Ole Rosted skrev:
> Den er jeg med på. Bare ikke hvordan jeg gør det!
:)
> Hvis jeg selecterer en af de 7 frames billedet består af, og
> skriver i banneret samt vrider teksten lidt med: Flag dannes der
> et nyt Type-layer "under" de øvrige 7.
Det burde jeg nok have fortalt, men hvis nu du vidste det i forvejen
var der jo ingen grund til at nævne det, så derfor lod jeg være.
Hvis du åbner din animation i ImageReady og klikker på det nederste lag
i lagpaletten så det er aktivt som her:
<
http://home18.inet.tele.dk/madsen/imageready/banner/01_lag.gif>
- og efterfølgende skriver noget tekst, så bliver der ganske rigtigt
lavet et tekstlag som bliver placeret på et separat lag lige
umiddelbart ovenover det aktive lag, som her:
<
http://home18.inet.tele.dk/madsen/imageready/banner/02_tekstlag.gif>
Teksten bliver lavet på et separat tekstlag så du har mulighed for at
redigere i teksten, og det tror jeg lige jeg vil gøre først.
<
http://home18.inet.tele.dk/madsen/imageready/banner/03_warp.gif>
Animation i dette eksempel har 4 rammer eller frames. Da jeg gerne
vil have tekst på samtlige rammer skal jeg også bruge 4 tekstlag.
Jeg har lavet det første tekstlag og warpet det så det er blevet lidt
forvredet som jeg ønsker. Herefter vil jeg kopiere det. (Jeg kunne
også have kopieret det inden jeg warpede det, men forandring fryder,
så det undlod jeg denne gang).
Træk tekstlaget ned på det ikon der kopierer laget i lagpaletten:
<
http://home18.inet.tele.dk/madsen/imageready/banner/04_kopier.gif>
Det gør jeg 3 gange, og resultatet er følgende:
<
http://home18.inet.tele.dk/madsen/imageready/banner/05_kopieret.gif>
Nu gælder det om at få tekstlagene flyttet rundt i lagpaletten så
hver enkelt tekstlag bliver placeret ovenover den frame eller ramme
tekstlaget skal vises på. Du kan frit flytte rundt på lagene i
lagpaletten ved simpelthen at tage ved laget med venstre musetast
trykket ned og så flytte det på plads. De skal placeres sådan her:
<
http://home18.inet.tele.dk/madsen/imageready/banner/06_flyttet.gif>
Nu kan du så markere hver enkelt tekstlag og ændre lidt på tekstens
udseende fra lag til lag. Bemærk at øjet ud for laget i lagpaletten er
det der bestemmer om et lag er synligt eller ej. Er der et øje ud for
laget så er det synligt i billedet. Hvis øjet på det øverste tekstlag
er synligt, er det derfor det tekstlag du kan se i dit billede.
Underliggende tekstlag er ikke synlige, så start med at slukke for
øjnene på alle lagene som her:
<
http://home18.inet.tele.dk/madsen/imageready/banner/07_slukket.gif>
Klikker du ud for øjet på lag 1, så bliver lag 1 synligt. Klikker du på
laget ovenover, som i dette tilfælde er et tekstlag, så bliver teksten
synligt i det tekstlag. I dette eksempel er det det oprindelige
tekstlag vi startede med at skrive og warpe, og det gider jeg ikke at
warpe igen. Jeg går i stedet op til tekstlaget ovenover lag 2 og tænder
for lag 2 på vejen derop:
<
http://home18.inet.tele.dk/madsen/imageready/banner/08_tekst2.gif>
Det tekstlag vil jeg have warpet lidt anderledes end det første
tekstlag, for at få teksten til at bølge i den færdige animation:
<
http://home18.inet.tele.dk/madsen/imageready/banner/09_warp2.gif>
Videre til tekstlaget ovenover lag 3 og tænd lag 3 på vejen. Det tredje
tekstlag giver jeg en helt tredje warp-værdi:
<
http://home18.inet.tele.dk/madsen/imageready/banner/10_warp3.gif>
Videre til det sidste tekstlag, tænd lag 4 på vejen og giv det en helt
fjerde værdi:
<
http://home18.inet.tele.dk/madsen/imageready/banner/11_warp4.gif>
Warp-værdien og effekten er du selvfølgelig selv herre over. Når det
er et banner tror jeg, som tidligere nævnt, at 'Flag'-effekten er den
bedste, hvor jeg så i dette eksempel har brugt 'Wave' i stedet.
Nu er der oprettet 4 tekstlag hvor teksten er warpet forskellig på hver
enkelt tekstlag. Hvis vi kørte animationen nu, ville det dog ikke virke
helt efter hensigten. Vi skal have tekstlagene "smeltet" sammen med de
underliggende lag i lagpaletten. Når det er gjort er det ikke længere
muligt at redigere i teksten, så skal du have rettet noget i teksten er
det nu. Gem evt. filen på nuværende tidspunkt. Du kan gemme den som en
*.psd-fil og derved bevare tekstlagene i behold. Så kan du altid gå
tilbage og finjustere på originalen hvis du ikke er helt tilfreds med
den færdige animation, eller på et senere tidspunkt ønsker at lave den
om med en anden tekst f.eks.
Marker det øverste tekstlag i din lagpalette og klik på den lille pil
øverst til højre i lagpaletten.
Frem kommer der en menu hvor du skal vælge punktet 'Merge Down'.
<
http://home18.inet.tele.dk/madsen/imageready/banner/12_merge1.gif>
Funktionen gør at det aktive lag bliver klappet sammen med det
underliggende og _kun_ det underliggende lag.
Når det er gjort markerer du det næste tekstlag i lagpaletten og vælger
'Merge down' til det også:
<
http://home18.inet.tele.dk/madsen/imageready/banner/13_merge2.gif>
Sådan fortsætter du ned igennem lagpaletten til samtlige tekstlag er
klappet sammen med det underliggende lag.:
<
http://home18.inet.tele.dk/madsen/imageready/banner/14_merged.gif>
Vi er tilbage ved de 4 rammer, men på hver enkelt ramme er der blevet
lavet en tekst som varierer fra ramme til ramme.
Tryk Ctrl + Alt + P for at se din animation i browseren. Er du ikke
tilfreds så må du tilbage og give teksten en anden drejning. Brug evt.
din History-palette. Med den kan du komme tilbage til før du klappede
tekstlagene sammen og dermed rette i warpeffekten på hver enkelt
tekstlag, hvis den trænger til en justering.
Resultatet af ovenstående er endt i:
<
http://home18.inet.tele.dk/madsen/imageready/banner/slipstroem.gif>
Jeg er lidt træt af at teksten ikke bølger på toppen, men kun i bunden.
Det skulle have været en anden warp-effekt, eller også skulle jeg have
pillet ved 'Horizontal'- og 'Vertical Distortion', men som tidligere
nævnt, kan du helt selv bestemme hvordan teksten skal bølge. Det er
langt fra sikkert at du rammer det optimale første gang, og så er det
rart at man har muligheden for at gå tilbage, med f.eks. History eller
din gemte PSD-fil.
> Jeg havde ikke problemer med drengens hårfarve - jeg kan også skifte
> bannerets bundfarve ud (selecter med magic wand -> fill) sådan at
> banneret i hver frame får den farve jeg ønsker (jeg ønsker ikke at
> skifte farve - blot et eksempel) MEN så snart det drejer sig om tekst
> er den gruelig gal!! Det IRRITERER MIG at jeg ikke kan finde ud af
> det!!!
Prøv ovenstående fremgangsmåde.
--
Med venlig hilsen
Madsen.