"Jens Bruun" <jens*fjernmig*@*fjernmig*bruun.com> skrev i en
meddelelse news:hjHJ8.19$Rz3.1585@news.get2net.dk...
Hejsa Jens og alle jer andre
> Ja, det er utroskab fsv. det er imod konens ønske. Det giver
ingen
> mening at skelne mellem tanke/handling fantasi/virkelighed osv.
osv.
> Det, der må være afgørende, er, at man ikke foretager sig
noget, der
> fører partneren bag lyset (set fra partnerens side). Gør man
det, er man
> IMHO utro.
Jeg drejer nok tråden lidt her, så må vi se om nogen har lyst til
at følge med *S*.
I bund og grund er jeg helt enig med Jens i hans definition af
utroskab.
Spørgsmålet er så, om man altid skal være tro og i så fald, hvem
man skal være tro mod.
Som Søs var inde på, så er jeg ret vild med eksempler, fordi de
ofte kan illustrere en pointe, så jeg bruger lige sådan et.
Jeg kendte på et tidspunkt en kvinde som kom ud af et langt
forhold. Hun havde været samboende med sin kæreste i 6 år og de
havde været kærester i 8 år. Det havde bestemt ikke været et
problemfrit forhold, og de havde flere gange været på nippet til
at gå fra hinanden. Det var altid hende som havde lyst til at
bryde.
Endelig gik de så rent faktisk fra hinanden. På det tidspunkt
var hun følelsesmæssigt helt fri af forholdet til ex-kæresten, så
hun var ret hurtigt parat til at komme videre med en anden mand.
Hun fandt også hurtigt en anden gut, som var utrolig sød. Hun
havde godt nok nogle forbehold for, om hun sådan bare lige skulle
starte et nyt forhold. Var hun nu også parat (hun havde jo som
alle andre hørt en masse om, at man jo tit var lang tid om at
være reelt klar til nyt forhold etc, og det var hun da påvirket
af)? Hun havde en lille datter, så der var også en del
overvejelser i forbindelse med, hvor hurtigt man kan introducere
et barn til en ny partner. Helt problemfrit var det altså ikke.
Men hun havde et enormt behov for at blive bekræftiget og for nu
at sige det lige ud, så var hun liderlig som en i heleved. Det
havde jeg lidt svært ved at relatere til, for jeg har aldrig
prøvet at være så liderlig helt generelt, at jeg var ved at blive
idiot og parat til at hoppe på næsten hvad som helst med en pik.
Men sådan havde hun det altså.
Hun indledte så et forhold til denne her søde gut hun havde mødt
og det blev ret hurtigt sexuelt for hun havde slet ikke lyst til
at vente. Problemet var bare, at han ikke kunne !! Hun gik
mildest talt i sort. Her var en sød gut, som var ligeglad med at
hun havde barn, som hun syntes var dejlig og som syntes hun var
dejlig, og så kunne han simpelthen ikke kneppe hende og det var
faktisk det, som hun helst ville have, hvis hun skulle have valgt
mellem alt det man kan få fra en partner.
Hendes overskud var ikke stort og forholdet var nyt, så hun var i
mine øjne alt andet end følsom overfor gutten. Hun sagde ting
som, "Arj nu må du tage dig sammen" eller "Hold så op med at
pille ved mig, når du ikke kan gøre noget ved det" osv i den dur.
Da jeg kendte hende vidste jeg jo godt, at hun absolut ikke er
nogen led kælling, men det er nok ikke jordens bedste replikker
at komme med overfor en ung gut som for første gang oplever ikke
at kunne få den op at stå eller at den falder lige så snart den
rigtig skal bruges. Jeg havde faktisk ret ondt af ham.
De prøvede flere gange og hver gang med samme resultat. Hun var
til sidst så frustreret at hun ikke vidste hverken ud eller ind.
Så jeg kunne faktisk også godt se sagen fra hendes side. Det kan
ikke være helt nemt at blive gejlet op igen og igen for så at
blive snydt igen og igen.
Der skete hverken værre eller bedre end at en bekendt begyndte at
flirte med hende. De flirtede ret hurtigt ret heftigt og en dag
tog han simpelthen ud til hende og gav hende hvad hun ville have.
Hun var altså sin søde gut utro.
Hende og den søde gut havde som sådan ikke snakket om, at de var
kærester endnu, og alt det her skete over en periode af 14 dage
til 3 uger, så det var altså ret nyt mellem dem og de havde ikke
set hinanden så mange gange, da hun ikke ville lade sin datter
møde ham før hun var helt sikker på at det var et fast forhold.
Men hun vidste jo godt, at den søde gut opfattede det som om de
var på vej til at blive kærester, så utroskab mod ham det var
det. Ingen tvivl om det.
Spørgsmålet er så, om det var forkert?
Moralsk og etisk er jeg ikke i tvivl. Men i praksis var det så
forkert?
Det havde faktisk den effekt, at hun fik taget det værste tryk og
derfor var en hel del mere tålmodig bagefter med den søde gut.
Tålmodig og forstående nok til at det faktisk lykkedes for dem at
gennemføre samleje næste gang de sås til begges store glæde (om
det var udslagsgivende ved jeg ikke, men han slap da i hvert fald
for hendes frustrede ufølsomme kommentarer om hans manglende evne
til at performe).
Det betød så, at hun ikke længere var helt så meget i tvivl med
hensyn til den søde gut. Det havde hun været inden, fordi hun
simpelthen i ånden så sig selv uden sex i lange perioder med en
mere eller mindre impotent mand. Med andre ord så gav det
faktisk forholdet med den søde gut en mulighed for at udvikle
sig, hvilket jeg ikke et sekund var i tvivl om, var lige præcis
hvad han ønskede sig (i guder jeg har sjældent set en mand så
forgabt *S*).
Der er ingen tvivl om, at jeg er imod utroskab. Hvis nogen
fortalte sådan en historie til mig, så ville jeg sikkert sige, at
man altså skal være ærlig og tro og at det er den eneste måde at
bygge et forhold på. Men når jeg kender historien fra begges
side og den er personlig med alle de nuancer der nu kommer i en
sådan historie, ja så er jeg ikke længere nær så skråsikker.
Men hvad siger i? Er der gråzoner, hvor utroskab mod sin partner
måske i virkeligheden ikke er så slemt endda? Måske endda fører
noget godt med sig?
Mange hilsner
Puk
- Der godt lige vil pointere at historien altså ikke handler om
mig selv, men at jeg med vilje har forsøgt at være lidt vag da
jeg ikke ønsker nogen genkendt.
>
> --
> -Jens B.
>
>