/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Partnerselskab?
Fra : Kenn Gerdes


Dato : 17-06-02 20:03

Er der et eller flere kloge hoveder der kan fortælle mig hvad et
"partnerselskab" er og hvordan et sådant står juridsk (som alm. selskab, som
privat ejet virksomhed eller noget helt tredie)?



Med venlig hilsen
Kenn Gerdes
--
Intet er som bekendt mere befordrende
for kreativiteten og produktiviteten end
en afklaret økonomisk situation.



 
 
Peter G C (17-06-2002)
Kommentar
Fra : Peter G C


Dato : 17-06-02 20:14

Kenn Gerdes <kenn@kenngerdes.dk> skrev:

> Er der et eller flere kloge hoveder der kan fortælle mig hvad et
> "partnerselskab" er og hvordan et sådant står juridsk (som alm. selskab,
> som privat ejet virksomhed eller noget helt tredie)?

Et partnerselskab er defineret i Aktieselskabslovens § 173.

Et partnerselskab er et personselskab. Det er ikke et selvstændigt
skattesubjekt.

Det er et kommanditselskab, hvor kommanditisterne har indskudt kapital og så
fået aktier. Komplementaren hæfter personligt. Selskabets retsforhold
reguleres af kommanditselskabsretlige og aktieselskabsretlige regler. Det er
et integreret selskab - ikke et kombinationsselskab. Du kan læse meget mere
i "Valg af Selskabsform" af Munck og Fode eller "Selskabsformerne" 4. udg.,
af Munck og Hedegaard Kristensen.

Partnerselskabet kombinerer fordelene fra Aktieselskabsretten og fra
skatteretten vedr. personselskaberne. Alle deltagere kan således anvende
virksomhedsskatteordningen.

§ 173. Loven finder anvendelse på et aktieselskab, uanset om det alene er
stiftet med det formål at være deltager med hele sin kapital i et ansvarligt
selskab.
Stk 2.Medmindre andet følger af stk 3-6 og 8, finder bestemmelserne i denne
lov eller bestemmelser fastsat i henhold til loven, herunder om anmeldelse
til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og tegningsret, samt lovgivningens
bestemmelser om revision, med de fornødne lempelser tilsvarende anvendelse
på kommandit-aktieselskaber.
Stk 3. Kommanditaktieselskaber er pligtige og eneberettigede til i deres
navn at benytte ordet »kommanditaktieselskab«, »partnerselskab« eller
forkortelsen »P/S«.
Stk 4.Et kommandit-aktieselskabs vedtægter skal indeholde nærmere regler om
retsforholdet mellem aktionærerne og de fuldt ansvarlige deltagere.
Stk 5.Stiftelsesdokumentet, tegningslister og anmeldelsen til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen om selskabets stiftelse skal, foruden de for
aktieselskaber påbudte angivelser, indeholde oplysning om:
1) de fuldt ansvarlige deltageres fulde navn, stilling og bopæl,
2) hvorvidt de fuldt ansvarlige deltagere er pligtige at gøre indskud, og
i bekræftende fald størrelsen af hver enkelts indskud. Er indskuddet ikke
fuldt indbetalt, skal de for indbetalingen gældende regler oplyses. Består
indskuddet i andet end penge, skal der redegøres for vurderingsgrundlaget,
3) vedtægternes regler om de fuldt ansvarlige deltageres indflydelse i
selskabets anliggender og andel i overskud og tab.
Stk 6.Kommandit-aktieselskabers anmeldelse til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen underskrives, foruden af bestyrelsesmedlemmerne, af alle
fuldt ansvarlige deltagere.
Stk 7.Ved et kommandit-aktieselskab forstås et erhvervsdrivende
kommanditselskab, i hvilket et aktieselskab med hele sin kapital er
kommanditist, eller hvor kommanditisterne i selskabet har indskudt en
bestemt kapital, som er fordelt på aktier.
Stk 8. For kommanditselskaber, der stiftes efter 1. juni 1996, skal de fuldt
ansvarlige deltagere have forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser.

/Peter

--
http://www.grauslund.com



Peter G C (17-06-2002)
Kommentar
Fra : Peter G C


Dato : 17-06-02 20:17

Peter G C <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> skrev:

[klip]

Se også:
http://www.eogs.dk/selskaber/asogaps/reglogvejl/Virksomhedsformer.asp#partne
r

E & S har i 1990'erne forsøgt at markedsføre selskabsformen. Den vil
formentlige efterhånden blive mere populær.

/Peter


--
http://www.grauslund.com



Kenn Gerdes (17-06-2002)
Kommentar
Fra : Kenn Gerdes


Dato : 17-06-02 20:45

"Peter G C" skrev:

[en masse brugbart]

Takker for det fyldstgørende svar.


Med venlig hilsen
Kenn Gerdes
--
Intet er som bekendt mere befordrende
for kreativiteten og produktiviteten end
en afklaret økonomisk situation.



Peter G C (17-06-2002)
Kommentar
Fra : Peter G C


Dato : 17-06-02 20:49

Kenn Gerdes <kenn@kenngerdes.dk> skrev:

[klip]

> Takker for det fyldstgørende svar.

Jeg er klar på flere spørgsmål om personselskaber og valg af selskabsform.


Vi øver for tiden - til eksamen....

/Peter

--
http://www.grauslund.com



Kenn Gerdes (17-06-2002)
Kommentar
Fra : Kenn Gerdes


Dato : 17-06-02 21:06

"Peter G C" skrev:

> Vi øver for tiden - til eksamen....

Det burde jeg have vidst :) - kender selv 2 der sidder og sveder i denne tid
på jura-studiet.


Med venlig hilsen
Kenn Gerdes
--
Intet er som bekendt mere befordrende
for kreativiteten og produktiviteten end
en afklaret økonomisk situation.



Karina og Christian (18-06-2002)
Kommentar
Fra : Karina og Christian


Dato : 18-06-02 22:19


"Peter G C" <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> wrote in message
news:aelefj$8kg$1@tux.netsite.dk...

[klip]

> Vi øver for tiden - til eksamen....

Pøj, pøj med eksamen Kan forstå, at du uhyggelig snart kan kalde dig
cand. jur.? Dit heldige asen

Karina
--
NB: Slet "FJERNDETTE" fra adressen ved svar pr. e-mail
----



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408908
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste