/ Forside / Teknologi / Udvikling / PHP / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
PHP
#NavnPoint
rfh 3959
natmaden 3372
poul_from 3310
funbreak 2700
stone47 2230
Jin2k 1960
Angband 1743
Bjerner 1249
refi 1185
10  Interkril.. 1146
En simpel opgave (was: Igang med SQL)
Fra : Kurt Hansen


Dato : 07-07-02 16:09

Jeg har de seneste dage stillet en række begynderspørgsmål i både
serverside gruppen og serverside.php gruppen, fordi jeg har svært ved
overhovedet at komme igang.

Grunden til at jeg har kastet mig ud i dette er, at jeg tidligere har
stillet spørgsmål angående en lille funktion på en bestillingsside,
der skal kunne generere et unikt, fortløbende nummer, som skal være
ID-nummer på hver enkelt bestilling. Det er et krav PBS stiller.

Jeg blev venligst rådet til at sætte mig ind i sagerne, hvorefter jeg
var velkommen til at stille konkrete spørgsmål.

Nu må jeg så se i øjnene, at jeg skal bruge mange uger på at lære de
mest elementære begreber - altsammen "bare" fordi jeg skal have lavet
en lille database med eet felt som indeholder et nummer. Hver gang der
sendes en bestilling fra hjemmesiden læses tallet i databasen, der
lægges 1 til og det nye tal skrives i databasen.

Denne lille opgave + lidt tilretning af formularen, så den sendes til
een URL hvis transaktionen er lykkedes og til en anden, hvis den ikke
er - er stort set de eneste problemer jeg har, for at få min
bestillingsside til at opfylde PBS's krav og komme igang. Lad det være
nævnt for god ordens skyld, at Johan Holst Nielsen i sin tid tilbød at
lave det for mig, men da han p.t. ikke svarer pr. e-mail, går jeg ud
fra at han holder ferie og da "bossen" nu har givet mig tommelskruer
på, kan jeg desværre ikke vente til han kommer tilbage.

Kan det være rigtigt, at enten skal jeg bruge hele sommerferien og et
godt stykke hen på efteråret, for at lære PhP/MySQL fra bunden af,
eller at jeg/vi skal hyre et stort og forkromet bureau til at lave
disse småting for os? Er der ikke en eller nogen der kan hjælpe mig
med at lave denne simple ting, eller ligefrem - mod et beskedent
vederlag - at lave det for os?

Jeg vil dog under alle omstændigheder gå i lære, for det er tanken at
bygge hjemmesiden helt om og base den på en database, men det har jeg
jo god til til bagefter.

Se venligst bestillingssiden på adressen
http://www.danacord.dk/frmsets/orderform.html

Jeg undskylder meget hvis nogen finder dette hælden-vand-ud-af-ørerne
er for meget og måske endda placeret i den forkerte nyhedsgruppe, men
hvad gør man, når man er desperat?

Da problemerne omfatter både MySQL og PhP har jeg tilladt mig at
krydsposte i både serverside og serverside.php, men med FUT til
serverside.

Venlig hilsen
Kurt Hansen
Ikke-ansat, ekstern, "ulønnet" webmaster for www.danacord.dk
kurt@towle.dk

 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408938
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste