/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Pladetektonik
Fra : Thor Ansbæk


Dato : 03-06-02 17:19

Er der gjort nogle spændende landevendinger indenfor pladetektonik eller er
det stadig begrænset til de ting man har fundet ud af på basis af
jordskælvsmålinger osv. og Wegners teorier omkring dette emne? Jeg synes
specielt at teorien omkring konvektionsstrømme er meget spændende. Kunne det
tænkes at det simpelthen er overskydende gas fra jordens skabelse der stadig
prøver at komme gennem skorpen og derved danner disse strømme og også
slipper ud hvor det nu er muligt?

Glæder mig til at høre hvad der sker,
Thor Ansbæk, studerende



 
 
Per A. Hansen (03-06-2002)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 03-06-02 18:53


Thor Ansbæk <thor@postkasse.org> skrev i en
news:3cfb96f0$0$8981$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Er der gjort nogle spændende landevendinger indenfor pladetektonik eller
er
> det stadig begrænset til de ting man har fundet ud af på basis af
> jordskælvsmålinger osv. og Wegners teorier omkring dette emne? Jeg synes
> specielt at teorien omkring konvektionsstrømme er meget spændende. Kunne
det
> tænkes at det simpelthen er overskydende gas fra jordens skabelse der
stadig
> prøver at komme gennem skorpen og derved danner disse strømme og også
> slipper ud hvor det nu er muligt?

Nej - det er mere enkelt.
Strømmene skyldes at Jorden producerer varme pga. radioaktive
processer - K-40 er en af de langlivede isotoper der leverer noget
at den energi tilbage, som den supernova, der leverede råmaterialet
til planeterne, afsatte i atomerne - specielt radionucleiderne.
De varme strømme stiger opad og koldere synker ned i dybet osv.
Det mredfører at det kulstof i form af karbonat, der synker til bunds
i dybhavet engang om nogle millioner år dukker op igen.
Konveksionsstrømmene leverer også energi til det magnetfelt
der omslutter Jorden og beskytter os mod strååling fra rummet.
Ved polvendinger sker der rent faktisk det, at strømretningen
vender - groft sagt.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen








Magnus Rohde (03-06-2002)
Kommentar
Fra : Magnus Rohde


Dato : 03-06-02 21:40

Per A. Hansen <per.hansen@get2net.dk> wrote:

> Thor Ansbæk <thor@postkasse.org> skrev i en
> news:3cfb96f0$0$8981$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> > Er der gjort nogle spændende landevendinger indenfor pladetektonik eller
> er
> > det stadig begrænset til de ting man har fundet ud af på basis af
> > jordskælvsmålinger osv. og Wegners teorier omkring dette emne? Jeg synes
> > specielt at teorien omkring konvektionsstrømme er meget spændende. Kunne
> det
> > tænkes at det simpelthen er overskydende gas fra jordens skabelse der
> stadig
> > prøver at komme gennem skorpen og derved danner disse strømme og også
> > slipper ud hvor det nu er muligt?
>
> Nej - det er mere enkelt.
> Strømmene skyldes at Jorden producerer varme pga. radioaktive
> processer - K-40 er en af de langlivede isotoper der leverer noget
> at den energi tilbage, som den supernova, der leverede råmaterialet
> til planeterne, afsatte i atomerne - specielt radionucleiderne.
> De varme strømme stiger opad og koldere synker ned i dybet osv.
> Det mredfører at det kulstof i form af karbonat, der synker til bunds
> i dybhavet engang om nogle millioner år dukker op igen.

Det tager et par hundrede millioner år (eller 3), før det kulsof kommer
op igen. Det kommer i øvrigt op gennem vulkaner som CO2 (normalt).

> Konveksionsstrømmene leverer også energi til det magnetfelt
> der omslutter Jorden og beskytter os mod strååling fra rummet.
> Ved polvendinger sker der rent faktisk det, at strømretningen
> vender - groft sagt.

Magnetfeltet styres nu af konvektionsstrømme i den ydre kerne, der
består af flydende jern.
Jordens kappe er fast (ikke flydende), så konvektionsstrømmene i kappen
(dem der menes at styre pladetektonikken) foregår i fast fase. Det er i
realiteten plastisk deformation af krystalline bjergarter der foregår i
kappen.

Magnus

Per A. Hansen (05-06-2002)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 05-06-02 15:59


Magnus Rohde <magnus-marius@mail.tele.dk> skrev i en
news:1fd83s5.g0utsn148m7jiN%magnus-marius@mail.tele.dk...
> Per A. Hansen <per.hansen@get2net.dk> wrote:
>
> > Thor Ansbæk <thor@postkasse.org> skrev i en
> > news:3cfb96f0$0$8981$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
..
> > Det medfører at det kulstof i form af karbonat, der synker til bunds
> > i dybhavet engang om nogle millioner år dukker op igen.
>
> Det tager et par hundrede millioner år (eller 3), før det kulsof kommer
> op igen. Det kommer i øvrigt op gennem vulkaner som CO2 (normalt).

Et par eller 3 er vel også nogle millioner år!
Det går betydelig langsommere nu enn det gjorde i begyndelsen
af Jordens historie, der ca. svarer til halveringstiden på U-238.

>
> > Konveksionsstrømmene leverer også energi til det magnetfelt
> > der omslutter Jorden og beskytter os mod strååling fra rummet.
> > Ved polvendinger sker der rent faktisk det, at strømretningen
> > vender - groft sagt.
>
> Magnetfeltet styres nu af konvektionsstrømme i den ydre kerne, der
> består af flydende jern.

Det var faktisk også det jeg skrev.
Der er noget usikkerhed om enkelthederne i mekanismen i dynamoen
i Jordens indre - et meget interessant felt - ikke mindst den fysiske årsag
til måden, de driver rundt omkring i underlaget.

Dine forklaring af det stillede spørgsmål om pladetektonikken var
mere præcis end min, der ikke skelnede mellem de forskellige
konvektionsstrømme.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen



Thor Ansbæk (05-06-2002)
Kommentar
Fra : Thor Ansbæk


Dato : 05-06-02 20:58


"Per A. Hansen" <per.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:kdsL8.66$Ri.2304@news.get2net.dk...
>
> Magnus Rohde <magnus-marius@mail.tele.dk> skrev i en
> news:1fd83s5.g0utsn148m7jiN%magnus-marius@mail.tele.dk...
> > Per A. Hansen <per.hansen@get2net.dk> wrote:
> >
> > > Thor Ansbæk <thor@postkasse.org> skrev i en
> > > news:3cfb96f0$0$8981$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> .
> > > Det medfører at det kulstof i form af karbonat, der synker til bunds
> > > i dybhavet engang om nogle millioner år dukker op igen.
> >
> > Det tager et par hundrede millioner år (eller 3), før det kulsof kommer
> > op igen. Det kommer i øvrigt op gennem vulkaner som CO2 (normalt).
>
> Et par eller 3 er vel også nogle millioner år!
> Det går betydelig langsommere nu enn det gjorde i begyndelsen
> af Jordens historie, der ca. svarer til halveringstiden på U-238.
>
> >
> > > Konveksionsstrømmene leverer også energi til det magnetfelt
> > > der omslutter Jorden og beskytter os mod strååling fra rummet.
> > > Ved polvendinger sker der rent faktisk det, at strømretningen
> > > vender - groft sagt.
> >
> > Magnetfeltet styres nu af konvektionsstrømme i den ydre kerne, der
> > består af flydende jern.
>
> Det var faktisk også det jeg skrev.
> Der er noget usikkerhed om enkelthederne i mekanismen i dynamoen
> i Jordens indre - et meget interessant felt - ikke mindst den fysiske
årsag
> til måden, de driver rundt omkring i underlaget.
>
> Dine forklaring af det stillede spørgsmål om pladetektonikken var
> mere præcis end min, der ikke skelnede mellem de forskellige
> konvektionsstrømme.

De forskellige konvektionsstrømme??

>
> --
> Med venlig hilsen
> Per A. Hansen
>
>



Per A. Hansen (06-06-2002)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 06-06-02 20:34


Thor Ansbæk <thor@postkasse.org> skrev i en
news:3cfe6d3c$0$8955$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> "Per A. Hansen" <per.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
> news:kdsL8.66$Ri.2304@news.get2net.dk...


> De forskellige konvektionsstrømme??

1. Materialet i Jordens kappe danner hvirvler når koldere, flydende magma
synker ned og den varmere stiger. Strømningerne er skyld i at pladerne
driver rundt.
2. Jordens magnetfelt menes dannet af "geodynamoer" i den ydre
flydende jernkerne, der ligger om den ca. 1200 km faste jernkerne.
Her er forholdende meget forskellig fra kappen. Rotation af det flydende
materiale kan frembringe en dynamoeffekt. hvorledes ved man ikke
med sikkerhed. En af teorierne forudsætter at den indre, faste jernkerne
roterer en smule hurtigere end reste af kloden, hvilket lyder meget
sandsynligt pga. inerti ( Jordens rotation bremses f.eks. af
tidevandseffekten)

Det var punkt 1. spørgsmålet gik på, og her havde Magnus det korrekte
svar på. Men der er nr. 2, der er mest interessant - og pt. mest usikkert.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen



Magnus Rohde (07-06-2002)
Kommentar
Fra : Magnus Rohde


Dato : 07-06-02 08:51

Per A. Hansen <per.hansen@get2net.dk> wrote:

> Thor Ansbæk <thor@postkasse.org> skrev i en
> news:3cfe6d3c$0$8955$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> >
> > "Per A. Hansen" <per.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
> > news:kdsL8.66$Ri.2304@news.get2net.dk...
>
>
> > De forskellige konvektionsstrømme??
>
> 1. Materialet i Jordens kappe danner hvirvler når koldere, flydende magma
> synker ned og den varmere stiger. Strømningerne er skyld i at pladerne
> driver rundt.
> 2. Jordens magnetfelt menes dannet af "geodynamoer" i den ydre
> flydende jernkerne, der ligger om den ca. 1200 km faste jernkerne.
> Her er forholdende meget forskellig fra kappen. Rotation af det flydende
> materiale kan frembringe en dynamoeffekt. hvorledes ved man ikke
> med sikkerhed. En af teorierne forudsætter at den indre, faste jernkerne
> roterer en smule hurtigere end reste af kloden, hvilket lyder meget
> sandsynligt pga. inerti ( Jordens rotation bremses f.eks. af
> tidevandseffekten)
>
> Det var punkt 1. spørgsmålet gik på, og her havde Magnus det korrekte
> svar på. Men der er nr. 2, der er mest interessant - og pt. mest usikkert.
>

Ang. 1, så er der også meget store spørgsmål der ikke er besvaret endnu.
Man ved f.eks. ikke hvor dybt konvektionsstrømmene i kappen når ned.

Og hvilket spørgsmål der er mest interessant, så må det jo være et
smagsspørgsmål ;).

Magnus

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408946
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste