Spacemann skrev:
> Jeg har et billede af en gevind-dorn, og fotografen som har taget
> billedet har lavet baggrunden lys blå.
> Og den skal jeg have slettet !!
Kald mig gammeldags, men jeg ville vælge penværktøjet. Dornen har jo
en ret simpel form uanset hvordan du vender og drejer den, så den
kan nemt tegnes op med pennen. Egentlig tror jeg det er nemmere når
det kommer til stykket. Det tager ikke ret mange minutter at tegne
et så simpelt objekt op med penværktøjet.
Fordelen ved at bruge penværktøjet varierer, afhængig af hvad du skal
bruge billedet til, men af klare fordele kan nævnes følgende:
* Du kan have flere kurver / paths gemt i billedet og de følger
billedet næsten uanset hvilket filformat du gemmer det i.
* Kurverne fylder stort set ingenting (filstørrelsen stiger minimalt).
* Hvis du laver een af kurverne om til en klippesti / clipping path,
så bliver det udenom klippestien ikke vist i et sideombrydningsprogram
ala Pagemaker, Quark, InDesign osv. (InDesign 2.0 kan dog også forstå
gennemsigtige lag fra Photoshop).
* En kurve kan meget hurtigt laves om til en markering, hvis du skal
have justeret på enkelte områder af dornen.
* Hvis ellers kurven er lavet præcis, er det en af de mest nøjagtige
måder at lave en fritlægning på. Du får 100 % skarpe kanter på dornen.
Ikke noget med mikroskopiske huller og grater i kanten af dornen fordi
tryllestaven f.eks. har taget nogle ting med som ikke skulle være med,
eller omvendt.
http://home18.inet.tele.dk/madsen/photoshop/dorn.tif (640 KB)
Der er to kurver integreret i billedet. Den ene løber rundt om hele
dornen og den anden løber kun om metaldelen af dornen. Det er rart nok
at man har mulighed for hurtigt at få valgt metaldelen, hvis den skal
justeres lidt i farvetonen. Jeg har f.eks. rykket lidt farvemætning ud
af den for at fjerne det blå farvestik fra baggrunden.
Kurven rundt om hele dornen er lavet til en klippesti. Hvis du f.eks.
indsætter billedet i et sideombrydningsprogram på en farvet baggrund,
så bliver den hvide baggrund på billedet med dornen ikke vist.
--
Med venlig hilsen
Madsen.