomcat <tomcat@pc.dk> wrote:

> in article 1ffemk5.bt9alvtm8st2N%martinmarius@petersen.mail.dk, Martin
> Petersen at martinmarius@petersen.mail.dk wrote on 16/07/02 8:19:
>
> > Hvis alle der bruger nyt komma nu, simpelthen bare skriver rigtig MEGET
> > i de kommende år, vil "alle" efterhånden vænne sig til det. Og bruge
> > det. På den måde vil "prøjserkommaet" lide en naturlig og værdig død.
>
> Jeg deler ikke dit håb. Jeg har selv "nemt" ved at sætte prøjserkomma. Det
> kan jeg omtrent gøre på auto: Hver gang, der er subjekt og verbum, skal der
> komma. Simpelt.

Måske simpelt, men det hakker nu og da meningen for meget op efter min
mening. Og folk der sætter trad. komma, har også tit en automatik der
for dem til at bryde reglerne. Ikke for at være ond, men typisk fyres
der fx. et komma af HVER gang foran "der", når man sætter trad. komma,
som i din sætning ovenfor:

"Hver gang, der er subjekt og verbum, skal der komma. Simpelt."

Der er jo faktisk ikke noget subjekt og verbum i "Hver gang", vel? Så
dér skulle ikke ha' været komma. Og det er det der er min pointe; det er
OGSÅ svært at sætte trad. komma, og når man nu alligevel er ude i
skidtet, hvorfor så ikke tage det lille skridt ekstra og lære det med
bisætningerne, så man får et glidende sprog og sparer en pokkers masse
kommaer. Lige som englænderne, hvis sprog vi jo alligevel læner os meget
op ad i disse år.

>
> Jeg bliver forfjamsket, når jeg forsøger at rode mig ud i at bedømme, hvad
> der er bisætninger. Det syns jeg ikke er nemt. Jo, i mange tilfælde, men i
> længere sætningskæder kommer jeg straks ud at skøjte. Og så går
> (arbejds)tiden pludselig med det, istedetfor oversættelse, eller hvad jeg nu
> laver.

Det er klart noget lort. Grundlæggende er den lille fjums vi kalder
komma, jo noget der er opfundet for at støtte læsningen og skrivningen
og ikke noget der skal få folk til at henfalde til grammatiske
grublerier i stedet for at tænke indhold. Jeg er helt enig.
Så måske er det i virkeligheden ikke så slemt hvis virkeligheden i nogle
år kommer til at ligge og skvulpe mellem de to kommasystemer.

Men vil du ikke give meget ret i at meget kommasætning handler om VANE?
Jeg tror det, og det er også derfor det vil tage lang tid at ændre det.

Interessant i øvrigt at udvide tankegangen til retskrivning. Der er en
hel del ulogiske ting i dansk retskrivning i forhold til de lyde man
rent faktisk siger. Jeg tror også at mange mennesker vil skrige højt og
vildt hvis der bliver lavet en gennemgribende reform her, men på længere
sigt ville vores små skolepoder elske os for det. Tænk bare på stumme
bogstaver, bogstaver der snart udtales på én måde, snart på en anden,
ikke sjældent helt uden logik.
Tænk bare på det ramaskrig der var dengang man indførte bolle-å og holdt
op med at skrive navneord med stort. (Jeg har ikke selv oplevet det, men
der var der en del folk fra mine besteforældres generation der nægtede
at ændre den måde at skrive på. (Og det gik endda den anden vej; de var
før 1948 nødt til at vide hvilke ord der var navneord ...)

>
> Ku vel vænne mig til det. Men lige nu er jeg glad for ikke at have opgaver
> for en redax, der kræver nykomma. Det ville tage mig længere tid. (men samme
> honorar :-/)

Det skal blive interessant at se hvordan det udvikler sig.

v.h
Martin

---

in article 1fffbjq.17n48j8j1jwe4N%martinmarius@petersen.mail.dk, Martin
Petersen at martinmarius@petersen.mail.dk wrote on 16/07/02 17:23:

[snip]

> Ikke for at være ond, men typisk fyres
> der fx. et komma af HVER gang foran "der", når man sætter trad. komma,
> som i din sætning ovenfor:
>
> "Hver gang, der er subjekt og verbum, skal der komma. Simpelt."
>
> Der er jo faktisk ikke noget subjekt og verbum i "Hver gang", vel?

Nej, klart...

> Så dér skulle ikke ha' været komma.

Ikke klart - sån som jeg husker det: Det komma er korrekt, fordi [et eller
andet].. vistnok fordi sætningen 'der er subjekt og verbum' er et "indskud"
el.så.nået. Den kan jo vendes om til, eller ER vendt om fra: "Der skal
komma hver gang, der er subjekt og verbum".

But I'm not at all sure..
Måske har du ret, og jeg fejl.

> Og det er det der er min pointe; det er
> OGSÅ svært at sætte trad. komma, og når man nu alligevel er ude i
> skidtet, hvorfor så ikke tage det lille skridt ekstra og lære det med
> bisætningerne,

Jo, men jeg bliver I TVIVL.. Simple sætninger har en hoved- og en
bi-sætning. Nemt nok. Men i masser af bøger og artikler forekommer længere
(prøjser-agtige sætnings-kæader .. og så er det svært at afgøre. Og så
bliver det pludselig et skøn.

Og det gør det osse tit i trad., men ikke nær så tit (=nemmere).

> så man får et glidende sprog og sparer en pokkers masse
> kommaer. Lige som englænderne, hvis sprog vi jo alligevel læner os meget
> op ad i disse år.
>
>>
>> Jeg bliver forfjamsket, når jeg forsøger at rode mig ud i at bedømme, hvad
>> der er bisætninger. Det syns jeg ikke er nemt. Jo, i mange tilfælde, men i
>> længere sætningskæder kommer jeg straks ud at skøjte. Og så går
>> (arbejds)tiden pludselig med det, istedetfor oversættelse, eller hvad jeg nu
>> laver.
>
> Det er klart noget lort. Grundlæggende er den lille fjums vi kalder
> komma, jo noget der er opfundet for at støtte læsningen og skrivningen
> og ikke noget der skal få folk til at henfalde til grammatiske
> grublerier i stedet for at tænke indhold.

Det er jo dét.

> Jeg er helt enig.
> Så måske er det i virkeligheden ikke så slemt hvis virkeligheden i nogle
> år kommer til at ligge og skvulpe mellem de to kommasystemer.
>
> Men vil du ikke give meget ret i at meget kommasætning handler om VANE?

Jo, klart. (Læg mærke til, at jeg satte komma. Og du kan hverken finde
subjekt, objekt eller verbum i "Jo, klart". Spøjst, ik?)

> Jeg tror det, og det er også derfor det vil tage lang tid at ændre det.
> Interessant i øvrigt at udvide tankegangen til retskrivning.

[snippelip]

> (Og det gik endda den anden vej; de var
> før 1948 nødt til at vide hvilke ord der var navneord ...)

Lige præcis det syns jeg er et "tab" - altså for mig ville det have været
LANGT nemmere at fatte fransk, tysk fremmedsprog, hvis jeg i de lave
skoleklasser havde lært denne helt sprogbasale skelnen mellem forskellige
ordklasser. Jeg fik det først fortalt af min onkel, da han i 9. klasse tvang
mig ind på Latin-holdet ,.. lige med ét var der en ordentlig røvfuld
sprog-ting, der faldt i hak,.. som endda gjalt for alle sprogene.
>
>>
>> Ku vel vænne mig til det. Men lige nu er jeg glad for ikke at have opgaver
>> for en redax, der kræver nykomma. Det ville tage mig længere tid. (men samme
>> honorar :-/)
>
> Det skal blive interessant at se hvordan det udvikler sig.

---

thomas tomcat <tomcat@pc.dk> wrote:

> in article 1fffbjq.17n48j8j1jwe4N%martinmarius@petersen.mail.dk, Martin
> Petersen at martinmarius@petersen.mail.dk wrote on 16/07/02 17:23:

> > "Hver gang, der er subjekt og verbum, skal der komma. Simpelt."
> >
> > Der er jo faktisk ikke noget subjekt og verbum i "Hver gang", vel?
>
> Nej, klart...
>
> > Så dér skulle ikke ha' været komma.
>
> Ikke klart - sån som jeg husker det: Det komma er korrekt, fordi [et eller
> andet].. vistnok fordi sætningen 'der er subjekt og verbum' er et "indskud"
> el.så.nået. Den kan jo vendes om til, eller ER vendt om fra: "Der skal
> komma hver gang, der er subjekt og verbum".'
> But I'm not at all sure..
> Måske har du ret, og jeg fejl.

Der skal IKKE være komma, hverken efter nyt eller trad. kommaregler. Det
med "indskud" gælder når der er tale om en relativ (henførende) sætning,
altså en sætning der starter med "der" eller "som", og som viser tilbage
til noget i hovedsætningen. Det gør "der" i omtalte sætning IKKE, så det
er ikke nogen relativ sætning, og der skal ikke komma.
Men i sætninger som:
"Manden, der læste news hver aften, fik dårlige øjne."
Fordi "der" viser tilbage til "manden".

(Mon vi snart bliver "futtet"?)

>
> > Og det er det der er min pointe; det er
> > OGSÅ svært at sætte trad. komma, og når man nu alligevel er ude i
> > skidtet, hvorfor så ikke tage det lille skridt ekstra og lære det med
> > bisætningerne,
>
> Jo, men jeg bliver I TVIVL.. Simple sætninger har en hoved- og en
> bi-sætning. Nemt nok. Men i masser af bøger og artikler forekommer længere
> (prøjser-agtige sætnings-kæader .. og så er det svært at afgøre. Og så
> bliver det pludselig et skøn.

Du kan altid finde hovedsætningen ved at lede efter den sætning der "kan
stå alene", eller den sætning der ikke indledes med noget bindeord
(konjunktion). Disse små ord tilføjer jo en betingelse, en
tidsangivelse, en årsagssammenhæng, et eller andet der binder dem til
hovedsætningen. Hovedsætningen er "grundhandlingen", "hovedbegivenheden"
i sætningskæden.
>
> Og det gør det osse tit i trad., men ikke nær så tit (=nemmere).

Rigtigt, fordi trad. komma sætter komma både før og efter alle
bisætninger.
Men så skal du altså også svine sætninger som:

"Jeg synes vi skal stoppe debatten før det bliver for sent"

- til med, i dette tilfælde 2, kommaer ...
>

> > Men vil du ikke give meget ret i at meget kommasætning handler om VANE?
>
> Jo, klart. (Læg mærke til, at jeg satte komma. Og du kan hverken finde
> subjekt, objekt eller verbum i "Jo, klart". Spøjst, ik?)

Nu er vi ude i petitesserne, og det handler om regler der gælder for
begge kommasæt. Man sætter altid kommaer efter "udbrudsord(replikord)"
som "jo", "ja", "nej", "av", "for fanden" og den slags.

>
> > (Og det gik endda den anden vej; de var
> > før 1948 nødt til at vide hvilke ord der var navneord ...)
>
> Lige præcis det syns jeg er et "tab" - altså for mig ville det have været
> LANGT nemmere at fatte fransk, tysk fremmedsprog, hvis jeg i de lave
> skoleklasser havde lært denne helt sprogbasale skelnen mellem forskellige
> ordklasser. Jeg fik det først fortalt af min onkel, da han i 9. klasse tvang
> mig ind på Latin-holdet ,.. lige med ét var der en ordentlig røvfuld
> sprog-ting, der faldt i hak,.. som endda gjalt for alle sprogene.

Now we're talkin' ...
Det er jo lige præcis hvad jeg siger! Du har erfaret at det er godt at
kunne skelne mellem ordklasser. Det er også godt for den sproglige
forståelse at kunne skelne mellem hoved- og bisætninger. Jeg synes du
sku' ta' en snak med din onkel igen, den kloge mand

v.h
Martin

---

in article 1fffqja.sdpogw1xpdn7oN%martinmarius@petersen.mail.dk, Martin
Petersen at martinmarius@petersen.mail.dk wrote on 16/07/02 23:03:

> Du har erfaret at det er godt at kunne skelne mellem ordklasser. Det er også
godt for den sproglige forståelse at kunne skelne mellem hoved- og
bisætninger.

Du har helt sikkert ret.

> Jeg synes du
> sku' ta' en snak med din onkel igen, den kloge mand

Jeg snakker med ham en gang om året - når jeg besøger Assistens bag den gule
mur på NøBro. Men ellers ville han helt sikkert gerne ha givet mig et
lynkursus.

---

Martin Petersen <martinmarius@petersen.mail.dk> wrote:

> Måske simpelt, men det hakker nu og da meningen for meget op efter min
> mening. Og folk der sætter trad. komma, har også tit en automatik der
> for dem til at bryde reglerne. Ikke for at være ond, men typisk fyres
> der fx. et komma af HVER gang foran "der", når man sætter trad. komma,
> som i din sætning ovenfor:
>
> "Hver gang, der er subjekt og verbum, skal der komma. Simpelt."
>
> Der er jo faktisk ikke noget subjekt og verbum i "Hver gang", vel? Så
> dér skulle ikke ha' været komma.

Hvad så med dig selv:

> Men det ville jo også give problemer, at indføre nyt komma som et diktat
> for alle, eller at bibeholde et kommasystem, der efter min mening langt
> fra er optimalt, som det eneste tilladte.

Er de kommaer rigtige?
--
Henrik Münster
Esbjerg
Danmark

---

Henrik Münster <henrik@muenster.dk> wrote:

> Hvad så med dig selv:
>
> > Men det ville jo også give problemer, at indføre nyt komma som et diktat
> > for alle, eller at bibeholde et kommasystem, der efter min mening langt
> > fra er optimalt, som det eneste tilladte.
>
> Er de kommaer rigtige?

Hov, hov: Jeg er ufejlbarlig ...

Nej de er ikke rigtige, jeg bøffede i det, der er for mange kommaer! Jeg
prøver igen:

"Men det ville jo også give problemer at inføre nyt komma som et diktat
for alle, eller at bibeholde et kommasystem der efter min mening langt
fra er optimalt, som det eneste tilladte."

Kommaet foran "at" var en klar fejl. (Også efter trad. komma!) Kommaet
mellem "alle" og "eller" kan måske diskuteres, men jeg opfatter
sætningen der starter med "eller", som en "fingeret" hovedsætning. (Man
kunne godt have sat et punktum uden at det ødelagde noget, og under alle
omstændigheder er det vigtigt at markere et skel hér.)
Om der skal komma mellem "kommasystem" og "der", kommer an på om man
opfatter "der efter min mening langt fra er optimalt" som en parentetisk
sætning eller ej. Det kan nok diskuteres. Men efter "optimalt" skal der
under alle omstændigheder være komma da det er efter en bisætning.

Martin

---

Henrik Münster <henrik@muenster.dk> wrote:

> > Men det ville jo også give problemer, at indføre nyt komma som et diktat
> > for alle, eller at bibeholde et kommasystem, der efter min mening langt
> > fra er optimalt, som det eneste tilladte.
>
> Er de kommaer rigtige?

