|
| Reklamationsret / Betaling for konstaterin~ Fra : Nikolaj B. Kjeldsen |
Dato : 07-06-02 10:41 |
|
Hej NG..
Jeg og et par gutter er kommet til at diskutere om det er i orden at firmaer
tager betaling for at konstatere at en varer ikke er dækket af
reklamationsretten.
Eksempevils har vi haft et graffikkort sendt til repation hvor beskeden var
at kortet havde været for varmt og derfor ikke var dækket.
Da kortet kom tilbage var der en regning med på 300.-
Er det i orden med regningen - ingen her anede hvordan man ser at kortet har
været for varmt ..
MVH
Nikolaj
| |
jacob nielsen (07-06-2002)
| Kommentar Fra : jacob nielsen |
Dato : 07-06-02 11:30 |
|
"Nikolaj B. Kjeldsen" <ask@me.plz.invalid> wrote in message
news:adpv22$ma7$1@eising.k-net.dk...
> Hej NG..
>
> Jeg og et par gutter er kommet til at diskutere om det er i orden at
firmaer
> tager betaling for at konstatere at en varer ikke er dækket af
> reklamationsretten.
Ja. Det er helt normalt. Firmaet har udført et stykke arbejde for dig, og da
det viser sig, at fejlen ikke falder ind under reklamationsretten, er det
ikke firmaet, der skal betale gildet. Det vil normalt fremgå af firmaets
standardbetingelser, at de tager sig betalt i disse tilfælde.
Mvh.
Jacob
| |
Peter G C (07-06-2002)
| Kommentar Fra : Peter G C |
Dato : 07-06-02 12:10 |
|
jacob nielsen <jacobnielsenFJERNDETTE@mail.com> skrev:
[klip]
> Ja. Det er helt normalt.
- er det en ny juridisk argumentationsform?
/Peter
--
http://www.grauslund.com
| |
jacob nielsen (07-06-2002)
| Kommentar Fra : jacob nielsen |
Dato : 07-06-02 16:47 |
|
"Peter G C" <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> wrote in message
news:adq4b0$chg$1@tux.netsite.dk...
>
> > Ja. Det er helt normalt.
>
> - er det en ny juridisk argumentationsform?
Nej
Mvh.
Jacob
| |
Peter Hansson [8520] (07-06-2002)
| Kommentar Fra : Peter Hansson [8520] |
Dato : 07-06-02 19:17 |
|
"jacob nielsen" <jacobnielsenFJERNDETTE@mail.com> skrev i en meddelelse
news:adq1q6$r2l$1@sunsite.dk...
>
>
> Ja. Det er helt normalt. Firmaet har udført et stykke arbejde for dig, og
da
> det viser sig, at fejlen ikke falder ind under reklamationsretten, er det
> ikke firmaet, der skal betale gildet. Det vil normalt fremgå af firmaets
> standardbetingelser, at de tager sig betalt i disse tilfælde.
>
Reklamationsretten er forbrugerpræceptiv. Butikken kan derfor ikke støtte
ret på et vilkår der mere eller mindre gør denne ret til en nullitet
De må derfor støtte ret på et andet grundlag. Det kunne være forbrugerens
culpøse handlinger.
Her er det sælgeren der har bevisbyrden.
Kan han bevise at forbrugeren har ødelagt genstanden kan han naturligvis
kræve et beløb for sin ulejlighed. Ellers ikke.
Kunne man forestille sig at en forhandler af f.eks. Volvo betinger sig et
gebyr på 200.000kr. for at tage sig af en reklamation såfremt denne viser
sig at være ubererettiget!!!
Så er der sg. ikke mange der tør bruge deres reklamationsret.
Forbrugeren har en legal ret. Denne ret kan tages fra ham, men den erstattes
ikke derfor af en ret for sælgeren.
PH
| |
jacob nielsen (07-06-2002)
| Kommentar Fra : jacob nielsen |
Dato : 07-06-02 21:37 |
|
"Peter Hansson [8520]" <phansson@mail.tele.dk> wrote in message
news:adqtb8$nbj$1@sunsite.dk...
> Reklamationsretten er forbrugerpræceptiv. Butikken kan derfor ikke støtte
> ret på et vilkår der mere eller mindre gør denne ret til en nullitet
Det er jeg ikke enig i. På et område, som det der oprindeligt blev spurgt
til - elektronik af varierende art - hvor fejlfinding er besværlig og
tidskrævende, er jeg ganske overbevist om, at den handlende kan kræve et
rimeligt gebyr for sit arbejde, hvis det konstateres at varen ikke er
mangelfuld, og hvis det fremgår af aftalen eller den handlendes
standardbetingelser. Anderledes forholder det sig givetvis, hvis der er tale
om en sofa eller et par grydelapper.
> Kunne man forestille sig at en forhandler af f.eks. Volvo betinger sig et
> gebyr på 200.000kr. for at tage sig af en reklamation såfremt denne viser
> sig at være ubererettiget!!!
Meget realistisk. Det vilkår vil jeg godt påtage mig, at få ændret jf. aftl.
§36. Gebyret skal naturligvis som jeg allerede har skrevet være rimeligt. I
det oprindelige indlæg drejede det sig om et gebyr på 300 kr. for et
grafikkort. Jeg aner intet om fejlfinding på grafikkort, men 300 kr. lyder
ikke urimeligt i mine ører i modsætning til dit eksempel.
> Så er der sg. ikke mange der tør bruge deres reklamationsret.
> Forbrugeren har en legal ret. Denne ret kan tages fra ham, men den
erstattes
> ikke derfor af en ret for sælgeren.
Nej, ikke automatisk.
Mvh.
Jacob
| |
Peter Hansson [8520] (07-06-2002)
| Kommentar Fra : Peter Hansson [8520] |
Dato : 07-06-02 22:34 |
|
"jacob nielsen" <jacobnielsenFJERNDETTE@mail.com> skrev i en meddelelse
news:adr5cc$k4a$1@sunsite.dk...
> "Peter Hansson [8520]" <phansson@mail.tele.dk> wrote in message
> news:adqtb8$nbj$1@sunsite.dk...
>
På et område, som det der oprindeligt blev spurgt
> til - elektronik af varierende art - hvor fejlfinding er besværlig og
> tidskrævende, er jeg ganske overbevist om, at den handlende kan kræve et
> rimeligt gebyr for sit arbejde, hvis det konstateres at varen ikke er
> mangelfuld,
Begrund det juridisk.
og hvis det fremgår af aftalen eller den handlendes
> standardbetingelser.
Min pointe er netop at en sådan betingelse slet ikke kan stilles jf.
præceptiviteten i forbrugeraftaler.
Anderledes forholder det sig givetvis, hvis der er tale
> om en sofa eller et par grydelapper.
Igen: hvorfor?
>
> > Kunne man forestille sig at en forhandler af f.eks. Volvo betinger sig
et
> > gebyr på 200.000kr. for at tage sig af en reklamation såfremt denne
viser
> > sig at være ubererettiget!!!
> Meget realistisk. Det vilkår vil jeg godt påtage mig, at få ændret jf.
aftl.
> §36.
§36 er ikke nødvendig her. Se ovenfor.
Gebyret skal naturligvis som jeg allerede har skrevet være rimeligt.
Rimeligt: Begrund det juridisk. Hvad nu hvis det drejer sig om en
brødrister, måske med timer eller lignende.
I
> det oprindelige indlæg drejede det sig om et gebyr på 300 kr. for et
> grafikkort. Jeg aner intet om fejlfinding på grafikkort, men 300 kr. lyder
> ikke urimeligt i mine ører i modsætning til dit eksempel.
>
Jeg har lige købt et grafikkort til 399kr. 300kr. i gebyr for at reklamere
vil da her være meget. Hvor mange procent af prisen vil være "rimeligt":
Begrund det juridisk.
> > Så er der sg. ikke mange der tør bruge deres reklamationsret.
> > Forbrugeren har en legal ret. Denne ret kan tages fra ham, men den
> erstattes
> > ikke derfor af en ret for sælgeren.
> Nej, ikke automatisk.
>
>Ej heller ved aftale hvis denne strider mod præceptiviteten i købelovens
afsnit om forbrugeraftaler.
PH
| |
jacob nielsen (07-06-2002)
| Kommentar Fra : jacob nielsen |
Dato : 07-06-02 23:53 |
|
"Peter Hansson [8520]" <phansson@mail.tele.dk> wrote in message
news:adr8t2$23f$1@sunsite.dk...
> På et område, som det der oprindeligt blev spurgt
> > til - elektronik af varierende art - hvor fejlfinding er besværlig og
> > tidskrævende, er jeg ganske overbevist om, at den handlende kan kræve et
> > rimeligt gebyr for sit arbejde, hvis det konstateres at varen ikke er
> > mangelfuld,
>
> Begrund det juridisk.
Fordi det er en del af aftalen. Vi er enige så langt, at sælger ikke i
ethvert tilfælde kan kræve et gebyr, men det er min påstand - og den
fastholder jeg - at når det drejer sig om en genstand, hvor fejlfinding er
kompliceret og kræver specialuddannet personale som det fx er tilfældet ved
elektronik, og det fremgår af aftalen eller af sælgers standardvilkår, kan
sælger afkræve køber et gebyr, når det konstateres, at manglen enten er ikke
eksisterende, skyldes købers fejlagtige brug el. lign.
I disse tilfælde skal en af sælger betalt tekniker bruge en vis tid på at
finde fejlen. Det tager tid og koster penge. Således har køber under
påberåbelse af sin reklamationsret uberettiget påført sælger udgifter, der
ligger ud over, hvad man kan forlange.
Når det drejer sig om et eller andet banalt som en grydelap skal
specialuddannet personale ikke bruge hele og halve timer på at konstatere,
at der er brændt hul i midten, og at den næppe var i den stand ved risikoens
overgang. Følgelig er sælger ikke blevet påduttet udgifter for en fejl, der
ikke er hans problem.
Gebyret skal stå i rimeligt forhold dels til de udgifter sælger har afholdt,
men også til salgsgenstandens værdi, så hvis det har kostet eksempelvis 300
kr. til en tekniker, der har brugt en halv time på at konstatere, at dit
grafikkort til 399,- ikke virker, fordi du har haft det liggende i akvariet
eller hvad ved jeg, så er 300 kr. efter min mening rimeligt. Omvendt er det
ikke rimeligt, hvis sælger afkræver køber betaling for 20 arbejdstimer a 600
kr. Sælger har som altid en pligt til loyalt at varetage købers interesser.
Og ja, mine eksempler er sat på spidsen. Hvor grænsen går, må klogere
personer end jeg afgøre.
Der er ikke tale om at forbrugeren fratages sin reklamationsret eller at
denne gøres til en nullitet. Der er tale om, at køberen må betale, hvad det
koster at få konstateret en fejl, der ikke kan påberåbes som en mangel,
ganske som det er tilfældet efter reklamationsfristens udløb.
Mvh.
Jacob
| |
Povl H. Pedersen (08-06-2002)
| Kommentar Fra : Povl H. Pedersen |
Dato : 08-06-02 21:30 |
|
In article <adrdar$ebp$1@sunsite.dk>,
"jacob nielsen" <jacobnielsenFJERNDETTE@mail.com> wrote:
> "Peter Hansson [8520]" <phansson@mail.tele.dk> wrote in message
> news:adr8t2$23f$1@sunsite.dk...
>
> > På et område, som det der oprindeligt blev spurgt
> > > til - elektronik af varierende art - hvor fejlfinding er besværlig og
> > > tidskrævende, er jeg ganske overbevist om, at den handlende kan kræve et
> > > rimeligt gebyr for sit arbejde, hvis det konstateres at varen ikke er
> > > mangelfuld,
> >
> > Begrund det juridisk.
>
> Fordi det er en del af aftalen. Vi er enige så langt, at sælger ikke i
> ethvert tilfælde kan kræve et gebyr, men det er min påstand - og den
> fastholder jeg - at når det drejer sig om en genstand, hvor fejlfinding er
> kompliceret og kræver specialuddannet personale som det fx er tilfældet ved
> elektronik, og det fremgår af aftalen eller af sælgers standardvilkår, kan
> sælger afkræve køber et gebyr, når det konstateres, at manglen enten er ikke
> eksisterende, skyldes købers fejlagtige brug el. lign.
Ved computerelektronik kræver det ikke nogen elektrisk uddannelse.
Derudover har sælger det problem, at han sælger varen til en generisk
PC, hvor der findes mange leverandører. Så sælgeren kan ikke
nødvendigvis fremskaffe de samme betingelser som resulterer i de
periodiske fejl.
Min holdning er, at da sælger ikke må reparere for leverandøren, så er
han kun tvivlsomt kvalificeret til at fejlfinde produktet.
Hvor mange danske postordre EDB firmaer har denne kompetence ? Jeg har
repareret som servicetekniker for en større international edb
leverandør. Og vi kunne ikke nødvendigvis konstatere fejl, slet ikke
periodiske. Derfot foretog vi udskiftninger når der var berettiget tvivl.
Jeg tror dog en del PC postordrefirmaer lider af problemer fordi kunder
har ondt i pengepungen. Jeg dropper derfor normalt firmaer hvor
mærkevarer forsvinder fra hyllerne. Det betyder nemlig besvær for mig
hvis der er problemer.
> I disse tilfælde skal en af sælger betalt tekniker bruge en vis tid på at
> finde fejlen. Det tager tid og koster penge. Således har køber under
> påberåbelse af sin reklamationsret uberettiget påført sælger udgifter, der
> ligger ud over, hvad man kan forlange.
Medmindre fejlen er periodisk. Hvilket jeg normalt vil påstå. Men nu er
jeg også lige så kvalificeret til vurdering som forretningen.
Og hvis forretningen retter en mindre fejl, altså afhjælper, kan de så
sende vareb tilbage til kunden og opkræve de 250 kr ? Tværtimod bør de
oplyse kunden, og give ham mulighed for at vælge anden vare.
Jeg håbede den nye købelov ville tynde ud i lorteprodukter i danske
forretninger.
>
> Når det drejer sig om et eller andet banalt som en grydelap skal
> specialuddannet personale ikke bruge hele og halve timer på at konstatere,
> at der er brændt hul i midten, og at den næppe var i den stand ved risikoens
> overgang. Følgelig er sælger ikke blevet påduttet udgifter for en fejl, der
> ikke er hans problem.
>
> Gebyret skal stå i rimeligt forhold dels til de udgifter sælger har afholdt,
> men også til salgsgenstandens værdi, så hvis det har kostet eksempelvis 300
> kr. til en tekniker, der har brugt en halv time på at konstatere, at dit
> grafikkort til 399,- ikke virker, fordi du har haft det liggende i akvariet
> eller hvad ved jeg, så er 300 kr. efter min mening rimeligt. Omvendt er det
> ikke rimeligt, hvis sælger afkræver køber betaling for 20 arbejdstimer a 600
> kr. Sælger har som altid en pligt til loyalt at varetage købers interesser.
>
> Og ja, mine eksempler er sat på spidsen. Hvor grænsen går, må klogere
> personer end jeg afgøre.
>
> Der er ikke tale om at forbrugeren fratages sin reklamationsret eller at
> denne gøres til en nullitet. Der er tale om, at køberen må betale, hvad det
> koster at få konstateret en fejl, der ikke kan påberåbes som en mangel,
> ganske som det er tilfældet efter reklamationsfristens udløb.
Enig. Men typisk vil fejl i de første 6 måneder kun kunne afvises
såfremt der er tegn på udefrakommende påvirkning/vold. Og sådan en
undersøgelse kræver ikke eksperter.
Derudover sælger visse forhandlere også varer der er returneret af andre
kunder som om de var nye.
Jeg venter p.t. på at SHG i Århus konstaterer fejl på en vare der
virkede i få timer og blev indleveret første hverdag efter købet. Da de
ikke kunne gøre det indenfor 24 timer påberåbte jeg mig en række
yderligere fejl og mangler i henhold til produktblad, og kræver nu
prisafslag eller afhælpning (de har et produkt 300 kr dyrere (1699 vs.
1999) med de annoncerede features, så det må vel være værdien af disse).
Det forkerte produktblad er stadig på deres webside. Dette svarer til
fabrikkens bedste af 3 modeller, hvor producenten af dette produkt kun
har den billige på programmet.
| |
"Morten Bjergstrøm" (07-06-2002)
| Kommentar Fra : "Morten Bjergstrøm" |
Dato : 07-06-02 22:49 |
|
"Peter Hansson [8520]" <phansson@mail.tele.dk> skrev:
> Kan han bevise at forbrugeren har ødelagt genstanden kan han
> naturligvis kræve et beløb for sin ulejlighed. Ellers ikke.
