Uhm. Jeg lavede en i søndags. Det er bare guf.
Mørdej m/kransekage kant. Fyld af creme jordbærfromageog friske jordbær.
Lav en portion mørdej m/ sukker og vanille.
Rul den ud og lav den rund 24 cm. Forbag den og sprøjt så kransekagemasse
rundt som kant.
Pensel bunden med chokolade.
Fyld en god creme (½ creme og ½ flødeskum) i bunden.
Lav en jordbær fromage og kom den oven på.
Dæk det hele til med halve jordbær og pensel evt med en gele.
Den er bare for go.
Der bliver 2 bunde ud af en portion mørdej og en pose færdig kransekagemasse
fra Odense kan lige nå rundt om hvis man passer lidt på. Så kan man jo lave
en til lørdag og en til søndag
.
Jeg bruger i øvrigt cremepulver uden kogning fra Tørsleffs. Så passer det
med en halv portion og 2.5 dl fløde pisket til skum.
Jordbær mousse/fromage:
250 g friske el. frosne jordbær
6 spsk sukker
1 spsk citronsaft
4 blade husblas
¼ liter piskefløde, pisket til skum
Bærrene moses eller blendes og røres med sukker. Den udblødte husblas
smeltes over damp og afkøles med citronsaften og lidt af pureen.
Herefter røres blandingen i mosen. Når frugtmosen begynder at blive jævn,
vendes flødeskummet forsigtigt i.
Kim