"Lauridsen" <dsl30271@vip.cybercity.dk> skrev...
> Hej
> Vi bor til leje i en privatudlejet lejlighed. I vores lejekontrakt står
der,
> at der hører vaskemaskine og tørretumbler med til lejligheden. Nu er
> vaskemaskinen desværre gået i stykker, og vil ikke længere vaske. Vores
> udlejer snakkede om, at det hørte med til den indvendige vedligeholdelse,
at
> reparere disse ting, men jeg sagde, at eftersom det var hans vaskemaskine,
> og at vi betalte for at bruge den via huslejen, måtte det være ham der
> skulle sørge for en funktionel vaskemaskine, når det stod i kontrakten.
> Hvad dækker begrebet "indvendig vedligeholdelse" over i den forbindelse ?
Hvis det står i lejekontrakten, at vaskemaskinen hører til lejemålet, så er
det udlejers pligt at vedligeholde.
Indvendig vedligeholdelse er - og kan kun være - maling, hvidtning,
tapetsering og lakering af gulve, jf. lejelovens § 20 (lakering dog jf.
praksis).
> Da vi flyttede ind for et år siden, gik vi en runde og vi påpegede nogle
> ting vi gerne ville have bragt i orden. Der var to ting. En defekt
> dørtelefon, og vinduet i badeværelset som ikke kan lukkes. Dette godkendte
> han, men der er ikke sket noget endnu. Vi har sendt et brev til ham i
> foråret og i dag gjorde jeg ham igen opmærksom på problemet.
> Kan vi overhovedet gøre noget ?
Skriv igen - giv en frist, hvor I forventer tingene er ordnet - hvis de ikke
er, kan I henvende jer til huslejenævnet. Det samme gør sig gældende med
vaskemaskinen, for der kan blive tale om et nedslag i lejen i den periode,
hvor det ikke fungerer som det skal. Husk at tage kopi af brevet inden
afsendelse.
En liste over landets huslejenævn findes på
http://www.ejendomsf.dk/profejendom/index.htm - under menupunktet
Huslejenævn og normtal.
Mvh. Camilla
> På forhånd tak.
>
> Lars
>
>
>