/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Slægtsforskning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Slægtsforskning
#NavnPoint
senta 50517
svendgive.. 41640
vith 39181
modersvil.. 17589
Påsse 14847
LisBJensen 13749
jyttemor 12290
jkrjk2 11934
Bille1948 10898
10  Varla 8031
Hvad indeholder kirkebogen ved død?
Fra : Jette Pedersen


Dato : 08-06-02 17:09

Min oldemor døde i 1979 i Hørning. Jeg ved intet om hendes forældre -
kun at de nok er fra Karby i Sydslesvig. I nogle af de nyere kirkebøger,
jeg har brugt, kan man ved et dødsfald se navnene på forældrene. Vil
dette også være tilfældet i 1979?

Hilsen
Jette Pedersen
Kolding


--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG

 
 
Poul F. Andersen (08-06-2002)
Kommentar
Fra : Poul F. Andersen


Dato : 08-06-02 18:20


"Jette Pedersen" <jette@nebrot.dk> skrev i en meddelelse
news:9eae49fb41227d826e12669b062134b2.34032@mygate.mailgate.org...
> Min oldemor døde i 1979 i Hørning. Jeg ved intet om hendes forældre -
> kun at de nok er fra Karby i Sydslesvig. I nogle af de nyere kirkebøger,
> jeg har brugt, kan man ved et dødsfald se navnene på forældrene. Vil
> dette også være tilfældet i 1979?

Hej Jette,
Har du tænkt på at ringe til sognepræsten i Hørning?
Han(hun) har jo nok ikke afleveret den aktuelle kirkebog til arkivet endnu.
Vedkommende må naturligvis ikke oplyse detaljer, men du burde kunne få et
svar
på om dine tipoldeforældre evt. er nævnt.
Hvis dette er positivt, kan du henvende dig personligt med behørig
legitimation,
og forhåbentlig få de ønskede oplysninger.

Venligst
Poul F. Andersen



Jette Pedersen (08-06-2002)
Kommentar
Fra : Jette Pedersen


Dato : 08-06-02 18:45

Sognepræsten i Hørning har henvist mig til kirkens kontor, da hun ikke
selv har kirkebøgerne, men ved ikke, om forældre er oplyst. Kan man rent
faktisk få lov til at se sådanne oplysninger?

hilsen
Jette Pedersen


--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG

Familien Kristensen (08-06-2002)
Kommentar
Fra : Familien Kristensen


Dato : 08-06-02 19:10

"Jette Pedersen" <jette@nebrot.dk> skrev i en meddelelse
news:1f44c7548b82e9d3f69f12cee9ed9ed1.34032@mygate.mailgate.org...
> Sognepræsten i Hørning har henvist mig til kirkens kontor, da hun ikke
> selv har kirkebøgerne, men ved ikke, om forældre er oplyst. Kan man rent
> faktisk få lov til at se sådanne oplysninger?
>
> hilsen
> Jette Pedersen
>
Hej Jette
Prøv dog at ringe til kirkens kontor. Når der er gået 10 efter dødsfald
"skulle" det være muligt at få oplysningerne.
--
Med venlig hilsen
Jeannie Kristensen
http://home1.stofanet.dk/jeannie.kristensen/slaegt/default.htm
(opdateret 24. maj 2002)



Lars Jørgen Helbo (08-06-2002)
Kommentar
Fra : Lars Jørgen Helbo


Dato : 08-06-02 21:10

On Sat, 8 Jun 2002 20:09:47 +0200, "Familien Kristensen"
<fjernmig.jeannie.kristensen@mail1.stofanet.dk> wrote:

>Hej Jette
>Prøv dog at ringe til kirkens kontor. Når der er gået 10 efter dødsfald
>"skulle" det være muligt at få oplysningerne.

Nej så enkelt er det ikke. 10-års grænsen findes kun i arkivloven, og
den gælder først, når KB er afleveret til landsarkivet. Men i praksis
er det naturligvis alligevel en god ide at ringe til præst eller degn,
for det kan jo godt være, at de er flinke.
--
Lars Jørgen Helbo <lars@helbo.org>
http://www.helbo.org
http://www.helhedsskolen.dk
http://www.salldata.dk

BØRGE ASKHOLM (09-06-2002)
Kommentar
Fra : BØRGE ASKHOLM


Dato : 09-06-02 03:46


"Jette Pedersen" <jette@nebrot.dk> skrev i en meddelelse
news:9eae49fb41227d826e12669b062134b2.34032@mygate.mailgate.org...
> Min oldemor døde i 1979 i Hørning. Jeg ved intet om hendes forældre -
> kun at de nok er fra Karby i Sydslesvig. I nogle af de nyere kirkebøger,
> jeg har brugt, kan man ved et dødsfald se navnene på forældrene. Vil
> dette også være tilfældet i 1979?
>

Så vidt jeg kan se skulle der være en mulighed for at se i folketællingerne
hvor din oldemor er født og derigennem finde hendes forældre, så hvis du ved
hvor hun boede (vistnok) før 1950 - evt. før 1940, så kan du få adgang til
de originale tællinger på RA.

Venligst

Børge



Lars Jørgen Helbo (09-06-2002)
Kommentar
Fra : Lars Jørgen Helbo


Dato : 09-06-02 07:01

On Sun, 9 Jun 2002 02:45:42 -0000, "BØRGE ASKHOLM" <bask@get2net.dk>
wrote:

>"Jette Pedersen" <jette@nebrot.dk> skrev i en meddelelse
>news:9eae49fb41227d826e12669b062134b2.34032@mygate.mailgate.org...
>> Min oldemor døde i 1979 i Hørning. Jeg ved intet om hendes forældre -
>> kun at de nok er fra Karby i Sydslesvig. I nogle af de nyere kirkebøger,
>> jeg har brugt, kan man ved et dødsfald se navnene på forældrene. Vil
>> dette også være tilfældet i 1979?

>Så vidt jeg kan se skulle der være en mulighed for at se i folketællingerne
>hvor din oldemor er født og derigennem finde hendes forældre, så hvis du ved
>hvor hun boede (vistnok) før 1950 - evt. før 1940, så kan du få adgang til
>de originale tællinger på RA.

Det er da meget rigtigt; men nu skrev Jette altså, at hun bor i
Kolding, og så synes jeg det er, at gå over åen efter vand - i hvert
fald så længe Rigsarkivet ligger så afsides, som det gør

Oplysning om fødestedet kan nemlig også fås på et par andre måder, som
sikkert er nemmere.

For det første kunne hun jo henvende sig til folkeregisteret i
Hørning. Det koster muligvis 52 kr. og et frimærke; men det er dog
billigere end en rejse til København.

For det andet _skal_ fødestedet fremgå af dødsindførslen i kirkebogen,
forældrenes navne _kan_ fremgå. I den type kirkebog, som blev benyttet
i 1979, hedder overskriften i fjerde spalte under døde nemlig:

"Den afdødes stilling (erhverv) og bopæl, fødested, fødselsår og -dag
samt ægteskabelig stilling.
Var eller havde den afdøde været gift, anføres tillige, så vidt muligt
ægtefællens fulde navn og stilling samt deres sidste fælles bopæl.
For så vidt oplysning derom kan erholdes, anføres den afdødes
forældres fulde navn, stilling og bopæl."

Præsten skal altså under alle omstændigheder kunne oplyse fødestedet.
Hvis han ikke er imødekommende, mener jeg endda, at Jette som direkte
efterkommer kan anmode om at få en dødsattest, og heraf skal
fødestedet også fremgå.

Dernæst går turen jo så til kirkebogen for fødestedet, og hvis det er
i Sydslesvig, er det måske vigtigt at nævne, at de Slesvig-Holstenske
kirkebøger snart vil kunne ses på landsarkiverne. Jeg ved ikke,
hvornår de kommer; men Jette bør altså ringe til Aabenraa, før hun
begiver sig til Eckernförde.
--
Lars Jørgen Helbo <lars@helbo.org>
http://www.helbo.org
http://www.helhedsskolen.dk
http://www.salldata.dk

Jette Pedersen (10-06-2002)
Kommentar
Fra : Jette Pedersen


Dato : 10-06-02 19:00

Jeg har i dag via kordegnen i Hørning fået navnene på mine
tipoldeforældre: Georg Heinrich Friderick Peeck og Anna Katharina
Möller. De var anført ved min oldemors død og jeg fik desuden
verificeret nogle datoer.
Nu kommer næste problem: Hvem var de så? Og det er nok det mest
fascinerende ved slægtsforskning: Man bliver aldrig færdig!

Mange tak for hjælpen til jer alle.

Jette Pedersen
Kolding


--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG

dannebrog (13-06-2002)
Kommentar
Fra : dannebrog


Dato : 13-06-02 18:22

Skriv til kirkekontoret, bed om en fuldstændig udskrift vedrørende
dødsindførslen, og vedlæg en frankeret svarkuvert. - Er din oldermoder født
før 1892 og er begge eksemplarer af kirkebogen stadig ved kirken, har du
krav på en sådan udskrift uden videre.

Hvis din oldermoder er født 1892 eller senere... så skal du vedlægge
dokumentation for, hvem du er og hvordan du stammer fra din oldemoder
(kopier af dåbsattester, evt. også vielsesattester er bedst).

Med venlig hilsen

Ulrich

--
Ulrich Alster Klug
København - Denmark

http://www.dk-yeoman.dk

dannebrog@post.tele.dk
dannebrog@post.tele.dk
"Jette Pedersen" <jette@nebrot.dk> skrev i en meddelelse
news:9eae49fb41227d826e12669b062134b2.34032@mygate.mailgate.org...
> Min oldemor døde i 1979 i Hørning. Jeg ved intet om hendes forældre -
> kun at de nok er fra Karby i Sydslesvig. I nogle af de nyere kirkebøger,
> jeg har brugt, kan man ved et dødsfald se navnene på forældrene. Vil
> dette også være tilfældet i 1979?
>
> Hilsen
> Jette Pedersen
> Kolding
>
>
> --
> Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408937
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste