|
| Tidsfrist for kæring ved fogedret (flyttem~ Fra : Peter Malling |
Dato : 10-06-02 21:06 |
|
For nogen tid siden forespurgte jeg her ang. en flyttemand som har beholdt
min mors egendele og således prøvede at presse hende til at betale mere end
der var aftalt. Mit spørgsmål gik på om man ikke kunne stille sikkerhed for
det beløb han krævede og så - gennem fogedretten - få sine ejendele
udleveret fra flyttemanden. Så kunne der falde en afgørelse fra rette sted
ang. beløbets størrelse, når den tid måtte komme, uden at min mor skulle
undvære tingene i mellemtiden.
Sagen blev taget som principsag af Forbrugerrådet, og den blev vundet i
fogedretten for nu snart 3 uger siden. Vi havde jo troet at vi kunne få
tingene med det samme da dommen faldt, men vi har fået at vide at vi skal
vente 1 måned fordi flyttemanden skal have en frist til at kære dommen til
Landsretten. Er det virkelig rigtigt? Vi har svært ved at se hvorfor det
skulle være nødvendigt med så lang betænkningstid. Det skulle være standard
ved den slags sager at der gives en måneds frist til at kære dommen, og at
fogedforretningen ikke kan iværksættes før.
Og HVIS flyttemanden så kærer dommen, skal den i landsretten og så vil der
gå yderligere adskillige måneder! Med mindre fogedretten afgør at en evt.
kæring ikke får opsættende virkning. Hele ideen var jo at vi ville have
tingene udleveret med det samme.
Men det er måske vitterlig vilkårene?
Peter.
| |
Peter G C (10-06-2002)
| Kommentar Fra : Peter G C |
Dato : 10-06-02 21:13 |
|
Peter Malling <malling@iname.com> skrev:
[klip]
> Er det virkelig rigtigt?
Ja - sådan er reglerne nu en gang. 4 uger er fristen vist nok. Sådan er det.
/Peter
--
http://www.grauslund.com
| |
Jonathan Stein (10-06-2002)
| Kommentar Fra : Jonathan Stein |
Dato : 10-06-02 23:00 |
|
Med hvilket juridisk belæg kan en flyttemand beholde en persons ejendele på
grund af en (påstået) gæld?
Almindeligvis kan man jo ikke bare tage en anden persons ejendele, hvis man
mener han skylder en penge.
M.v.h.
Jonathan
--
Nyt alternativ til egen server: JSP Enterprise hotel med adgang til
Enterprise Java Beans, egen Java Virtual Machine og egen IP-adresse
(giver mulighed for eget SSL-certifikat).
http://www.jsp-hotel.dk/
| |
Peter Malling (11-06-2002)
| Kommentar Fra : Peter Malling |
Dato : 11-06-02 06:57 |
|
> Med hvilket juridisk belæg kan en flyttemand beholde en persons ejendele
på
> grund af en (påstået) gæld?
> Almindeligvis kan man jo ikke bare tage en anden persons ejendele, hvis
man
> mener han skylder en penge.
Det står i de almindelige betingelser. Men nu har vi altså fogedrettens ord
for at man kan stille sikkerhed i form af en deponering i stedet.
Mvh Peter.
| |
Claus Rolsted (11-06-2002)
| Kommentar Fra : Claus Rolsted |
Dato : 11-06-02 08:45 |
|
"Jonathan Stein" <jstein@image.dk> skrev i en meddelelse
news:3D05214E.441BA466@image.dk...
> Med hvilket juridisk belæg kan en flyttemand beholde en persons ejendele
på
> grund af en (påstået) gæld?
Den ulovregulerede tilbageholdsret.
--
mvh. Claus Rolsted
| |
"Morten Bjergstrøm" (11-06-2002)
| Kommentar Fra : "Morten Bjergstrøm" |
Dato : 11-06-02 09:32 |
|
"Claus Rolsted" <rolsted@nospamNOSPAM.dk> skrev:
>> Med hvilket juridisk belæg kan en flyttemand beholde en persons
>> ejendele på grund af en (påstået) gæld?
>
> Den ulovregulerede tilbageholdsret.
Som Fogedretten netop har underkendt.
--
Morten http://miljokemi.dk
| |
jacob nielsen (11-06-2002)
| Kommentar Fra : jacob nielsen |
Dato : 11-06-02 12:42 |
|
"Morten Bjergstrøm" <nospam01@miljokemi.dk> wrote in message
news:Xns922A6B15280B7.miljokemi.dk@172.16.16.111...
> > Den ulovregulerede tilbageholdsret.
>
> Som Fogedretten netop har underkendt.
I tilfælde hvor der stilles anden fornøden sikkerhed.
Mvh.
Jacob
| |
Peter G C (11-06-2002)
| Kommentar Fra : Peter G C |
Dato : 11-06-02 17:06 |
|
Morten Bjergstrøm <nospam01@miljokemi.dk> skrev:
[klip]
> Som Fogedretten netop har underkendt.
Ikke efter det oplyste. Sikkerheden er blot blevet byttet ud med kontanter.
/Peter
--
http://www.grauslund.com
| |
Jonathan Stein (11-06-2002)
| Kommentar Fra : Jonathan Stein |
Dato : 11-06-02 22:53 |
|
Peter G C wrote:
> > Som Fogedretten netop har underkendt.
>
> Ikke efter det oplyste. Sikkerheden er blot blevet byttet ud med kontanter.
- Men hvorfor? Er det fordi flyttemanden i sine almindelige betingelser tager
forbehold for at indboet ikke udleveres før betalingen er faldet?
Hvis jeg har et tilgodehavende kan jeg da ikke bare tage nogle af den anden
persons ejendele i pant indtil mellemværendet er afklaret...
M.v.h.
Jonathan
--
Nyt alternativ til egen server: JSP Enterprise hotel med adgang til
Enterprise Java Beans, egen Java Virtual Machine og egen IP-adresse
(giver mulighed for eget SSL-certifikat).
http://www.jsp-hotel.dk/
| |
jacob nielsen (11-06-2002)
| Kommentar Fra : jacob nielsen |
Dato : 11-06-02 23:26 |
|
"Jonathan Stein" <jstein@image.dk> wrote in message
news:3D06713C.C56CB895@image.dk...
> Peter G C wrote:
>
> > > Som Fogedretten netop har underkendt.
> >
> > Ikke efter det oplyste. Sikkerheden er blot blevet byttet ud med
kontanter.
>
> - Men hvorfor? Er det fordi flyttemanden i sine almindelige betingelser
tager
> forbehold for at indboet ikke udleveres før betalingen er faldet?
> Hvis jeg har et tilgodehavende kan jeg da ikke bare tage nogle af den
anden
> persons ejendele i pant indtil mellemværendet er afklaret...
Det er et udslag af en almindelige grundsætning om samtidighed, der betyder,
at man kan holde sin egen ydelse tilbage indtil modparten præsterer sin. Der
er et gensidighedsforhold mellem betalingen og den serviceydelse
flyttemanden har leveret, så flyttemanden kan betinge udleveringen af
genstandene af, at han modtager betaling. I kan dog godt have aftalt noget
andet.
Genstandene tjener så til sikkerhed for, at flyttemanden får sine penge, og
deraf følger også, som du foreløbig har fogedrettens ord for, at
flyttemanden ikke kan nægte at udlevere tingene, hvis han får en anden
tilstrækkelig sikkerhed for sit tilgodehavende.
Om hans krav er berettiget, er en helt anden sag. Det har vi ikke
oplysninger nok til at afgøre.
Hvis jeg ikke husker helt galt hedder det iøvrigt retentionsret og ikke
detentionsret i disse tilfælde, men det ligger lidt langt tilbage
Mvh.
Jacob
| |
Jonathan Stein (12-06-2002)
| Kommentar Fra : Jonathan Stein |
Dato : 12-06-02 15:53 |
|
jacob nielsen wrote:
> > - Men hvorfor? Er det fordi flyttemanden i sine almindelige betingelser
> tager
> > forbehold for at indboet ikke udleveres før betalingen er faldet?
> > Hvis jeg har et tilgodehavende kan jeg da ikke bare tage nogle af den
> anden
> > persons ejendele i pant indtil mellemværendet er afklaret...
>
> Det er et udslag af en almindelige grundsætning om samtidighed, der betyder,
> at man kan holde sin egen ydelse tilbage indtil modparten præsterer sin.
Nu er det jo ikke indboet, der er ydelsen, men derimod flytningen. I forhold
til betalingen kan jeg forstå, at man kan "holde flytningen tilbage", men ikke
at man kan tage indboet i pant.
> ... I kan dog godt have aftalt noget andet.
Jeg har ikke aftalt noget - det er heldigvis ikke mig, der har noget
udestående. Mit spørgsmål udsprang af, at jeg i forbindelse med manglende
betalinger har læst, at man ikke bare kan hente det leverede tilbage, med mindre
der er taget ejendomsforbehold i de leverede varer.
Når varen er leveret til kunden, er den (som jeg har forstået det) kundens
ejendom, og hvis varen ikke er betalt (og ikke bliver det inden en aftalt
tidsfrist), kan man så gå rettens vej med et krav mod kunden. Men man kan ikke
tage varen (eller andre af kundens ejendele) i forvaring som sikkerhed for
betalingen.
M.v.h.
Jonathan
--
Nyt alternativ til egen server: JSP Enterprise hotel med adgang til
Enterprise Java Beans, egen Java Virtual Machine og egen IP-adresse
(giver mulighed for eget SSL-certifikat).
http://www.jsp-hotel.dk/
| |
Bertel Lund Hansen (12-06-2002)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 12-06-02 18:03 |
|
Jonathan Stein skrev:
> Nu er det jo ikke indboet, der er ydelsen, men derimod flytningen. I forhold
>til betalingen kan jeg forstå, at man kan "holde flytningen tilbage", men ikke
>at man kan tage indboet i pant.
Hvis du kan anvise en metode til at skille de to ting, så tror
jeg hele landets dommerstand vil være interesseret. Mekanikerne
vil så bruge samme metode til at frigøre en reparation fra den
kedeligt materielle bil.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Jonathan Stein (12-06-2002)
| Kommentar Fra : Jonathan Stein |
Dato : 12-06-02 22:00 |
|
Bertel Lund Hansen wrote:
> > Nu er det jo ikke indboet, der er ydelsen, men derimod flytningen. I forhold
> >til betalingen kan jeg forstå, at man kan "holde flytningen tilbage", men ikke
> >at man kan tage indboet i pant.
>
> Hvis du kan anvise en metode til at skille de to ting, så tror
> jeg hele landets dommerstand vil være interesseret.
At det i praksis ikke kan adskilles medfører jo ikke automatisk, at det bliver
lovligt at tilbageholde det hele - det kunne også medføre, at man måtte opgive at
tilbageholde noget.
M.v.h.
Jonathan
--
Nyt alternativ til egen server: JSP Enterprise hotel med adgang til
Enterprise Java Beans, egen Java Virtual Machine og egen IP-adresse
(giver mulighed for eget SSL-certifikat).
http://www.jsp-hotel.dk/
| |
jacob nielsen (12-06-2002)
| Kommentar Fra : jacob nielsen |
Dato : 12-06-02 19:14 |
|
"Jonathan Stein" <jstein@image.dk> wrote in message
news:3D076037.FE022EE1@image.dk...
> Jeg har ikke aftalt noget - det er heldigvis ikke mig, der har noget
> udestående. Mit spørgsmål udsprang af, at jeg i forbindelse med manglende
> betalinger har læst, at man ikke bare kan hente det leverede tilbage, med
mindre
> der er taget ejendomsforbehold i de leverede varer.
> Når varen er leveret til kunden, er den (som jeg har forstået det)
kundens
> ejendom, og hvis varen ikke er betalt (og ikke bliver det inden en aftalt
> tidsfrist), kan man så gå rettens vej med et krav mod kunden. Men man kan
ikke
> tage varen (eller andre af kundens ejendele) i forvaring som sikkerhed for
> betalingen.
Du blander tingene sammen. Den situation du skitserer handler om løsørekøb,
hvor det i grove træk forholder sig, som du siger. I flyttemandstilfældet er
der derimod ikke tale om et løsørekøb, men om en serviceydelse. Her består
gensidighedsforholdet ikke mellem betaling af købesummen og ejendomsretten
til salgsgenstanden, men mellem vederlaget og serviceydelsen. Det giver ikke
mening at tale om, at mekanikeren, flyttemanden eller hvem det nu måtte være
kan tage ejendomsforbehold i den nye metallak, køreturen fra A til B el.
lign. så her kan mekanikeren holde hele bilen tilbage som sikkerhed for
betaling. I nogle tilfælde kan man så kræve genstanden udleveret mod at
stille anden sikkerhed for betaling.
Mvh.
Jacob
| |
Christian Lyng (12-06-2002)
| Kommentar Fra : Christian Lyng |
Dato : 12-06-02 12:10 |
|
"Peter Malling" <malling@iname.com> skrev i en meddelelse
news:nE7N8.29503$N46.1093276@news010.worldonline.dk...
> For nogen tid siden forespurgte jeg her ang. en flyttemand som har beholdt
> min mors egendele og således prøvede at presse hende til at betale mere
end
> der var aftalt. Mit spørgsmål gik på om man ikke kunne stille sikkerhed
for
> det beløb han krævede og så - gennem fogedretten - få sine ejendele
> udleveret fra flyttemanden. Så kunne der falde en afgørelse fra rette sted
> ang. beløbets størrelse, når den tid måtte komme, uden at min mor skulle
> undvære tingene i mellemtiden.
>
> Sagen blev taget som principsag af Forbrugerrådet, og den blev vundet i
> fogedretten for nu snart 3 uger siden. Vi havde jo troet at vi kunne få
> tingene med det samme da dommen faldt, men vi har fået at vide at vi skal
> vente 1 måned fordi flyttemanden skal have en frist til at kære dommen til
> Landsretten. Er det virkelig rigtigt? Vi har svært ved at se hvorfor det
> skulle være nødvendigt med så lang betænkningstid. Det skulle være
standard
> ved den slags sager at der gives en måneds frist til at kære dommen, og at
> fogedforretningen ikke kan iværksættes før.
>
> Og HVIS flyttemanden så kærer dommen, skal den i landsretten og så vil der
> gå yderligere adskillige måneder! Med mindre fogedretten afgør at en evt.
> kæring ikke får opsættende virkning. Hele ideen var jo at vi ville have
> tingene udleveret med det samme.
>
> Men det er måske vitterlig vilkårene?
>
> Peter.
>
Hmm....det er vist ret kendt at flyttemanden gør dette...kender til en
historie hvor de implicerede ikke gad hverken betale eller melde svinet...de
ringede og udgav sig for nogle der vil flytte...han kom og fik den største
røvfuld bag i sin egen flyttevogn.
Cly.
| |
|
|