Forbrugerstyrelsen skriver følgende om undersøgelsesgebyrer:
Undersøgelsesgebyr
Særligt inden for edb-branchen fremgår det af standardbetingelserne, at
der opkræves et undersøgelsesgebyr på typisk nogle hundrede kr., hvis
der i forbindelse med en indlevering til reparation ikke findes nogen
fejl ved varen. Der er imidlertid fast forbrugerklagenævnspraksis for,
at et sådant gebyr alene kan opkræves, hvis den erhvervsdrivende tager
forbeholdet ved den konkrete indlevering til reparation og dermed
sikrer sig, at forbrugeren er bekendt med, at han risikerer at skulle
betale et nærmere angivet (rimeligt) beløb. Derudover skal den
erhvervsdrivende sikre sig dokumentation for, at forbrugeren har
accepteret forbeholdet, og den erhvervsdrivende skal endelig kunne
godtgøre, at der ikke foreligger nogen mangel.
Selv om det således kan være muligt i den konkrete situation at tage et
sådant forbehold, vil en oplysning herom i standardbetingelserne ikke
blive tillagt nogen betydning.
http://www.fs.dk/jura/fjura/sager/inetrap.htm#_Toc495763694
--
Morten http://miljokemi.dk
| |
jacob nielsen (08-06-2002)
| Kommentar Fra : jacob nielsen |
Dato : 08-06-02 00:05 |
|
"Morten Bjergstrøm" <nospam01@miljokemi.dk> wrote in message
news:Xns9226F247AD744.miljokemi.dk@172.16.16.111...
> Forbrugerstyrelsen skriver følgende om undersøgelsesgebyrer:
[klip]
Så havde jeg da næsten ret Hvad sker der mon så, hvis forbrugeren ikke
vil acceptere forbeholdet?
Mvh.
Jacob
| |
Peter Hansson [8520] (08-06-2002)
| Kommentar Fra : Peter Hansson [8520] |
Dato : 08-06-02 07:34 |
|
"jacob nielsen" <jacobnielsenFJERNDETTE@mail.com> skrev i en meddelelse
news:adre27$g22$1@sunsite.dk...
> "Morten Bjergstrøm" <nospam01@miljokemi.dk> wrote in message
> news:Xns9226F247AD744.miljokemi.dk@172.16.16.111...
>
> > Forbrugerstyrelsen skriver følgende om undersøgelsesgebyrer:
>
> [klip]
>
> Så havde jeg da næsten ret
Som jeg ser det har vi begge ret i noget af det.
Du har ret i at det er muligt for den erhvervsdrivende i den konkrete
situation at skaffe sig et gebyr jf. forbrugerklagenævnets praksis.
Jeg har ret i at en sådan standardbetingelse ikke kan tillægges betydning i
selve købsaftalen.
Det er nævnets måde at komme udenom præceptiviteten, at de siger den
erhvervsdrivende skal indhente forbeholdet når situationen er aktuel, da de
åbentbart også kender grundreglen om præceptivitet.
Hvad sker der mon så, hvis forbrugeren ikke
> vil acceptere forbeholdet?
>
Det er her det bliver spændende. Jeg tillader mig at sætte spørgmålstegn ved
nævnets praksis.
Det ville i givet fald blive domstolene der skulle tage stilling til
rækkevidden af præceptiviteten. Domstolene er alt andet lige en mere
autoritativ kilde end nævnet.
PH
| |
jacob nielsen (08-06-2002)
| Kommentar Fra : jacob nielsen |
Dato : 08-06-02 07:42 |
|
"Peter Hansson [8520]" <phansson@mail.tele.dk> wrote in message
news:ads8g6$o9m$1@sunsite.dk...
> > Så havde jeg da næsten ret
>
> Som jeg ser det har vi begge ret i noget af det.
Enig.
[klip]
> Det ville i givet fald blive domstolene der skulle tage stilling til
> rækkevidden af præceptiviteten. Domstolene er alt andet lige en mere
> autoritativ kilde end nævnet.
Enig igen.
Mvh.
Jacob
| |
Bertel Lund Hansen (08-06-2002)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 08-06-02 09:40 |
|
jacob nielsen skrev:
>Så havde jeg da næsten ret Hvad sker der mon så, hvis forbrugeren ikke
>vil acceptere forbeholdet?
Så er forbrugeren altså ikke *sikker* på at der er en fejl?
--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Allan Olesen (08-06-2002)
| Kommentar Fra : Allan Olesen |
Dato : 08-06-02 18:14 |
|
Bertel Lund Hansen <nospam@lundhansen.dk> wrote:
>Så er forbrugeren altså ikke *sikker* på at der er en fejl?
Eller også er han ikke sikker på, at sælger er kompetent til at
reproducere fejlen. Det er nok en ret relevant bekymring i
forbindelse med mange af de garagefirmaer, der sælger elektronik
på nettet.
--
Allan Olesen, Lunderskov.
Danske musikere tjener penge ved ulovlig softwarekopiering.
| |
Bertel Lund Hansen (08-06-2002)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 08-06-02 19:35 |
| | |
Ivar Madsen (08-06-2002)
| Kommentar Fra : Ivar Madsen |
Dato : 08-06-02 14:10 |
|
On Sat, 8 Jun 2002 01:04:59 +0200, "jacob nielsen"
<jacobnielsenFJERNDETTE@mail.com> wrote:
>Hvad sker der mon så, hvis forbrugeren ikke
>vil acceptere forbeholdet?
1. Reklmation.
Tja, så har kunde og forretning et problem.
Er der så ikke også forskæld på om det er i garenti eller
reklmatonstiden?
Hvis jeg har forstået den nye købelov ret, så har vi nu et halvt års
garenti (det havde vi slet ikke noget af før) og yderliger et et halvt
års reklmationsret.
2. Efter reklmatonstiden er udløbet.
Tja, kunden kan gå et andet sted hen, hvis han kan finde et sted der
har vilkår han kan acceptere.
--
news.milli.dk føre pga. HD problem på min arbejdsmaskine
kun de grupper jeg selv følger mere eller mindre med i.
| |
Lasse Reichstein Nie~ (08-06-2002)
| Kommentar Fra : Lasse Reichstein Nie~ |
Dato : 08-06-02 12:30 |
|
Ivar Madsen <news-12-04-02@milli.dk> writes:
> Hvis jeg har forstået den nye købelov ret, så har vi nu et halvt års
> garenti (det havde vi slet ikke noget af før) og yderliger et et halvt
> års reklmationsret.
Nej, vi har to år reklamationsret hvor fejl der opstår inden for de
første seks måneder autmatisk antages at have været til stede på
købstidspunktet (i.e., det er i de første seks måneder sælgers opgave
at bevise at fejlen ikke fandtes på købstidspunktet hvis han vil
undgå ansvaret).
Ordet "garanti" må kun bruges om noget der stiller brugeren væsentligt
bedre end de almindelige forhold der er specificieret i købeloven etc.
Derfor kan man ikke have en garanti i loven :)
/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com
'Faith without judgment merely degrades the spirit divine.'
| |
Bertel Lund Hansen (08-06-2002)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 08-06-02 17:30 |
|
Ivar Madsen skrev:
>Er der så ikke også forskæld på om det er i garenti eller
>reklmatonstiden?
Nej, for hverken garanti eller reklamation kan træde i kraft før
der foreligger en mangel. Og det er netop det spørgsmål
forretningen vil have penge for at afklare (et beløb der
naturligvis falder væk hvis der vitterligt *er* en fejl).
--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
"Morten Bjergstrøm" (07-06-2002)
| Kommentar Fra : "Morten Bjergstrøm" |
Dato : 07-06-02 12:30 |
|
"Nikolaj B. Kjeldsen" <ask@me.plz.invalid> skrev:
> Er det i orden med regningen - ingen her anede hvordan man ser at
> kortet har været for varmt ..
Kortet havde været for varmt? Så har der vel været noget galt med
blæseren eller køleren på grafikkortet, hvilket er en mangel som sælger
skal udbedre.
--
Morten http://miljokemi.dk
| |
|
|