---

hvis man har en person som ikke har et tag over hoved personen er uden job
og har ikke midler til at købe en bolig selv hvad er personens ret .er der
noget om at der i grundloven står at man ikke må gå rundt og ikke have noget
sted at bo.har de danske kumuner ikke et ansvar for at skaffe/hjælpe
personen

---

"jesper hansen" <kingbanjo@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3d233d45$0$41344$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> hvis man har en person som ikke har et tag over hoved personen er uden job
> og har ikke midler til at købe en bolig selv hvad er personens ret .er der
> noget om at der i grundloven står at man ikke må gå rundt og ikke have
noget
> sted at bo.har de danske kumuner ikke et ansvar for at skaffe/hjælpe
> personen
>
Som udgangs punkt, så jo. Så har kommunerne pligt til at huse folk der er
boligløse. Der er dog ikke krav til hvilken slags bolig det skal være.
Derfor er det nok foreks. at henvise til et herberg.

Umiddelbart vil jeg sige at man skal vurderer individuelt. Man har som
kommune mulighed for at råde over et vist antal lejligheder hos de sociale
boligselskaber. Og det at anbefale en person til en bolig, vil ofte være en
del af en større handleplan, for at få pgl. på fode igen.

Carina

---

Et lille tillægsspm.... Har du noget lovgrundlag at henvise til???


Mvh

KV
"-Carina" <Svar til gruppen> skrev i en meddelelse
news:3d233f2a$0$13953$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> "jesper hansen" <kingbanjo@mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:3d233d45$0$41344$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> > hvis man har en person som ikke har et tag over hoved personen er uden
job
> > og har ikke midler til at købe en bolig selv hvad er personens ret .er
der
> > noget om at der i grundloven står at man ikke må gå rundt og ikke have
> noget
> > sted at bo.har de danske kumuner ikke et ansvar for at skaffe/hjælpe
> > personen
> >
> Som udgangs punkt, så jo. Så har kommunerne pligt til at huse folk der er
> boligløse. Der er dog ikke krav til hvilken slags bolig det skal være.
> Derfor er det nok foreks. at henvise til et herberg.
>
> Umiddelbart vil jeg sige at man skal vurderer individuelt. Man har som
> kommune mulighed for at råde over et vist antal lejligheder hos de sociale
> boligselskaber. Og det at anbefale en person til en bolig, vil ofte være
en
> del af en større handleplan, for at få pgl. på fode igen.
>
> Carina
>
>
>

---

"Kay-Verner Christiansen" <kay-verner@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:3d23458e$0$13939$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Et lille tillægsspm.... Har du noget lovgrundlag at henvise til???

Serviceloven § 66.

Carina
>
>
> Mvh
>
> KV
> "-Carina" <Svar til gruppen> skrev i en meddelelse
> news:3d233f2a$0$13953$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> >
> > "jesper hansen" <kingbanjo@mail.dk> skrev i en meddelelse
> > news:3d233d45$0$41344$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> > > hvis man har en person som ikke har et tag over hoved personen er uden
> job
> > > og har ikke midler til at købe en bolig selv hvad er personens ret .er
> der
> > > noget om at der i grundloven står at man ikke må gå rundt og ikke have
> > noget
> > > sted at bo.har de danske kumuner ikke et ansvar for at skaffe/hjælpe
> > > personen
> > >
> > Som udgangs punkt, så jo. Så har kommunerne pligt til at huse folk der
er
> > boligløse. Der er dog ikke krav til hvilken slags bolig det skal være.
> > Derfor er det nok foreks. at henvise til et herberg.
> >
> > Umiddelbart vil jeg sige at man skal vurderer individuelt. Man har som
> > kommune mulighed for at råde over et vist antal lejligheder hos de
sociale
> > boligselskaber. Og det at anbefale en person til en bolig, vil ofte være
> en
> > del af en større handleplan, for at få pgl. på fode igen.
> >
> > Carina
> >
> >
> >
>
>

---

"-Carina" <Svar til gruppen> skrev i en meddelelse
news:3d234beb$0$13952$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> "Kay-Verner Christiansen" <kay-verner@privat.dk> skrev i en meddelelse
> news:3d23458e$0$13939$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> > Et lille tillægsspm.... Har du noget lovgrundlag at henvise til???
>
> Serviceloven § 66.
>
> Carina
Og som tilføjelse: Kommuner kan indgå aftaler med de boligselskaber der har
byggeri i kommunen, om at have anvisningsret til hver 4. ledige bolig.
Selskaberne har ikke pligt til at indgå disse aftaler. Dette har jeg ikke
lovgrundlag for lige her og nu, men kan finde det......!

Carina > >
> >
> > Mvh
> >
> > KV
> > "-Carina" <Svar til gruppen> skrev i en meddelelse
> > news:3d233f2a$0$13953$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> > >
> > > "jesper hansen" <kingbanjo@mail.dk> skrev i en meddelelse
> > > news:3d233d45$0$41344$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> > > > hvis man har en person som ikke har et tag over hoved personen er
uden
> > job
> > > > og har ikke midler til at købe en bolig selv hvad er personens ret
..er
> > der
> > > > noget om at der i grundloven står at man ikke må gå rundt og ikke
have
> > > noget
> > > > sted at bo.har de danske kumuner ikke et ansvar for at skaffe/hjælpe
> > > > personen
> > > >
> > > Som udgangs punkt, så jo. Så har kommunerne pligt til at huse folk der
> er
> > > boligløse. Der er dog ikke krav til hvilken slags bolig det skal være.
> > > Derfor er det nok foreks. at henvise til et herberg.
> > >
> > > Umiddelbart vil jeg sige at man skal vurderer individuelt. Man har som
> > > kommune mulighed for at råde over et vist antal lejligheder hos de
> sociale
> > > boligselskaber. Og det at anbefale en person til en bolig, vil ofte
være
> > en
> > > del af en større handleplan, for at få pgl. på fode igen.
> > >
> > > Carina
> > >
> > >
> > >
> >
> >
>
>

---

-Carina <Svar til gruppen> skrev i artiklen
<3d233f2a$0$13953$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk>...
> Som udgangs punkt, så jo. Så har kommunerne pligt til at huse folk der er
> boligløse.

Det afhænger helt klart af årsagen.

Serviceloven:
"§ 66. Kommunen anviser husly mod betaling, hvis en enlig eller en familie
er husvild."

Fra vejledningen til samme:
"Kommunen er således fortsat forpligtet til at skaffe familier og enlige,
der har mistet en bolig, den efter omstændighederne bedst egnede
midlertidige indkvartering, ikke nødvendigvis en lejlighed, men f.eks.
midlertidig indkvartering i hotel, pensionat eller - for enlige - et
botilbud efter lovens § 94. Det skal understreges, at henvisning til et
sådant botilbud kun bør anvendes som en absolut nødløsning for en kortere
periode, og at der hurtigst muligt bør tilbydes anden form for
indkvartering.

Husvild
======
Det kan specielt fremhæves, at begrebet - husvild - forudsætter, at det
drejer sig om en person eller en familie, der har mistet sin hidtidige
bolig og altså står helt uden tag over hovedet. Derfor falder f.eks.
studerende, der har brug for bolig i nærheden af uddannelsesstedet, ikke
ind under § 66.

Bestemmelsen omfatter derimod f.eks. personer, hvis bolig er brændt eller
på anden måde ødelagt, og personer, der bliver sat ud af deres bolig pga.
huslejerestance, ulovlig beboelse m.v.

Det er en forudsætning, at de boligløse i den akutte situation ikke selv
har mulighed for at skaffe sig indkvartering, og der kan ikke via
bestemmelsen skabes nogen varig løsning af deres boligproblem."

En enkelt afgørende kan der også citeres fra. Den har været i både
Ankenælvnet og Ankestyrelsen, og har bl.a. følgende ordlyd:

"Sagen drejede sig om en 52-årig kvinde med psykiske problemer, som havde
forældremyndigheden over en ca. 15-årig søn. Sønnen havde ophold hos
ansøgeren ca. 5 dage om ugen og 2 dage om ugen hos faderen. Ansøgeren
skulle udsættes af sin lejlighed. Grundet omstændighederne flyttede sønnen
til sin far den 29. april 1999. Den 28. april 1999 henvendte en voksen søn
sig til kommunen med henblik på, at ansøgeren havde brug for hjælp i
forbindelse med udsættelsen af lejligheden. Den 3. maj 1999 søgte ansøger
selv om husly. Den 6. maj 1999 udsatte fogeden ansøger af sin lejlighed.
Ansøgeren var herefter uden registreret adresse og blev først den 2. juni
1999 tilmeldt sin voksne søns adresse. Der var ikke i sagen oplysninger om,
hvor ansøgeren opholdt sig i perioden efter udsættelse af lejligheden
indtil registreringen på sønnens adresse. På et tidspunkt i denne periode
uden folkeregisteradresse efterlyste den voksne søn sin moder i kommunen."

"Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at ændre nævnets afgørelse,
hvorefter ansøgeren ikke var omfattet af den berettigede personkreds i
servicelovens § 66 om anvisning af husly til husvilde.

Ankestyrelsen begrundede afgørelsen med, at ansøger ikke var uden bolig, da
kommunen traf afgørelse den 25. juni 1999 og senere fastholdt denne i en
afgørelse af 11. oktober 1999.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at ansøger på tidspunktet for kommunens
afgørelser var tilmeldt adressen i kommunen. Ansøger kunne således ikke på
dette tidspunkt anses for at være husvild, idet dette forudsatte, at man
står helt uden tag over hovedet. I denne forbindelse henviste Ankestyrelsen
til Socialministeriets vejledning om "Den sociale indsats for de mest
udsatte voksne", kapitel 7 om tilbud til husvilde."