Undskyld, at jeg blander mig. Men jeg kunne godt tænke mig at vide: i
forhold til hvad? Altså tegnsætningen og kommaerne som åbenbart flyder i
store og overflødige mængde i gruppen?!

Der er en vandrehistorie om H.C. Andersen som en gang afleverede et
manuskript med en lang række kommaer skrevet med blækpen (eller var det
skrevet i MacWrite II?) på den første lap papir i manus. Så ville han
overlade til redaktøren at anbringe dem i manuskriptet .... H.C. blev
da rimelig anerkendt. Der er noget at stræbe imod hr. Monster.

NB for de skarpe: hvor er min kommafejl/ ikke-kommafejl?

--
venlig hilsen, Mich. Ottosen

---

Mich. Ottosen <mich.ottosen@post5.tele.dk> wrote:

> Henrik Münster <henrik@muenster.dk> wrote:
>
> > > Men det ville jo også give problemer, at indføre nyt komma som et diktat
> > > for alle, eller at bibeholde et kommasystem, der efter min mening langt
> > > fra er optimalt, som det eneste tilladte.
> >
> > Er de kommaer rigtige?
>
> Undskyld, at jeg blander mig. Men jeg kunne godt tænke mig at vide: i
> forhold til hvad? Altså tegnsætningen og kommaerne som åbenbart flyder i
> store og overflødige mængde i gruppen?!

Jeg opfatter det som om Henrik mener "i forhold til nyt komma".

>
> Der er en vandrehistorie om H.C. Andersen som en gang afleverede et
> manuskript med en lang række kommaer skrevet med blækpen (eller var det
> skrevet i MacWrite II?) på den første lap papir i manus. Så ville han
> overlade til redaktøren at anbringe dem i manuskriptet .... H.C. blev
> da rimelig anerkendt. Der er noget at stræbe imod hr. Monster.
>
> NB for de skarpe: hvor er min kommafejl/ ikke-kommafejl?

Efter begge kommasystemer er der en fejl her; der skal komma efter
"imod", fordi det afgrænser "noget man siger" fra "den man siger det
til".
Efter "traditionelt komma" skulle der desuden have været komma mellem
"Andersen" og "som".

Selvfølgelig er det vigtigste at kunne bruge sproget, så folk kan forstå
det. Men ligesom en tømrer også vil se på hvordan et nylagt gulv er
afsluttet ud mod væggene og på hvor store slip der er mellem brædderne,
vil folk der beskæftiger sig meget med sprog, også se på detaljer som
kommasætningen.

Det vigtigste ved ethvert komma er efter min mening om det skiller
meninger ad, så sproget bliver lettere at forstå.
Og hvis man vil gøre det efter reglerne, er der altså for tiden to
"tilladte" måder, traditionelt komma og nyt komma.

(Jeg kan lige se H.C. Andersen for mig, i gang med MacWrite 2 ...
Pragtfuldt billede. Han ville garanteret ofte ha' søgt support her i
gruppen.

Martin

---

> > Der er en vandrehistorie om H.C. Andersen som en gang afleverede et
> > manuskript med en lang række kommaer skrevet med blækpen (eller var det
> > skrevet i MacWrite II?) på den første lap papir i manus. Så ville han
> > overlade til redaktøren at anbringe dem i manuskriptet .... H.C. blev
> > da rimelig anerkendt. Der er noget at stræbe imod hr. Monster.
> >
> > NB for de skarpe: hvor er min kommafejl/ ikke-kommafejl?
>
> Efter begge kommasystemer er der en fejl her; der skal komma efter
> "imod", fordi det afgrænser "noget man siger" fra "den man siger det
> til".
> Efter "traditionelt komma" skulle der desuden have været komma mellem
> "Andersen" og "som".
>
> Selvfølgelig er det vigtigste at kunne bruge sproget, så folk kan forstå
> det. Men ligesom en tømrer også vil se på hvordan et nylagt gulv er
> afsluttet ud mod væggene og på hvor store slip der er mellem brædderne,
> vil folk der beskæftiger sig meget med sprog, også se på detaljer som
> kommasætningen.
>
> Det vigtigste ved ethvert komma er efter min mening om det skiller
> meninger ad, så sproget bliver lettere at forstå.
> Og hvis man vil gøre det efter reglerne, er der altså for tiden to
> "tilladte" måder, traditionelt komma og nyt komma.
>
> (Jeg kan lige se H.C. Andersen for mig, i gang med MacWrite 2 ...
> Pragtfuldt billede. Han ville garanteret ofte ha' søgt support her i
> gruppen.
>
> Martin

Så vist jeg ved husker havde HCA det svært med ortografien og kunne have
haft glæde af stavekontrol. Men formuleringsevnen var der mildt sagt
intet galt med. Det er også velkendt, at han var vildt begejstret for
teknologiske landvindinger. Han ville garanteret have medbragt en
powerbook på sine mange rejser rundt i Europa og under ophold på landets
herregårde. Det må have været krævende for en så produktiv forfatter,
der oftere boede ude end hjemme, at holde styr på manuskripter, dagbøger
og breve. Man kan let forestille sig, hvad han kunne have brugt email
til, og kun glæde sig over, at han var tvunget til at korrespondere på
papir. Ellers havde vi ikke haft brevene i dag. Medmindre han af
forfængelighed havde arkiveret de afsendte og indkomne breve og brændt
dem over på en CD i ny og næ.

