/ Forside / Interesser / Rejser / Rejser & Udflugter / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Rejser & Udflugter
#NavnPoint
Nordsted1 10159
refi 6552
ans 4342
HelleBirg.. 2810
katekismus 2544
piaskov 2400
dova 2399
svendgive.. 2305
Teil 2130
10  jakjoe 1830
ISLAND - Sommerferie - hvordan ?
Fra : Henrik K


Dato : 13-02-01 09:36

Hej NG !

Vi har overvejet om sommerens ferie skulle gå til Island i år. Umiddelbart
jeg ikke rigtig se hvem, udover Icelandair, der arrangere sådanne ture. Er
der erfaringer både med arrangører og arrangementer ?

mvh, Henrik



 
 
Have (13-02-2001)
Kommentar
Fra : Have


Dato : 13-02-01 11:16

Hej Henrik...

En sommeferie i Ìsland, lyder som en god ide. Når I nu har besludet at turen
skal gå til denne fabelagtige ø, så vil jeg anbefale at I under jeres
ophold, lejer en 4X4 og kører rundt på egen hånd for at udforske øen
medbringende telt og kogegrej. Der er naturligvis også mulighed for at
overnatte i hytter. Derudover skal I medbringe nogne gode kort og hvis du
ikke er for stærk i det med at læse kort, så vil jeg anbefale at I tager på
en gyided tur.

Derudover er det et must at tage på en "ride tur". Turene forgår sammen med
andre eller jer alene med en guide, alt afhængig af hvad man har råd til.

Udover at flyve er der også mulighed for at sejle derop, laaaang tur, som
jeg ikke selv har prøvet (endnu) men har planer om. Prøv at se på
www.smyril-line.dk

Med venlig hilsen og rigtig god tur, og husk den store pengepung, Ìsland er
et dyrt land at være turist i.

Jens



Michael (13-02-2001)
Kommentar
Fra : Michael


Dato : 13-02-01 19:33

Hej Henrik !

God ide at tage til Island.

Det er et meget spændende sted, ligemeget på hvilken måde man vil rejse
rundt.

Læs især Skarv-guiden "Island rundt"

Og vil su se vor tur for nogle år siden, så kig ind på denne side:
http://home9.inet.tele.dk/michulla/page4.html

God tur fra

Ulla og Michael



Jørgen Madsen (18-02-2001)
Kommentar
Fra : Jørgen Madsen


Dato : 18-02-01 01:12

Hej Henrik.

Min kone Thea er islænding så derfor har jeg et ret tæt forhold til denne ø.

I starten af vores samliv, var ferie for mig sydpå, og det tog en del år før
jeg "ofrede" en ferie på øen.
Normalt tager jeg nogle få billeder på vores rejser, da jeg hellere vil
komme igen og se det, end bruge det meste af tiden igennem søgeren, men med
Island ændrede jeg karakter fuldstændigt. Jeg vil tro jeg tog over 100
billeder ... skulle lige have et af det her - det har jeg da aldrig set
før - og af det ... osv.

Det ER et pragtfuldt land med en prægtig befolkning. Stovte, flotte
mennesker som man næsten ikke kan undgå at kunne lide. At de så næsten alle
sammen forstår og delvist taler dansk er ret unaturligt for en dansker.

Turen fra lufthavnen til Reykjavik er som en anden har nævnt - månelandskab,
men så hører sammenligningen da også op. Der er ikke meget månelandskab over
de bløde bjerge med sarte grønne og bruge farver (modsat Østrig Sweitz's
hårde bjerge) - i forstår hvad jeg mener, når i har set dem. Det bløde i
landskabet sammen med den helt fantastiske klare luft. Ja, man fornemmer
virkeligt forskellen fra Danmark, for her kan man se fuldstændigt skarpt
måske 20 km. væk - ingen bølgende dis.

Jeg har nu været på øen adskillige gange, men en tur jeg vil anbefale er at
følge den eneste vej der omkranser øen. Altså først køre øst, dernæst nord
(helst helt op) og så vest indtil man når vestlandet for så at køre syd
inden. Vejen er asfalteret det meste af strækningen og ligger tæt ved
kysten. Vi brugte 8 dage på turen og kort oplevede vi følgende: Natur -
bjerge - køre i vand til kofangeren - i shorts springe ud ved en sø fra en
gletsher, hvor vi kunne hugge rent is af en kæmpe isterning (10 meter høj -
mill. år gammel?), der tøffede rundt nær vejen - se advarselsskilte mod
sandstorm og køre igennem en gold ørken af lava (man holder ikke stille her,
for som min svigerfar sagde, havde han prøvet det, og så var vognen blevet
sandblæs ren for lak på den ene side) - se midnatssolen i 24 timer i
Akureri - ride på heste - køre ad traktorspor og åbne/lukke led for fårene
for at komme til en kæmpesø, hvor man nød endnu et smukt vandfald mens der
blev nydt frokost og "Tuborg".

Når jeg har sendt dette indlæg, ved jeg, at jeg kommer i tanke om 20 andre
ting, som også burde være nævnt - men oplev det selv.

Prøv også en fredag eller lørdag aften i Reykjavik. Det virker som Paris på
bastilliedagen. Alle er ude at spise, gå på café og bar, og der er proppet
på både gader og nævnte steder, men alligevel er der altid en plads til ...
næsten. København er en provinsby i sammenligning.

Er er specifikke spørgsmål, vil jeg tro at Thea gerne vil svare så mail
eventuelt - bare ikke om priser o.lign. for det er 25 år siden hun flyttede
til Danmark.

Mvh Jørgen



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408941
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste