/ Forside / Interesser / Andre interesser / Religion / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Religion
#NavnPoint
mblm 1770
summer 1170
ans 1142
JanneP 1010
e.p. 880
Rellom 850
Teil 728
refi 645
o.v.n. 630
10  molokyle 587
Ord af Prædikeren, Davids Søn, Konge i Jer~
Fra : Rasmus Underbjerg Pi~


Dato : 20-06-02 21:09


Dette har jeg også set under solen:
På rettens plads sidder uretten,
på retfærdighedens plads sidder uretten.

Jeg tænkte: Både den retfærdige og den uretfærdige dømmes af Gud.
For alt, hvad der sker, og for alt, hvad man gør, er der en tid.

Jeg tænkte: Gud har udskilt menneskene, for at de skal indse,
at de ikke er andet end dyr. For menneskenes skæbne og dyrenes
skæbne er én og samme skæbne: Som den ene dør, sådan dør den anden;
de har samme livsånde.

Menneskene har ikke noget frem for dyrene. Alt er tomhed!

Alle går samme sted hen;
alle er blevet til af jord,
alle bliver til jord igen.

Ingen kan vide, om menneskenes livsånde stiger op,
og om dyrenes livsånde stiger ned i jorden.

Jeg så, at intet er bedre for mennesket end at glæde sig i alt,
hvad det gør; det er dets løn. For ingen kan sætte det i stand
til at se, hvad der sker i fremtiden.

 
 
Anders Peter Johnsen (20-06-2002)
Kommentar
Fra : Anders Peter Johnsen


Dato : 20-06-02 21:45

Rasmus Underbjerg Pinnerup wrote:
> Dette har jeg også set under solen:
> På rettens plads sidder uretten,
> på retfærdighedens plads sidder uretten.
>
> Jeg tænkte: Både den retfærdige og den uretfærdige dømmes af Gud.
> For alt, hvad der sker, og for alt, hvad man gør, er der en tid.
>
> Jeg tænkte: Gud har udskilt menneskene, for at de skal indse,
> at de ikke er andet end dyr. For menneskenes skæbne og dyrenes
> skæbne er én og samme skæbne: Som den ene dør, sådan dør den anden;
> de har samme livsånde.
>
> Menneskene har ikke noget frem for dyrene. Alt er tomhed!
>
> Alle går samme sted hen;
> alle er blevet til af jord,
> alle bliver til jord igen.
>
> Ingen kan vide, om menneskenes livsånde stiger op,
> og om dyrenes livsånde stiger ned i jorden.
>
> Jeg så, at intet er bedre for mennesket end at glæde sig i alt,
> hvad det gør; det er dets løn. For ingen kan sætte det i stand
> til at se, hvad der sker i fremtiden.

Øh, Rasmus?

Du er vel ikke gået hen og blevet deprimeret eller sådan noget?


Jeg går ud fra at det skal tages som et debatoplæg:
Prædikerens Bog er ved siden af Salmernes Bog eet af mine yndlingsskrifter i
GT.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på zen-buddhistisk nihilisme, når jeg
læser Prædikeren...
I hvert fald har Salomon, som angiveligt er identisk med Prædikeren
(kap1v1), haft sig en ordentlig bøhmand af en eksistensialistisk krise, der
netop minder forbløffende om den unge Prins Siddhartas et par århundreder
senere, tror jeg det er?

Det bedste sted er nok starten af kapitel 3.

Ikke desto mindre må man forundres over den klarsynede kynisme/nihilisme,
hvor der temmeligt tydeligt stilles spørgsmål ved en hel del ting. På den
led minder Prædikerens Bog forbløffende meget om Jobs Bog, hvor der netop
også stilles en del dybe, centrale spørgsmål til religionen overhovedet. Dog
er konklusionen selvfølgelig i begge tilfælde at man lige så godt kan
underkaste sig Gud, da modstand imod Ham og den skæbne, som synes at være en
vigtig del af disse overvejelser, er nyttesløs...

"Røzhiztanz iz fju-tajl", må man konstatere, det eneste der er at gøre er at
istemme mantraet "Herren gav, herren tog, Herrens navn være lovet." og så i
øvrigt holde sin kæft og lade være med at brokke sig og undgå at blive
desperat...Der er nogen der bliver 'Krishna-munke i forsøget på at finde dèn
ydmyghed...

--
Mvh
Anders Peter Johnsen



Rasmus Underbjerg Pi~ (21-06-2002)
Kommentar
Fra : Rasmus Underbjerg Pi~


Dato : 21-06-02 12:06

"Anders Peter Johnsen" <anderspj@post.tele.dk> mælte sligt:

>Du er vel ikke gået hen og blevet deprimeret eller sådan noget?

