Hej
Håber nogen kan give os et fingerpeg om hvilke muligheder vi har.
Efter fraflytning af en lejlighed fik vi fra vores udlejer en regning for
forbrug samt et erstatningskrav på bl.a. et gulvtæppe på 3700 pga. en svag
plet efter nogetsodavand i et hjørne.
Vi kørte det så igennem huslejenævnet, hvorefter udlejer skylder os 600 for
forbruget. Desuden skal "tæppet renses så pletten kan fjernes eller i det
mindste afhjælpes."
En lille uge efter modtagelsen af afgørelsen ringer vi til udlejer og
spørger hvad der sker i sagen.
Han vil så have at vi finder en der vil rense tæppet.
Vi skal derfor også betale for rensningen af tæppet, dvs. han vil tage de
600, og kun hvis pletten er fjernet, vil han tilbagebetale de 3700, ellers
vil han også beholde dem.
Spørgsmålet er så : Kan han det, eller kan vi slæbe ham i retten hvis det
kommer så langt ?
For han kan jo altid finde en plet eller lign. og han lyder ihvert fald ikke
til at ville betale os tilbage.
Undskyld at det blev så langt, men har prøvet at give så mange relevante
oplysninger som muligt.
mvh.
Peter
|