---

Jeg husker noget om at en civil person kan foretage en "civil anholdelse" af
en anden person, skulle denne begå noget kriminelt.
Nu så jeg så et tv-indslag hvor to piger mente at de var blevet "overfaldet"
af et par politibetjente i Stengade på Nørrebro.
Så tænkte jeg, at hvis man så noget sådant - og politibetjentene virkelig
handlede umotiveret og "ulovligt" (hvilket jeg har svært ved at tro...) -
har man så ret til at foretage en civil anholdelse af en betjent?
Eller er det kun deres egne der kan gøre den slags?

BTW: Spørgsmålet er selvfølgelig hypotetisk - jeg planlægger ikke at
massearrestere hele styrken eller noget...

Mvh
Kenneth

---

"Kenneth Ahn Jensen" <kaj@it-c.dkREMOVE> skrev i en meddelelse
news:3d1118e1$0$675$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Jeg husker noget om at en civil person kan foretage en "civil anholdelse"
af
> en anden person, skulle denne begå noget kriminelt.
> Nu så jeg så et tv-indslag hvor to piger mente at de var blevet
"overfaldet"
> af et par politibetjente i Stengade på Nørrebro.
> Så tænkte jeg, at hvis man så noget sådant - og politibetjentene virkelig
> handlede umotiveret og "ulovligt" (hvilket jeg har svært ved at tro...) -
> har man så ret til at foretage en civil anholdelse af en betjent?
> Eller er det kun deres egne der kan gøre den slags?
>
> BTW: Spørgsmålet er selvfølgelig hypotetisk - jeg planlægger ikke at
> massearrestere hele styrken eller noget...
>
> Mvh
> Kenneth
>

Det er korrekt, at man kan foretage en civil anholdelse for at standse en
forbrydelse og i den forbindelse anvende den nødvendige magt. Og vel
egentlig også af en politimand. Men man render jo hurtigt ind i en masse
spidsfindigheder, for hvad nu hvis han ved samme lejlighed anholder dig for
et eller andet? Hvem har så ret? Hvem skal vurdere, hvad der er rigtigt? Vi
havde en diskussion på min arbejdsplads (Søværnet) om, hvorvidt en
næstkommanderende på et skib kunne afsætte chefen og overtage kommandoen.
Det korrekte var vist, at det kunne han godt, hvis chefen var ved at begå
noget meget ulovligt. Men hvem skal vurdere det? Man kan nemt forestille sig
en situation, hvor chefen og næstkommanderende står og råber af hinanden, at
de hermed har frataget den anden hans kommandoret, og så bliver det jo noget
værre rod. I sidste ende ville det jo så være et spørgsmål om, hvem
besætningen havde mest tillid til.

Man kunne jo også fx forestille sig, at en autonom kunne finde det
underholdende at gå rundt at sige til politifolk, at de var anholdt for
ditten eller datten. Ville de så i teorien straks skulle indstille deres
arbejde, finde en dommer og få at vide, at de ikke havde gjort noget galt,
før de kunne fortsætte deres arbejde?

---Anders

---

GMY <GMY71@hotmail.com> skrev i artiklen
<3d112790$0$235$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk>...
> Det er korrekt, at man kan foretage en civil anholdelse for at standse en
> forbrydelse og i den forbindelse anvende den nødvendige magt. Og vel
> egentlig også af en politimand. Men man render jo hurtigt ind i en masse
> spidsfindigheder, for hvad nu hvis han ved samme lejlighed anholder dig
for
> et eller andet? Hvem har så ret?

Det er for så vidt ligegyldigt, hvem der har ret i situationen. Her drejer
det sig vel kun om, hvem der er stærkest. Du kommer ikke langt med, bare at
have ret...!

Hvis man foretager en civil anholdelse, skal man efterfølgende kunne bevise
over for en dommer, at der var en gyldig grund til det. Ellers vil det være
ulovlig frihedsberøvelse.

> Hvem skal vurdere, hvad der er rigtigt?

Dommeren.

> Det korrekte var vist, at det kunne han godt, hvis chefen var ved at begå
> noget meget ulovligt. Men hvem skal vurdere det?

Hvis du skønner, at det er tilfældet, er det dig, der vurderer det i
situationen. Men du skal stadig kunne forsvare det bagefter, når du i dette
tilfælde bliver stillet over for en krigsret.

---

[snip]
> Det er for så vidt ligegyldigt, hvem der har ret i situationen. Her drejer
> det sig vel kun om, hvem der er stærkest. Du kommer ikke langt med, bare
at
> have ret...!
[snap]

Du skal så være opmærksom på at du ikke er for stor!

Hvis vi antager det hypotetiske eksempel, og du kommer derhen ser optoget og
vil lave en civil anholdelse, og vi så antager at betjenten vejer 89 kg, og
du er en kraftbasse på lad os sige 110 kg. Så vil chancen for at din civil
anholdelse bliver betragtet som vold mod tjensetemand i funktion være meget
nær.

Situationen vil være den samme, om vi ombytter betjenten med en indbrudstyv,
og vi vender scenariet til dit hjem. Jeg mener at have hørt om domme i
Danmark, der kræver erstatning fra folk der har forsøgt borger anholdelser i
forbindelse med indbrud i eget hjem.

Så sørg for at du gør det på "den rigtige måde" .. dvs. ikke brug vold, ikke
bruge fysik... undlad at gøre det, få i stedet et god signalement så de
politiet kan gøre det rigtige ved forbryderen! :)

/the razz

---

"Razz" <razz@holmus.dk> skrev i en meddelelse
news:3d11d01b$0$268$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> Hvis vi antager det hypotetiske eksempel, og du kommer derhen ser optoget
og
> vil lave en civil anholdelse, og vi så antager at betjenten vejer 89 kg,
og
> du er en kraftbasse på lad os sige 110 kg. Så vil chancen for at din civil
> anholdelse bliver betragtet som vold mod tjensetemand i funktion være
meget
> nær.

Det kommer vel an på, hvor mange vidner, der kan bekræfte forløbet. Hvis han
bliver anholdt - og vi forudsætter betjente kan civilt anholdes som alle
andre - så må han jo ikke gøre modstand, så du behøver jo i princippet ikke
skride til fysisk magt. I princippet...

> Så sørg for at du gør det på "den rigtige måde" .. dvs. ikke brug vold,
ikke
> bruge fysik... undlad at gøre det, få i stedet et god signalement så de
> politiet kan gøre det rigtige ved forbryderen! :)

Den rigtige måde iflg. loven er altså, at du har lov til at anvende fysisk
magt. Men det er jo ikke det samme, som at du må slå ham i hovedet med en
muggert for at få ham til at blive. I praksis er det måske bedst blot at
forsøge at fastholde vedkommende.


Hilsen

Jesper Veiby

---

"Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:01c21830$8aed4ea0$5ece010a@0009-2006...

> Hvis man foretager en civil anholdelse, skal man efterfølgende kunne
bevise
> over for en dommer, at der var en gyldig grund til det. Ellers vil det
være
> ulovlig frihedsberøvelse.

Er det rigtigt? Skal man ikke snarere af med erstatning for uberettiget
anholdelse? En betjent, som viser sig at anholde nogen uberettiget, fordi
vedkommende efterfølgende bliver frifundet, ende jo ikke i fængsel for
ulovlig frihedsberøvelse!

Og pointen er jo, at den, som bliver anholdt, i princippet SKAL opgive
enhver modstand og følge med på stationen, vente på tilkaldt politi osv. Så
selv hvis anholdelsen er uberettiget, må betjenten jo skulle følge reglerne
og må ikke sætte sig til modværge...

Men jeg tvivler meget på, det holder vand i praksis, selvom teorien er
rigtig.


Hilsen

Jesper Veiby

---

"Jesper V. Larsen" <jesper-m@larsen.dk> wrote in
news:aesnnm$bqo$1@news.cybercity.dk

> En betjent, som viser sig at anholde nogen uberettiget, fordi
> vedkommende efterfølgende bliver frifundet, ende jo ikke i
> fængsel for ulovlig frihedsberøvelse!

En betjent laver ikke en civil anholdelse - det gør en forskel vil
jeg tro (så det er ikke ham der bliver straffet for det)

--
Henrik Stidsen | HS235-DK | Ikke eksisterende samleobjekt
http://min.hjemmeside.er.paa.http.kolon.2-x-skraastreg.susie.dk/
"These opinions are my own, though for a small fee they
be yours too." -- Dave Haynie

---

"Henrik Stidsen" <spamtrap@spammer.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns9233B447D75E7hstidsen@212.54.64.149...
> "Jesper V. Larsen" <jesper-m@larsen.dk> wrote in
> news:aesnnm$bqo$1@news.cybercity.dk
>
> > En betjent, som viser sig at anholde nogen uberettiget, fordi
> > vedkommende efterfølgende bliver frifundet, ende jo ikke i
> > fængsel for ulovlig frihedsberøvelse!
>
> En betjent laver ikke en civil anholdelse - det gør en forskel vil
> jeg tro (så det er ikke ham der bliver straffet for det)

Hm. Bortset fra at civile anholdelser kun må ske på fersk gerning, og
betjente tillige foretager anholdelser baseret på efterforskning, så er den
juridiske side mig bekendt ret ens. Når en anholdelse træder i kraft - og
det sker i begge tilfælde - skal anholdte følge med og stilles for en dommer
i løbet af 24 timer. Hvis det er ulovligt/kriminelt at foretage en
uberettiget civil anholdelse, må det vel også være ulovligt at foretage en
uberettiget "almindelig" anholdelse.


Hilsen

Jesper Veiby

---

"Jesper V. Larsen" <jesper-m@larsen.dk> wrote in
news:aeui4g$2566$1@news.cybercity.dk

> Hm. Bortset fra at civile anholdelser kun må ske på fersk
> gerning, og betjente tillige foretager anholdelser baseret på
> efterforskning, så er den juridiske side mig bekendt ret ens.

Men det er vel stadig ikke betjenten som person der juridisk stilles
til ansvar for anholdelsen ? - betjenten fyres jo ikke for det vel ?

--
Henrik Stidsen | HS235-DK | Ikke eksisterende samleobjekt
http://min.hjemmeside.er.paa.http.kolon.2-x-skraastreg.susie.dk/
"These opinions are my own, though for a small fee they
be yours too." -- Dave Haynie

---

Henrik Stidsen skrev:

>Men det er vel stadig ikke betjenten som person der juridisk stilles
>til ansvar for anholdelsen ? - betjenten fyres jo ikke for det vel ?

Man bliver da heller ikke som civil person fyret for at foretage
en uberettiget anholdelse.

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen <nospam@lundhansen.dk> wrote in
news:boh6huossqv3djjq8081opqk1n3tnoll72@news.telia.dk

>>Men det er vel stadig ikke betjenten som person der juridisk
>>stilles til ansvar for anholdelsen ? - betjenten fyres jo ikke
>>for det vel ?
>
> Man bliver da heller ikke som civil person fyret for at foretage
> en uberettiget anholdelse.

nej, men du bliver vel straffet på anden måde ikke ?

--
Henrik Stidsen | HS235-DK | Ikke eksisterende samleobjekt
http://min.hjemmeside.er.paa.http.kolon.2-x-skraastreg.susie.dk/
"These opinions are my own, though for a small fee they
be yours too." -- Dave Haynie

---

Scripsit "Jesper V. Larsen" <jesper-m@larsen.dk>

> Hvis det er ulovligt/kriminelt at foretage en
> uberettiget civil anholdelse, må det vel også være ulovligt at foretage en
> uberettiget "almindelig" anholdelse.

Forskellen er at politiet har videre hjemmel til at anholde blot på
grundlag af mistanker og skøn. Politiet kan anholde en person der
"med rimelig grund mistænkes for et strafbart forhold".

Eftersom en politimand er ansat til at foretage det skøn, skal der være
tale om temmelig åbenlyse fejlskøn, før man kan holde politimanden
personligt ansvarlig.

Ved civile anholdelser er der groft sagt ikke brug for skøn. Der skal
man antræffe en forbryder på fersk gerning, og hvis der er noget at
være i tvivl om, er der ikke hjemmel til en civil anholdelse.

Derfor vil det være lettere at vise forsæt til uberettiget
frihedsberøvelse hos en person der påberåber sig at han foretog en
civil anholdelse, end hos en politmand.

--
Henning Makholm "Vend dig ikke om! Det er et meget ubehageligt syn!"

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:yahlm98llf7.fsf@pc-043.diku.dk...
>
> Forskellen er at politiet har videre hjemmel til at anholde blot på
> grundlag af mistanker og skøn. Politiet kan anholde en person der
> "med rimelig grund mistænkes for et strafbart forhold".

Vigtig pointe. Tak.


Hilsen

Jesper Veiby

---

In article <aesnnm$bqo$1@news.cybercity.dk>, Jesper V. Larsen wrote:
> "Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:01c21830$8aed4ea0$5ece010a@0009-2006...
>
> > Hvis man foretager en civil anholdelse, skal man efterfølgende kunne
> bevise
> > over for en dommer, at der var en gyldig grund til det. Ellers vil det
> være
> > ulovlig frihedsberøvelse.
>
> Er det rigtigt? Skal man ikke snarere af med erstatning for uberettiget
> anholdelse? En betjent, som viser sig at anholde nogen uberettiget, fordi
> vedkommende efterfølgende bliver frifundet, ende jo ikke i fængsel for
> ulovlig frihedsberøvelse!
>
> Og pointen er jo, at den, som bliver anholdt, i princippet SKAL opgive
> enhver modstand og følge med på stationen, vente på tilkaldt politi osv. Så
> selv hvis anholdelsen er uberettiget, må betjenten jo skulle følge reglerne
> og må ikke sætte sig til modværge...

Hvad er egentlig proceduren ved en civil anholdelse?
Går man bare hen til personen og siger: "Du øh...du er anholdt" eller
"Klokken er mange, og du er taget til fange", smiler muntert og håber på
ikke at få en på lampen?

Det er jo rart at kende fremgangsmåden, hvis man en dag skulle få behov
for det.


--

Lars
lars@linuxnet.dk

---

Jesper V. Larsen <jesper-m@larsen.dk> skrev i artiklen
<aesnnm$bqo$1@news.cybercity.dk>...
> Er det rigtigt? Skal man ikke snarere af med erstatning for uberettiget
> anholdelse?


Næppe. I så fald vil man jo genmerelt kunne undgå straffen for
frihedsberøvelse ved at kalde det en "anholdelse". Og den går naturligvis
ikke.

Politifolk kan OGSÅ blive straffet for ulovlig frihedsberøvelse, men det
vil nu nok næppe ske ved en normal anholdelse.

---

"Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> wrote in message
news:01c21830$8aed4ea0$5ece010a@0009-2006...
> Hvis man foretager en civil anholdelse, skal man efterfølgende kunne
bevise
> over for en dommer, at der var en gyldig grund til det. Ellers vil det
være
> ulovlig frihedsberøvelse.
>

Hmm vil det sige at hvis en butiksdetektiv tilbageholder en kunde i et
supermarked, og det bagefter viser sig at kunden ikke har stjålet noget så
kan detektiven tiltales for ulovlig frihedsberøvelse?

Så tror jeg ikke så mange har ville have lyst til at blive butiksdetektiv :)

spøg til side - så var der for et stykke tid siden en tråd omkring
butikstyveri vor den generelle konsensus var at uberettiget anholdelse ved
et mistænkt butikstyveri burde takseres efter samme satser som indenfor
politet?

Søren Kongstad

---

"Jesper V. Larsen" <jesper-m@larsen.dk> skrev:

> Men jeg tvivler meget på, det holder vand i praksis, selvom
> teorien er rigtig.

Retsplejeloven §755 nævner ikke, at betjente er undtaget fra
bestemmelsen, så på det grundlag må man nok antage, at betjente kan
anholdes civilt.

Spørgsmålet er så om det er klogt, da betjenten formentligt har sit
tjenestevåben på sig og, hvis man er ude i en situation, hvor det kunne
være nødvendigt at foretage en anholdelse af betjenten, så ville jeg
personligt foretrække, at den pågældende ikke var i besiddelse af et
skydevåben.

--
Morten http://miljokemi.dk

---

Lars Overgaard <lars@linuxnet.dk> skrev:

> Hvad er egentlig proceduren ved en civil anholdelse?
> Går man bare hen til personen og siger: "Du øh...du er anholdt"
> eller "Klokken er mange, og du er taget til fange", smiler muntert
> og håber på ikke at få en på lampen?

1) Først og fremmest skal pågribelsen ske i umiddelbar tilknytning til
gerningsstedet og forholdet skal være undergivet offentlig påtale.
2) Du sørger for, at du er større end den pågældende
3) Du sørger for at være meget overbevist om, at den pågældende ikke er
bevæbnet med kniv, skydevåben eller andet våben
4) Derefter kan du overveje at tage fat i personen

I princippet skal du nok nævne over for den pågældende, at du har
foretaget en civilanholdelse men langt de fleste mennesker aner ikke,
at det er muligt at foretage civile anholdelser så i praksis kan du nok
nøjes med at tage et godt greb i personen og få tilkaldt politiet så de
kan tage over.

Det kan dog nævnes, at vi i forbindelse med vagttjeneste i min tid i
forsvaret blev fortalt, at vi ved en evt. anholdelse skulle oplyse den
pågældende om, at klokken var xx:yy og, at han kunne anse sig selv som
værende anholdt. (Og måske også årsagen til anholdelelsen)

--
Morten http://miljokemi.dk

---

On 20.06.2002 23:42, in article Xns9233F120D12B2.miljokemi.dk@172.16.16.111,
"Morten Bjergstrøm" <nospam01@miljokemi.dk> wrote:

>> Hvad er egentlig proceduren ved en civil anholdelse?
[klip]

Reglerne findes i retsplejeloven § 755. F.s.v.a. civil anholdelse er
hjemmelen § 755 stk. 2

> 1) Først og fremmest skal pågribelsen ske i umiddelbar tilknytning til
> gerningsstedet og

Ikke nødvendigvis i tilknytning til gerningsstedet, men under eller i
tilknytning til selve den strafbare gerning.

> forholdet skal være undergivet offentlig påtale.

Ja.

> 2) Du sørger for, at du er større end den pågældende
> 3) Du sørger for at være meget overbevist om, at den pågældende ikke er
> bevæbnet med kniv, skydevåben eller andet våben
> 4) Derefter kan du overveje at tage fat i personen

Har ikke noget med juraen at gøre, men det er da altid klogt hvis man skal
hive fat i nogen.

> I princippet skal du nok nævne over for den pågældende, at du har
> foretaget en civilanholdelse men langt de fleste mennesker aner ikke,
> at det er muligt at foretage civile anholdelser så i praksis kan du nok
> nøjes med at tage et godt greb i personen og få tilkaldt politiet så de
> kan tage over.

Man bør nok nævne for den anholdte hvorfor man pludselig fastholder ham.
Hvis han gør modstand, vil han - hvis det er ikke er oplyst for ham - med
nogen ret kunne hævde at det (subjektivt) var en nødværgesituation og at han
derfor er straffri for vold af den grund. Ved nødværge kigger man ofte en
del på den subjektive side (hvad troede den angrebne). Der kan så være andre
omstændigheder omkring situationen, der gør at man ikke vil anse det for
nødværge.

> Det kan dog nævnes, at vi i forbindelse med vagttjeneste i min tid i
> forsvaret blev fortalt, at vi ved en evt. anholdelse skulle oplyse den
> pågældende om, at klokken var xx:yy og, at han kunne anse sig selv som
> værende anholdt. (Og måske også årsagen til anholdelelsen)

Politiet skal, når de anholder nogen, snarest gøre dem bekendt med sigtelsen
og tidspunktet for anholdelsen, jf. rpl. § 758 stk. 2. Da en civil
anholdelse giver "samme beføjelser" jf. § 755 stk. 2, må man antage at det
ved en civil anholdelse også er en god ide. Man kan nok ikke forvente at en
lægmand kan forklare sigtelsen, men han kan i hvert fald gøre den anholdte
bekendt med, hvilke faktiske omstændigheder, der har ført til anholdelsen.

Den anholdte skal snarest muligt overgives til politiet med oplysning om
tidspunktet og grundlaget for anholdelsen, jf. rpl. § 755 stk. 2, 2. led.

Hvad angår anholdelse inden for forsvaret skal det lige nævnes at der er
andre regler for militært personel. De beføjelser der er tillagt politiet
m.h.t. anholdelse (og meget andet) kan udøves af auditører, militære
foresatte og vagthavende, jf. militær retsplejelov § 13. Desuden er der en
udvidet adgang til anholdelse af undergivne, jf. militær retsplejelov § 15.

/kristian

---

"GMY" <GMY71@hotmail.com> wrote in
news:3d112790$0$235$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk:

> Det er korrekt, at man kan foretage en civil anholdelse for at
> standse en forbrydelse og i den forbindelse anvende den
> nødvendige magt. Og vel egentlig også af en politimand. Men man
> render jo hurtigt ind i en masse spidsfindigheder, for hvad nu
> hvis han ved samme lejlighed anholder dig for et eller andet?

Jeg blev nysgerrig, og gravede dette frem:

http://www.folketinget.dk/Samling/20012/spor_sv/S1165.htm

--
Med venlig hilsen
arc@na

---

Kristian Storgaard <kristian.storgaard@REMOVE_THIS_mail.dk> skrev:

> Ikke nødvendigvis i tilknytning til gerningsstedet, men under
> eller i tilknytning til selve den strafbare gerning.

Du har selvfølgelig helt ret.

> Har ikke noget med juraen at gøre, men det er da altid klogt hvis
> man skal hive fat i nogen.

Jep jeg nævnte det bare for alle tilfældes skyld fordi man nok skal
overveje det ret så nøje før man skrider ind med civil anholdelse.

Idag fik vi jo et ualmindeligt trist eksempel på, hvor galt det kan gå,
hvis man forsøger at gribe ind.

> Man bør nok nævne for den anholdte hvorfor man pludselig
> fastholder ham. Hvis han gør modstand, vil han - hvis det er ikke
> er oplyst for ham - med nogen ret kunne hævde at det (subjektivt)
> var en nødværgesituation og at han derfor er straffri for vold af
> den grund.

Jeg synes jeg på et tidspunkt læste, at det også kan være straffrit at
gøre modstand mod en uberettiget anholdelse uanset om den er civil
eller foretaget af en betjent.
Kan det passe, at det er Peter GC, der har haft citeret fra en kilde,
hvor der har stået noget i den stil?

> Politiet skal, når de anholder nogen, snarest gøre dem bekendt med
> sigtelsen og tidspunktet for anholdelsen, jf. rpl. § 758 stk. 2.
> Da en civil anholdelse giver "samme beføjelser" jf. § 755 stk. 2,
> må man antage at det ved en civil anholdelse også er en god ide.

Er det ikke kun politiet, der kan sigte?

> Man kan nok ikke forvente at en lægmand kan forklare sigtelsen,
> men han kan i hvert fald gøre den anholdte bekendt med, hvilke
> faktiske omstændigheder, der har ført til anholdelsen.

Enig.

> Hvad angår anholdelse inden for forsvaret skal det lige nævnes at
> der er andre regler for militært personel. De beføjelser der er
> tillagt politiet m.h.t. anholdelse (og meget andet) kan udøves af
> auditører, militære foresatte og vagthavende, jf. militær
> retsplejelov § 13. Desuden er der en udvidet adgang til anholdelse
> af undergivne, jf. militær retsplejelov § 15.

Tak for henvisningerne.

--
Morten http://miljokemi.dk

---

On 21.06.2002 23:12, in article Xns9234EC0768711.miljokemi.dk@172.16.16.111,
"Morten Bjergstrøm" <nospam01@miljokemi.dk> wrote:

[klip]
> Idag fik vi jo et ualmindeligt trist eksempel på, hvor galt det kan gå,
> hvis man forsøger at gribe ind.
[klip]

Ja, desværre - tragisk hændelse!

> Jeg synes jeg på et tidspunkt læste, at det også kan være straffrit at
> gøre modstand mod en uberettiget anholdelse uanset om den er civil
> eller foretaget af en betjent.
[klip]

Det er et krav for lovlig nødværge, at det angreb man forsvarer sig med skal
være uretmæssigt (jf. ordlyden af strfl. § 13) og man kan hævde at en
uberettiget anholdelse er et sådant uretmæssigt overgreb.

I følge Gorm Toftegaard Nielsen: "Strafferet I - Ansvaret" (s. 123f) har den
anholdte dog IKKE ret til at udøve vold (nødværge) mod den betjent der
anholder, selv om betingelserne for anholdelsen ikke er opfyldte.

Kun hvis der er tale om, at betjenten klart og bevidst foretager et ulovligt
overgreb, er der grundlag for nødværge.

[klip]
> Er det ikke kun politiet, der kan sigte?

Jo, korrekt (i hvert fald i disse sager, der er undergivet offentlig påtale)
- derfor skrev jeg også det med de faktiske omstændigheder nedenunder.

> Enig.

- det var godt...

> Tak for henvisningerne.

Selv tak - det var så lidt. Der findes et udmærket brevkursus i militær
straffe- og retsplejelov

/kristian

---

"Søren Kongstad" <spamm@kongstad.net> skrev:

> Hmm vil det sige at hvis en butiksdetektiv tilbageholder en kunde
> i et supermarked, og det bagefter viser sig at kunden ikke har
> stjålet noget så kan detektiven tiltales for ulovlig
> frihedsberøvelse?

Ja og for vold og adskillige andre ting.

> Så tror jeg ikke så mange har ville have lyst til at blive
> butiksdetektiv :)

Eller også skal butiksvagterne til at tænke sig lidt mere om end det
vidst er tilfældet for nuværende.

--
Morten http://miljokemi.dk