Hæhæ. Nej, men jeg er rørt over den udviste bekymring, både fra din side og
fra Simons :)

Jeg sad bare og rodede med Prædikeren og syntes, at jeg ville bryde
agurketiden her i gruppen med et af de suverænt smukkeste steder i Bibelen.

>I hvert fald har Salomon, som angiveligt er identisk med Prædikeren
>(kap1v1),

Lad os holde fast i "angiveligt" :)

>haft sig en ordentlig bøhmand af en eksistensialistisk krise,

Eller et befriende indfald af klarsyn?

>Ikke desto mindre må man forundres over den klarsynede kynisme/nihilisme,
>hvor der temmeligt tydeligt stilles spørgsmål ved en hel del ting.

Hvad der overraskede mig lidt i denne sammenhæng, var at både du og Simon
tilsyneladende opfattede passagen fra Prædikerens bog som udtryk for
depression eller sørgmodighed. Jeg synes snarere, at den er udtryk for en
forfriskende klarsynethed samt en dyb og umiddelbar glæde ved livet.

>På den led minder Prædikerens Bog forbløffende meget om Jobs Bog, hvor der
>netop også stilles en del dybe, centrale spørgsmål til religionen overhovedet.

Netop. Begge er særdeles interessante i et religionsfilosofisk perspektiv.

>Dog er konklusionen selvfølgelig i begge tilfælde at man lige så godt kan
>underkaste sig Gud, da modstand imod Ham og den skæbne, som synes at være en
>vigtig del af disse overvejelser, er nyttesløs...

Jeg er varsom med at slå mig fast på, hvad konklusionen må være, men i Jobs
tilfælde synes det mig klart, at Job vinder diskussionen med Gud, rent
moralsk. I Prædikerens tilfælde er der ikke tale om underkastelse under nogen
Gud, men i stedet står en opfordring til at glæde sig i liv, som forsynet
tilskikker en, uden at støtte sig til falske håb og illusioner om, at glæden
er at finde i noget andet end i det, at leve dette liv.

Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Europa har altid været provinsiel i sin tankegang. Som en brav købmand i
en lille by har Europæeren dyrket sine egne meninger som verdensvisdom
og smilet overbærende ad alle de andre, som tillod sig at leve på deres
vis uden så meget som at føle det absurde i en sådan særstilling."

Mr. D (20-06-2002)
Kommentar
Fra : Mr. D


Dato : 20-06-02 23:41


Rasmus Underbjerg Pinnerup <hobbes@post1.tele.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:mgd4hu4oqgbaghnt876egj22qop2o6feqh@4ax.com...
>
> Menneskene har ikke noget frem for dyrene. Alt er tomhed!

Er du okay?

Mr. D.



Anders Peter Johnsen (21-06-2002)
Kommentar
Fra : Anders Peter Johnsen


Dato : 21-06-02 01:02

Rasmus Underbjerg Pinnerup wrote:

> Jeg tænkte: Gud har udskilt menneskene, for at de skal indse,
> at de ikke er andet end dyr.

Wow! Det er vist over 2500 år før Darwin og står endda i Bogen? Dèn skal jeg
huske næste gang vi skal diskutere evolution!

>For menneskenes skæbne og dyrenes
> skæbne er én og samme skæbne: Som den ene dør, >sådan dør den anden;
> de har samme livsånde.

Havamål: "Fæ dør, frænder dør, kun stor mands mæle mindes"...

> Menneskene har ikke noget frem for dyrene. Alt er tomhed!

Er det nu vi skal ud og befri mink?

> Alle går samme sted hen;
> alle er blevet til af jord,
> alle bliver til jord igen.

Alt køds gang...Dust to dust...

> Ingen kan vide, om menneskenes livsånde stiger op,
> og om dyrenes livsånde stiger ned i jorden.
>
> Jeg så, at intet er bedre for mennesket end at glæde sig i alt,
> hvad det gør; det er dets løn. For ingen kan sætte det i stand
> til at se, hvad der sker i fremtiden.

Øhm, dette er vel da forhåbentlig også skrevet før profeterne?

Også lidt off-topic:
Al denne nihilisme minder mig om en pragtfuld og meget morsom sekvens fra
filmen "The Big Lebowsky", hvor den svenske skuespiller Peter Stormare (også
med i "Hamilton"-filmen og "Fargo") spiller sangeren skurken "The Duke" i et
underligt Kraftwerk-inspireret tysk band, der nærmest virker som en profeti
om det faktisk eksisterende band Rammstein, der netop er nogle f***** up
nihilistiske heavyrockere fra det tidligere DDR som har en udpræget
fascination for autoriteter og agression...Ikke desto mindre fed musik, men
jeg skreg af grin, første gang jeg hørte deres metalversion af Depeche
Mode's sang "Stripped" efter netop at have set pågældende film, hvor
Stormare lammetæsker heltene mens han (her transskriberet) siger: "Vi ar
narjhiliztz! VI DOVNT KAER!"

