Hej
Jeg var i Thailand på ferie i maj måned og fik på hjemturen stjålet
min mobiltelefon, samt et compact flash kort og en gammel minidisc
afspiller.
Jeg er forsikret igennem Tjenestemændenes Forsikring, som er under
Tryg Forsikring.
Jeg kontaktede Orange, som jeg har mit mobilabonnement igennem og de
fortalte mig at skulle jeg have en ny telefon (Nokia 3310) hos dem
ville den koste 1943,-. Compact flash kortet havde jeg fået i julegave
i december 2001. Minidisc afspilleren købte jeg i 1996.
Jeg indsendte kvittering for købet af min mobiltelefon, og har ikke
haft mulighed for at fremskaffe kvitteringer for resten, da det
henholdsvis var en gave og fordi at jeg har smidt kvitteringen ud for
mindisc afspilleren.
Jeg har nu modtaget et brev samt en check fra Tjenestemændenes
Forsikring, hvor de skriver til mig at jeg kun kan få 50% af værdien
for minidisc afspilleren og compact flash kortet, samt 849,- for
mobiltelefonen.
Jeg kan godt forstå at jeg ikke kan få mere end 50% for minidisc
afspilleren, men compact flash kortet og mobiltelefonen lyder lidt
mærkeligt?
Jeg kontaktede Tjenestemændenes Forsikring og de fortalte mig at de
var i deres fulde ret til kun at give 50% for compact flash kortet da
kvittering ikke kan fremskaffes og mht. mobiltelefonen, så havde de
set at man kunne købe den med et nyt abonnement på nettet til 849,-.
Mine spørgsmål går på om det er ok at kun give 50% af værdien for
Compact flash kortet, samt om det er korrekt at hvis de ser en pris på
nettet på en mobiltelefon, så er det den jeg skal stille mig tilfreds
med, og derudover købe et nyt abonnement samt nyt telefonnummer? Hvis
de kan det kan de jo bare slå op på
http://www.mobilpriser.dk/index.php?showprod=Nokia&showmodel=3310 og
sige at jeg kan kontakte Telekæden A/S og købe en telefon til 1,- kr.?
/René