---

Hej,

Vi har en (dårlig - men dejlig) vane for at vores søn (nu 7 mdr.) om aftenen
falder i søvn i vores arme. Vi havde en periode, hvor han blev lagt ind og
hvor der blev sagt godnat mange gange med nogle minutters mellemrum. Det gik
skam også fint, men vi glemte at komme i gang igen efter en gang influenza.

Spørgsmålet er så om hvorvidt det er ris til egen r*v? Skal vi hanke op i os
selv og begynde at ligge ham ind inden han falder helt i søvn?

Det skal siges at vi i dag ikke har nogen problemer med den nuværende
løsning - han bliver lagt ind om aftenen og vågner 90% af morgenerne først
når vi står op.


/Joachim

---

"Joachim Baltzer" <baltzer@post10.tele.dk> skrev i en meddelelse news:966p95$n4j$1@news.inet.tele.dk...

Jeg synes I skal fortsætte med det. Det må da være dejlig skønt
og trygt at falde i søvn på den måde og vi gjiorde det samme med
min søn i den alder. Jeg synes selv det var betydeligt nemmere at
falde til ro ved at ligge og lytte til hans adredræt.

Hilsen
Tomas O.

---

On Sun, 11 Feb 2001 20:35:23 +0100, "Joachim Baltzer" <baltzer@post10.tele.dk> wrote:

>Hej,
>
>Vi har en (dårlig - men dejlig) vane for at vores søn (nu 7 mdr.) om aftenen
>falder i søvn i vores arme.
Hvorfor skulle det være en dårlig vane ???
Er det en dårlig vane at give sine børn tryghed???

--
MVH. Martin
Sønderborg
NB.: Pil ikke ved min e-post adresse.
læs om hjemmefødsel på http://foedhjemme.home.dhs.org

---

"Martin Hansen" <NOSPAMmh@sk.kollegie6400.dk> wrote in message
news:ckSPOmDjj0MXrHHJIEZ3nyfLDZaE@4ax.com...
> On Sun, 11 Feb 2001 20:35:23 +0100, "Joachim Baltzer"
<baltzer@post10.tele.dk> wrote:
>
> >Hej,
> >
> >Vi har en (dårlig - men dejlig) vane for at vores søn (nu 7 mdr.) om
aftenen
> >falder i søvn i vores arme.
> Hvorfor skulle det være en dårlig vane ???
> Er det en dårlig vane at give sine børn tryghed???

det er absolut ingen dårlig vane at give sine børn tryghed men på et
eller andet plan kan jeg godt se hvor joachim vil hen med sit
spørgsmål......

hvis man vænner sit barn til altid at falde i søvn i sine arme vil man på
et eller andet tidspunkt selv blive træt af denne vane... efterhånden som
barnet bliver ældre og dermed tungere og mere viljestærk, kan denne vane
gå hen at blive et problem.....
ikke mindst pga at barnet vil forvente at skulle sove på denne måde....
hvem vil bryde sig om det med et barn på 15 kg som måske sagtens selv kan
både gå på toilettet og alt muligt.....??
det er IMO lidt det samme som at amme et barn indtil barnet selv begynder
at komme og hive op i blusen for at få en tår......

jeg har selv bestræbt mig på at give min søn gode sovevaner... gode for
ham og gode for mig.... vi har fundet vores rytme i at han blev puttet i
egen seng ( på eget værelse fra han var et år)
igen regel uden undtagelser naturligvis..... han har også til tider fået
lov at putte hos mig..... men jeg tror det kun kan lade sig gøre på en
rolig og dejlig måde hvis barnet har en rytme man kan gå tilbage til og
man sørger for at fortælle barnet at det er midlertidigt....

tryghed er en relativ ting..... og hvad der er godt og trygt for en
familie er det jo ikke nødvendigvis for en anden......
--
Sabina Hertzum
Behind every good woman, lies a trail of men *SF*

---

On Sun, 18 Feb 2001 12:01:47 +0100, "Sabina Hertzum" <sabina@worldonline.dk> wrote:

>hvis man vænner sit barn til altid at falde i søvn i sine arme vil man på
>et eller andet tidspunkt selv blive træt af denne vane...
Hvis børn virkelig var så store vanedyr som nogen vil gøre dem til, skulle de jo blive ved med at
bruge ble i ti år, og bruge sut endnu længere, smide med maden og bruge fingrene til at spise med.
Jeg tror genske simpelt hen ikke på at det kan give et problem af den natur, hvis man bliver træt af
at have ungen på armen, må man lægge ham i seng. Så er han blevt så meget ældre og chancen for at
han kan forstå/acceptere dette er nu større.

