Romantisk overdrivelse er rod til ægteskabelig ulykke
Engang fandt mand og kvinde sammen pga. sexdrift og slægternes lyst til
alliance omkring fælles avl.
Den spirende industrialisme skabte rigdom, så de unge ikke behøvede følge de
ældres bedsteborgerlige snusfornuft, og "Romanbladet" satte griller i
hovedet på de unge romantisk-sentimentale piger.
Kedsomhed og ensomhed gør unge sultne efter det opreklamerede parforhold, og
de kaster sig uovervejet ind i at få børn eller at få fælles bopæl.
Det fører til ustabile parforhold, og skilsmisser - "serielt monogami".
Det er dog overfladisk kristelighed at se en ulykke i denne udvikling.
Folk bør være deres egen lykkes smed, og afprøve partnere og "de mange små
forelskelser er en vaccination imod den store og falske".
Man drømmer om et ideelt forhold, og er måske på vej mod det, og bliver
klogere
Eller man finder en partner, der lever op til det, efter nogle
udskiftninger, eller man forstår at idealerne var falske, evt at eneboerliv
er bedst i ens eget tilfælde.
Der er ingen grund til at være bitre over at være blevet svigtet - som vi er
slemme til i vor rethaveriske, klynkende, martyrium-søgende, dømmesyge
kultur.
Selv har jeg efter mit livs største to skilsmisser dyrket en dum bitterhed,
som jeg vil beskrive kort nedenfor. Men man skader kun sig selv ved at være
bitter. Der er talrige små og store irritationselementer i et parforhold, og
nogle af dem er ubevidste, og den logiske tanke evner ikke at indfange
sagernes rette sammenhæng, så selvmedlidenhed om at være svigtet , er næsten
altid til grin.
Dette forstås godt af statsamter, der giver mødre forældremyndighed i de
fleste tilfælde - at manden har leveret en sædcelle, kan selvfølgelig aldrig
berettige til samkvems, endsige forældre-ret, og det er barnets tarv, at der
er "een kaptajn på skuden". Delt forældremyndighed for skilte, skaber
forvirring.
1.. Jeg var i Afrika og min kone og jeg besluttede, at vi skulle videre
til næste uland, og jeg tegnede kontrakt og derefter holdt hun op at bruge
ppiller og blev gravid.
Men da hun kom hjem til sin mor, overtaltes hun til at nægte at tage med mig
til Afghanistan, som jeg havde bundet mig til.
Jeg rejste hjem derfra, og overværede fødslen, og jeg fandt en anden pige,
mens jeg håbede, at min kone ville gide mig igen, og da jeg fortalte hende
om det, forlangte og fik hun skilsmisse.
Jeg kunne længe bilde mig ind at være skyldfri og svigtet, men på afstand
ser jeg klart, at vi brugte hinanden som genstande, i vor romantik.
Begge udskød vi skilsmissebeslutningen, indtil vi kunne bilde os ind,
overfor vor indre domstol, at "jeg er den uskyldige part".
Ærlig snak havde været at indse, at to års ret godt samliv i Afrika, havde
afsløret, at parforholdet var ikke godt nok, til at det skulle prioriteres
og gøres varigt, når der var alternativer.
2.. Den moder jeg har flest børn med, pressede jeg til at sige til
myndighederne at hun ikke vidste, "hvem der var far til barnet."
At det lykkedes fint og hun fik extra forhøjede børnepenge ved dette
problemfri socialbedrageri, var værdifuld test vedr Sædhjælpsfondets løfter
til donorer og forklaringer til barnløse mm.
Men min kone kunne ikke lide at blive brugt til dette uromantiske
eksperiment, og det bidrog til at hun flyttede - og igen havde jeg ondt af
mig selv. Og igen ser jeg klart på afstand , at det var helt andre forhold,
der skabte gemytternes uoverensstemmelse og gradvist byggede op til en
lykkelig skilsmisse.
--
Bo Warming
Bjelkes Alle 46
2200 København N
Tel: 3586 1000
Fax: 001 815 364 4235
http://www.glistrup.com