René Hjorth skrev:
> Hvad så Klaus; fik du mulighed for at prøve de forslag der faldt
Ja, men jeg er ikke sikker på at jeg kan lide resultatet...
Oprindelig fulgte jeg et råd her fra gruppen om at bruge Aldis UHT-
mælk til syrnede mælkeprodukter. Det giver jo en glimrende hygiejne
og er meget let at gå til: lune mælken i kartonen og derefter blande
lidt kultur i, hvorefter mælken får lov til at syrne natten over i
[for mit vedkommende] en tehætte (jeg tror der blev snakket om sække-
stole dengang). Fint resultat, med undtagelse af smagen: Aldis UHT-
mælk skulle virkelig have heddet AHT-mælk, for sådan smager det.
Jeg drikker økologisk mælk til daglig - desværre Arlas, for det er
den eneste jeg uden større besvær kan få fat i - så jeg gik over til
at bruge Arlas kønsløse økologiske minimælk eller skummetmælk til at
lave kærnemælk af, for jeg har slet ikke lyst til at lave det af den
ikke-økologiske.
Der hvor det gik galt, tror jeg, var at den fik lov til at syrne for
længe. Jeg havde ikke lyst til at lave nummeret med at lune mælken
i kartonen, for jeg kunne levende forestille mig hvilke bakterier
der kunne nå at blomstre op (inden der blev podet med kærnemælk) når
der ikke blev brugt UHT-mælk som udgangspunkt. Så jeg puttede sim-
pelthen bare lidt kærnemælk i en friskkøbt minimælk om formiddagen.
Men da jeg henad aften syntes at mælken stadig var lidt tynd, fik
den lov til at stå natten over - og det har åbenbart syrnet mælken
så meget at den skilte. :(
Sebastian foreslog at det kunne være fedtperlerne der fik mælken til
at gryne. Det tror jeg ikke. Dels er der ikke meget fedt i mini-
mælk, dels har jeg lavet "kærnemælk" af sødmælk før uden at det
skilte. Næh, når mælk gryner er det fordi proteinerne koagulerer.
Jeg spiser ikke så meget yoghurt at jeg kan holde en kultur i live
på samme måde som man holder liv i en surdej, men jeg drikker kærne-
mælk nok til at det skulle kunne lade sig gøre - derfor kastede jeg
mig over kærnemælksprojektet. Men det kræver åbenbart en del
øvelse at ramme den rigtige proces. Underligt nok, for i Zambia
hældte jeg bare lidt syrnet mælk i en mælkejunge og næste dag havde
jeg 40 liter af den dejligste "kærnemælk" - måske var det tempera-
turen der gjorde det? Jeg regner i hvertfald med at eksperimentere
videre til jeg rammer rigtigt og kan bruge et par spiseskefulde
"gammel" kultur på at lave en ny portion, for hvis jeg skal købe en
frisk kærnemælk hver gang jeg vil lave en portion selv, går lidt af
idéen jo af fløjten.
Om ikke så lang tid håber jeg at købe en mikrobølgeovn, og så bliver
det sikkert lettere hurtigt at lune en liter frisk mælk, så de onde
bakterier ikke får et forspring. Og så må jeg prøve at holde øje
med hvor lang tid mælken egentlig får lov til at syrne, så jeg kan
få et mere ensartet produkt hver gang. Det burde ikke være kompli-
ceret.
// Klaus
--
><> vandag, môre, altyd saam