--
MVH. Martin
Sønderborg
NB.: Pil ikke ved min e-post adresse.
læs om hjemmefødsel på http://foedhjemme.home.dhs.org

---

"Martin Hansen" <NOSPAMmh@sk.kollegie6400.dk> wrote in message
news:37ShOmWFHJX6bkpm79RKSBZy6Fy=@4ax.com...
> Hvis børn virkelig var så store vanedyr som nogen vil gøre dem til,
skulle de jo blive ved med at
> bruge ble i ti år, og bruge sut endnu længere, smide med maden og
bruge fingrene til at spise med.

jeg har på intet tidspunkt sagt at barnet ikke kan vænnes af det.....
men personligt kunne jeg ikke leve med at min søn aften eller aften
skulle puttes i mine arme.... omend han er en dejlig unge....... IMO
skal der også være plads til "voksentid" og med en søn som min der kan
komme i seng kl 23 og stadig være frisk kl 7 så føle rjeg det er vigtigt
at han har et ritual der siger at man sover i sin seng......
naturligvis kan vi godt tage en puttetur på sofaen eller hygge inde i
min seng.....
men jeg ser ikke at min søn er blevet utryg af ikke at sove i mine
arme..... snarere tværtimod.. jeg har ingen problemer haft med utryghed
overhovedet omkring sengetid.. han har _altid_ vidst nøjagtig hvor han
havde mig... og at jeg ikke var længere væk end at jeg hele tiden kunne
høre ham...

> Jeg tror genske simpelt hen ikke på at det kan give et problem af den
natur, hvis man bliver træt af
> at have ungen på armen, må man lægge ham i seng. Så er han blevt så
meget ældre og chancen for at
> han kan forstå/acceptere dette er nu større.

adsolut... men det jeg siger er at hvis det er noget der foregår indtil
barnet er 2-3 eller 4 år så kan det gå ud over voksen livet.... IMO er
det nemmere at sige til barnet der ligger på eget værelse " _så_, nu
sover du altså.... godnat!!" end det er med det barn der ligger i armen
og hygger med mor eller far.... der vil ofte komme et skælms smil eller
et frækt blik der indbyder til mere hygge og nus end den indbyder til
søvn......
--
knus sabina

behind every good woman, lies
a trail of men.....*SF*

---

On Mon, 5 Mar 2001 08:01:44 +0100, "Sabina Hertzum" <sabina@worldonline.dk> wrote:
>men personligt kunne jeg ikke leve med at min søn aften eller aften
>skulle puttes i mine arme.... omend han er en dejlig unge....... IMO
citat fra det oprindlige spørgsmål:
"Det skal siges at vi i dag ikke har nogen problemer med den nuværende løsning"


>men det jeg siger er at hvis det er noget der foregår indtil
>barnet er 2-3 eller 4 år så kan det gå ud over voksen livet....
Ja men vi snakker her om et barn på 7 måneder.
Det jeg vil fremhæve er at man skal gøre det der føles godt lige nu. Og glemme det pjat med at give
dårlige vaner. Mine børn bliver heller ikke vugget i søvn mere.

--
MVH. Martin
Sønderborg
NB.: Pil ikke ved min e-post adresse.
læs om hjemmefødsel på http://foedhjemme.home.dhs.org

---

"Martin Hansen" <NOSPAMmh@sk.kollegie6400.dk> wrote in message
news:30epOoMbZMiMCN06KGLQE06ZT=WS@4ax.com...
> >men personligt kunne jeg ikke leve med at min søn aften eller aften
> >skulle puttes i mine arme.... omend han er en dejlig unge....... IMO
> citat fra det oprindlige spørgsmål:
> "Det skal siges at vi i dag ikke har nogen problemer med den nuværende
løsning"

der bliver skam også spurgt til om det er ris til egen røv, når vi nu
snakker citater.... jeg fortæller såmænd bare at det kan det godt _ende_
med at være...... og som jeg sagde så kunne jeg godt se hvor joachim
ville hen med sit spørgsmål...... jeg har jo på ingen måde sagt at jeg
synes det var forkert at give sit barn tryghed når det er det der er
behov for...

