Her er hvad jeg fik af vide i en anden gruppe hvis nogle er interesseret!!!
Hej Aske
Allerførst held og lykke med eksamen !
Jeg vil gerne prøve at besvare nogle af dine spørgsmål på baggrund af et års
studier i biokemi på lægestudiet.
De fedtsyrer, som Sundhedsstyrelsen og andre anbefaler at man minimere
indtaget af, hedder transfedtsyrer. De hedder sådan fordi det er umættede
fedtsyrer (har en eller flere dobbelbindinger mellem 2 C-atomer), og omkring
denne dobbeltbinding sidder de 2 "enlige" H-atomer skråt over for hinanden
(trans-posistion). Jeg har forsøgt at skitsere det på primitiv vis:
H
CH2-CH2-C=C-CH2-CH2-CH2
H
Den alternative konfiguration hedder cis-fedtsyrer og er kendetegnet ved at
de 2 "enlige" H-atomer sidder ved siden af hinanden, d.v.s. på samme side af
C-kæden. Konfigurationen ved trans-fedtsyrer gør, at kulstofkæden bliver
mere "stiv", og fedtstoffet får den egenskab, at det kan holde sig i fast
form ved stuetemperatur. Dette er en egenskab, der er eftertragtet af
fødevarerproducenterne. I daglig tale og på indholdsdeklarationer på
madvarer, betegnes transfedtsyrer ofte som "hærdet vegetabilsk fedt". Så
selv om der på en given fødevare står at der er så og så mange gram umættede
fedtsyrer pr. 100 g, er dette ikke nødvendigvis bedre end mættede fedtsyrer,
hvis de alle sammen udgør transfedtsyrer. Jeg håber du kan følge mig i den
betragtning.
Nogle undersøgelser har så vidt jeg er orienteret vist, at disse
transfedtsyrer er mere tilbøjelige til at sætte sig på indersiden af
blodkarrene og kan derfor bidrage til åreforkalkning. Der er vist også andre
uheldige egenskaber ved transfedtsyrer, men jeg er ikke nok inde i den
viden, til at kunne forklare det selv. Dog ved jeg at meget nye
undersøgelser har forsøgt at fortælle, at transfedtsyrer slet ikke er så
slemme, som mange går og tror, men jeg kender ikke noget konkret til denne
nye undersøgelse og ved ikke om den har en god videnskabelig kvalitet.
Med N-3 og N-6 fedtsyrer tror jeg der menes de fedtsyrer, der har hhv. 3 og
6 dobbeltbindinger. Det er sådan, at den menneskelige organisme ikke selv
kan lave dobbeltbindinger. Dog kan vi lave nogle umættede fedtsyrekæder om
til andre ved at tilfører flere C-atomer i den ene ende eller tilsvarende
fraspalte C-atomer. Således vil positionen af dobbeltbindingen flytte sig,
når kæden bliver modificeret i den ene ende. Og så er det min biokemi-viden
bliver lidt rusten, men der er noget med, at netop N-3 og N-6 fedtsyrer har
vi ikke mulighed for at danne ud fra andre fedtsyrer med ovennævnte
modifikationer. Modifikationer af fedtsyrekæder kræver nogle enzymer, og
vores enzymer kan kun modificere den ene ende af fedtsyrekæden. Det er
derfor vi ikke kan lave N-5 fedtsyrer selv.
De fedtsyrekæder vi ikke selv kan danne, kaldes essentielle fedtsyrer.
Mættede fedtsyrer kan vi godt selv lave helt fra bunden og de er derfor
non-essentielle. Umættede fedtsyrer som vi kun kan lave, hvis vi har andre
umættede fedtsyrer at bruge som udgangspunkt, kan kaldes delvis essentielle
fedtsyrer.
N-xx er så vidt jeg ved den betegnelse man bruger for at fortælle, hvor
mange dobbeltbindinger, der er. En kuldstofkæde med N-22, d.v.s. 22
dobbeltbindinger vil være alt for ustabil i sin struktur og vil formentlig
falde fra hinanden.
Et C-atom har jo den begrænsning, at den kun kan lave 4 bindinger i alt.
Normalt bruger et C-atom midt i en kæde 2 bindinger til de 2 nabo-C-atomer
og 2 bindinger til 2 H-atomer. Hvis den undværer det ene H-atom kan den lave
en dobbeltbinding til det ene C-atom, og hvis den også undværer det andet
H-atom kan den i princippet også lave en dobbeltbinding til den anden side,
men om en trippelbinding kan forekomme ved jeg faktisk ikke. Mit umiddelbare
gæt er, at en sådan binding vil gøre selve fedtstofkæden for ustabil, så den
falder fra hinanden.
Jeg håber det var svar nok. Hvis ikke, så skriv igen, så kan jeg finde
lærerbøgerne frem og undersøge det nærmere.
Kærlige hilsener og HELD og LYKKE
Susan
--
Susan Bjerregaard Nielsen
Susan@logical.dk
@}-}--
En stor hånd til susan! :)