"gibson" <gibson@nospamtiscali.dk> wrote in message
news:3d27f4d7$0$233$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...
Snip
> Jeg har hørt om én som kender én der er stukket af til udlandet da der var
> mistanke om at politiet har aflyttet hans telefon hæleri.
Hvor sikker er du på, at det rent faktisk er tilfældet?
(se nederst, hvorfor jeg spørger)
> Spm 1:
>
> Hvad er straffen for hæleri:
Fra straffeloven: (
http://147.29.40.91/DELFIN/HTML/A2001/0080829.htm)
§ 290. For hæleri straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder
den, som uberettiget modtager eller skaffer sig eller andre del i udbytte,
der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse, og den, der uberettiget ved
at skjule, opbevare, transportere, hjælpe til afhændelse eller på lignende
måde efterfølgende virker til at sikre en anden udbyttet af en strafbar
lovovertrædelse.
Stk. 2. Når hæleriet er af særlig grov beskaffenhed, eller når hæleriet
har været erhvervsmæssigt, er straffen bøde eller fængsel indtil 6 år.
Stk. 3. Straf efter denne bestemmelse kan ikke pålægges den, som
modtager udbytte til sædvanligt underhold fra familiemedlemmer eller
samlever, eller den, der modtager udbytte som normalt vederlag for
sædvanlige forbrugsvarer, brugsting eller tjenester.
> Hvad regner du med straffen er når han er stukket af?
Tja, man skal nok næppe regne med nogen formildende omsætndigheder når man
er stukket af til udlandet.
> Hvad tror du straffen bliver endeligt hvis han melder sig selv.
Umuligt at sige konkret på dette grundlag, men her kommer et intetsigende
svar: Det kommer an på de konkrete omstændigheder. Hvad er der begået, i
hvilket omfang, er der formildende omstændigheder osv.
> Må telefonaflytninger bruges i retten?
Ja.
Fra Retsplejeloven: (
http://147.29.40.91/DELFIN/HTML/A2001/0080929.htm#K71)
§ 780. Politiet kan efter reglerne i dette kapitel foretage indgreb i
meddelelseshemmeligheden ved at
1) aflytte telefonsamtaler eller anden tilsvarende telekommunikation
(telefonaflytning),
2) aflytte andre samtaler eller udtalelser ved hjælp af et apparat (anden
aflytning),
3) indhente oplysning om, hvilke telefoner eller andre tilsvarende
kommunikationsapparater der sættes i forbindelse med en bestemt telefon
eller andet kommunikationsapparat, selv om indehaveren af dette ikke har
meddelt tilladelse hertil (teleoplysning),
4) indhente oplysning om, hvilke telefoner eller andre tilsvarende
kommunikationsapparater inden for et nærmere angivet område der sættes i
forbindelse med andre telefoner eller kommunikationsapparater (udvidet
teleoplysning),
5) tilbageholde, åbne og gøre sig bekendt med indholdet af breve,
telegrammer og andre forsendelser (brevåbning) og
6) standse den videre befordring af forsendelser som nævnt i nr. 43)
(brevstandsning).
Stk. 2. Politiet kan foretage optagelser eller tage kopier af de
samtaler, udtalelser, forsendelser m.v., som er nævnt i stk. 1, i samme
omfang som politiet er berettiget til at gøre sig bekendt med indholdet
heraf.
§ 781. Indgreb i meddelelseshemmeligheden må kun foretages, såfremt
1) der er bestemte grunde til at antage, at der på den pågældende måde gives
meddelelser eller foretages forsendelser til eller fra en mistænkt,
2) indgrebet må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen
og
3) efterforskningen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes
med fængsel i 6 år eller derover, en forsætlig overtrædelse af straffelovens
kapitler 12 eller 13 eller en overtrædelse af straffelovens §§ 124, stk. 1,
125, 127, stk. 1, 193, stk. 1, 235, 245, 252, stk. 1, 266, 281, 286, stk. 1,
eller 289 eller en overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 5.
Stk. 2. Er betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, opfyldt, kan
telefonaflytning og teleoplysning endvidere foretages, såfremt mistanken
angår fredskrænkelser som omhandlet i straffelovens § 263, stk. 2, eller §
263, stk. 3, jf. stk. 2.
Stk. 3. Er betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, opfyldt, kan
teleoplysning endvidere foretages, såfremt mistanken angår gentagne
fredskrænkelser som omhandlet i straffelovens § 265. Det samme gælder,
såfremt mistanken angår en overtrædelse af straffelovens § 279 a eller §
293, stk. 1, begået ved anvendelse af en telekommunikationstjeneste.
Stk. 4. Brevåbning og brevstandsning kan desuden foretages, hvis der
foreligger en særlig bestyrket mistanke om, at der i forsendelsen findes
genstande, som bør konfiskeres, eller som ved en forbrydelse er fravendt
nogen, som kan kræve dem tilbage.
Stk. 5. Aflytning efter § 780, stk. 1, nr. 2, og udvidet teleoplysning
efter § 780, stk. 1, nr. 4, kan kun foretages, når mistanken vedrører en
forbrydelse, som har medført eller som kan medføre fare for menneskers liv
eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier. Udvidet teleoplysning
kan foretages, uanset betingelsen i stk. 1, nr. 1, ikke er opfyldt.
Som det fremgår af strafferammen for hæleri er den på max. 6 år i de særligt
grove tilfælde, og af retsplejeloven at der kræves min. 6 års fængsel for at
kunne foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden. Derfor undrer det mig at
der skulle være tale om telefonaflytning på _det_ grundlag. Dermed ikke være
sagt at der ikke telefonaflyttes, men dog på andet grundlag.
> Mange tak for hjælpen. Har du ellers gode råd til at få denne kedelige
> episode løst?
Først og fremmest få afklaret de faktiske omstændigheder, dvs: flere
oplysninger, tak :)
/Thomas