/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
tærter
Fra : Marlene


Dato : 20-06-02 16:07

Hej.

Jeg skal lave nogle tærter, har selvfølgelig også nogle opskrifter, men
ville gerne prøve noget nyt.
Er der et godt sted på nettet, hvor der er mange madtærter??
Eller er der nogle som har en super??

Marlene



 
 
zcully (20-06-2002)
Kommentar
Fra : zcully


Dato : 20-06-02 22:32

"Marlene" <marnel@post11.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3d11ed08$0$235$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej.
>
> Jeg skal lave nogle tærter, har selvfølgelig også nogle opskrifter, men
> ville gerne prøve noget nyt.
> Er der et godt sted på nettet, hvor der er mange madtærter??
> Eller er der nogle som har en super??
>
> Marlene

Jeg lavede en tærte for ikke så langt tid siden hvor jeg kom spinat og
kyllingetern i (og evt. lidt løg). Slap af det smagte totalt godt. Har lavet
den mange gange siden.

Den kan varmt anbefales

/Zcully



KA (21-06-2002)
Kommentar
Fra : KA


Dato : 21-06-02 07:24

Hej Marlene !

Jeg er selv helt vild med en Quiche Lorraine.

Venlig hilsen
Kirsten
http://hjem.get2net.dk/Jullemor_And

Quiche Lorraine.

Tærtedej :

180 g mel
160 g smør
1 spsk koldt vand
Eller hvilken dej du nu synes, jeg varierer den selv, og forbager den ofte
ca. 10 min. ved 200 grader, inden jeg kommer fyldet i.

Fyld :

125 g fersk flæsk ( eller efter smag / behag )
125 g emmentaler ( eller efter smag / behag )
4 æg
1/4 l piskefløde
1/4 tsk reven muskatnød
salt, peber

Ælt dejen hurtigt sammen, den må gerne være smidig, så er den lettest at
arbejde med. Lad den hvile koldt 1 time.
Tryk dejen ud i formen, og tryk den overskydne dej af mod formens kant.

Skær sværen af flæsket, som herefter skæres i tern/strimler og svitses på
panden. Osten skæres i terninger og fordeles på tærtebunden sammen med de
afkølede flæsketerninger/strimler.
Æg & fløde piskes sammen, krydres med salt, peber & muskat. Hældes over
flæsk & ost, og bages ved 200 grader i ca. 40 min., eller til overfladen er
gylden.







Peter W. Bosse (22-06-2002)
Kommentar
Fra : Peter W. Bosse


Dato : 22-06-02 04:05

"Marlene" <marnel@post11.tele.dk> skrev pudsigt nok...

> Jeg skal lave nogle tærter, har selvfølgelig også nogle opskrifter,
> men ville gerne prøve noget nyt.

> Eller er der nogle som har en super??

Kender du fx den berømte løgtærte fra provence?.. den kan tilberedes på
mange måder, - men følgende synes jeg er blandt de bedste.

Dej:
175 g mel
150 g smør
¼ tsk salt
3-4 spsk sur fløde (evt. creme fraiche)

Mel og smør smuldres hurtigt sammen, tilsættes salt og samles med den
sure fløde el. creme fraiche. Dejen hviler et par timer, hvorpå den
udrulles og fyldes i formen. Prikkes over hele bunden med en gaffel,
pensles med æggehvide og bages ved god varme (225°) et kvarters tid.
Til fyldet: snittes ¾ kg løg i tynde skiver og dampes i 75 g smeltet
smør tilsat et par skefulde vand - løgene må ikke blive brune. To knuste
hvidløgsfed samt lidt salt og peber tilsættes - desuden kan der iblandes
8-10 hakkede sorte oliven uden sten. Mens løgene dampes, sammenpiskes 2
æg og æggeblomme med ca. 1 dl fløde. Hertil kommer 100 g reven gruyere-
eller emmenthalerost.
Løgene afkøles ganske let, lægges over den forbagte tærtebund, og
ægge-ostemassen hældes ved.
Sættes igen i ovnen og bages færdig ved god varme (225°) ca. 35
minutter.

NB: Og et godt lille råd, - brug helst en form med løs bund - derved får
man nemmest tærten ud af formen.
-oo-

- eller en Reje-Hummertærte:

Dej:
275 g mel
225 g smør/margarine
½ tsk salt
1 æggeblomme
2-3 spsk kærnemælk el. ymer

Mel og smør/margarine hakkes hurtigt sammen, tilsættes salt og samles
med æggeblommen og kærnemælk el. ymer.
Dejen skal hvile 2-3 timer. Ca. 2/3 af dejen udrulles i en rund plade,
lidt større end formen, og denne beklædes med dej. Pensles over hele
bunden med æggehvide.

Fyld:
375 g champignoner
25 g smør
150 g pillede rejer
200 g dybfrosne hummerhaler
1 dl tomatpuré

Desuden skal der bruges:
1½ dl piskefløde
2 tsk citronsaft
2 æggeblommer
3 spsk olivenolie
2 spsk tør sherry
½ tsk paprika
½ tsk oregano

Champignonerne snittes og dampes i smørret, tomatpuréen tilsættes
derefter rejer og hummerhaler, og det hele blandes under omrøring.
Krydres med et drys paprika, afkøles, og alt fordeles i formen.
Piskefløden piskes ganske let, tilsættes citronsaft og de øvrige
ingredienser og hældes hen over fyldet. Resten af dejen udrulles, skæres
i strimler, der fordeles på kryds og tværs ovenpå. En kant af dejen
bøjes henover hele vejen rundt og presses sammen med fletværket. Pensles
med æggehvide og bages ved god varme (190°) ca. 45 minutter. Måske skal
varmen de sidste minutter sættes højere op, så tærten bliver lysebrun og
sprød. - Serveres meget varm. - Voila!

NB: For at få en let og sprød dej bør man arbejde med let pigehånd.
Bliver den bearbejdet for kraftigt, resulterer det i en hård og sej dej.


--
Mvh. ‹(•¿•)›
Peter W. Bosse

.. Ketchup redder potensen ..
Danske mænd med ondt i potensen kan nu snart ty til noget så usexet som
tomatketchup, når der skal kul på erektionen. .. Et litauisk firma
mener, at ketchup styrker potensen lang bedre end viagra, og de vil nu
markedføre deres egen ketchupblanding under navnet »Nuodemingasis«, der
betyder noget i retning af »syndefuld«, Hemmeligheden bag ketchuppen er
et højt indhold af zink, som skal styrke mandens hormonproduktion.
Videnskabsmænd står noget tvivlende blah blah.. Så bare vent... Om kort
tid kan du bare troppe op hos din faste pølsemand og bede om
en »syndefuld« ristet med det hele..



Peter (22-06-2002)
Kommentar
Fra : Peter


Dato : 22-06-02 07:35

"Peter W. Bosse" <peterw.bosse@worldonline.dk> wrote in message
news:ojSQ8.80267$N46.2206696@news010.worldonline.dk...

<klip>

Er det muligt du kunne afholde dig fra at anvende så lange signaturer?
Er det muligt du kunne kommentere mit tidligere indlæg, hvori jeg opfordrede
dig til det samme?

Hilsen Peter

> --
> Mvh. <(.¿.)>
> Peter W. Bosse
>
> .. Ketchup redder potensen ..
> Danske mænd med ondt i potensen kan nu snart ty til noget så usexet som
> tomatketchup, når der skal kul på erektionen. .. Et litauisk firma
> mener, at ketchup styrker potensen lang bedre end viagra, og de vil nu
> markedføre deres egen ketchupblanding under navnet »Nuodemingasis«, der
> betyder noget i retning af »syndefuld«, Hemmeligheden bag ketchuppen er
> et højt indhold af zink, som skal styrke mandens hormonproduktion.
> Videnskabsmænd står noget tvivlende blah blah.. Så bare vent... Om kort
> tid kan du bare troppe op hos din faste pølsemand og bede om
> en »syndefuld« ristet med det hele..
>
>



Deleuran (22-06-2002)
Kommentar
Fra : Deleuran


Dato : 22-06-02 08:35


"Peter" <no_spam@no.where>
> Er det muligt du kunne afholde dig fra at anvende så lange signaturer?
> Er det muligt du kunne kommentere mit tidligere indlæg, hvori jeg
opfordrede
> dig til det samme?

Er det muligt du kunne kunne futte et andet sted hen med dit bureaukratiske
regelrytteri? Dette er en madgruppe ikke en etikettegruppe! Hvis du ikke kan
klare Bosses indlæg kan du jo lade dit killfilter klare ham. Du ryger i
hvertfald i mit.
PLONK.

Lone




Peter (22-06-2002)
Kommentar
Fra : Peter


Dato : 22-06-02 12:05

"Deleuran" <maj2002@wienervej.dk> wrote in message
news:3d142860$0$219$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> "Peter" <no_spam@no.where>
> > Er det muligt du kunne afholde dig fra at anvende så lange signaturer?
> > Er det muligt du kunne kommentere mit tidligere indlæg, hvori jeg
> opfordrede
> > dig til det samme?
>
> Er det muligt du kunne kunne futte et andet sted hen med dit
bureaukratiske
> regelrytteri?

