---

Hvad er der blevet ændret i grundloven i de 153 år den ha reksisteret?
--
news.milli.dk føre pga. HD problem på min arbejdsmaskine
kun de grupper jeg selv følger mere eller mindre med i.

---

---

On Wed, 05 Jun 2002 17:20:18 +0200, Bente Holm Nielsen
<Bentehn@vip.cybercity.dk> wrote:


>> Hvad er der blevet ændret i grundloven i de 153 år den ha reksisteret?
>Jeg husker indførelse af kvindelig tronfølge.

Ja, det gør jeg også, men hvad blev der ændret i de forgående
ændreinger?
Kvinders stemmeret var vist den ene,,,

--
news.milli.dk føre pga. HD problem på min arbejdsmaskine
kun de grupper jeg selv følger mere eller mindre med i.

---

Husker, var det ikke i 1920at kvinder fik stemmeret pudsigt nok?

Søren Friberg


"Bente Holm Nielsen" <Bentehn@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:3CFE2C32.8FE27AA8@vip.cybercity.dk...
> Ivar Madsen wrote:
> >
> > Hvad er der blevet ændret i grundloven i de 153 år den ha reksisteret?
>
> Jeg husker indførelse af kvindelig tronfølge.
> Venlig hilsen
> Bente Holm Nielsen

---

Søren Friberg skrev:

> Husker, var det ikke i 1920at kvinder fik stemmeret pudsigt nok?

Jeg ved ikke hvad det pudsige består i, men det var ved grundloven af 5.
juni 1915 at kvinder fik stemmeret. Den grundlov trådte i kraft et par år
senere.

T.T.

---

> Hvad er der blevet ændret i grundloven i de 153 år den ha
> reksisteret?

§ 20 - indført i 1953-ændringen. Det er on the top of my head den største
ændring. Ellers er der tale om forskellige rettelser hist og pist.

Mvh
Peter

---

Ivar Madsen wrote:

> Hvad er der blevet ændret i grundloven i de 153 år den ha reksisteret?
>

Prøv at se :
http://www.folketinget.dk/BAGGRUND/00000033/00365267.htm

--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.

---

Ivar Madsen wrote:

> Hvad er der blevet ændret i grundloven i de 153 år den ha reksisteret?
> --

Så vidt jeg husker - parlamentarisme i 1901.

mvh. Kim

>
> news.milli.dk føre pga. HD problem på min arbejdsmaskine
> kun de grupper jeg selv følger mere eller mindre med i.

---

Nielsen skrev:

> Så vidt jeg husker - parlamentarisme i 1901.

Der var ingen grundlovsændring i 1901. Parlamentarisme blev først del af
grundloven i 1953.

T.T.

---

Thomas Thorsen wrote:

> Nielsen skrev:
>
> > Så vidt jeg husker - parlamentarisme i 1901.
>
> Der var ingen grundlovsændring i 1901. Parlamentarisme blev først del af
> grundloven i 1953.

Du har ret.

Ifølge Karnov note 27 blev parlamentarismen dog i praksis indført i 1901.

mvh. Kim

>
>
> T.T.

---

Ivar Madsen skrev:

> Hvad er der blevet ændret i grundloven i de 153 år den ha reksisteret?

Følgende liste er ikke udtømmende:

Marts 1848:
Kongen erklærer sig konstitutionel monark. Valg til en grundlovgivende
rigsforsamling udskrives midt i borgerkrigen.

5. juni 1849:
Danmarks Riges Grundlov underskrives. Intentionen var at denne grundlov
også med tiden skulle gælde for Slesvig, men det kom den aldrig til.

1850'erne:
Delvis kvindelig arvefølge afskaffes.
En fælles forfatning for Kongeriget, Slesvig, Holsten og Lauenborg
indføres. Grundloven af 1849 indskrænkes dermed til kun at gælde
Kongerigets (dvs. nord for Kongeåen) *indre* forhold. 20 paragraffer
ophæves helt da de nu reguleres af fællesforfatningen.

Nov. 1863:
En fælles forfatning for Kongeriget og Slesvig vedtages. Den nye konge
underskriver modvilligt da han er klar over konsekvenserne.

1864:
Krig med Prøjsen og Østrig som følge af novemberforfatningen medfører
hertugdømmernes afståelse. Da der nu ikke længere er tale om en slags
forbundsstat, Kan man nøjes med en enkelt forfatning. En ny grundlov
udarbejdes (Den gjennemsete Grundlov).

28. juli 1866 (ændringer i forhold til 1849-grundloven):
Afskaffelsen af kvindelig arvefølge indgår nu i selve forfatningen.
Udpegelse af rigsforstander når kongen er bortrejst eller svagelig kan nu
ske i henhold til en generel lov i stedet for ved en særlov fra gang til
gang. Samtidig fjernes en del bestemmelser herom fra grundloven.
Der indføres en udtrykkelig bestemmelse om at Kongen har den højeste
myndighed med de indskrænkninger der følger af grundloven, og at denne
myndighed udøves gennem ministrene.
Der indføres en udtrykkelig bestemmelse om at Kongen bestemmer antallet af
ministre og forretningernes fordeling imellem dem.
Kongen deltager i og fører forsædet i Statsrådet (før deltog kongen ikke,
og Premierministeren førte forsædet).
Premierministeren kaldes nu Conseilspræsident.
Et ministerråd indføres, hvor Conseilspræsidenten er formand.
Valgbarhedsalderen til Landstinget nedsættes fra 40 til 30 år, og kravet om
en bestemt skattebetaling eller indtægt som krav til valgbarhed bortfalder.
Valgretsalderen er fortsat 30 år.
Der indføres priviligeret valgret til Landstinget således at de højest
beskattede borgere vælger halvdelen af landstingsmedlemmerne.
Grundlovsændrigner sker nu ved at Rigsdagen vedtager forslaget; regeringen
udskriver valg til Rigsdagen, og den nye Rigsdag vedtager samme forslag.
Før skulle Rigsdagen vedtage forslaget to gange i to forskellige samlinger
før et rigsdagsvalg og én gang efter.

5. juni 1915:
Conseilspræsidenten hedder nu Statsminister.
Landstinget kan ikke umiddelbart opløses af kongen.
Rigsdagen kan samles mere end 2 måneder uden kongens godkendelse.
Foreløbige love bortfalder hvis ikke de vedtages på næste Rigsdagssamling.
Stemmeret for kvinder og tyende til Rigsdagsvalg indføres.
Valgretten nedsættes over en årrække fra 30 til 25 år (Valgbarhedsalderen
er uændret 25 år).
Der gives mulighed for indførsel af forholdstalsvalg til Folketinget i
stedet for valg i enkeltmandskredse.
Folketingets valgperiode øges fra 3 til 4 år.
Priviligeret valgret til Landstinget for de højest beskattede afskaffes.
De kongevalgte medlemmer i Landstinget afskaffes; i stedet vælger det
afgående Landsting en del af medlemmerne. Hovedparten vælges stadig ved
indirekte valg.
Folk der ikke længere er medlem af Folkekirken, skal nu ikke længere betale
skat til skolevæsenet i stedet.
Ændringer i Grundloven skal vedtages af to på hinanden følgende Rigsdage og
nu også ved en folkeafstemning hvor et flertal skal stemme for forslaget.
Antallet af ja-stemmer skal endvidere udgøre mindst 45 % af de
stemmeberettigede.

1915-grundloven med ændringer fra 1920:
Kongen kan ikke længere erklære krig og slutte fred uden rigsdagens
samtykke.
Den gradvise nedsættelse af valgretsalderen opgives; valgretsalderen
nedsættes straks til 25 år.
Medlemstallet i tingene øges en smule som følge af Sønderjyllands
indlemmelse i riget.
Ved ekspropriationslove kan 1/3 af folketinget kræve at den endelige
vedtagelse først kan foretages efter næste Rigsdagsvalg.
Islandske borgere (Island blev selvstændigt i 1918) opnår ligeret med
danske.

5. juni 1953:
Grundloven gælder for alle dele af Danmarks Rige (dvs. inkl. Grønland).
Kvindelig arvefølge genindføres.
Parlamentarisme indføres, idet en minister skal gå af hvis et
folketingsflertal udtaler mistillid. Er det statsministeren der får en
mistillidsdagsorden imod sig, skal han enten udskrive nyvalg, eller lade
hele ministeriet gå af.
Folketinget er nu som udgangspunkt samlet hele tiden og ikke i en begrænset
årlig samling.
Nye regler om regulering af mellemfolkeligt samarbejde indføres.
Der indføres et udenrigspolitisk nævn.
De omdiskuterede regler om overladelse af rigets myndigheders beføjelser
til mellemfolkelige organisationer med kvalificeret folketingsflertal eller
folkeafstemning indføres.
Kongen skal nu stadfæste et lovforslag inden 30 dage efter vedtagelsen.
Landstinget afskaffes. Folketingets størrelse øges fra 152 til 179
medlemmer. Færøerne og Grønland sikres hver 2 mandater.
Valgretsalderen sænkes fra 25 til 23 år. Valgretsalderen kan fremover
ændres ved folkeafstemning; der kræves ikke længere en grundlovsændring.
Det kan nu ved lov bestemmes om straf for vanærende handlinger og
ueftergiven fattighjælp skal medføre tab af valgret. Fallenter mister ikke
længere deres valgret.
Det fastsættes at valgene skal være almindelige, direkte og hemmelige.
Efter et valg kan kongen kan ikke udskrige valg igen før statsministeren
har fremstillet sig for folketinget.
Det fastsættes nu at mandater ikke bortfalder før nyvalg har fundet sted,
og at statsministeren har ansvaret for at der holdes valg inden udløbet af
den 4-års periode.
På den første dag i hvert folketingsår skal statsministeren gøre rede for
rigets almindelige stilling og de af regeringen påtænkte foranstaltninger
("åbningstalen").
Formanden indkalder til møder og sætter dagsorden. To femtedele af
folketinget eller statsministeren kan kræve folketinget indkaldt.
To femtedele af folketinget kan udskyde tredjebehandlingen af visse
lovforslag med 12 søgnedage.
En tredjedel af folketinget kan kræve folkeafsteming om visse love.
Der indføres en ombudsmand.
Ved Landstingets afskaffelse overtager Folketinget valget af de politisk
valgte dommere i rigsretten. Disse kan ikke være folketingsmedlemmer. Før
var det Folketinget der anklagede, og landstingsmedlemmer der udgjorde
halvdelen af dommerne.
Det fastsættes at den personlige frihed er ukrænkelig, og fængsling på
baggrund af politisk eller religiøs overbevisning eller tro forbydes.
Frihedsberøvelse uden lovhjemmel forbydes også.
Det fastsættes at ekspropriationers lovlighed og erstatningens størrelse
kan indbringes for domstolene.
Enhver arbejdsduelig arbejde bør kunne arbejde på betryggende vilkår.
Alle børn, ikke som før kun dem hvis forældre ikke kan sørge for anden
undervisning, sikres fri undervisning i folkeskolen.
Den kommunale valgretsalder skal være den samme som den der gælder for
folketingsvalg.
Den andel af de stemmeberettigede der skal stemme for en grundlovsændring
nedsættes fra 45 til 40 %.

T.T.