> >men det jeg siger er at hvis det er noget der foregår indtil
> >barnet er 2-3 eller 4 år så kan det gå ud over voksen livet....
> Ja men vi snakker her om et barn på 7 måneder.
> Det jeg vil fremhæve er at man skal gøre det der føles godt lige nu.
Og glemme det pjat med at give
> dårlige vaner. Mine børn bliver heller ikke vugget i søvn mere.

har jeg sagt at de ikke skal gøre det`?? det mener jeg ikke at jeg
har..... jeg har blot sagt min mening om sagen... nemlig at det _kan_ gå
hen og blive en vane man _kan_ risikere at slås med når barnet er 2-3-4
år...... afhængig af hvor tidligt man selv bliver træt af det......
vi kan vel godt blive enige om at børn har brug for faste rammer eller
hvad? jeg er i og for sig ligeglad med om de rammer siger at barnet skal
puttes i mors arme hver aften og ligge der til han/hun sover....... jeg
synes bare det er lidt synd..... det efterlader, som jeg ser det, ikke
meget plads til at far kan komme til i "puttesituationen" samt at
voksentiden er væsentlig indskrænket...... men det er bare min
mening..... er der nu noget galt i at jeg har min egen mening?
--
knus sabina

behind every good woman, lies
a trail of men.....*SF*

---

On Mon, 5 Mar 2001 08:01:44 +0100, "Sabina Hertzum" <sabina@worldonline.dk> wrote:

>jeg har på intet tidspunkt sagt at barnet ikke kan vænnes af det.....
<klip>
>adsolut... men det jeg siger er at hvis det er noget der foregår indtil
>barnet er 2-3 eller 4 år så kan det gå ud over voksen livet....
Hvis det første er sandt hvorfor skulle det andet så behøve opstå?

Jeg har læst dit andet indlæg, og jeg har bestemt ikke noget imod at du har en mening ellers havde
jeg forlængst trykket 'i' (ignorer tråd)
Det blot modsætningen i ovenstående jeg ikke forstår, men det kan også skyldes min fatteevne.

--
MVH. Martin
Sønderborg
NB.: Pil ikke ved min e-post adresse.
læs om hjemmefødsel på http://foedhjemme.home.dhs.org

---

"Martin Hansen" <NOSPAMmh@sk.kollegie6400.dk> wrote in message
news:toOqOoF3G9WzyQaEizkhIuE1sG0D@4ax.com...
> >jeg har på intet tidspunkt sagt at barnet ikke kan vænnes af det.....
> <klip>
> >adsolut... men det jeg siger er at hvis det er noget der foregår
indtil
> >barnet er 2-3 eller 4 år så kan det gå ud over voksen livet....
> Hvis det første er sandt hvorfor skulle det andet så behøve opstå?
>
> Jeg har læst dit andet indlæg, og jeg har bestemt ikke noget imod at
du har en mening ellers havde
> jeg forlængst trykket 'i' (ignorer tråd)
> Det blot modsætningen i ovenstående jeg ikke forstår, men det kan også
skyldes min fatteevne.

det jeg prøver at sige er at hvis man i et "misforstået" forsøg på at
give barnet tryghed lader puttesituationen, med at barnet skal puttes "
i arm", udvikle sig til barnet er 2-3 eller 4 år så _kan_ ( ikke VIL)
det gå ud over forældrenes tid sammen.....
jeg ser det ikke som en modsætning du kan misforstå.....
for mig at se er det et spørgsmål om hvor langt man som forældre lader
det løbe..... og at det er op til den enkelte familie at afgøre hvor
langt det må gå...
det eneste jeg hele tiden har forsøgt at sige er at _hvis_ man lader det
gribe om sig _kan_ det gå ud over voksenlivet som et par har brug
for.......
det ene udelukker IMO ikke det andet..... hverken den ene eller anden
vej...
hvad er det ved den situation du ikke forstår.... er det mig der ikke
kan forklare mig?
jeg har jo ikke sagt noget om at jeg betragter det som en endegyldig
sandhed...... blot som et _muligt_ resultat...
--
knus sabina

behind every good woman, lies
a trail of men.....*SF*