Pragtfuldt! ;-D

--
Mvh
Anders Peter Johnsen



Erik Engelbrecht Lar~ (21-06-2002)
Kommentar
Fra : Erik Engelbrecht Lar~


Dato : 21-06-02 06:45


"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <hobbes@post1.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:mgd4hu4oqgbaghnt876egj22qop2o6feqh@4ax.com...
>
> Dette har jeg også set under solen:
> På rettens plads sidder uretten,
> på retfærdighedens plads sidder uretten.
>
> Jeg tænkte: Både den retfærdige og den uretfærdige dømmes af Gud.
> For alt, hvad der sker, og for alt, hvad man gør, er der en tid.
>
> Jeg tænkte: Gud har udskilt menneskene, for at de skal indse,
> at de ikke er andet end dyr. For menneskenes skæbne og dyrenes
> skæbne er én og samme skæbne: Som den ene dør, sådan dør den anden;
> de har samme livsånde.
>
> Menneskene har ikke noget frem for dyrene. Alt er tomhed!
>
> Alle går samme sted hen;
> alle er blevet til af jord,
> alle bliver til jord igen.
>
> Ingen kan vide, om menneskenes livsånde stiger op,
> og om dyrenes livsånde stiger ned i jorden.
>
> Jeg så, at intet er bedre for mennesket end at glæde sig i alt,
> hvad det gør; det er dets løn. For ingen kan sætte det i stand
> til at se, hvad der sker i fremtiden.


Det er rigtigt Rasmus, kun få kan få øje på den forskeld der er mellem det i
Bibelen, som mennesket har skrevet i samarbejde med Helligånden og hvad der
er skrevet i menneskets højeste visdom.


En anden Konge skrev således;

Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne, som du satte
der, hvad er da et menneske, at du husker på det, et menneskebarn, at du
tager dig af det? Du har gjort det kun lidt ringere end Gud, med herlighed
og ære har du kronet det. Du har gjort det til hersker over dine hænders
værk, alt har du lagt under dets fødder,


Erik L

En blind vejleder, er ingen vejleder.







Anders Peter Johnsen (21-06-2002)
Kommentar
Fra : Anders Peter Johnsen


Dato : 21-06-02 10:50

Erik Engelbrecht Larsen wrote:

> En anden Konge skrev således;
>
> Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne, som
> du satte der, hvad er da et menneske, at du husker på det, et
> menneskebarn, at du tager dig af det? Du har gjort det kun lidt
> ringere end Gud, med herlighed og ære har du kronet det. Du har gjort
> det til hersker over dine hænders værk, alt har du lagt under dets
> fødder,

Yep, det var så hans far, David.

Samme konge som angiveligt skrev Prædikerens Bog, Salomon (v.1,1), skrev
angiveligt også "Kærlighedens Højsang".

Gad vide om han havde kærestesorger, da han skrev "Prædikeren"?

Eller var han bare dybt maniodepressiv?

--
Mvh
Anders Peter Johnsen



Erik Engelbrecht Lar~ (22-06-2002)
Kommentar
Fra : Erik Engelbrecht Lar~


Dato : 22-06-02 05:36


"Anders Peter Johnsen" <anderspj@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3d12f6b9$0$71664$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Erik Engelbrecht Larsen wrote:
>
> > En anden Konge skrev således;
> >
> > Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne, som
> > du satte der, hvad er da et menneske, at du husker på det, et
> > menneskebarn, at du tager dig af det? Du har gjort det kun lidt
> > ringere end Gud, med herlighed og ære har du kronet det. Du har gjort
> > det til hersker over dine hænders værk, alt har du lagt under dets
> > fødder,
>
> Yep, det var så hans far, David.
>
> Samme konge som angiveligt skrev Prædikerens Bog, Salomon (v.1,1), skrev
> angiveligt også "Kærlighedens Højsang".
>
> Gad vide om han havde kærestesorger, da han skrev "Prædikeren"?
>
> Eller var han bare dybt maniodepressiv?

Det tror jeg ikke, men i modsætning til sin af Gud velsignet fader, var han
lidt for meget i strid med Gud gennem sine tilladelser til afgudsdyrkelser.
Jeg tror du skal til Kongen før hans fader, for at kunne bruge ordet
"maniodepressiv", eller en direkte åndsbesættelse som Bibelen benævner det.


Erik L

En blind vejleder, er ingen vejleder.


>
> --
> Mvh
> Anders Peter Johnsen
>
>



P.N. (23-06-2002)
Kommentar
Fra : P.N.


Dato : 23-06-02 23:47

"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <hobbes@post1.tele.dk> wrote in message
news:mgd4hu4oqgbaghnt876egj22qop2o6feqh@4ax.com...

>Alt er tomhed!

Jamen det var jo Buddha der kom til den konklusion.
P.N.




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408932
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste