> De kan være gået på en fejlkonto !!!!
> Du er debitor og betaler dine regninger via PBS/BS til kreditor, hvis nu
> du eller kreditor ændrer konto FIK-nr eller lignende, så går pengene ALTID
> på en fejlkonto og skal så behandles MANUELT af menneskehænder, det kan tage
> tid at få det på plads.
Jeg vil da prøve at undersøge denne mulighed. Kontoen, som pengene
hæves fra hver måned, er udelukkende beregnet til betaling af
kreditors regninger, dvs hver d. 1. indsættes det givne beløb, som
derefter hæves af PBS, så kontoen hele tiden skulle stå på 0,- kr, når
regningen var betalt. Da firmaet så i april mente, at de ikke havde
fået pengene, bad de da bare PBS om en omgang til i maj, som de så fik
og efterlod kontoen på minus, hvilket jo ikke burde kunne ske.
> Du har "kvitteringen" nemlig at pengene er hævet på din konto samt din PBS
> oversigt, som du kan tage kopi af og med sort udstrege det der ikke vedkommer
> din kreditor og så sende dokumentationen til, så bliver det din kreditors sag
> at få det på plads
Jeg har snakket med firmaet fire gange telefonisk og har fået lige så
mange forskellige forklaringer, hvilket vel logisk nok gør én lidt
skeptisk.
1. Det skulle være en fejl i kreditors betalingssystem, der gjorde, at
man allerede havde betalt for næste måned, dvs både maj og juni. Denne
forklarng lød da også logisk nok, indtil de hævede deres penge som
sædvanlig d. 1. juni,
2. Efter sigende skulle det nu dreje sig om, at firmaet havde
besluttet at forudbetaling nu skulle erstatte bagudbetaling, hvilket
tydeligt dementeres af deres egen kontrakt, hvori det står, at det
hele tiden har været forudbetaling.
3. Firmaet mente nu, at man skulle til at betale for to måneder ad
gangen, og at det var derfor, der var hævet dobbelt beløb i maj.
Hvorfor der så kun blev hævet det normale gebyr i juni, kunne de ikke
svare på.
4. Endelig kom kreditor så frem til, at det var fordi, de manglede
betaling fra april. Ifølge deres betalingsoversigt var der denne måned
ikke indbetalt nogen penge, hvorfor de havde set sig nødsaget til at
hæve det beløb, de mente, jeg skyldte.
Derfor min undren over, hvor pokker pengene så er blevet af. Banken
giver mig et udskrift, hvor der tydeligt står, at beløbet af indbetalt
til pågældende firma d. 2. april, mens firmaet tilsendes mig en
oversigt, der ifølge dem selv viser, at pengene aldrig er gået ind i
april. Jeg har tænkt mig at sende begge parter hinandens
dokumentation, for en af dem må vel ha' pengene. På den anden side har
de begge været tememlig ligeglade indtil videre, idet de jo har deres
på det rene. PBS har klaret sagerne for banken, firmaet har fået sine
penge, så det er bare mig, der sidder tilbage med underskuddet og
føler mig åndssvag. Ergo, hvis andre har nogle forslag, modtages de
med stor taknemlighed!
: Mia