Venlig hilsen

Ove Steen Smidt

---

> Interessant i øvrigt at udvide tankegangen til retskrivning. Der er en
> hel del ulogiske ting i dansk retskrivning i forhold til de lyde man
> rent faktisk siger. Jeg tror også at mange mennesker vil skrige højt og
> vildt hvis der bliver lavet en gennemgribende reform her, men på længere
> sigt ville vores små skolepoder elske os for det. Tænk bare på stumme
> bogstaver, bogstaver der snart udtales på én måde, snart på en anden,
> ikke sjældent helt uden logik.
> Tænk bare på det ramaskrig der var dengang man indførte bolle-å og holdt
> op med at skrive navneord med stort. (Jeg har ikke selv oplevet det, men
> der var der en del folk fra mine besteforældres generation der nægtede
> at ændre den måde at skrive på. (Og det gik endda den anden vej; de var
> før 1948 nødt til at vide hvilke ord der var navneord ...)
>

Ideen om at indføre en lydret stavemåde kan måske forekomme besnærende
og indlysende for nogle. Men det er kortsigtet og i virkeligheden
håbløst alene af den grund, at vi udtaler ordene forskelligt og desuden
ændrer udtalenormerne drastisk bare på et årti. Det er ikke
skriftsprogets opgave at afspejle udtalen, for det kan det alligevel
aldrig komme til.
Undertiden kan man kun af sammenhængen opfatte, om radioavisens
medarbejdere taler om læger eller lærere. Hvis retskrivningen skulle
følge den udtalenorm, skulle man stave de to ord ens.
Det er en uskik, der har bredt sig, at skrive lydskrift, dvs. springe
udtalesvage stavelser over og fjerne endelser og evt. erstatte dem med
apostroffer, som endda tit placeres forkert i forhold til det, der er
fjernet.

Venlig hilsen

Ove Steen Smidt

---

In article <B95920F1.3853%tomcat@pc.dk>, thomas tomcat (tomcat@pc.dk)
wrote:
> Jeg tror der sker, at rigtig mange mennesker bruger "lidt af hvert": lidt
> pause, lidt 'før der&som' og et par 'før at', hvis jeg syns, der er for få.
>
Ovenstående passer generelt godt på mig. Jeg har naturligvis også lært
reglerne med udsagnsled, grundled og div. andre finurligheder, men ofte
opstår der sætninger, som blot virker for lange uden et tegn et sted.

--
Mvh/re Jan Jonasen
jonasen (at) it (dot) dk

If I wanted culture, I'd eat yogurt.

---

Jan Jonasen <jonasenREMOVE@THISit.dk> wrote:

> Ovenstående passer generelt godt på mig. Jeg har naturligvis også lært
> reglerne med udsagnsled, grundled og div. andre finurligheder, men ofte
> opstår der sætninger, som blot virker for lange uden et tegn et sted.

Ja, du ville sikkert have elsket det nu ikke mere tilladte "pausekomma"
hvor der var meget mere valgfrihed og lov til at gå efter en
fornemmelse. Men det havde mange kritikere fordi det var ret svært at
lære skolebørn. Der skal regler til, synes de fleste.
(I hvert fald de fleste i Sprognævnet ...)

Martin

---

Martin Bredthauer <mb@talent.dk> wrote:
....
> Efter hvad jeg har forstået har man _ikke_ valgfrihed. Det havde man
> tidl. da der var to ligestillet måder at sætte kommaer på. Men den nye
> kommatering er nu den eneste rigtige måde at gøre det på. Det betyder
> også at folkeskoler fremover kun må (bør) undervise i den nye
> kommatering.

Ja, det ville vel også være rimeligt, hvis chefredaktøren på 'Henriks'
ugeblad ("Ude og Hjemme"?) foreskrev en norm for kommaterimg i bladet -
det må da være lidt iriterende at læse et blad med afvigende kommatering
i de forskellige artikler(?)


--
med venlig hilsen
Hans

---

Hans H.V. Hansen <h2vh@post6.tele.dk> wrote:

> Martin Bredthauer <mb@talent.dk> wrote:
> ...
> > Efter hvad jeg har forstået har man _ikke_ valgfrihed. Det havde man
> > tidl. da der var to ligestillet måder at sætte kommaer på. Men den nye
> > kommatering er nu den eneste rigtige måde at gøre det på. Det betyder
> > også at folkeskoler fremover kun må (bør) undervise i den nye
> > kommatering.
>
> Ja, det ville vel også være rimeligt, hvis chefredaktøren på 'Henriks'
> ugeblad ("Ude og Hjemme"?) foreskrev en norm for kommaterimg i bladet -
> det må da være lidt iriterende at læse et blad med afvigende kommatering
> i de forskellige artikler(?)

Jeg vil forfærdeligt nødig sige noget grimt om vores læsere. Man kan
sagtens være et ordentligt menneske uden at være bogligt orienteret. Men
at dømme efter måden, de breve, vi får, er skrevet på, er kommasætningen
folks mindste problem.
--
Henrik Münster
Esbjerg
Danmark

---

Martin Petersen <martinmarius@petersen.mail.dk> wrote (om det nye
komma):

> Så "det svære" er altså at man skal kunne kende forskel på hovedsætning
> og bisætning, men når man så kan det, synes jeg bestemt ikke det er
> indviklet med nyt komma.

Hvordan er det nu lige, man gør det? Jeg synes ikke, jeg kan finde nogen
paragraf, hvor det omtales. Min skolelærdom er ved at være noget rusten.
Undskyld jeg river op i det nu. Jeg har først lige fået tid til
at læse din gode gennemgang. Og tak for den. Den har forklaret en hel
del.
Jeg synes bare ikke, det her er ret sjovt. Jeg er efterhånden
professionel skribent, og jeg har altid brøstet mig af at skrive
ordentligt og stave rigtigt. Herunder har jeg altid gået meget op i
tegnsætningen. Nu kan jeg overhovedet ikke finde ud af noget, og det
falder mig meget svært at aflevere et stykke arbejde, hvor kommaerne er
strøet ud med en skovl. Hvad skal jeg gøre?
--
Med venlig hilsen
Henrik Münster
Esbjerg

---

muenster@mac.com (Henrik Münster) writes:

> Jeg synes bare ikke, det her er ret sjovt. Jeg er efterhånden
> professionel skribent, og jeg har altid brøstet mig af at skrive
> ordentligt og stave rigtigt. Herunder har jeg altid gået meget op i

Skal brøstet ikke skrives brystet?

> tegnsætningen. Nu kan jeg overhovedet ikke finde ud af noget, og det
> falder mig meget svært at aflevere et stykke arbejde, hvor kommaerne er
> strøet ud med en skovl. Hvad skal jeg gøre?

Saml dem sammen og sæt dem allesammen i en fodnote. Sparer masser af
tid :)
--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://homepage.mac.com/ravn

---

Thorbjoern Ravn Andersen <ravn@mac.com> wrote:

> muenster@mac.com (Henrik Münster) writes:
>
> > Jeg synes bare ikke, det her er ret sjovt. Jeg er efterhånden
> > professionel skribent, og jeg har altid brøstet mig af at skrive
> > ordentligt og stave rigtigt. Herunder har jeg altid gået meget op i
>
> Skal brøstet ikke skrives brystet?

Pas på jeg ikke kommer efter dig med min armbryst. Det må have været en
krydsreaktion fordi der er et firma ved navn Brøste der laver ting på
spraydåser til biler.

> > tegnsætningen. Nu kan jeg overhovedet ikke finde ud af noget, og det
> > falder mig meget svært at aflevere et stykke arbejde, hvor kommaerne er
> > strøet ud med en skovl. Hvad skal jeg gøre?
>
> Saml dem sammen og sæt dem allesammen i en fodnote. Sparer masser af
> tid :)

Mon ikke min redaktør vil elske mig, når han møder på arbejde i morgen?
--
Henrik Münster
Esbjerg
Danmark

---

henrik@muenster.dk (Henrik Münster) writes:

> > > Jeg synes bare ikke, det her er ret sjovt. Jeg er efterhånden
> > > professionel skribent, og jeg har altid brøstet mig af at skrive
> > > ordentligt og stave rigtigt. Herunder har jeg altid gået meget op i
> >
> > Skal brøstet ikke skrives brystet?
>
> Pas på jeg ikke kommer efter dig med min armbryst. Det må have været en
> krydsreaktion fordi der er et firma ved navn Brøste der laver ting på
> spraydåser til biler.

Laver det produkt huller i lakken?

Hvilke steder i Danmark lyder brystet ligesom brøstet? Vesterbro er
det nok ikke...

> > > tegnsætningen. Nu kan jeg overhovedet ikke finde ud af noget, og det
> > > falder mig meget svært at aflevere et stykke arbejde, hvor kommaerne er
> > > strøet ud med en skovl. Hvad skal jeg gøre?
> >
> > Saml dem sammen og sæt dem allesammen i en fodnote. Sparer masser af
> > tid :)
>
> Mon ikke min redaktør vil elske mig, når han møder på arbejde i morgen?

Utvivlsomt. Tillad mig at anbefale en serie om dyslexi og lignende
sygdomme til at illustrere problemet (og tillade dig at kommatere med
en skovl). Jeg hørte om en højskole med svært plagede elever, hvor
SMS'er var banebrydende fordi motivationen var i top.

Jeg har ordblindhed i familien, så det er nok derfor det hang ved.
--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://homepage.mac.com/ravn

---

Thorbjoern Ravn Andersen <ravn@mac.com> wrote:

> Hvilke steder i Danmark lyder brystet ligesom brøstet?

lolland

--
venlig hilsen Morten Reippuert Knudsen... <icq:13138233>

Bolig søges i KBH Besides, if you can't get a decent kernal panic
or two in a month, what's the point of living?

---

Thorbjoern Ravn Andersen <ravn@mac.com> wrote:

> Hvilke steder i Danmark lyder brystet ligesom brøstet? Vesterbro er
> det nok ikke...

