"Maibritt Sørensen" <maibrittsoerensen@12move.dk> skrev:
> Min mor har fået en vildgås fra Island.
> Kan den steges i ovnen ?
> Evt. en opskrift kunne være dejligt.
Hi Maibritt,
Her er en opskrift fra vildtbasen...
Madam Sørensen's ovnstegte Vildgås:
En ung vildgås pilles og udtages (husk at pille kuglen ud), gnides
indvendigt og udvendigt med salt, peber og lidt timian.
Tag 2 almindelige æbler og 1 appelsin. De skrælles og skæres i stykker.
100 g let røget bacon skæres i terninger. 1-2 skalotteløg pilles og
hakkes groft. Bland det hele - fyld det i gåsen og sy den til.
Sæt bradepanden med 200 g smør i en varm ovn, ca 280°. Når smørret er
pænt brunt, lægges gåsen i. - Efter et par minutter dryppes den med
smørret, og dette gentager sig 2-3 gange med et par minutters mellemrum;
skru så ned for varmen til ca. 200° og kom ½ liter kogende vand ved.
Gåsen skal nu stege i ca. 3 timer. Kråse, hjerter og lever steges med de
sidste 1½ time, hvis de ikke skal bruges til noget andet.
De første par timer dryppes der med 5-10 minutters mellemrum - pas på,
at der stadig er vand nok i bradepanden. Hvis man ønsker sprødt skind,
lader man ovndøren stå åben (så meget som en alm. tændstikæske på
langs,- "husk, det skal være den med Tordenskjold uden på") den sidste
halve time.
Saucen:
Samtidig med, at man åbner for ovndøren, tømmer man bradepandens
flydende indhold over i en skål. Kom lidt vand i bradepanden igen og sæt
den med gåsen tilbage i ovnen, for at gåsen kan blive sprød.
Kom så megen god bouillon i skyen, at man har en passende mængde til
sauce - i mangel af sky bruges et par bouillonterninger. Lav en
opbagning af 75 g smør og 75 g mel og skyen i skålen. Smag til med salt,
peber og rønnebær- eller ribsgelé, tilsæt kulør.
*Jeg synes allerede jeg kan fornemme duften fra gåsen.
NB: De unge gæs og gæslinger, der skydes i oktober, er de bedste; - men
det passer ikke, når man siger, at de gamle gæs ikke er værd at spise.
-oo-
Du kan også langtidsstege gåsen, hvis I vil...
Den pillede og udtagne gås gnides med salt, peber og lidt knust enebær
ind- og udvendig. Fyld den som fx ved stegt gås, eller lav en fars af
indmaden, lige dele svinefars og et par skiver franskbrød, rørt sammen
med et æg. lidt fløde, salt og peber. Sy den sammen.
Kom ¾ lt vand i bradepanden i en kold ovn og stil varmen til på 170°.
Den skal stege 3-4 timer. Når den har stegt i en times tid, skru så ned
til 150°.
Den sidste halve time vendes gåsen om med brystet opad. her gælder det
samme som ved stegt gås, at hvis man ønsker sprødt skind, så skal
ovndøren (den med tændstikæsken) stå åben de sidste 15-20 minutter.
Se efter, at der hele tiden er væde ved gåsen, medens den steger.
Saucen laves som til stegt gås.
NB: Du kan også lave gule ærter på sprængt gås, - nå, nu ikke mere for
denne gang.
Bon appétit!
--
Mvh.
Peter W. Bosse
Som rosinen i pølse-enden.
ROSINER: I mange rosiner er der en skimmelsvamp, der kan være
kræftfremkaldende. - "Sun Made Raisins" - Uha!;-(