|
| Tonen H Fra : Niblet |
Dato : 04-07-02 16:18 |
|
Hej!
Hvad kalder de tonen/akkorden H i USA,ja andre steder generelt?
Der var en der sagde A,men det kan da ikke være rigtigt,eller kan det?
Mvh.Niblet
"Soon I discovered that this rock-thing was true.
Jerry Lee Lewis was the devil,Jesus was an architecht,previous to his
carreer as a prophet.-All of a sudden I found myselfe in love with the
world,so there was only one thing that I could do,
was dingading dang my dangalong linglong."
| |
Nikolaj Borg (04-07-2002)
| Kommentar Fra : Nikolaj Borg |
Dato : 04-07-02 16:27 |
|
Niblet wrote:
> Hej!
>
> Hvad kalder de tonen/akkorden H i USA,ja andre steder generelt?
> Der var en der sagde A,men det kan da ikke være rigtigt,eller kan
> det?
Amerikanerne og alle vi andre bonderøve bruger vores bondske snusfornuft og
kalder den B, eftersom den ligger mellem A og C. Jeg har stadig ikke
forstået argumentet for at kalde den H, men det skyldes nok min komplette
mangel på dannelse.
/Nikolaj
| |
Astrid (04-07-2002)
| Kommentar Fra : Astrid |
Dato : 04-07-02 16:29 |
|
"Nikolaj Borg" <nikol@jSbPoArMg.dk> wrote in message
news:TLZU8.4324$I52.110044@news010.worldonline.dk...
> Amerikanerne og alle vi andre bonderøve bruger vores bondske snusfornuft
og
> kalder den B, eftersom den ligger mellem A og C. Jeg har stadig ikke
> forstået argumentet for at kalde den H, men det skyldes nok min komplette
> mangel på dannelse.
>
Det, at vi kalder den H, skyldes vist primært, at vi ikke siger f.eks. "B
Flat" men "B for H". Det hedder således også "B for E", "B for D" osv., og
så kan man komme til at forveksle de to forskellige slags B'er. En uheldig
bi-effekt er, at for mange, jeg kender, er "B for H" blevet til slet og ret
"B" ...
/astrid
| |
rasmus carlsen (04-07-2002)
| Kommentar Fra : rasmus carlsen |
Dato : 04-07-02 19:07 |
|
> Det, at vi kalder den H, skyldes vist primært, at vi ikke siger f.eks. "B
> Flat" men "B for H". Det hedder således også "B for E", "B for D" osv., og
> så kan man komme til at forveksle de to forskellige slags B'er. En uheldig
> bi-effekt er, at for mange, jeg kender, er "B for H" blevet til slet og
ret
> "B" ...
>
> /astrid
>
Du har fuldstændig ret ... blev nysgerrig da jeg så spørgsmålet og slog op i
gamle noter, og det stod en forklaring meget lig din.
ras
| |
Rolf Thorup (04-07-2002)
| Kommentar Fra : Rolf Thorup |
Dato : 04-07-02 22:48 |
|
Astrid wrote:
> Det, at vi kalder den H, skyldes vist primært, at vi ikke siger f.eks. "B
> Flat" men "B for H". Det hedder således også "B for E", "B for D" osv., og
> så kan man komme til at forveksle de to forskellige slags B'er. En uheldig
> bi-effekt er, at for mange, jeg kender, er "B for H" blevet til slet og ret
> "B" ...
Njaa, meget god forklaring, som langt hen ad vejen også er rigtig, men
svaret til spørgsmålet har vist dybere musikhistoriske rødder end som
så. Historien står ret tåget i min hukommelse, da det er en del år siden
min musiklærer i gymnasiet forklarede det. Følgende forklaring er derfor
højst sandsynlig ikke 100% korrekt, men det er den vej vi skal.
Vi skal ret lang tid tilbage. Såvidt jeg lige husker var problemet at
man ikke havde navngivet de sorte tangenter på klaveret (som dog slet
ikke var opfundet i sin nuværende form endnu, men det er en anden
historie). Problemet er så, at med udgangspunkt i de hvide tangenter er
F det eneste startpunkt hvor alle akkorderne i en kadence ikke har en
hvid tangent som grundtone. Subdominanten (fjerde trin) er Bb.
Nu er problemet jo at man ikke har et navn for den. Løsningen var at
skrive det normale B (dansk H) med et slags firkantet b (tegn et normalt
b og tegn en firkant oven i det runde), og Bb med et almindeligt b. Med
tiden er den nederste streg i det firkantede b forsvundet og blevet til h.
Og sådan er B kommet til at hedde H på dansk (og tysk, andre steder?).
Læg dog mærke til at ofte i danske noder, at selvom H benyttes så
skrives der stadig Bb for at undgå misforståelse og for at lette læsningen.
/Rolf
--
Walter: Fuck it, dude, let's go bowling.
| |
Niblet (05-07-2002)
| Kommentar Fra : Niblet |
Dato : 05-07-02 00:30 |
|
"Rolf Thorup" <rolfrolf@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3D24C29C.60300@hotmail.com...
> >
>
> Njaa, meget god forklaring, som langt hen ad vejen også er rigtig, men
> svaret til spørgsmålet har vist dybere musikhistoriske rødder end som
> så. Historien står ret tåget i min hukommelse, da det er en del år siden
> min musiklærer i gymnasiet forklarede det. Følgende forklaring er derfor
> højst sandsynlig ikke 100% korrekt, men det er den vej vi skal.
>
> Vi skal ret lang tid tilbage. Såvidt jeg lige husker var problemet at
> man ikke havde navngivet de sorte tangenter på klaveret (som dog slet
> ikke var opfundet i sin nuværende form endnu, men det er en anden
> historie). Problemet er så, at med udgangspunkt i de hvide tangenter er
> F det eneste startpunkt hvor alle akkorderne i en kadence ikke har en
> hvid tangent som grundtone. Subdominanten (fjerde trin) er Bb.
>
> Nu er problemet jo at man ikke har et navn for den. Løsningen var at
> skrive det normale B (dansk H) med et slags firkantet b (tegn et normalt
> b og tegn en firkant oven i det runde), og Bb med et almindeligt b. Med
> tiden er den nederste streg i det firkantede b forsvundet og blevet til h.
>
> Og sådan er B kommet til at hedde H på dansk (og tysk, andre steder?).
> Læg dog mærke til at ofte i danske noder, at selvom H benyttes så
> skrives der stadig Bb for at undgå misforståelse og for at lette
læsningen.
>
> RE:Mange tak for svarene,allesammen.
Mvh Niblet
"Now children,can anyone tell me why Chubby Chekker
left The Beatles in 1972?"
| |
|
|