Jeg udtaler det da ens. Men jeg hedder jo også Münster.
--
Henrik "y udtales som ø" Münster
Esbjerg
Danmark

---

henrik@muenster.dk (Henrik Münster) writes:

> Jeg udtaler det da ens. Men jeg hedder jo også Münster.
> --
> Henrik "y udtales som ø" Münster
> Esbjerg

Er du barnefødt i Esbjerg?

Eksemplet er dårligt - dit navn er totalt udvandet i denne gruppe. Dr
MacMonster.

--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://homepage.mac.com/ravn

---

Thorbjoern Ravn Andersen <ravn@mac.com> wrote:

> Er du barnefødt i Esbjerg?

Naaar, det kan jeg vist ikke påstå. Men jeg har da boet her i otte år.
Min kone er barnefødt her, så jeg har da hele min svigerfamilie herovre,
og på den måde er jeg kommet meget godt ind i samfundet herovre.
Jeg er nu godt nok født og opvokset i Københavnstrup, men
genetisk set er jeg jyde: Min mor er fra Aalborg, og min farmor og
farfar var sønderjyder. Derfor det tyske y. Sønderjylland var blevet
okkuperet af tyskerne i 1864, men noget af det kom tilbage til Danmark
ved folkeafstemningen i 1920. Var Sønderjylland blevet på danske hænder,
havde jeg heddet Mønster.
--
Henrik Münster
Esbjerg
Danmark

---

Henrik Münster <henrik@muenster.dk> wrote:
...
> Pas på jeg ikke kommer efter dig med min armbryst. Det må have været en
> krydsreaktion fordi der er et firma ved navn Brøste der laver ting på
> spraydåser til biler.

Kunne osse være, din stavekontrol var en smule brøstfældig? :))

--
med venlig hilsen
Hans

---

in article 1ffc68n.9sqbi457h6gwN%muenster@mac.com, Henrik Münster at
muenster@mac.com wrote on 15/07/02 0:24:

> altid gået meget op i
> tegnsætningen. Nu kan jeg overhovedet ikke finde ud af noget, og det
> falder mig meget svært at aflevere et stykke arbejde, hvor kommaerne er
> strøet ud med en skovl. Hvad skal jeg gøre?

Selvfølgelig kan du jo godt samle dem nederst, så man selv kan fordele dem.
Men hvad så hvis du lægger 25 kommaer i kassen nederst, og der skal bruges
31 i artiklen ialt? Så bliver redax sur alligevel. Og så kunne han måske
finde på at tælle sammen, og så får du en regning på flere hundrede kommaer
i slutningen af måneden, og måske har du ikke råd, fordi du ikke havde
regnet med det. Og så bliver de overført til følgende måned, men der kan
løbe mange renter på sådan nogen kommaer, tænk bare på , hvor mange læsere
sådan et magasin kan have, uha det er nok ikke småbeløb, vi snakker om. Og
hvis dine børn måske bruger din computer, mens du cykler, så kan de sagtens
finde på at glemme en duplo-klods eller en HarryPotter-figur, og hvis nu den
ligger på netop kommatasten, så har vi balladen. Pludselig er harddisken
helt tømt på kommaer! Så bliver du nødt til at boote op og sidde til langt
ud på natten og finde nogen at downloade. Og søvnmangel fører ofte til de
skrækkeligste ting. Snart følger fallit og drikfældighed og forarmelse.

-det er nok smartest at blive ved med den metode, du hidtil har brugt.
Og hvis det er traditionelt komma, er det så ikke også det samme, som er
normen i den publikation, du skriver for?

=

---

Hej Henrik

Henrik Münster <muenster@mac.com> wrote:

> Martin Petersen <martinmarius@petersen.mail.dk> wrote (om det nye
> komma):
>
> > Så "det svære" er altså at man skal kunne kende forskel på hovedsætning
> > og bisætning, men når man så kan det, synes jeg bestemt ikke det er
> > indviklet med nyt komma.
>
> Hvordan er det nu lige, man gør det? Jeg synes ikke, jeg kan finde nogen
> paragraf, hvor det omtales. Min skolelærdom er ved at være noget rusten.

Hovedsætningen er lokomotivet. Angiver hvad der sker, hvad der gøres.
Hovedsætningen behøver kun subjekt og verbum, og den kan stå alene og
alligevel forstås. Bisætningen udvider betydningen af hovedsætningen med
fx. en tidsangivelse eller en betingelse eller en begrundelse.

"Toget kører ikke mere til tiden efter at Arriva har overtaget driften."

Hovedsætningen er "Toget kører ikke mere til tiden". Bisætningen behøver
bindeordet (hedder det ikke konjunktionen) "efter at" for at give mening
her.
Man kan sagtens vende de to om:
"Efter at Arriva har ovetaget driften, kører toget ikke mere til tiden."
Og det er stadig "kører toget ikke mere til tiden" der er hovedsætning.
Læg mærke til at subjekt og verbum bytter plads når hovedsætningen står
efter bisætningen, i øvrigt en regel mange udlændinge har svært ved at
lære. (forståelig nok ...) Læg også mærke til at der skal komma i dette
tilfælde, fordi bisætningen kommer før hovedsætningen.

To hovedsætninger kan også bindes sammen af komma:
"Toget kører ikke mere, og busserne gør heller ikke."
To hovedsætninger skal altid skilles af et tegn, komma eller punktum, og
det skal de efter både trad. og nyt komma.

> Undskyld jeg river op i det nu. Jeg har først lige fået tid til
> at læse din gode gennemgang. Og tak for den. Den har forklaret en hel
> del.
> Jeg synes bare ikke, det her er ret sjovt. Jeg er efterhånden
> professionel skribent, og jeg har altid brøstet mig af at skrive
> ordentligt og stave rigtigt. Herunder har jeg altid gået meget op i
> tegnsætningen. Nu kan jeg overhovedet ikke finde ud af noget, og det
> falder mig meget svært at aflevere et stykke arbejde, hvor kommaerne er
> strøet ud med en skovl. Hvad skal jeg gøre?

Rolig nu. Bliv dog ved med at sætte komma som du altid har gjort, og
vent med at lære nyt komma til du gider!

Der er desværre, synes jeg, mange redaktører der hader det ny komma og
kræver at alle deres skribenter bruger trad. komma. Og det er "vi" jo
omtrent lige så sure over som vi macbrugere er over
homebankingsituationen

mange hilsner
Martin

---

Martin Petersen <martinmarius@petersen.mail.dk> wrote:

> Hovedsætningen behøver kun subjekt og verbum, og den kan stå alene og
> alligevel forstås. Bisætningen udvider betydningen af hovedsætningen med
> fx. en tidsangivelse eller en betingelse eller en begrundelse.

Som en hjælp kan man bruge "ikke reglen":

Man sætter ordet "ikke" ind i sætningen. Hvis det kommer før
udsagnsledet er det en ledsætning, og hvis det kommer efter udsagnsledet
er det en hovedsætning.


--
Mvh
Martin

---

Martin Bredthauer <mb@talent.dk> wrote:

> Martin Petersen <martinmarius@petersen.mail.dk> wrote:
>
> > Hovedsætningen behøver kun subjekt og verbum, og den kan stå alene og
> > alligevel forstås. Bisætningen udvider betydningen af hovedsætningen med
> > fx. en tidsangivelse eller en betingelse eller en begrundelse.
>
> Som en hjælp kan man bruge "ikke reglen":
>
> Man sætter ordet "ikke" ind i sætningen. Hvis det kommer før udsagnsledet
> er det en ledsætning, og hvis det kommer efter udsagnsledet er det en
> hovedsætning.

Det var ellers en smart regel. Den kendte jeg ikke. Men jeg har jo
heller aldrig lært at skelne mellem hoved- og bisætninger. Det behøvede
man jo ikke med det gamle komma.
--
Henrik Münster
Esbjerg
Danmark

---

Martin Petersen <martinmarius@petersen.mail.dk> wrote:

> Hovedsætningen er lokomotivet. Angiver hvad der sker, hvad der gøres.
> Hovedsætningen behøver kun subjekt og verbum, og den kan stå alene og
> alligevel forstås. Bisætningen udvider betydningen af hovedsætningen med
> fx. en tidsangivelse eller en betingelse eller en begrundelse.
>
> "Toget kører ikke mere til tiden efter at Arriva har overtaget driften."
>
> Hovedsætningen er "Toget kører ikke mere til tiden". Bisætningen behøver
> bindeordet (hedder det ikke konjunktionen) "efter at" for at give mening
> her.
> Man kan sagtens vende de to om:
> "Efter at Arriva har ovetaget driften, kører toget ikke mere til tiden."
> Og det er stadig "kører toget ikke mere til tiden" der er hovedsætning.
> Læg mærke til at subjekt og verbum bytter plads når hovedsætningen står
> efter bisætningen, i øvrigt en regel mange udlændinge har svært ved at
> lære. (forståelig nok ...) Læg også mærke til at der skal komma i dette
> tilfælde, fordi bisætningen kommer før hovedsætningen.

Jeg forstår ikke en brik af det her. Grisen til Nr. Nebel kørere aldeles
udmærket, efter Arriva har overtaget. Hvorfor skal de nu have sådan
noget skudt i skoene?

> To hovedsætninger kan også bindes sammen af komma:
> "Toget kører ikke mere, og busserne gør heller ikke."
> To hovedsætninger skal altid skilles af et tegn, komma eller punktum, og
> det skal de efter både trad. og nyt komma.

Ri-bus er gået konkurs. Busdriften her i Esbjerg er overtaget af franske
Connex. Det går også fint, og de har nogle lækre nye busser. Du kan da
ikke bare slynge om dig med vilde påstande.

> Rolig nu. Bliv dog ved med at sætte komma som du altid har gjort, og
> vent med at lære nyt komma til du gider!

Ja, det er nok bedst. Jeg er gået helt i baglås. Måske trænger mit
buskort bare til at blive fornyet.
--
Henrik Münster
Esbjerg
Danmark

---

henrik@muenster.dk (Henrik Münster) writes:

> Ja, det er nok bedst. Jeg er gået helt i baglås. Måske trænger mit
> buskort bare til at blive fornyet.

Nus en bus-mus?

--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://homepage.mac.com/ravn