"Claus Plougmann" <ewarp@get2net.dk> skrev:
> Nu ser jeg midlertid på
www.net-tjek.dk at forbrugeren ikke
> har krav på onbytning, men alene på reparation. Er der nogen
> som vil be/afkræfte dette?
Hvis du kigger nu, så har de ændret deres tekst, hvor de nu skriver:
"Ombytning
Du har som udgangspunkt valgfrihed mellem ombytning og reparation. Dog
er der nogle indskrænkninger i valgfriheden."
Om det var den mail jeg skrev til dem, der har medført ændringen eller
om det er noget andet, skal jeg ikke kunne sige.
Jeg skrev følgende til dem:
Hejsa
Jeg har lige siddet og kigget på
http://www.net-tjek.dk/ehandel/forbrug/rettigheder-ny.htm
Hvor forbrugernes rettigheder når der foreligger en mangel ved en vare
gennemgås.
Dele af denne gennemgang ser dog desværre ikke ud til at være helt i
overensstemmelse med den nye §78 i lov om køb.
I skriver følgende:
"Ombytning
Du har ikke krav på at få en defekt vare ombyttet, men du kan foreslå
sælger at ombytte varen, og sælger kan vælge at ombytte varen i stedet
for at reparere den eller i stedet for at betale dig pengene tilbage. "
Dette er jvf. købelovens §78 ikke korrekt, idet en forbruger som
udgangspunkt har følgende valgmuligheder:
1) afhjælpning af mangelen,
2) levering af en anden genstand, der stemmer overens med aftalen
(omlevering),
3) et passende afslag i købesummen eller
4) ophævelse af købet, hvis mangelen ikke er uvæsentlig.
Dvs. det er ikke sælgeren, der er givet lovmæssige valgmuligheder men
derimod køberen, hvilket selvklart er en meget væsentlig forskel.
Valgmulighed 1 og 2 har forbrugeren altid, og det er kun, hvis det vil
være en uforholdsmæssig stor udgift for sælger, at enten afhælpe eller
omlevere, at forbrugeren ikke har frit valg mellem disse 2 muligheder
og derved har et krav på enten omlevering eller afhjælpning, dette
følger direkte af stk. 2 i nedenævnte §.
Hvad angår 3 og 4 kan køberen kun gøre brug af disse såfremt sælger
ikke tilbyder omlevering eller afhjæpning jvf. stk. 3.
[SNIP]
--
Morten
http://miljokemi.dk