Jeg kunne evt. holde op med at poste mine indlæg omkring oveholdelse af
gældende netikette?
Det kræver blot at Bosse overholder den. Så er jeg jo færdig.

> Dette er en madgruppe ikke en etikettegruppe!

Gruppens emne berettiger ikke til at overtræde regler.

>Hvis du ikke kan
> klare Bosses indlæg kan du jo lade dit killfilter klare ham.

Det er en mulig løsning, som jeg dog ikke er interesseret i.

>Du ryger i
> hvertfald i mit.
> PLONK.

Nå for søren. Det gjorde ondt.

Hilsen Peter



Knud Winckelmann (22-06-2002)
Kommentar
Fra : Knud Winckelmann


Dato : 22-06-02 13:17

Således skrev "Peter" <no_spam@no.where> i dk.kultur.mad+drikke Sat,
22 Jun 2002 13:04:55 +0200:

>> Dette er en madgruppe ikke en etikettegruppe!
>
>Gruppens emne berettiger ikke til at overtræde regler.

Generelt vil det nok være en god ide at futte til netikettegruppen, så
evt. diskutioner ordnes i den rigtige gruppe.

Som sagt, så gjort.

Fut til netikette

Knud
--
Advertising -- the science of arresting the human intelligence
long enough to get money from it.

Palle Hans Jensen (23-06-2002)
Kommentar
Fra : Palle Hans Jensen


Dato : 23-06-02 11:02

Deleuran (Lone), for lige at citere noget af det du skrev i
dk.kultur.mad+drikke:

> Er det muligt du kunne kunne futte et andet sted hen med dit
> bureaukratiske regelrytteri? Dette er en madgruppe ikke en
> etikettegruppe!

Det er bevidst at jeg overuler Knuds FUT i dette tilfælde, omend han
har helt ret i at diskussionen BURDE foregå over i netikette. Men jeg
er er den opfattelse at f.eks. Lone ikke er en person man ville kunne
overtale til en diskussion derovre da hun tilsyneladende helst holder
til i grupper hvor usenetreglerne ikke findes

Man kan da sige tingene på mange måder, men det er da korrekt at
signaturer bør holdes på de 4 linier.

Hvis "Peter W. Bosse" har noget spændende at sige om Ketchup er det
da velkomment oppe_over signaturen. Er du (lone) i tvivl om hvorfor
dette faktisk er en god ide så læs her:

http://www.usenet.dk/netikette/signatur.html

--
Palle

Deleuran (23-06-2002)
Kommentar
Fra : Deleuran


Dato : 23-06-02 12:22


> Men jeg
> er er den opfattelse at f.eks. Lone ikke er en person man ville kunne
> overtale til en diskussion derovre da hun tilsyneladende helst holder
> til i grupper hvor usenetreglerne ikke findes

Hvor får du da sådanne ideer fra?? Jeg er bare dødtræt af at så mange
tilsyneladende elsker at være anonyme politibetjente, der sætter form over
indhold.
Peter Bosses signaturer har været til diskussion tidligere uden han har
taget sig af det, men han bidrager da langt mere positivt til gruppen end vi
to gør nu.

<Er du (lone) i tvivl om hvorfor
<dette faktisk er en god ide så læs her:
<
<http://www.usenet.dk/netikette/signatur.html

Tak, tak den henvisning kender jeg, og jeg er helt enig i at det er en godt
ide at overholde reglerne. Men når en enkelt kreativ person ikke synes det
er nødvendigt for ham, så synes jeg godt man kan kan lade ham have den
særhed i fred.

Min gamle bedstemor sagde engang at begå etikettebrud godt nok var slemt,
det var straks et værre etikettebrud, at gøre opmærksom på at andre begik
etikettebrud. Men det kan måske ikke overføres direkte til netikette?

For nu ikke at løbe helt ud af en tangent kommer her min bedste opskrift på

Madtærte
Lise's spinattærte - god

Dej.
1 dl A38
100 g smør
150 g mel

Fyld:
2 æg
2 dl. fløde
300 g spinat
150 g bacon
100 g reven mild ost
reven muskat
salt
peber

Dejen æltes, rulles ud og forbages ved 225 C i 12 minutter.
Baconen ristes og drysses over den forbagte bund. Resten af fyldet piskes
sammen og hældes over.
Tærten bages ca. 20 minutter ved 225 C.



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408868
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste